Læsetid: 6 min.

Hjemløse anholdt for at søge ly under skybrud

En gruppe flaskesamlere, der under et skybrud blev anholdt for at søge ly i en skolegård, har fået afvist at få sagen for en dommer. I afslaget henvises til dommen mod den såkaldte fodboldtosse, men den sammenligning er ’grotesk’, siger de hjemløses advokat. Endnu et eksempel på, at myndighederne kriminaliserer hjemløshed i stedet for at afhjælpe den, mener organisationen Gadejuristen
Bakary Camara blev anholdt af politiet for at søge ly fra et skybrud under et halvtag på en offentligt tilgængelig skolegård på Nørrebro. Samtidig fik han en bøde for at befinde sig på skolens område. Ifølge politiet var der tale om ulovlig indtrængen – og politiadvokaten drager en parallel til sagen om den såkaldte fodboldtosse, som trængte ind på banen under en fodboldlandskamp mellem Danmark og Sverige i Parken. På billedet ses Bakary Camara ved Kristuskirken på Indre Nørrebro, hvor man driver en række tilbud til hjemløse

Bakary Camara blev anholdt af politiet for at søge ly fra et skybrud under et halvtag på en offentligt tilgængelig skolegård på Nørrebro. Samtidig fik han en bøde for at befinde sig på skolens område. Ifølge politiet var der tale om ulovlig indtrængen – og politiadvokaten drager en parallel til sagen om den såkaldte fodboldtosse, som trængte ind på banen under en fodboldlandskamp mellem Danmark og Sverige i Parken. På billedet ses Bakary Camara ved Kristuskirken på Indre Nørrebro, hvor man driver en række tilbud til hjemløse

Sigrid Nygaard

18. november 2014

Den sidste weekend i august ville den hjemløse flaskesamler Bakary Camara have været ude at samle flasker, som han plejer. Men København blev ramt af et voldsomt skybrud, og 25-årige Bakary Camara, der er spansk statsborger, måtte i stedet søge ly på et herberg på Indre Nørrebro sammen med en stor gruppe andre hjemløse.

På grund af vejret var stedet stopfyldt, og Bakary Camara fik ikke meget søvn. Klokken syv søndag morgen lukkede herberget, og de hjemløse måtte ud i regnvejret.

»En af mine venner sagde, at han kendte et sted, hvor vi kunne være i læ,« fortæller Bakary Camara på en blanding af gebrokkent engelsk og spansk, da Information møder ham en våd novemberaften i Folkets Park på Nørrebro.

Stedet, hvor Bakary Camara søgte læ, var en nærliggende offentligt tilgængelig skolegård med et halvtag, der skærmede for regnen. Et par timer senere ankom tre almindelige politibiler og et salatfad med seks-syv betjente, der bad de hjemløse pakke deres soveposer og sætte sig ind i bilerne.

’Fordi du er kriminel’

Politiet bragte gruppen til stationen på Amager, hvor de blev kropsvisiteret, frataget deres sko, bælter og værdier og sat i hver deres detentionscelle.

Politiet tog Bakary Camaras pung med 300 kroner, som han havde tjent på at samle flasker, samt hans opsparing på 400 euro. Bakary Camara vidste stadig ikke, hvorfor han var anholdt.

Men han undrede sig over betjentenes hårde tone, når de ifølge hans gengivelse sagde til ham, at »han jo ikke er på et hotel«, da han bad om at låne toilettet.

»Jeg sad i cellen i seks timer uden at vide hvorfor. Jeg fik hverken mad eller vand, og jeg var helt forvirret. Jeg har aldrig før været i sådan en situation,« siger han.

Efter seks timer blev han taget ud af cellen og ført gennem stationen til et lokale, hvor Bakary Camara fik taget foto og fingeraftryk.

»Jeg spurgte betjenten hvorfor, og han svarede, ’fordi du er kriminel’.«

Kort efter fik han udleveret sine sko, sit bælte og sine penge. Dog manglede der 100 euro.

»Betjenten fortalte mig, at de havde beholdt 100 euro til at betale en bøde, jeg havde fået for at befinde mig på skolens område,« siger Bakary Camara.

Hvad han ikke vidste, var, at politiets inddragelse af hans penge til bødebetaling ville afskære ham fra at få sin sag for en dommer. Det skyldes, at man ifølge dansk lov sætter lighedstegn mellem at betale en bøde og erkende sin skyld i en given sag.

På Amager gav betjenten Bakary Camara en kvittering for betalingen af bøden, hvorefter Bakary Camara blev løsladt.

Politi leger dommere

Iblandet lettelsen undrede Bakary Camara sig stadig over, hvorfor han i første omgang skulle anholdes. Ifølge ham selv blev han nemlig på intet tidspunkt afhørt eller gjort bekendt med sine rettigheder.

Det står i modsætning til informationerne i den politirapport om hans sag, som Gadejuristen har fået aktindsigt i.

I rapporten fremgår det, at samtlige personer er blevet afhørt af politiet, og at Bakary Camara modtog en bøde på 100 euro. Selv afviser han at have fået valget.

Gadejuristen, som er en ngo, der arbejder med hjemløse og stofbrugere i det københavnske gadebillede, blev involveret i sagen, da otte af de 12 anholdte henvendte sig for at få rådgivning til, hvordan de skulle klage over, hvad de opfatter som en uretmæssig anholdelse.

»For mig at se er der to store problemer i sagen. For det første er det den tiltaltes eget valg, om han vil betale sin bøde, for så snart man har betalt, har man samtidig erklæret sig skyldig. Det valg har de hjemløse ikke fået, og det er meget problematisk, da politiet dermed går ind og leger dommere,« siger advokat Dorthe Kynde Nielsen, som Gadejuristen har fået til at repræsentere de hjemløse.

»For det andet er jeg slet ikke enig i, at de hjemløse er skyldige i ulovlig indtrængen. Normalt er det ulovlig indtrængen, når man bryder ind i en ejendom eller gennem et hegn. Men denne gruppe har opholdt sig på et offentligt tilgængeligt område, som ligger lige ud til en vej. Det er et område, som er designet til, at det også skal bruges af borgerne, når skolen er lukket,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

Fodboldtossen

Hos Politiadvokaturen i Bellahøj påpeger senioranklager Henriette Norring, at sagerne betragtes som afsluttet, fordi bøderne er betalt. Såfremt sagen skal for en dommer, kræver retsplejeloven, at sagen genoptages, eller at Statsadvokaten, f.eks. på baggrund af en klage, beslutter at omgøre politiets beslutning om at udstede en bøde.

Den vurdering er Dorthe Kynde Nielsen uenig i.

»Som jeg ser det, kan Politiadvokaturen sagtens beslutte, at der er sket en fejl i sagen, at de implicerede ikke anerkender skyldsspørgsmålet, og at der derfor er behov for et retsmøde,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

Samtidig undrer hun sig over, at man i afslaget på ønsket om et retsmøde om sagen efterfølgende skriver, at et område ikke skal være afspærret, før man kan blive dømt for ulovlig indtrængen.

Derefter henviser afslaget til sagen om den såkaldte fodboldtosse, der fik en dom efter samme paragraf »for at have løbet ind på en fodboldbane under en kamp«.

Det skete i juni 2007, da Danmark spillede landskamp mod Sverige i Parken. Den såkaldte fodboldtosse løb ind på banen, og det førte til, at dommeren afbrød kampen, og manden blev senere idømt både fængselsstraf og en millionerstatning.

Ifølge advokat Dorthe Kynde Nielsen kan man slet ikke sammenligne de to sager. Gården til Nørrebro Park Skole er offentlig tilgængelig, mens fodboldtossen ifølge dommen passerede et halvandet meter højt hegn og 42 vagter, da han stormede ind på grønsværen, angreb dommeren og afbrød landskampen.

»Det er en fuldstændig grotesk sammenligning. Der er ingen sammenlignelige forhold mellem episoden i Parken, og så hvad denne gruppe har gjort,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

Hun har nu på vegne af de hjemløse klaget til Statsadvokaten over Politiadvokaturets afvisning af flaskesamlernes ønske om at få deres sag for en dommer.

Kriminalisering

Fordi sagen nu er under behandling af Statsadvokaten, kan senioranklager Henriette Norring ikke udtale sig om detaljerne.

»Men generelt kan jeg sige, at det er ganske normalt, at den samme paragraf finder anvendelse i vidt forskellige situationer. Politikerne kan jo ikke vedtage en lov for hver situation, der kan opstå,« siger Henriette Norring.

For Bakary Camara handler sagen ikke om de 100 euro.

»Jeg lever af at arbejde og af at samle flasker – og jeg skal nok tjene nogle nye penge. Men sådan en sag her giver mig et dårligt rygte. Jeg har aldrig været kriminel, og jeg kan ikke se, at jeg har gjort noget ulovligt,« siger Bakary Camara. Han har gennem årene arbejdet i både Spanien, Sverige og Finland uden at have været i konflikt med ordensmagten.

I Danmark har han derimod flere gange oplevet at blive stoppet og afkrævet identifikation af politiet.

Som Information tidligere har beskrevet, har Københavns Politi over sommeren kørt en særlig indsats i forhold til de udenlandske hjemløse. Det fik flere hjemløseorganisationer til at anklage politi og politikere for at stresse en i forvejen udsat gruppe.

Hos Gadejuristen ser jurist Maja Løvbjerg Hansen anholdelsen af de hjemløse under skybruddet som et udtryk for, at man fra myndighedernes side kriminaliserer hjemløshed i stedet for at afhjælpe den.

»En gymnasiedreng fra Horsens ville jo ikke blive anholdt og sat i detentionen for derefter at få en bøde og en plet på straffeattesten, bare fordi han søgte ly under et halvtag i en skolegård midt under et skybrud,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Madsen
  • Peter Wulff
  • Viggo Okholm
  • Jeppe Petersen
  • Ingrid Uma
  • Jan Weis
  • Kurt Nielsen
  • Benjamin Bach
  • Anker Nielsen
  • Jens Falkesgaard
  • John Hansen
  • Britta Hansen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels Møller Jensen
  • Anne Eriksen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Kathrine Rosing Larsen
  • Søren Roepstorff
  • Jakob Silberbrandt
  • Steffen Gliese
  • lars abildgaard
  • curt jensen
  • Michal Bagger
  • Helge Rasmussen
  • Gert Romme
  • Peter Taitto
  • Henrik Larsen
  • Henrik Christensen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Jan Pedersen
  • Ivan Gullev
Martin Madsen, Peter Wulff, Viggo Okholm, Jeppe Petersen, Ingrid Uma, Jan Weis, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Anker Nielsen, Jens Falkesgaard, John Hansen, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Maj-Britt Kent Hansen, Kathrine Rosing Larsen, Søren Roepstorff, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, lars abildgaard, curt jensen, Michal Bagger, Helge Rasmussen, Gert Romme, Peter Taitto, Henrik Larsen, Henrik Christensen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Jan Pedersen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

ja der er forskel på behandlingen af folk i Danmark.
Fx kan en senere statsminister tage ind på et hotel på falsk navn og betalt af skatteyderne uden at blive kriminaliserer. Hvorimod en EU-borger bliver krimiliseret for at søge ly under en skoles halvtag under skybruddet i sommers.

Preben Jensen, June Beltoft, Wilhelm May, Karsten Aaen, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, arne poulsen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Vicktor P., Christel Gruner-Olesen, jan kristensen, Jens Falkesgaard, John Hansen, Per Klüver, Leif Høybye, Jørgen Steen Andersen, Bente Petersen, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Jakob Silberbrandt, Mette Hansen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Laust Persson, curt jensen, Torben Nielsen, Gert Romme, Erik ludvisen, Ole Hansen, Henrik Larsen, Preben Haagensen, Søren Christensen, erik mørk thomsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Fy for Satan!

Der er i høj grad brug for meget mere overvågning af politiets kontakt med borgerne.

Preben Jensen, June Beltoft, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, arne poulsen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Benjamin Bach, Søren Nielsen, Jens Falkesgaard, John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Søren Andersen, Bente Petersen, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Torben Lindegaard, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Jakob Silberbrandt, Mette Hansen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, curt jensen, randi christiansen, Michal Bagger og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Måske skulle man faktisk gøre som Politiforbundets formand Claus Oxfeldt foreslog: Så luk da bare hele politikorpset!’
Men hvem skal vi så få til at misrøgte loven?

Preben Jensen, Kurt Nielsen, Jens Falkesgaard, John Hansen, Rasmus Kongshøj, Søren Andersen, Ture Nilsson, Carsten Mortensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Der findes ingen undskyldning for de pågældende betjente og deres overordnede, eller jurister og andre der vil påtage sig at føre en sag mod hjemløse, der søger ly for regnen.

Preben Jensen, June Beltoft, Wilhelm May, Karsten Aaen, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, arne poulsen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Jens Falkesgaard, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Bente Petersen, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Mette Hansen, Henrik Christensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Lighed for loven forbyder både den rige og og den fattige at sove under broer, tigge på gaden og at stjæle brød." Anatole France 1984...

Lars Bo Jensen, Preben Jensen, Jeppe Petersen, John Victor Lorck, arne poulsen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Benjamin Bach, Rasmus Underbjerg Pinnerup, Søren Nielsen, Jens Falkesgaard, Per Klüver, Søren List, Rasmus Kongshøj, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, John Liebach, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Helge Rasmussen, Jan Pedersen, Torben Nielsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Minder mere om magtmisbrug

end jura.

Fakta på fakta fra sag/sager indikerer desværre, at Københavns Politi, Anklagemyndigheden, herunder Rigsadvokaten samt Justitsministeriets departement er

ren bananstat.

Udsagnet vedrører kun jurister.

June Beltoft, Wilhelm May, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Søren Nielsen, Leif Høybye, lars abildgaard, Mette Hansen, curt jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

"I sin majestætiske retfærdighed forbyder loven både rige og fattige at sove under broer, tigge på gaden og stjæle brød". Anatole France

Du har lavet en lille slåfejl, Tom. Anatole France døde i 1924.

Karsten Aaen, Per Klüver og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Som frivilligt i LAP(Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) deltog jeg i et møde på Rigshospitalet, ang spiseforstyrelser.
Som sædvanligt, var der bestil alt for meget mad.
Ved mødet slutning, hvor der var flere hundrede stykke sandvis tilbage, foreslog en ung kvindelig medarbejder mig, der højlydt havde brokke mig over dette madspil, at vi samle sandviser ind, og delte dem ud, at bygen hjemløse.
Som sagt, som gjort, og vi tre, der tog til forkellige steder i København, alt efter,hvor vi skulle hen, havde en god opleve, der overstykke, den tåbelige overlæge, der forsøgte at forhindre det.
For en uge siden, var jeg på Frederikbjerg , til et møde om frivillighed i samfundet.
Også her, var der alt for meget mad, det eneste, der plette et god møde,men da jeg foreslå, at vi deltager gjorde det samme, tog maden med, og delte den ud til de hjemløse, fik jeg at vide, at selv om jeg nu bor i Roskilde, burde jeg vide, at politiet driver klapjagt på de hjemløse, specielt udenlænge, hvorfor der ikke længer var et sted, hvor man kunne komme af med, f.eks. 25 sandvis eller lign.
For som det blev sagt, samler de hjemløse sig, et lovlig sted, knalder politiet dem alligevel dem, og derfor tør de ikke være i tørre grupper.
Jeg tvivle, kommunen er vel borgerlig, og har en interesse i at tale ond, om regeringen, men nu kan jeg desværre læse, at den nuværende regering, tillader politiet noget, som VK aldrig gjorde!
Erik Thomsen
Medlem af Landledelsen
LAP

Preben Jensen, June Beltoft, Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Karsten Aaen, Jeppe Petersen, arne poulsen, Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Jens Falkesgaard, John Hansen, Per Klüver, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Niels Møller Jensen, John Liebach, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Mette Hansen, lars abildgaard, Lars A. Bruun, Bjarne Andersen, Jan Pedersen, Michal Bagger, Peter Taitto og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Politiets opgave er vel, at beskytte de rige mod de fattige.

Preben Jensen, June Beltoft, Jeppe Petersen, arne poulsen, Niels Engelsted, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Benjamin Bach, Vicktor P., Jens Falkesgaard, John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Søren Andersen, Anne Eriksen, Jens Erik Starup, Lise Lotte Rahbek, John Liebach, Peter Hansen, Mette Hansen, Helene Kristensen, lars abildgaard, Lars A. Bruun, curt jensen, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, Ole Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det har intet med retspleje at gøre, hvad man her må lægge øre til. Og gavner derfor slet ikke offentlighedens opfattelse af, hvorledes retssikkerheden varetages her til lands. Én lov for nogle og en anden for andre. Her med et eksempel fra underdanmark.

Sammenligner man med overdanmark, hvor økonomisk kriminalitet ofte foregår uden, at bagmandspolitiet kan rejse sager, der fører til domfældelse, virker Københavns politi's prioriteringer i denne situation komplet ude i hampen. Men dét forhold, at politiet vælger at stresse i forvejen udsatte grupper, er noget som offentligheden har hørt før. Og så er det jo vanskeligt at opfatte situationen som udtryk for en egentlig retssikkerhedsmæssig stringens. Hva' dælems', ansatte og velbetalte jurister, er dét for noget?!...

Med venlig hilsen

June Beltoft, Karsten Aaen, arne poulsen, Elisabeth Andersen, Niels Engelsted, Kurt Nielsen, Søren Nielsen, Jens Falkesgaard, Per Klüver, Leif Høybye, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, John Liebach, Carsten Mortensen, Peter Hansen, lars abildgaard, Mette Hansen, Steffen Gliese, Claus Jensen, Lars A. Bruun, Bjarne Andersen, Jan Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det minder mig om en hændelse fra Occupy Sydney. Der blev nogle fra Occupy anholdt for at søge ly ved en bank. Vi stod få meter fra fortorvet. Udenfor banken men under et halvtag. De blev anholdt mens dem i jakkesæt der også havde søgt ly ikke blev. Jeg undgik det da jeg heldigvis var kunde i banken og hævdede at have været derinde. Dem i jakkesæt blev ikke engang udspurgt om hvorfor de stod der. Dengang tænkte jeg at det ikke kunne ske i Danmark. Det kunne det så alligevel.

June Beltoft, Karsten Aaen, arne poulsen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, curt jensen, Claus Jensen, Torben Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tja, er der gået for meget handelsstandsforening i principperne for almen retssikkerhed?...

Med venlig hilsen

Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Som altid kan man glæde sig over, at politiet bruger deres knappe resourcer, der hvor det virkelig tæller.

... Og deres diskretion. Et argument for ikke at udstyre betjentene med kropskameraer var jo, at så ville de være mindre tilbøjelige til at se igennem fingre med mindre overtrædelser. Her er til gengæld et klart eksempel, hvor overtrædelsen er så alvorlig, at man ikke bare kan nøjes med at give de kriminelle en advarsel og beordre dem til at forlade området. Som samfund har vi nogle grænser for hvad vi kan tolerere, og politiet vurderede korrekt, at her måtte der slås hårdt ned i den nationale interesse.

Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Søren List, Rasmus Kongshøj, Bente Petersen, John Liebach, Carsten Mortensen, Henrik Christensen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogen nyhed, at Københavns politi hysterisk overreagerer. Det er heller ikke nogen nyhed, at dansk politiet er xenofobisk- ej heller at man i Rigspolitiet lider af mindreværdsfølelse overfor udlandet. Det er derfor, at man bare stjæler penge af hjemløse udlændinge. Det er derfor at man nægter folk adgang til uafhængige dommere (som jo heller ikke findes i Danmark). Den her historie viser en gang til, at Danmark er langt fra at være en retsstat. Og der er derfor ikke en chance for en udlænding at får de penge, som politibetjente har stjålet, tilbage. De vidste bare ikke, at Danmark er et af de mest korrupte lande i Europa.

June Beltoft, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Søren Nielsen, Peter Poulsen, Morten Jespersen, Rasmus Kongshøj og Bente Petersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Retsgrundsætning:

Klar lovhjemmel påkrævet,

hvis en borger påføres en ulempe.

En sådan lovhjemmel eksisterer tilsyneladende ikke.

Svarende til at Københavns Politi tilsyneladende har overskredet statsmagtens retlige grænse til skade for de berørte borgere.

Karsten Aaen, Søren Nielsen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Vi er på alle måder kommet langt ud - i flere retninger. For selvfølgelig skal vi heller ikke have folk, der kommer til landet, bosætter sig på herberger, mens de arbejder under dække af arbejdskraftens fri bevægelighed.
I Danmark skal vi ikke have nogen, der ikke bor nogen steder.

ellen nielsen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Niels Møller Jensen, John Liebach og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, hvad arbejder de egentlig med? Kun flaskesamleri bliver nævnt i artiklen, hvilket vel ikke kan være alles hovedbeskæftigelse.

