Læsetid: 3 min.

Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel

Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
11. november 2014

En mørk og kold januarnat i 1933; efter 18 timers forhandlinger i statsminister Thorvald Staunings (S) lejlighed i Kanslergade på Østerbro, kunne Venstre, De Radikale og Socialdemokraterne endelig trykke hinanden i næverne. De var enige om det forlig, der har dannet grundlag for det, vi i dag kender som den danske velfærdsmodel: En samfundsmodel, hvor høje skatter modsvares af høje universelle sociale ydelser, og hvor arbejdsmarkedet ikke er reguleret af staten, men af aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Modellen blev udviklet og udbygget i årene efter Anden Verdenskrig.

Men spørgsmålet er, om den stadig er holdbar i dag.

Når en gruppe skandinaviske eksperter i aften i Oslo fremlægger konklusionerne af et treårigt forskningsprojekt for bl.a. Helle Thorning-Schmidt (S) og den svenske statsminister, Stefan Löfven (S), er netop det spørgsmål centralt. Der er nemlig sket meget, siden velfærdsstatens guldalder i 1960’erne.

»Der er sket en række markante ændringer i de geopolitiske forhold,« siger afdelingsleder på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Lisbeth Pedersen, der er medforfatter til rapporten.

»Især sovjetkommunismens kollaps, udviklingen i Asien og særligt i Kina og det forhold, at de tidligere sovjetstater er blevet medlemmer af EU, har forandret de økonomiske vilkår for en lille, åben økonomi som den danske. Og dermed også vilkårene for velfærdsstaten og vores arbejdsmarked,« siger hun.

Fokus på konkurrence

Den danske velfærdsmodel er presset af globaliseringen, mener Lisbeth Pedersen.

»Når der kommer strømme af indvandrere og flygtninge ind; når der kommer nye arbejdstagere, der er villige til at arbejde på andre løn- og arbejdsvilkår; når vores budgetter bliver bundet til krav fra EU osv., så bliver vores model udfordret,« siger Lisbeth Pedersen.

Kan man så overhovedet have en velfærdsstat som vores i en globaliseret verden?

»Ja, det kan man. Hvis man kan gøre den konkurrencedygtig. Globaliseringen er jo også det, der driver væksten. Vi var aldrig blevet så rige, som vi er, hvis vi ikke havde handlet med hinanden,« siger Lisbeth Pedersen.

Den internationale konkurrence vil ifølge de skandinaviske eksperter blive større i de kommende år. Den flytter penge og arbejdskraft på tværs af grænserne og giver prob- lemer med skattegrundlag og ar-bejdspladser. Det giver velfærdsstaten en ny rolle: Den skal i højere grad end tidligere hjælpe til at forbedre Danmarks konkurrenceevne.

»Det er derfor, vi har fået en velfærdsreform, der sikrer, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, og det er derfor, vi laver kontanthjælps- og fleksjobreformer og en forkortet dagpengeperiode. Det er for at sikre, at arbejdsstyrken er så stor som muligt, og at vi arbejder på et konkurrencedygtigt lønniveau. Det er et udtryk for, at vi hele tiden skal sikre en konkurrencedygtig velfærdsstat,« siger Lisbeth Pedersen.

Den nye rapport peger desuden på en række udfordringer for de nordiske velfærdsmodeller: Stadigt flere ældre, voksende ulighed, borgernes urealistiske forventninger til velfærdniveauet og en faldende organiseringsgrad.

Arbejdsmarkedet

Et af de områder, hvor globaliseringen har mærkbare konsekvenser for den danske model, er på arbejdsmarkedet. Når udlændinge frit kan arbejde i Danmark, bliver det svært for fagforeningerne at organisere lønmodtagerne, og det kan gøre det vanskeligt at bevare en model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen beslutter spillereglerne på arbejdsmarkedet.

»Det er områder, hvor arbejdsmarkedets parter har svært ved at finde fælles fodslag,« siger Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, der også er medforfatter til den nye rapport.

Han er bekymret over, at andelen af danskere, der er medlem af en fagforening, falder. I 1995 var 71 procent af danskerne organiseret i en faglig organisation. I 2012 var det tal faldet til 59 procent, hvis man fraregner de såkaldt ’gule’ fagforeninger.

»Vi siger tit, at vi har et ’gennemreguleret arbejdsmarked’, men der er efterhånden områder, hvor fagbevægelsen ikke fylder særlig meget. Hvis det ikke lykkes at få de unge med i de faglige organisationer, så rejser det spørgsmål omkring fagbevægelsens legitimitet på sigt,« siger Søren Kaj Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Fuglsang
Per Fuglsang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu