Læsetid: 3 min.

Digital post er et spørgsmål om tillid

Efter 1. november skal alle danskere overgå til det digitale postsystem, men under halvdelen af de helt unge har tilmeldt sig - de har nemlig ingen tålmodighed med offentlige systemer. Tålmodigheden har de ældre, men de skal opbygge ny tillid til det nye system.
1. november 2014

Overgangen til det nye digital postsystem, e-Boks, som træder i kraft i dag, er afhængig af opbygningen af en ny tillidsrelation mellem borgere og det offentlige system for at blive velfungerende.

Det mener Peter Vittrup, der er digital rådgiver ved konsulentfirmaet Seismonaut. Vaner og teknologiske kompetencer betyder til gengæld ikke så meget.

»Et af de store spørgsmål er jo, hvad der opbygger systemtillid? Når jeg giver en masse data til det offentlige, forventer jeg også at få noget igen. Jeg kan eksempelvis logge ind på en database og se, at det er årevis siden jeg sidst har været hos lægen, hvilket får mig til at tænke, at her kan det offentlige tilbyde mig noget relevant. Det har jo aldrig været sjovt at åbne sine rudekuverter, hverken fysisk eller digitalt, så når jeg giver, vil jeg gerne have noget tilbage – som jeg kan bruge og som jeg stoler på,« siger Peter Vittrup.

Og opbygningen af tillid er forskellig i forhold til om, det er unge eller ældre brugere, det handler om.

Både unge og ældre retter kritisk opmærksomhed mod den omfattende digitalisering, men på to forskellige planer. De unges krav til digitale offentlige ydelser retter sig mod funktionalitet:

»De er vokset op med en smartphone i lommen og navigerer i en ekstremt funktionel og hurtig digital verden. Når de så møder tunge, langsomme offentlige systemer i den verden, bliver det en udfordring for dem, og de gider ikke spilde tiden på det,« siger Vittrup, der har deltaget i såkaldte generationsmøder arrangeret af Digitaliseringsstyrelsen, hvor interesserede ældre og unge højskoleelever har diskuteret digitalisering af offentlige systemer.

Unge kræver hurtig teknologi

»Problemet er, at de unge ikke oplever at skulle bruge den offentlige sektor til særlig meget,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Med 'de' mener han unge mellem 15 og 24 år og problemet, han henviser til, er at under halvdelen af gruppen i oktober 2014 var registreret som brugere af digital post.

Ifølge Frelle-Petersen har de unge altså et distanceret forhold til den offentlige sektor:

»Afhængig af deres beslutninger og det liv, de fører, har de fleste i den aldersgruppe en meget begrænset interaktion med det offentlige. De bruger det, når de skal ordne noget uddannelses- eller sundhedsmæssigt, men derudover interagerer de ikke rigtigt med det. Men det tror jeg nu er et generelt problem, og ikke et, der begrænser sig til digitalisering.«

Digitaliseringsstyrelsen har derfor forsøgt at nå unge med kampagner på Facebook og med informationskampagner på folkeskoler og gymnasier:

"De unge synes ikke, at for eksempel mails er nogle særlig fancy systemer. De bruger jo ikke en dokumentinbox, som vi andre ellers synes er vældig kompliceret, det finder de gammeldags og de synes, de her offentlige mekanismer er besværlige. Derfor må vi prøve at nå dem på deres egne præmisser - på deres egne platforme," forklarer Frelle-Petersen.

Ældre markerer sig imidlertid ved i høj grad at tage stilling til den digitale post, men gruppens skepsis er en anden end de unges. Peter Vittrup erfaring er, at særligt gruppen over pensionsalderen gør sig store overvejelser over overgangen fra kontakt med frontpersonale ved en skranke på kommunen til selvbetjeningen:
»Der en velvilje i retning mod det digitale, men der er også et behov for menneskelig hjælp. Hvis det går galt, hvem ringer man så til? Som jeg hører det på de digitale generationsmøder, er det enormt vigtigt for folk at få bygget en menneskelighed ind i det digitale.«

Det nyligt pensionerede ægtepar Mogens og Kirsten Christensen har været på kursus i digital post en mandag formiddag i oktober på Københavns Hovedbibliotek. De fremhæver mange positive elementer ved den digitale post og glæder sig til, at alt kan klares med få klik. De famøse få klik vil ægteparret dog gerne sikre sig, at de kan foretage uden at begå fejl og derfor har de tilmeldt sig formiddagens kursus: »Jeg skal bare være sikker på, at jeg gør det rigtigt,« siger Mogens og tilføjer: »og det bliver jo nemt, hurtigt og smart. Ingen ringbind, alt samlet på ét sted. Vi skal bare lige lære det.«

Mens de unge opererer hurtigt og kompromisløst i teknologiske systemer og overfører samme fart til offentlige ditto, overfører ældre hyppigt det autoritetsforhold, de havde til Borgerservice og lignende services, til digitale systemer. Selv forklarer Kirsten Christensen: »Jeg tror, jeg bliver så nervøs, fordi det hele beror på mig nu. Det er mit ansvar, ikke. Jeg gik på Borgerservice, da jeg skulle søge om pension, fordi jeg var usikker. Der var et menneske, jeg kunne råbe om hjælp til, hvis det gik galt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Prøv at sende en mail fra Digital Post til boligsikring fx.
Held og lykke med opgaven!

Carsten Mortensen, Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Anker Nielsen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Ja hvorfor være nervøse, det offentlige har vel csc som "vagthund" overfor evt. misbrug?

Mikkel Nielsen, Sven Elming, Bo Carlsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Henrik L Nielsen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Martin Madsen, det har jeg gjort et par gange. Det var ekstremt let, gik smertefrit.

Hermed siger jeg ikke, at jeg er bedre end dig til computer, eller et bedre menneske som sådan - jeg siger blot, at det der med digital post ikke nødvendigvis er et onde, som man pr. automatik bør forsage med samme vold og magt, som man forsager f.eks. automobilen og farvefjernsynet.

Det var så en lille buket roser til folkene selv der har med digital post at gøre, - og "neeeej", hvor er de dog forstående og dygtige, ja og sandelig også forstående og hjælpsomme, for vores skattekroner selvfølgelig!

Nej, de unge gider det ikke, her det sociale kontakter, og ikke noget administrativt "fis", der er turbo på livet i mobilen og på computeren, og sikkerheden for data ser de sgu stort på, for hvad rager det egentlig dem, - før det pludselig slår tilbage med identitetstyveri o.lign., først da opdager de risikoerne ved såvel egen åbenmundet hed på de sociale medier osv..

De ældre får sig en overraskelse efter kurset i dette fantastiske internetrum hvor alt kan lade sig gøre med et tryk på en knap, - og så får besked på, at de først kan forvente et svar tidligst om 8 - 12 uger, for så hurtigt går det nemlig inde bagved i systemerne, hvor der sidder mennesker.

Chokket kommer også når de så køber en computer, - hovsa, hvad er nu det(?), det ligner slet ikke det system vi blev undervist med, og ganske rigtigt, de har købt en computer med
Windows 8 præinstalleret med metrolook, og uden det gamle skrivebord som det system havde de blev undervist i og på.

Deres mistroiskhed overfor sikkerheden ved deres data kande læse om i dagens medier, - de oplysninger passer staten ikke særlig godt på tværtimod, systemerne er åbne og gennemhullede som en si, hvilket såvel gælder NETS, som SCS med alle de oplysninger der ligger der, og som selv fremmede magter kan tilgå uden problemer, og som vores statsminister end ikke gider svare på om er sandt!?

Carsten Mortensen, Bo Carlsen, Henrik L Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Michael Madsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg er sikker på at dem som har lavet systemet har lavet en bagdør, så de kan sælge folks personlige oplysninger, til dem som vil betale mest.

Michael Kongstad Nielsen

Det er et underligt diktat fra det offentliges side. Og det må være i strid med forvaltningsretlige grundsætninger ikke at svare folk, der ikke har oprettet en digital postkasse.

Bo Carlsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Espen Bøgh og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

@Anders Sørensen
Ja. Det er nemt hvis du har en adresse at sende til.
Men søger du på boligsikring får du intet resultat - man skal søge på 'Udbetaling Danmark boligsikring' for at finde en adresse at sende til.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

"Digital post er et spørgsmål om tillid" - sikke noget sludder! Det offentlige har jo forlængst digitaliseret ALLE tænkelige følsomme oplysninger om os alle sammen. Eneste forskel er, at vi nu også får adgang til at det, der i forvejen ligger. Hvilket vel må siges at være rimeligt nok.
Men den måde Digital post fungerer på er så langsommelig og bestemt ikke særlig brugervenlig. Bare sådan en detalje som når man får mail om, at der er Digital post, er der gudhjælpemig ikke engang et link, hvor man kan logge ind. Og det at logge ind tager tid! Det irriterer mig grænseløst, men på den anden side er alternativet en bunke papirer i postkassen - dét er også rart at være fri for. Jeg har børn og får boligsikring og børnepenge hver måned.
Nu har jeg haft computer i mere end 22 år, været på nettet i mere end 10 år og haft netbank fra da det startede. Digital post fra det offentlige er noget at det mest besværlige at have med at gøre! Jeg forstår, hvis folk står af.

