Læsetid: 3 min.

Hvem skal rydde op efter Cheminovas forurening?

Det var en af Danmarkshistoriens største forurenings-skandaler. Og der ligger stadig 110 ton gift fra Cheminova ud for høfde 42 i Harboøre. Nu er virksomheden solgt til udlandet. Men hvem skal betale for oprydningen?
Auriga Industries har 8.000 danske og udenlandske aktionærer med Forskningsfonden som hovedaktionær. I september bliver Cheminova solgt til den amerikanske virksomhed FMC. Pris: 10,8 milliarder, renset for gæld ventes salget at indbringe 8,5 milliarder til aktionærerne, heraf 2,4 milliarder til Aarhus Universitets Forskningsfond

Auriga Industries har 8.000 danske og udenlandske aktionærer med Forskningsfonden som hovedaktionær. I september bliver Cheminova solgt til den amerikanske virksomhed FMC. Pris: 10,8 milliarder, renset for gæld ventes salget at indbringe 8,5 milliarder til aktionærerne, heraf 2,4 milliarder til Aarhus Universitets Forskningsfond

Rune Johansen

14. november 2014

Det står på et skilt lige ud til det brusende Vesterhav: »Ophold på stranden frarådes«. Bade-, dykker- og fiskeforbuddet strækker sig flere kilometer langs stranden og ud i havet ved Harboøre. Og sådan har det været i over 30 år. For her ved høfde 42 er der stadig forurenet, og her ligger stadig 110 ton gift begravet – affald efter Cheminovas kemikalieproduktion og en af danmarkshistoriens første og største miljøskandaler.

I september blev Cheminova solgt til den amerikanske virksomhed FMC for 10,4 milliarder. Og i forbindelse med salget mener en række lokale og politikere, at der bør ryddes op en gang for alle efter fortidens forurening.

»Det klæder os ikke i Danmark at have så meget gift liggende lige her i det her skønne naturområde,« siger Helle Dam.

Hun er folketingskandidat i Struerkredsen for Socialdemokraterne og har i dag inviteret partifælle og miljøminister Kirsten Brosbøl til Harboøre, så ministeren kan se stedet.

Lokalt frygter man, at stadigt voldsommere storme med tiden vil æde depotet, så giften ryger ud i havet.

Og de lokale står ikke alene med bekymringen. Både SF og Enhedslisten forsøgte i denne uge at få oprydningen af Cheminovas giftdepot ved Harboøre med i dette års finanslovsaftale. Men forgæves. Det ærgrer Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten:

»Nu har man kastet aben frem og tilbage omkring det her problem i årtier. Så det er oplagt, at staten går ind og er medvirkende, når der oven i købet viser sig en mulighed for, at det kan blive mindre dyrt, end man kunne frygte,« siger han.

Han henviser til, at hovedaktionær i Cheminova, Aarhus Universitets Forskningsfond, har luftet muligheden for at bidrage økonomisk til oprydningen.

Fra 1953 og knap ti år frem dumpede kemikaliefabrikken Cheminova giftigt affald i klitten ud for fabrikken.

Efter langvarigt pres fra blandt andet biologer, politikere den lokale fisker Rav-Aage, blev 5.500 ton giftigt sand i 1981 gravet op, hældt på 26.000 tønder og fragtet til en saltmine i Tyskland. Men der blev aldrig ryddet helt op. Og senest i 2000 opdagede man udsivninger fra det gamle depot.

I 2006 forsøgte man at indkapsle forureningens kerne med en jernvæg. Efterfølgende har man regnet ud, at det vil koste anslået 250 milioner at rense området helt.

Rent juridisk blev Cheminova fritaget for ansvar ved en landsretsdom i 1987. Blandt andet fordi staten også havde dumpet giftigt affald på stedet. Alligevel taler bestyrelsesformand i Aarhus Universitets Forskningfond Brian Bech Nielsen nu om, at man også har et moralsk ansvar:

»Forureningen ved høfde 42 bliver med jævne mellemrum debatteret. Der er stærke følelser forbundet med det sted, og hver gang er det Cheminova, der lander i stormens øje. Vi vil gerne hjælpe Cheminova og få løst det samfundsproblem, der associeres med regionen og firmaet. Og vi vil gerne sikre, at når vi trækker os ud, gør vi det i god ro og orden, så lokalsamfundet har gode muligheder for at komme videre,« siger Brian Bech Nielsen.

