Information vinder pris for NSA-afsløring
Information blev søndag aften hædret for at have leveret dansk journalistiks vigtigste og mest gennemarbejdede afsløring i 2014.
Avisen modtog således Foreningen for Undersøgende Journalistiks (FUJ) pris for artikelserien NSA’s danske forbindelse, der løbende har afdækket den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s aktiviteter forbindelse til Danmark og samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Prisen går til journalisterne Sebastian Gjerding, Anton Geist, Henrik Moltke samt den amerikanske tv-dokumentarist Laura Poitras, der har samarbejdet med NSA-afhopperen Edward Snowden, hvis dokumenter artiklerne bl.a. er baseret på.
Journalisterne blev i aftes hyldet under Fagfestivalen i Odense Kongrescenter for prisen, der regnes for specialistprisen inden for den undersøgende journalistik. I juryens nomineringstekst hedder det:
»Med et banebrydende, internationalt samarbejde, under ekstremt vanskelige sikkerhedsvilkår, og på baggrund af et særdeles kompliceret og utilgængeligt researchmateriale, har de fire journalister formået to ting: Dels at fortælle et dansk publikum om betydningen i Danmark af det efterretningssamarbejde, som Edward Snowden afslørede. Dels at bringe afsløringer for et internationalt publikum om Danmarks rolle i det grænseoverskridende efterretningssamarbejde.«
De fire journalister har konkret dokumenteret, at NSA forud for COP 15 i København i 2009 spionerede mod de øvrige forhandlingsparter og havde planer om at fortsætte spionagen under selve klimatopmødet.
Desuden har journalisterne afsløret FE’s centrale placering i et globalt netværk styret fra NSA’s hovedkvarter i Fort Meade i USA. FE giver således NSA adgang til fiberkabler på dansk grund, der transporterer global og national telefon- og internettrafik igennem Danmark.
Senest dokumenterede de fire journalister lørdag i sidste uge, hvordan den britiske efterretningstjeneste GCHQ har spioneret systematisk mod internationale klimaforhandlinger, herunder mod COP15 i København i 2009. GCHQ sendte blandt andet en medarbejder til COP15.
”Vi er stolte og glade på vegne af vores kolleger. De har leveret et enestående fagligt håndværk og fremlagt uigendrivelige oplysninger af største væsentlighed for det danske – og internationale – samfund. Vi kan håbe, at regeringen snart finder anledning til at tage sagen ligeså alvorligt som andre lande i Europa,” siger Informations chefredaktør, Christian Jensen.
Information var ligeledes nomineret i online-kategorien for en datajournalistisk kortlægning af, hvor sjældent de økonomiske prognoser rammer den reelle virkelighed.
Information vandt senest FUJ-prisen i 2011 for afdækningen af statsløsesagen, der ligeledes det år modtog Cavling-prisen. Årets Cavling-pris uddeles i januar.
Mest læste
Anbefalinger
- morten Hansen
- Karsten Kølliker
- Jan Weis
- Britta Hansen
- Michal Bagger
- Robert Ørsted-Jensen
- Torben Arendal
- Gert Romme
- Ejvind Larsen
- Jakob Silberbrandt
- Henrik Christensen
- Niels Duus Nielsen
- Ulla Holger
- Kurt Nielsen
- Benny Jensen
- Jan Pedersen
- Alan Strandbygaard
- Espen Bøgh
- Tue Romanow
- lars abildgaard
- Marianne Christensen
- Jørn Vilvig
- Brian Jensen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Godt gået!!!
Tillykke!
Desværre er den realpolitiske integritet under afvikling i DK, så efterhånden er der ikke noget, der får konsekvenser. I stedet bliver vi spist af med udtalelser om at der ikke findes tegn på ULOVLIG udenlandsk overvågning.
vildt godt gået og stort tillykke med prisen!!!
Tillykke til Information.
Det er velfortjent.
I mine øjne har bladet længe været en god kilde til information om det ingen andre ønsker at røre ved. Noget vi kan være stolte af.
Tillykke. Godt gået!
Keep up the good work.
******+
Tillykke til de gode journalister på Information.
Danmarks dagblad numero uno.
Fat jeres skarpeste pen for meget og vigtigt arbejde venter de næste år, som revolutionen tager form.
Godspeed
Super godt med afsløringerne. Al ære værd.
Nu mangler vi bare at få befolkningen til at forstå at privatlivet rent faktisk er vigtig. Det er en svær pædagogisk opgave.
Og så glade blev de, velfortjent, :) samt vindernavne fra de andre kategorier:
http://journalisten.dk/her-er-vinderne-af-fuj-priserne-0
Bør Dagbladet ikke også have en fin medalje for at afsløre deres egne spioner? ...
Informationen og Version2 var reelt de enste danske medier der dækkede overvågnings afsløringerne, version2 var først, men i kom lige efter og gjorde et stykke imponerene journalistik.
Dog ved jeg ikke om der er noget at råbe voldsomt hurra for, da i var voldsomt sent ude i forhold til Whistleblowernes læk, men tillykke med prisen da :)
Sådan, godt gået!