Nyhed
Læsetid: 4 min.

Farvel til frit optag?

Kvalitetsudvalget vil hæve optagelseskravene til nye studerende og gøre op med frit optag. Samtidig må populære uddannelser som medicin dog ikke kræve karakterer højere end syv. Københavns Universitet frygter øget central styring
I foråret bad Københavns Universitet selv om lov til at stoppe det frie optag og sætte et karakterkrav på mindst seks på alle uddannelser. Til gengæld ville universitetet have lov til samtidig at lave et alternativt optag med andre, blødere kriterier gennem det såkaldte kvote 2. Men det afviste Uddannelsesministeriet.

Jakob Dall

Indland
25. november 2014

Flere studerende skal vælge rigtigt i første forsøg, når de begynder på universitetet, professionshøjskolen eller erhvervsakademiet. Derfor anbefaler Kvalitetsudvalget at gøre op med det eksisterende optagelsessystem.

Dels vil Kvalitetsudvalget gøre op med, at der i dag er frit optag på seks ud af ti uddannelser. Dels skal der sættes loft over karakterkravet på de mest populære uddannelser, så du fremover kan læse medicin med et karaktersnit på syv fra gymnasiet.

I stedet skal de enkelte uddannelser i højere grad fastsætte adgangskrav, der svarer til de faglige krav, de studerende bliver stillet på uddannelsen. Eksempelvis i form af optagelsessamtaler eller test. Det vil formentlig stoppe flere studerende ved indgangsdøren, der ellers ville falde fra i løbet af uddannelsen, mener Jørgen Søndergaard, der er formand for Kvalitetsudvalget.

»Det er skidt for de studerende, og det er skidt for studiemiljøet, hvis første år er præget af, at ens medstuderende falder fra i stort tal,« siger han.

Brug for central styring

I dag falder hver fjerde studerende på de videregående uddannelser fra i løbet af de første tre år, og på nogle uddannelser er det op til hver anden.

Uddannelserne har allerede i dag mulighed for at stille flere optagelseskrav til studerende, men der er brug for »en eller anden form for koordinering fra ministeriets side«, hvis man for alvor skal ændre optagelsessystemet, mener Jørgen Søndergaard.

»Institutionerne har relativt store frihedsgrader, men systemet er relativt konservativt. De holder sig selv i skak, så længe de konkurrerer om de studerende,« siger han.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har endnu ikke lagt sig fast på, om hun vil stille centrale krav for at skubbe på udviklingen. Men hun har længe selv talt for, at uddannelserne prøver nye adgangskrav af, og én ting har hun konstateret:

»Det går ikke hurtigt nok.«

Gode erfaringer

Syddansk Universitet har længe brugt optagelsessamtaler og test for at udvælge nye medicinstuderende, og det giver studerende, der klarer sig bedre igennem uddannelsens første del, siger prodekan Simon M. Torp, der er formand for SDU’s Uddannelsesråd.

Målet er, at 25 pct. af alle studerende på SDU i 2017 optages på supplerende adgangskrav, siger han. Også selv om det betyder færre studerende, end hvis der var frit optag.

»Det er et spørgsmål om at sikre, at de, der starter, også brænder for at gennemføre,« siger Simon M. Torp.

Omvendt har SDU dog ikke tænkt sig at udbrede modellen til de resterende 75 pct. af optaget.

»Det er et meget omfattende set-up,« som Simon M. Torp bemærker det.

På Københavns Universitet frygter man netop omkostningerne ved at skulle tage alle kvalificerede ansøgere til samtale. Det ville eksempelvis kræve, at ansøgere til medicin skulle rejse rundt til optagelsessamtaler i hele landet, påpeger prorektor for uddannelse Lykke Friis. Samtidig tvivler hun på, at det vil føre til bedre studerende.

»Jeg er ikke overbevist om, at det er lettere at håndplukke studerende på baggrund af en samtale end på baggrund af tre års gymnasiegang og eksamener med censur. Og hvis det handler om at minimere frafald, så er det kun på 10 pct. på første år,« påpeger hun.

I foråret bad Københavns Universitet selv om lov til at stoppe det frie optag og sætte et karakterkrav på mindst seks på alle uddannelser. Til gengæld ville universitetet have lov til samtidig at lave et alternativt optag med andre, blødere kriterier gennem den såkaldte kvote 2. Men det afviste Uddannelsesministeriet.