Han vil dog ikke love noget, for fundatsen omkring, hvad fonden må bruge midler på, er stram.

Formelt set er det i dag regionens ansvar at rydde op, men Region Midtjylland har med et årligt budget på 20 millioner kroner på området, langt fra de nødvendige midler. For nylig udskød man beslutningen om oprydningen til 2019, hvor stat og regioner skal lave en samlet vurdering af alle Danmarks giftgrunde.

Poul Erik Christensen (R) er formand for Region Midtjyllands udvalg for regional udvikling – herunder forurening. Han mener, salget er en god mulighed for at få renset området en gang for alle:

»Nogle gange vejer moral tungere end jura. Så det glæder mig, hvis Aarhus Universitet kigger indad i stedet for at løbe fra stedet med alle pengene.«

Uanset hvad, kan bidraget fra universitetet ikke stå alene. Derfor håber man fra lokal side også på, at Folketinget vil træde til. Dagens gæst ved høfde 42, miljøminister Kirsten Brosbøl har dog ikke løfter med: »Men jeg vil meget gerne lytte til deres argumenter. Og jeg har aldrig før haft lejlighed til at se området. Jeg kan godt forstå bekymringen i forhold til, at man har sådan et stort giftdepot liggende lige ved siden af havet,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

250 millioner er to en halv procent af de 10 milliarder, som Århus Universitet scorede på salget til amerikanerne. Hvad landsretten end fandt på vedrørerende ansvarsfritagelse i 1987, så har Brian Bech Nielsen fra Århus Universitet helt ret i, at der hviler en tung moralsk forpligtelse på den tidligere ejer.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Rune Petersen, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"Rent juridisk blev Cheminova fritaget for ansvar ved en landsretsdom i 1987. Blandt andet fordi staten også havde dumpet giftigt affald på stedet. "

Staten, hvem er det?

Grethe Preisler

"Staten, hvem er det?"

Hvis ikke jeg husker meget fejl, hed hun også dengang (i 1987) Margrethe II Rex. Hun har efterhånden meget på samvittigheden, men bærer dog fortsat sin byrde med smil.

Egentlig er sagen vel krystal klar. Der er 2 muligheder:

- Fra 1943, altså under hele svineriet, var ejet af Cheminova Aarhus Universitets Forskningsfond.
- Så kan man mene, at ansvaret for forureningen altid påhviler ejeren, og det er FMC Corporation fra Pennsylvanien der alene i 2013 havde et nettooverskud på 293, mio. $, og egenkapital samme år for 1572 mio. $ altså 9.388 mia. DKK.
- Endelig er der faldet en landsretsdom fra 1987, der frikender Cheminova. Og uanset det moralske, skal man ikke vente noget fra den kant.

Derfor tilfalder ansvaret udelukkende samfundet.

Uanset hvad burde oprydningen være påbegyndt for år tilbage. Det har vist været fremme at det rent teknisk er endog meget svært at gennemføre. Forsøg har vist også været gjort.

Hvis ikke teknikken har stillet sig i vejen, har penge, statsbudgetter og jura tilsyneladende. Det første kan meget vel være. Penge og jura burde aldrig kunne standse en handlekraftig regering med begge ben på jorden og en finger i men ikke hele hovedet begravet i en ørkesløs disputs om midler.

Det var som da Staten under VKO afviste at købe naturperlen Allelinde Skov på Sjælland som Københavns Universitet satte til salg. Naturfredningsforeningen måtte træde til med nogle millioner kroner i 11'te time for at sikre et stykke unik, uberørt skovnatur fra ukendte, private opkøb.

Var det ikke for store private fonde, var Danmark ilde stedt. Staten uanset regeringens skiftende farve har åbenbart svært ved at penge ikke er alt. Det er ikke kun det private og halvprivate erhvervsliv der ligger under for markedsfascinationen, hvor omkostninger væltes over på borgerne og naturen.

Selvfølgelig skal også Aahus Universitet yde sit, men det burde være kommet i 2. række, hvis altså oprydningen - og det er ikke den eneste vi venter på - kunne have været i det mindste igangsat så vidt teknisk gørligt.