Min slåfejl var på 100 år, Steen, for jeg citerede fra Anatole Frances tekst "Le lys rouge", skrevet i 1894. Nu kan du så se om oversættelsen var OK: "Autre motif d’orgueuil, que d’être citoyen! Cela consiste pour les pauvres à soutenir et à conserver les riches dans leur puissance et leur oisivité. Ils y doivent travailler devant la majestueuse égalité des lois, qui interdit au riche comme au pauvre de coucher sous les ponts, de mendier dans les rues et de voler du pain."

Dansk Folkepartis indflydelse på politikorpset er tydelig. Det her er som snydt ud af næsen på fru Kærsgård.

June Beltoft, Karsten Aaen, Søren Nielsen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og John Liebach anbefalede denne kommentar
John Christensen

Peter H....hvad vil gøre med de udenlandske hjemløse?

Hvis de subsistensløse sjæle ikke må være her hvor skal vi så sende dem hen?

Stigmatisering, fængsling - løser næppe noget!

Skal vi udbygge slummen i sydhavnen, eller overlade en del af Amagerfælled til at de hjemløse kan bygge shelters?

Hvad gør vi og hvordan undgår vi blot at stigmatisere negere og sigøjnere?

God dag der ude

John Christensen

Hvad vil du....

Stigmatisere...............yderligere?

Sorry, bittesmå taster og begrænset skrivefelt giver udfordringer ;-)

@Tom Paamand
Pas hellere på med de slåfejl. Som du kan læse i artiklen, kan du blive anholdt, kaldt kriminel og frarøvet dine penge og retssikkerhed for mindre...

June Beltoft, lars abildgaard, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg vil ikke have, John Christensen, at man kan komme til Danmark og arbejde uden at have sikret sig tag over hovedet.

Flaskesamleren siger faktisk, at han arbejder og samler flasker, og at han nok skal tjene nogle flere penge. Fint nok, men det går ikke: der er mange ting, der gås alt for meget op i, mens de helt grundlæggende byggesten i vores velfærdssamfund pilles ud af fundamentet.
Vi har haft kampen med kommunerne om deres pligt til at sikre folk bolig - helt tilbage til bistandsloven. Men det er ikke det eneste overgreb, der sker: nu vil man afskaffe pensionsalderen - som om det er en gave til folk, at de kan få lov at arbejde , til de segner. Vi har ikke længere et socialdemokrati, vi har ikke engang et velfærdssamfund, når befolkningen systematisk fratages deres helt basale rettigheder.
Nu er vi så ude i, at folk, der er syge, i højere grad skal udsættes for "indsatser", så de ikke ryger ud af arbejdsmarkedet. Det indlysende er: forbyd fyring af folk, der er syge i korte tid end de 120 arbejdsdage, der tidligere var reglen. Vi er alt for flinke overfor et erhvervsliv, der i højere og højere grad viser sig som parasitter på det fælles samfund.

Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Jens Falkesgaard, Peter Poulsen, Claus Jensen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Møller Jensen, Lise Lotte Rahbek, John Liebach og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Kathrine Rosing Larsen

Det er trist, at mennesker, som har brug for hjælp, stemples som kriminelle.

June Beltoft, arne poulsen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Kurt Nielsen, Søren Nielsen, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Søren Andersen og John Liebach anbefalede denne kommentar

Denne spanske flaske samler er det den samme som Berlingske for nylig havde et portræt af? Ordensmagten i de forskellige lande har forskellig stil, ingen tvivl om det. Jeg har set hjem løse i Hamborg ligge ved butikker på strøget, som aldrig var gået i DK. Måske kun tilladt pga. Julen? Hjerternes fest? For nylig i Odessa, vendte ordens magten hovederne væk, når de gik forbi hjemløs der beskidt sov rusen ud på bænk, midt i byens pæne park, og der var trængsel på de andre bænke...i USA sad jeg i fængsel i en uge, "drunk in public", hvor andre var blevet arresteret for småtteri som at pisse i en port og smide argurkeskiverne af sin hotdog Og pga. Pladsmangel sad vi inde og sov i sale med hardcore kriminelle, det første døgn... Men hvem ville ikke have plads mangel, når bagateller kriminaliseres - som i det her tilfælde med flaskesamler.

Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Wow.... vores politi var gode mennesker under krigen..... men de er stadig ikke saa forfaerdelige some politiet I USA....som det ser ud til, de er begyndt at kopiere... lad vaere med det....
-
men ellers.... kan jeg huske historier om vagabonder der sov I lader... og nu og da kom ind I min fars forretning og fil en madpakke... sommetider kom de og ringede paa ... om vinteren... de froes... saa min far gav dem noget varmt toej... et folkefaerd for sig selv... een af dem sagde til min far... du arbejder hele aaret for at holde fri I 2 uger... jeg har den frihed hele aaret... nogen af dem drak lidt for meget ... men det varmer jo .... de fik lov til at leve det liv de havde valgt... lev og lad leve .....

arne poulsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Søren Nielsen, Claus Jensen, Steffen Gliese og Anne-Marie Blæhr anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Peter Hansen:
"Jeg vil ikke have, at man kan komme til Danmark og arbejde uden at have sikret sig tag over hovedet."

