Læsetid: 4 min.

Inger Støjberg: Vores tvivl diskvalificerer Flygtningenævnet

Så længe Dansk Flygtningehjælp kan indstille medlemmer til Flygtningenævnet, er nævnet ikke tilstrækkeligt uafhængigt, mener Inger Støjberg, der dog kun kan henvise til sin egen tvivl
Inger Støjberg mener ikke, at Dansk Flygtningehjælp skal have mulighed for at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.

Linda Henriksen

5. november 2014

Tvivlen er nok for Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, der søndag bebudede, at en blå regering vil ændre sammensætningen af Flygtningenævnet. Fremover skal Dansk Flygtningehjælp ikke have mulighed for at indstille medlemmer til nævnet, der er et uafhængigt domstolslignende organ og øverste instans i asylsager.

Selv om Inger Støjberg over for Jyllands-Posten udtalte, at »det uafhængige er gået fløjten«, er hun ikke i stand til at belægge sin kritik med henvisning til konkrete afgørelser fra nævnet.

»Jeg kan godt forstå, at du beder om et konkret eksempel, men det er meget svært at give, i og med at vi ikke kan se diskussionerne i referaterne eller høre diskussionerne i nævnet. Men jeg synes alene det, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt det er neutralt … Flygtningenævnet er jo af domstolslignende karakter, og alene tvivlen bør gøre, at Dansk Flygtningehjælp ikke skal sidde i nævnet,« siger Inger Støjberg og kommer med et tænkt eksempel:

»Det er jo ligesom en situation, hvor fagbevægelsen eller Dansk Arbejdsgiverforening skal udnævne en til råd og nævn, så er det sjældent, at man udnævner en, der har nogle holdninger, der er i strid med de holdninger, organisationen har. Og sådan er det vel også i Dansk Flygtningehjælp.«

Ifølge Inger Støjberg er hendes udmelding »i og for sig ikke en kritik af Dansk Flygtningehjælp. Det er en privat organisation, der er i sin gode ret til at arbejde for de ting, den gør.«

Ind i, ud af og ind igen i nævnet

Oprindeligt havde Dansk Flygtningehjælp ret til at indstille et vist antal medlemmer til nævnet, men den mulighed fjernede VK-regeringen i 2002 kort efter sin tiltræden. Ved samme lejlighed blev også Udenrigsministeriets embedsmænd trukket ud af nævnet.

For to år siden genindførte SR-regeringen muligheden for, at Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet kan indstille personer til at blive medlemmer af nævnet. De øvrige medlemmer er en dommer, en embedsmand fra Justitsministeriet og en advokat udpeget af Advokatrådet. Men uanset hvem der har indstillet nævnsmedlemmerne, må de ifølge lovbemærkningerne hverken søge eller få »instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation«. Tværtimod skal nævnsmedlemmerne være »funktionelt uafhængige« af den instans, der har peget på dem.

Det er ikke muligt at finde statistisk belæg for, at Flygtningenævnet har anlagt en mere imødekommende holdning over for asylsøgere, når Dansk Flygtningehjælp (og Udenrigsministeriet) har haft mulighed for at indstille nævnsmedlemmer. Ifølge nævnets sekretariat findes der f.eks. ikke opgørelser over, om antallet af dissenser skulle være større eller mindre i den periode, hvor personer udpeget af Dansk Flygtningehjælp har deltaget i nævnets arbejde. En opgørelse af Flygtningenævnets såkaldte omgørelsesprocent, som Information har lavet på baggrund af nævnets årsberetninger, viser ikke nogen klar sammenhæng mellem antallet af sager, hvor nævnet har omgjort et afslag, og de perioder, hvor Dansk Flygtningehjælp har indstillet personer til Flygtningenævnet.

Støjberg: Ministeriet neutralt

Inger Støjberg understreger, at hendes tvivl angående Dansk Flygtningehjælp næres af, at den private organisation er »part i sagen«, som hun udtrykker det.

»Jeg synes, Dansk Flygtningehjælp har gjort rigtig mange gode ting i tidernes løb, så på den måde er det ikke en kritik af dem, men de er i og for sig part i sagen, og derfor synes jeg, at man kan rejse tvivl om, hvorvidt at de skal sidde i Flygtningenævnet.«

Er Dansk Flygtningehjælp mere part i sagerne end Justitsministeriet?

»Ja, det synes jeg. Jeg har en grundlæggende tro på, at ligegyldigt om det er en rød eller blå regering, der er ved magten, så er mennesker, der er udpeget af Justitsministeriet, neutrale. Men det har jeg så ikke, når man tænker på en organisation som Dansk Flygtningehjælp.«

Hvorfor tillid til den ene og tvivl om den anden?

»Der er forskel på, om det er en myndighed eller en privat organisation.«

Du tror ikke, at embedsmændene lader sig påvirke af deres minister?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg har en helt grundlæggende tro på, at de mennesker, der er udpeget af Justitsministeriet, er neutrale, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om det er en rød eller blå regering.«

Hvordan tror du, at nævnets afgørelser vil blive anderledes uden Dansk Flygtningehjælp?

»Det kan jeg ikke vide, om de gør. Jeg kan ikke sige det mere klart, end det, at vi har en tvivl, gør, at vi ikke synes, at Dansk Flygtningehjælp skal have en plads i Flygtningenævnet.«

Det er en juridisk vurdering, om en person skal have asyl eller ej. Hvordan skulle den ene eller anden holdning kunne gøre en forskel?

»De arbejder også med andre ting, bl.a. har man gennemført en praksisændring, der i virkelighedens verden har indført de facto-begrebet igen,« siger Inger Støjberg og henviser til en praksisændring, et enigt nævn vedtog i september 2013 på grund af de voldsomt forværrede forhold i Syrien.

Det var et enigt nævn?

»Det er fuldstændig korrekt, men det er også sådan, at vi jo ikke har adgang til referater af diskussionerne. Jeg kan ikke vide, om udfaldet ville blive anderledes. Men vi har altså vores tvivl om, hvorvidt Dansk Flygtningehjælp bør have plads i Flygtningenævnet.«

Du kan altså ikke pege på en eneste afgørelse i nævnet, hvor du synes, at Dansk Flygtningehjælp har været årsag til en forkert beslutning?

»Jeg synes, det er helt fair at sige, at når man har at gøre med et nævn, der har domstolslignende karakter, så er alene tvivlen nok til, at man kan sige, at Dansk Flygtningehjælp ikke skal have sæde i det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer