Læsetid: 6 min.

’Jeg vil ikke ende med at sidde og dovne den af i en eller anden kiosk’

De seneste fem år er markant flere unge med indvandrerbaggrund kommet i uddannelse – det gælder både piger og drenge. Et væld af sociale initiativer i ghetto-områderne har gjort en forskel, mener eksperter
Mikail Tükenmez (t.h.) bor i et af de såkaldte ghettoområder og er ved at uddanne sig til VVS’er. Andelen af unge med indvandrerbaggrund i landets ghettoområder, der tager en uddannelse, er steget betydeligt de senere år

Mikail Tükenmez (t.h.) bor i et af de såkaldte ghettoområder og er ved at uddanne sig til VVS’er. Andelen af unge med indvandrerbaggrund i landets ghettoområder, der tager en uddannelse, er steget betydeligt de senere år

1. december 2014

Det sprøde knæk af en mejsel, der rytmisk kiler sig ind under pudset på glatte vægklinker, runger i rummet. 17-årige Mikail Tükenmez står mellem en stabel Rockwool og en plastikkasse med stikdåser.

Siden marts har han samlet rør, fikset radiatorer og udbedret vandskader. Han er i lære som VVS’er.

»Man skal jo bare have en uddannelse. Jeg vil ikke ende med at sidde og dovne den af i en eller anden kiosk,« siger han.

Mikail Tükenmezs forældre er tyrkiske indvandrere, og familien bor i Charlotteager ved Hedehusene; et af de 33 boligområder, der står på den såkaldte ghettoliste over særligt belastede kvarterer. Hans far er pizzabager, og hans mor går der hjemme. Ingen af dem har fået en uddannelse. Men det får deres børn. Mikail Tükenmezs ene storesøster arbejder som bioanalytiker på Bispebjerg Hospital, og den anden læser til sygeplejerske. Selv mangler han to et halvt år, før han er færdig.

Flere i uddannelse

Familiens historie er typisk for udviklingen lige nu. Antallet af unge med indvandrerbaggrund i landets ghettoområder, der tager en uddannelse er steget fra 63 pct. i 2008 til 72 pct. i 2013.

Det svarer til, at omkring 600 flere unge med indvandrerbaggrund er kommet i uddannelse eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse de seneste fem år.

»Det her er et markant skift. Der er en kraftig catch up-effekt i gang, og det gælder både for drenge og piger,« siger Frans Clemmensen, der er cheføkonom i brancheorganisation Danske Almene Boliger.

Andelen af drenge med indvandrerbaggrund, der uddanner sig, er steget fra 59 pct. i 2008 til 67 pct. i 2013. For pigerne er andelen vokset fra 67 pct. i 2008 til 77 pct. i 2013. Afdelingsleder på SFI Kræn Blume Jensen kalder de nye tal for »vældigt positive«, og hæfter sig særligt ved drengenes fremgang.

»Det hedder sig altid, at de unge drenge med indvandrerbaggrund har det sværere end pigerne, men tallene peger på, at den positive udvikling er omtrent lige så stor for drengene, som for pigerne,« siger han.

Og det er tiltrængt. Det er nemlig svært at være både indvandrer og mand, når man skal finde et arbejde. I et svensk studie fra 2005 sendte en gruppe forskere et stort antal fiktive jobansøgninger ud; den ene halvdel med etnisk svenske navne den anden med etnisk arabiske navne. Resultatet viste – i tråd med en række andre studier – at ansøgere med arabiske navne sjældnere kommer til jobsamtaler, selv om de er lige så kvalificerede som andre.

Studiets anden del var særligt bemærkelsesværdigt: Her udsendte forskerne nye ansøgninger, hvor de arabiske CV’er fik tilføjet et til to års relevant arbejdserfaring mere end de svenske, og den ændring udlignede forskellen mellem etniske svenskere og arabiske kvinder.

Men det havde stort set ingen effekt for de arabiske mænd. De blev stadig forfordelt.

Store forbedringer

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, kalder den nye positive udvikling i andelen af unge med indvandrerbaggrund, der tager en uddannelse, for et vendepunkt for integrationen, og giver politikerne en stor del æren.

»I 00’erne frem til ca. 2007, stod det hele i stampe, men i de senere år har man virkelig set store forbedringer. Politisk har man virkelig øget fokus på, at unge skal have en uddannelse, og det fokus har betydet noget,« siger Lars Andersen.

Siden 2006 har politiske boligforlig afsat store beløb til boligsociale indsatser og renovering af de almene boliger. Fredag blev regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Konservative enige om en ny aftale, der afsætter 18 mia. kroner til renovering og 465 mio. kr. om året til sociale tilbud som lektiecafeer, ungdomsklubber, mentorordninger og lommepengejob.

Pengene kommer fra Landsbyggefonden, den pengekasse som en stor del af huslejen fra de almene boliger ryger ned i.

Selv om det er vanskeligt at give en entydig forklaring på den positive udvikling, tyder alt på, at det sociale arbejde fungerer, mener Gunvor Christensen, der forsker i byer og boligområder på SFI.

»I både kommuner og boligorganisationer er der kommet en forståelse af, at forholdene er komplekse, og at der skal sættes ind på mange områder. Og det ser ud til at virke,« siger Gunvor Christensen.

Hun peger på, at det koordinerede samarbejde mellem politi, kommuner, skoler, frivillige organisationer, idrætsforeninger og beboerne har haft en gavnlig effekt.

Ansvar

Da Mikail Tükenmez var 12-13 år gammel samlede han skrald i Charlotteager som en del af det sociale initiativ Lommepengeprojektet, hvor børn og unge tjener ekstra håndører på at udføre praktiske opgaver.

Det lærte ham at arbejde og gav ham noget at tage sig til, forklarer han. Og så gav det ham et netværk. Da han flere år senere skulle bruge en læreplads, ringede han til folkene bag projektet. De kendte nogen, der kendte nogen, og det skaffede Mikail Tükenmez en ansættelse som lærling.

»Hvis man har ansvar og noget at lave, så holder man sig væk fra kriminalitet. Hvis du er venner med nogen, som slet ikke er i gang med noget, så vil man måske automatisk gå den samme vej som dem,« siger han.

– Hvad tror du, det kræver, hvis man skal gennemføre en uddannelse?

»Ansvar. Hvis du ikke har ansvar, så gider du ikke mere på et tidspunkt. Man skal vide, at det ikke bare er noget pjat, det man laver,« siger Mikail Tükenmez.

Der er dog stadig problemer. Selv om man korrigerer for alder og socioøkonomisk status, er indvandrere og deres efterkommere stærkt overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne – særligt når det gælder overtrædelser af straffeloven. Ifølge Danmarks Statistik er det 2,5 gange mere sandsynligt, at en mandlig efterkommer af indvandrere fra ikke-vestlige lande dømmes for vold end gennemsnittet af mænd generelt.

Desuden mangler halvdelen af personer med anden etnisk herkomst en kompetencegivende uddannelse, og det afspejler sig i deres tilknytning til arbejdsmarkedet, som er markant lavere end etniske danskeres.

Men fremtiden ser lys ud. Undervisningsministeriet anslår, at unge piger med indvandrerbaggrund snart indhenter etnisk danske drenge, når det kommer til at få en ungdomsuddannelse; og selv om drenge fra indvandrermiljøer stadig er dårligere uddannet end danske drenge, forventer ministeriet, at gabet blive mindsket betydeligt i de kommende år.

Det kan få stor betydning. Ifølge Gunvor Christensen er en gennemført ungdomsuddannelse nemlig »det aller vigtigste parameter« for at bryde den sociale arv og skabe god integration.

Mindre ungdomskriminalitet

En anden positiv tendens er, at den generelle ungdomskriminalitet blandt drenge er halveret siden 2006. Både vold, trusler, tyveri og hærværk er faldet, og også her får samarbejdet mellem politi, skole og kommune æren (sammen med et lavere alkoholindtag).

Udviklingen kan mærkes i de udsatte boligområder. I en bydel som Tingbjerg i Københavns nordvestkvarter – det fattigste område i Danmark, der tidligere har været plaget af voldsom bandekriminalitet – er antallet af anmeldelser af indbrud faldet med knap 75 pct. fra 203 i 2011 til 52 i 2014 (pr. 1. november), tyverier er faldet fra 176 til 79 og chikane fra 70 til 21 anmeldelser.

»Det ser ud som om, vi har knækket den kriminelle fødekæde fra storebror til lillebror. Den kriminelle løbebane med hurtige penge er blevet mindre attraktiv,« siger Frans Clemmensen.

Mikail Tükenmez har aldrig været i tvivl om, at han skulle have en uddannelse.

»Min far siger hele tiden, at jeg skal have en uddannelse. Hvis man har en uddannelse, kan man arbejde hårdt fra mandag til fredag og så holde fri i weekenden og stadig få mere i løn end dem, der arbejder 24/7,« siger han.

Man fornemmer en målrettethed i de smalle, mørke øjne.

»Jeg er færdig om to et halvt. Så er jeg VVS’er. Og jeg skal nok gøre det færdig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mathias Vang Vestergaard
  • Lone Christensen
Mathias Vang Vestergaard og Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Det svarer til, at omkring 600 flere unge med indvandrerbaggrund er kommet i uddannelse eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse de seneste fem år.'

Det der betyder noget er, hvor mange af de tilmeldte der virkelig gennemfører en uddannelse.

At der optræder færre anmeldelser af bandekriminalitet betyder ikke nødvendigvis at kriminaliteten er faldet - det kunne betyde, at banderne har opnået endnu større grad af 'social kontrol'. Det kunne være interessant at se en objektiv undersøgelse af dette fænomén.

”Det er nemlig svært at være både indvandrer og mand, når man skal finde et arbejde. I et svensk studie fra 2005 sendte en gruppe forskere et stort antal fiktive jobansøgninger ud; den ene halvdel med etnisk svenske navne den anden med etnisk arabiske navne. Resultatet viste – i tråd med en række andre studier – at ansøgere med arabiske navne sjældnere kommer til jobsamtaler, selv om de er lige så kvalificerede som andre.
Studiets anden del var særligt bemærkelsesværdigt: Her udsendte forskerne nye ansøgninger, hvor de arabiske CV’er fik tilføjet et til to års relevant arbejdserfaring mere end de svenske, og den ændring udlignede forskellen mellem etniske svenskere og arabiske kvinder.
Men det havde stort set ingen effekt for de arabiske mænd. De blev stadig forfordelt.”

Hvad har man tænkt sig at gøre ved den åbenlyse diskrimination?
Man kræver fra ”indvandrere” (bemærk at man stadig ikke kalder dem danskere) at de skal finde et arbejde, men hvordan skal de kunne det når man sorterer dem fra?

"’Jeg vil ikke ende med at sidde og dovne den af i en eller anden kiosk’"

"Jamen, det skal du - ellers stemmer alle vores fordomme jo ikke!"