Derfor håber Lykke Friis, at der nu er åbnet op for at diskutere større fleksibilitet i uddannelsessystemet.

»SDU vil gerne køre deres model. Og vi vil gerne have den her fleksibilitet. Der er ikke en ’one size fits all’-model,« mener hun.

Absurde karakterkrav

Hvad angår de mest populære uddannelser med høje karakterkrav, handler det dog ikke kun om at forhindre frafald, påpeger Jørgen Søndergaard. Det handler i stedet om at rette op på en »absurd« forvridning, der ikke hænger sammen med de faglige krav på uddannelsen. I stedet bør det højeste karakterkrav være syv, anbefaler udvalget.

»Vi mener, det er rimeligt, at en gennemsnitlig, adgangsgivende eksamen i princippet gør det muligt at komme ind alle steder,« siger Jørgen Søndergaard.

En del af udvalgets begrundelse er, at karakterer har en social slagside, der uforvarende giver en fordel til unge fra uddannelsesvante hjem.

Men det er Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen (V), uenig i. Han mener i stedet, at optagelsessamtaler giver akademikerbørn en fordel, da de rummer mere uklare krav og koder, som man ikke kan læse sig til.

»Jeg frygter, det vil underminere stræbsomhed efter de bedste karakterer i gymnasiet og ungdomsuddannelserne,« siger Esben Lunde Larsen.

Sofie Carsten Nielsen vil nu tage dialogen med uddannelsesinstitutionerne, inden hun kommer med sit eget oplæg til, hvordan kvaliteten skal højnes på de videregående uddannelser.

»Men jeg tror ikke, der er én måde at gøre det på,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spændende.

På den ene side kan jeg sagtens se et problem i, at 7 giver adgang overalt - at man så "blot" sigter efter at ramme det, og ikke efter det bedste.

På den anden side er der i forvejen et problem med for meget fokus på karakterer. Man studerer ikke altid for at lære, men for at få en god karakter. Man studerer ikke et fag, men en eksamen.

I det store hele synes jeg, at tanken er god, men samtidig ingen sammenhæng har med virkeligheden. Det kan indføres, og 5 år senere skal vi så høre om, at universiteterne spilder for mange resourcer på optagelsessamtaler og indføring, for vi vil da mægtigt gerne have et system, hvor dem der måske var lidt uheldige til sin geografi eksamen, stadig kan komme ind på kemi studiet, men vi gider sku ikke betale for det...

Et opgør med astronomiske grænsekvotienter lyder som en god ide. Esben Lund Larsen fremfører på den anden side en udmærket pointe, men mon ikke den sociale slagside er ret umulig at gøre op med? Universiteterne burde sættes fri. Hvorfor mon KU fik afslag?

Lennart Kampmann

Alle adgange til universitetet bør i en ideel verden ske gennem adgangsprøver. Alle kvalificerede bør tilbydes plads.
Det vil nok vise sig at mange ikke kan komme ind.

med venlig hilsen
Lennart

Her går det godt ....

Universiteterne skal fremover hæve det faglige niveau. Det er vores undervisningsminister fast besluttet på.

Hvordan skal det så ske?

Jo, universiteterne skal bruge en masse tid på at føre samtaler med potentielle ansøgere og evaluering af optagelsesprøver. Lærerne skal også undervise meget mere, end de gør nu. Samtidig bevares den eksisterende model med årlige besparelser på 2% (den har allerede fungeret i umindelige tider, så der er vel over årene sparet mindst 50%).

Som man ser: Det er meget nemt at forhøje det faglige niveau - hvis man altså lige ser væk fra, at lærerne også skal have tid til at forske. Men pyt, det er en detalje. Det kan de jo gøre i deres fritid.

Benedikte Kudahl

Gode karakterer fra gymnasiet kan være indikator for en vis målrettethed, som også vil bære frugt på den videregående uddannelse. Det at gå på universitetet bør ikke kræve en høj faglig "startkapital", men istedet et udviklingspotentiale. Tanken med et karakterbaseret adgangskrav kunne således være, at enhver i princippet kan udvikle sig til en god akademiker, men at det kræver flid, og at ressourcerne derfor bruges på dem, som har viljen til (gennem ungdomsuddannelsen) at vise at de er arbejdsomme.