Bakary Camara (manden på billedet?) er spansk statsborger og har derfor i h.t. Schengen-konventionens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed ret til at opholde sig i
Danmark som arbejdssøgende på lige fod med danske statsborgere i samme situation.
Kan han ikke skaffe sig tag over hovedet på anden måde, har han ligeledes ret til at overnatte på de hjemløse-herberger, som (de efterhånden flere og flere) bolig- og arbejdsløse danske statsborgere frekventerer, på lige fod med dem.

Som det fremgår af artiklen, gør Camara ikke krav på 'positiv særbehandling' fra retssystemets side i anledning af, at han blev anholdt og sat i kachotten og fik konfiskeret 100 EURO i bøde for at søge ly for skybruddet under halvtaget i skolegården på Nørrebro.

Han vil bare gerne have afklaret, om han har været gjort til genstand for 'negativ særbehandling' fra ordensmagtens side p.g.a. sit fremmedartede ydre og sit 'udanske' statsborgerskab - eller ville have fået den samme behandling, hvis han havde været en 'etnisk dansker' i samme situation.

Og det kan man vel egentlig ikke fortænke ham i.

June Beltoft, Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Jan Weis, Niels Mosbak, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Søren Nielsen, Per Klüver, Tue Romanow og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Nu var det jo et andet lands hjemløse, og ikke Danmarks... Så nogen må pakke deres gymnasiedrenge i Horsens væk.
Deraf følger, at man har en interesse i at identificere dem og registrere dem ; deres tilstedeværelse - og tager muligheden med. Det synes som om en del forargelse går på at man ikke bare lader dem gå og stå for lud og koldt vand helt bogstaveligt.
Jeg kan laaaangt pinligere politihistorier hvis det skal være ... en anden dag :-)
Jo, det kikser for anstændigheden omkring den lidt fantasifulde bøde, som lugter af at politiet skal 'producere' et forud angivet kvantum begået og opklaret kriminalitet (det system var oppe at vende for nylig og skulle da vist være på vej ud), og springer over et lavt gærde så at sige. Der meldes ikke om nogen skole der skulle have fortaget nogen anmeldelse, sammenligningen med fodboldaffæren er helt i skoven, og specielt der hvor bøden bliver 'betalt' - og ikke pengene tilbageholdt mod kvittering som sikkerhed for evt. bøde. Også hvad de professionelle kommentarers kritik går på synes det.

Ja der er som bekendt forskel på folk. Det danske politi begynder i højere og højere grad at ligne det amerikanske, hvor man leger selvbestaltede dommere og opfører sig som tyske SA gjorde dengang det var før. Men politiet gør det jo på foranledning af politikerne, der selv giver udtryk for at der er forskel på folk. Den undergravende og nedladende retorik politikerne bruger om mennesker der ikke tilhører enten den danske hvide flok, eller som ikke tilhører den rige 1% eller de mener er så luddovne at de nægter at finde et arbejde eller bliver syge, skaber jo netop grobund for et så hæsligt sceneri som ovennævnte.

Karsten Aaen, arne poulsen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Grethe Preisler, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej, Grethe Preisler, selvfølgelig kan man ikke fortænke ham i det. Hvad man kan, er at sige: Nej, fan'me! Eu skal ikke gøre Danmark til noget, vi har kæmpet for at forlade i 100 år!. Det er ikke vores problem, at Spanien svigter sine statsborgere og hellere vil tilgodese en klasse af uanstændigt rige kapitalister. Sålænge vi finder os i det, lader vi laveste fællesnævner råde.

ellen nielsen, Gert Selmer Jensen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Har lavet en del research og kan ikke finde andet om denne historie end det der leder tilbage til denne artikel i Information.

Der er noget der ikke stemmer! Hvad ved jeg ikke, men min mavefornemmelse af at blive fortalt en halv sandhed er ikke til at ignorere.

I USA, hvor jeg har boet det meste af mit liv, har der (i Californien) været store problemer med hjemløse der overnatter i private haver osv.

Nej, problemet er ikke den enkelte hjemløse som bare vil have læ eller varme, men grupper af mennesker som opfører sig meget dårligt: der bliver smidt med affald og græsplæner bliver brugt som toiletter af både mennesker og deres hunde, og der bliver drukket og brugt stoffer.

Jeg ved ikke om det samme problem gør sig gældende her. Hvad jeg ved er, at jeg for nogle år siden gav en del penge til et foretagende, rettet specielt mod udenlandske hjemløse, kaldt En Varm Seng. Det viste sig senere at der var noget galt med indsamlingen af penge både fra private og Staten. Som jeg forstår det, blev der taget af kassen.

Det er selvfølgelig IKKE de hjemløses skyld.

Hvem har ikke stået med en 20 krone til en sælger fra Hus Forbi, kun for at opdage at kvinden der sælger, har et skilt der viser en mand.

Historien om Bakary Camera er skrevet som var han den eneste der stod i læ for stormen. Der bliver henvist til en gruppe, men Bakary Camera står tilbage som den eneste det går ud over.

Der mangler noget i denne historie. Er der nogen, der ved hvad?

"Nej, problemet er ikke den enkelte hjemløse som bare vil have læ eller varme, men grupper af mennesker som opfører sig meget dårligt: der bliver smidt med affald og græsplæner bliver brugt som toiletter af både mennesker og deres hunde, og der bliver drukket og brugt stoffer.
Jeg ved ikke om det samme problem gør sig gældende her."

Nana Wulff:

Hvis vi ellers tror på Gadejuristen, som har haft adgang til politirapporten, så ved vi altså godt, at det ikke det samme problem der gør sig gældende her. Men det er da muligt, at de andre 8, Gadejuristen repræsenter, er gamle kendinge, narkomaner og hardcore miljøsvin.

Jeg er temmelig sikker på, at historien er god nok - men ikke god for hverken politiet, arbejdsmarkedet eller samfundet.
Problemet er afgørende forkert: Danmark og Europa tiltrækker også mange mennesker, fordi vi har indrettet relativt bedre samfund end resten af verden. Men ansvaret for at skabe den slags samfund bør de andre så også kæmpe for at skabe. Jeg vil ikke være med til at ofre vores samfundsmodel, når de andre bare kan tage ved lære.

Karsten Aaen, ellen nielsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nanna Wulff
Du spørger: "Hvem har ikke stået med en 20 krone til en sælger fra Hus Forbi, kun for at opdage at kvinden der sælger, har et skilt der viser en mand. "

Det har jeg ikke oplevet. Ikke en eneste gang.
Jeg håber da du har påtalt problemet til "Hus Forbi"distributionen i dit område.
Jeg begriber ikke, hvorfor sælgerne af Hus Forbi skal mistænkeliggøres i denne forbindelse?

arne poulsen, Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Systemet er dødsygt. Gennemkorupperet, men en overstatslig EU styring af enkeltnationerne i EU. Et spinkel flertal har valgt, at vi skal have arbejdskraftens frie bevægelighed, og det er der en masse firmaer der tjener milliarder på hvert år over hele kloden for den sags skyld. Så skylder man også migrantarbejdere og hjemløse, at der findes herberger, hvor de kan søge ly for natten. Alt andet er noget neoliberalistisk svineri.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nej, John Hansen, så må man forlange, at de firmaer, der gør brug af arbejdskraften, har sørget for boliger til den. Det er faktisk en god dansk tradition, som kan spores over hele landet, at virksomheder i forbindelse med oprettelsen af afdelinger også har opført boliger til dem, der skal bemande afdelingerne. Det bør samfundet simpelthen kræve.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg er tilhænger af arbejdskraftens organiserede bevægelighed, som rekrutteres igennem lokale offentlige organer på vilkår, der kontrolleres som værende i overensstemmelse med det lokale arbejdsmarked. Vi skal ikke have pjalteproletariat på vandring - bl.a. fordi jeg virkelig ikke tror på, at der er reelle arbejdsgivere, der vil give dem job.

Det med politiet får mig til at tænke på en ret trist oplevelse jeg selv har haft. En situation som i nogle samfund kan betragtes som mild i forhold til hvad man ellers oplever, men som dog overraskede mig meget taget i betragtning at det skete i et land som Danmark.
Jeg blev anholdt for en fuldstændig latterlig og i og for sig helt uskyldig overseelse da jeg var 18 år. Jeg skulle overnatte på gulvet i en kold celle og da jeg forinden skulle tage mine smykker af og min øjenbrynspiercing faldt på gulvet og trillede væk, og jeg lede efter det, fik jeg at vide at det var nok forsvundet ind i mit lille dumme hovede.
Tonen var generelt grov og truende overfor mig, hvilket virkede helt unødvendigt, for jeg var en meget mild og ikke-voldeligt, omend chokkeret (og i øvrigt homosexuel) dreng.
Jeg havde jo fået besked på at tage mit bælte af og mine bukser faldt derfor ned om hofterne, hvorfor jeg forsøgte at holde dem oppe ved at læne mig en smule til siden og holde i mit bukseliv med tommel og pegefinger, men jeg fik at vide at jeg skulle stå ret op og ned. Det provokerede mig hvorfor jeg sagde at jeg gerne ville se hvor det stod skrevet at man skulle stå på bestemte måder, hvorefter politimanden tog mig om håndledet på den hånd, jeg brugte til at holde bukserne oppe, og han vred min arm meget voldsomt om, indtil der ikke kunne vrides mere, mens han sagde jeg skulle gøre som der blev sagt og sagde at jeg skulle sige at jeg forstod ham, inden han gav slip. Det var meget ydmygende og jeg var helt paf over at der blev udøvet vold på mig. I det øjeblik forstod jeg at jeg som individuel person ingen rettigheder havde i forhold til autoritetsudøvere. Det gjorde rigtigt ondt i min arm og det blev det ved med hele natten mens jeg lå i cellen og følte at jeg var i en helt surrealistisk situation, og både den fysiske smerte og chokket varede ved flere dage endnu. Da jeg to dage efter min hjemkomst fra cellen skriftligt klagede over politiets opførsel, gik der flere måneder før jeg fik et brev tilbage, der fuldtændigt ignorede mine klagepunkter og istedet forklarede mig hvorfor jeg var blevet anholdt.
Siden har jeg haft svært ved at have tillid til det danske politi.
Mange har selvfølgelig haft langt værre oplevelser med endnu større konsekvenser, men det er alligevel bemærkelsesværdigt at jeg blev behandlet på den måde af politiet.