Vivi Rindom, Jens Jørn Pedersen, lars abildgaard, Rune Petersen, Michael Madsen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Christensen, Anker Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg afleverede nummerpladerne på min bil den 7. juli i år og har stadig ikke modtaget en afregning for vægtafgift, hverken i e-boks eller på anden måde. Jeg kan godt logge ind på min side på Motorkontoret omend det er besværligt og tidskrævende, men der står intet om status for afregningen. Jeg kan heller ikke stille et spørgsmål eller sende en mail. Den eneste metode er at ringe til et telefonnummer under Skat. Jeg har nu prøvet hver dag i en uge at ringe. Da situationen så mest lovende ud var den estimerede ventetid nede på 46 minutter. Det er lang tid når man ringer fra Japan.

Carsten Mortensen, Per Klüver, Henrik Christensen, Kim Houmøller, Michael Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære venner, der er ingen grund til at have tillid til det digitale system!
Alt det, der bliver sendt ud på Internet er offentligt!
Vi har lige se, at Nets har haft indbrud i 4 år, uden de har registreret det. De ved ikke, hvor mange data, der er forsvundet.
Det undrer mig meget, at vi skal tvinges ind i dette.

Jens Jørn Pedersen

Hvis det er overvågningssamfundet, så kan vi kun være nervøse, for det ser ikke ud til at IT-verdenen har styr på noget.

Anders Sørensen

Mette Brun, SÅ besværligt er det vel heller ikke? Hvis vi kigger på besværlighedsfaktoren alene, så vil jeg til enhver tid hævde, at det er lettere at sende post digitalt end pr. brevpapir - uagtet at det digitale system da sagtens kan forbedres.

Frimærker, mand. Så skal man lige ned og købe et. Konvolut, shit. Har man heller ikke lige ved hånden. Så kan man købe en pakke eller et ark med 20 styks. Forbandet være det, plus at der er udsolgt af frimærker i kiosken, og nærmeste postkasse befinder sig et sted på månen. Fuck det.

Henrik Christensen

eboks er i disciplinen Usability, brugervenlighed, et skrækeksempel og at forvaltninger kan ændre bare noget somhelst af ens epost er en sikkerhedsmæssig diskvalifikation. At vi ikke kan få videresendt mails til mere brugervenlige systemer kan kun tjene det formål, at nogen vil holde styr på hvad vi faktisk foretager os omkring emails. Og så er det, jeg ser tilbageskridt mere end fremskridt, unødvendig fastlåsning og uacceptabel overvågning iværksat som tvang.

Sagt af en, der lever af IT relaterede ydelser og har været med på noderne i over 30 år, og ikke synes det behøver være svært at se fordele ved IT og digitalisering - når det er lavet ordentligt...

Klaus Vink Slott, Michal Bagger, Carsten Mortensen, Rune Petersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Øh, 'dokumentin-box'? ;)

Hvad jeg bl.m.a. ikke forstår, er dette kissejaw med den tvungne digitalisering for alle. Hvorfor kunne det ikke være frivilligt i en årrække, og så med en skæringsdato om fx 10-15 år? Hvorfor skal ældre mennesker tvinges ud i ikke blot at skulle sætte sig ind i en teknologi, som mange måske slet ikke ellers har behov for eller for den sags skyld forstår, men samtidig også at skulle sætte sig i udgift til computer/ tablet, internetforbindelse. Oveni skrækken for at komme til at gøre noget galt.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Carsten Mortensen, Bo Carlsen, Michael Madsen, Henrik L Nielsen, Frank Hansen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Som med meget andet er det vigtigste formål med digital post vist, at borgerne ikke længere skal have så stor mulighed for at henvende sig til det offentlige.

Det gælder om at holde disse forstyrrende elementer - borgerne - fra døren. Som andre steder. I banken f.eks.

Borgerne må klare sig med selvbetjeningsløsninger fremover. Om skidtet virker - fra begyndelsen - er mindre væsentligt. Der er jo en indkøringsperiode, hører man for sit indre øre, og her kan borgerne passende være testpersoner og fejlmeldere.

Så er de beskæftiget, og det koster ikke det offentlige noget med denne gratis arbejdskraft.

Michael Madsen, Carsten Mortensen, Bo Carlsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Vibeke Rasmussen, Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Vil lige minde om hvad Einstein sagde om afhængighed af elektronisk kommunikation - frit fortolket;

I er nu officielt idioter - ude af stand til at drage logiske konklusioner, og indsnævrede til inhumane fladpander -

WEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE -

Anker Nielsen, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Kære Klara,

Af hjertet tak!

Hvor ville Informations debatfora være tænderskærende tåkrummende kedelig læsning uden dine verbale pletskud fra hoften ;-)

John Robert Parkins

e-Boks er en privat virksomhed, som også har private kunder - hundredevis af firmaer. IDEA "what about a Digitalt klistermærke on your e-Post page "NEJ TAK TO SPAM" or "KEEP YOUR NOSE OUT OF MY BUSINESS!"

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor er det nu lige, at jeg skal have tillid til et postsystem, hvor jeg ikke kan vide, hvem, ud over mig selv, som læser min post?

Anker Nielsen, Carsten Mortensen, Jens Jørn Pedersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Tak til Eva Beyer Westergaard for en rigtig god reportage. Det er trist at se hvordan de svageste lades i stikken i vores stræben efter effektivitet.

Eva Beyer Westergaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Al den snak om mennesker som ikke er klar til digital post er det rene nonsens...
.....myndighederne selv er de 'mindst klare' ...

Skrev for et par måneder side til Udbetaling Danmark - fik straks en automatisk 'Tak for din henvendelse' -mail. ...To! måneder senere fik jeg svar.....og tilsvarende umuligt er det at tale med f.eks. Skat ell. Motorkontoret. Ligeledes er det umuligt at videreføre en samtale med samme medarbejder - hvergang gennem samme mølle, med endnu længere forklaring til den næste stakkel som skal sætte sig ind i ens sag.
For mig ligner hele "setup'et" som et gigantisk "hold dig væk" nummer - forsøg at ringe.....du bliver helt til grin.
Og det er ens over hele linjen.
Er du klar til digital post fra det offentlige?
Kan godt forstå der spørges .....for det er lig med stortest af din tålmodighed, og det i en tid hvor man ikke længere skal vente på 'snail-mail'.
Fagre nye verden.

Einar Carstensen, Maj-Britt Kent Hansen, Frank Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Der er i øjeblikket problemer med at tilgå Digital Post, hvis du anvender Internet Explorer 8.

Prøv evt. en anden browser fx Chrome, eller opgrader din nuværende Internet Explorer til en nyere version.

Nem ID?????

Einar Carstensen, Anker Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I forbindelse med kåringen af 'Danmarks mest digitale kommune' (Greve) udtalte Morten Østergaard, at med besparelsen på "porto og rudekuverter" fik "vi" nu flere penge til "velfærd".

Præcist hvilken velfærd og hvem der får den at mærke – om nogen? – kom han ikke nærmere ind på, men tilsyneladende mener han ikke, at følgende skal regnes som velfærd, at:

• borgerne ikke tvinges til unødige udgifter (computer, internetadgang).

• borgerne ikke tvinges til at arbejde gratis for at opfylde krav fra regeringen.

• mennesker, som allerede befinder sig 'på kanten', ikke skubbes endnu længere ud i at føle sig uden for samfundet.

• pårørende og andre, der hjælper it-ilitterate, ikke risikerer at gøre sig selv til lovbrydere (ved at benytte den man hjælpers Nemid).

• borgere, der ikke stoler på sikkerheden omkring Nemid, digitalisering, oplysning om cpr-nr. mm, ikke føler sig utrygge.

Men sådan er det jo!

Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Frank Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

indtil videre er min eneste anke at det offentlige kan rette mwed tilbagevirkende kraft. det bryder jeg mig ikke om. selvom det kun er hvis en myndighed ændrer navnj men at rette i sådan etnsystem undergraver tilliden en ehel del i min verden.

Søren Kristensen

En af de mange fordele ved digital post er at både papir og postbudene bliver overflødige, for i det omfang de - altså postbudene - melder sig ledige er de nemlig med til at øge arbejdsudbuddet og det skulle efter sigende være en god ting, fordi det skaber beskæftigelse og dermed mere vækst (bed mig ikke om at forklare det i detaljer - det er bare noget jeg har hørt). Så på den måde er digitalisering jo meget godt, men omvendt så er digitalisering altså ikke altid af det gode: digital musik er fx. ikke til at holde ud at høre på, hvis du spørger mig. Bare for at sige, at der er ikke alt der bliver bedre af at blive digitaliseret. Men hvor er det dog godt at DSB besindede sig og lod de gamle analoge ure hænge på stationerne, for de har noget som de digitale ikke har.

Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Postbudene kan blive ansat som it-udviklere for det offentlige, det kræver ikke andet end god træningstilstand, så man skal løbe fra ansvaret.