Peter Taitto, jan kristensen, Karsten Aaen, Michal Bagger, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Peter Poulsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Uden personlig erfaring med at være hjemløs og hjemfalden til at tilbringe nætterne på herberg eller under åben himmel synes jeg nu stadigvæk, at den behandling, Gadejuristens klienter blev udsat for fra politiets side, var lige lovligt hamper i forhold til 'forseelsens art'.

Jeg var selv i samme situation som de omtalte hjemløse, da himlen åbnede sine sluser over Aalborg i august i det øjeblik, jeg steg af bussen, og alt hvad der kunne krybe og gå på gaden, sprang i ly, hvor de kunne. Jeg sprang som en loppe ind i den nærmeste overdækkede portåbning uden hensyn til teksten på skiltet, som højt og tydeligt forkyndte at dette var 'privat område' og at 'uvedkommendes' ophold i porten var forbudt.

Sært nok var der ingen, der ringede til politiet og anmeldte mig og den anden uheldige buspassager i porten (ung mand med hængerøv i bukserne og omvendt hip-hop kasket på hovedet) for uretmæssig indtrængen på privat område ved denne lejlighed. Så vi slap for at at blive lodset ind i et 'salatfad' med efterfølgende anbringelse i celle uden adgang til sanitære indretninger resten af dagen plus administrativ inddrivelse på stedet af en regning på 100 EUR0 (ca. 744 kr. efter dagskurs) for oplevelsen.

Lighed for loven - hmmm???

Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Karsten Aaen, arne poulsen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg troede egentlig ikke, at man udstedte bøder i fremmed valuta her i landet..

Rasmus Kongshøj, Arne Lund og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek
18. november, 2014 - 12:50

I bladet 'Hus Forbi' bliver der ofte gjort opmærksom på problemet med sælgere der sælger til andre sælgere for derved at tjene penge på andres arbejde. Så ja, det er et velkendt problem, og nu tjekker jeg skiltet, selv om det føles meget grænseoverskridende, at tjekke et andet menneske så tæt på. Og nej, jeg meldte det ikke, men forklarede at hvis jeg så hende igen sælge 'Hus Forbi' ville jeg melde det.

Hvorfor, spørger du, mistænkeliggøre 'Hus Forbi' sælgere?

Fordi mennesket har en rigtig stærk tendens til at være sin egen værste og største fjende.

*******
Min mavefornemmelse er stadig at der er noget i artiklen der ikke stemmer og/eller forløbet er ikke helt som beskrevet.

Nå, ja....:-(

Niels Duus Nielsen

Nanna Wulf, du undrer dig over, at alle referencer til historien peger tilbage på denne artikel her i Information.

Har du hørt om begrebet "solohistorie"? Det bruges, når et medie graver en historie frem, og som det første offentliggør den, hvorefter de andre medier refererer den. Så hvis det er denne omstændighed, der er grundlag for dine mavefornemmelser, kan du roligt være rolig.

Stor ros til Information for at bringe denne historie frem. Mine mange erfaringer med hjemløse siger mig, at forløbet, som det er skildret, ikke er ekstraordinært. Mine mavefornemmelser siger mig derimod, at skildringen af begivenheden snarere er lidt for venlig over for politiet.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Peter Poulsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nanna Wulff
Hm. Jeg er stadig ikke helt med på ligheden mellem Hus Forbi sælgere under falsk id-skilt
og udenlandske flaskesamlere, som får bøder for at at stå i ly under halvtag for regnen. Derfor ville jeg lige spørge.

Det er muligt, at der er noget uldent eller ufortalt ved artiklens beskrivelse af hændelsen. Den fornemmelse kender jeg godt.

Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek.

Jeg kan ikke redegøre for min fornemmelse af at noget ikke stemmer, men om det virkelig er sådan, må stå hen i det uvisse.

Måske er jeg blevet "skadet" efter historien om de ”griske” Syriske flygtninge?

Måske er jeg bare kynisk nok til at tro at medierne ville "undskylde" for at føre den anden historie til torvs ved at bringe en historie om hjemløse der er blevet uretfærdigt behandlet?

Jeg kender til begrebet 'solohistorie', men man skulle tro at der var andet at hente --- præcis som med historien om de ”griske” flygtninge der gik som en løbeild. Den gjorde mig virkelig vred…

Grethe Preisler

Tue Romanoff,

EURO'en (eller den fælles mønt) er gangbar valuta i hele Schengen-området. Det er dog ikke alle private næringsdrivende, der har pligt til at tage imod betaling i fællesmønten til dagens vekselkurs.

Da satsen for den forseelse, som var årsag til, at bøden blev udskrevet, oversteg de100 danske kroner, Bakary Camara var i besiddelse af ved anholdelsen, er det formentlig grunden til, at hele beløbet blev opkrævet i EURO'er.

Ellers skulle han også have været en tur i banken (som var lukket, da han blev sluppet ud i friheden igen) for at veksle nogle af sine resterende EURO'er til kroner, før han kunne købe sig et måltid mad på en grillbar og en seng på et herberg for hjemløse at sove ud i oven på strabadserne i politiets varetægt.

Grether Preisler:

Der manglede 100 euro. Hvor mange kender du, der har fået en bøde på det dejligt runde beløb 744,21 kr.?

Grethe Preisler, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Sider