Læsetid: 4 min.

Jerntæppet lever videre i vores bevidsthed

Selv om Berlinmuren har været væk i 25 år, og de tidligere sovjetstater har udviklet sig i vidt forskellige retninger, opfatter vi stadig Østeuropa og østeuropæere som en samlet enhed. En enhed, der ofte forbindes med noget negativt
Vi burde betragte Polen som et nært naboland i stil med Sverige eller Tyskland, men det gør vi ikke. Østeuropa-begrebet slæber stadig rundt på negativ bagage, og hver gang vi nævner Polen i sammenhæng med Østeuropa får det en negativ klang, siger Peter Bugge, der forsker i politik, historie og kultur i postkommunistiske lande

Henrik Vering

10. november 2014

Østarbejderne kommer af sig selv. Det gør overenskomsten ikke.« Sådan lød sloganet på en plakat fra fagforbundet 3F for nogle år siden. Teksten blev akkompagneret af et billede af en baby med et sort ’østeuropæisk’ overskæg.

»Kategorien ’østarbejdere’ lyder jo næsten som et skadeligt naturfænomen i stil med dræbersnegle. Noget der skyller ind over grænsen helt af sig selv,« siger lektor på AU Peter Bugge, der forsker i politik, historie og kultur i postkommunistiske lande. Selv om det er 25 år siden Berlinmuren faldt, lever danskerne stadig med et mentalt jerntæppe og opfatter Østeuropa og østeuropæere som en samlet gruppe; en grupper, der ofte forbindes med noget negativt, mener Peter Bugge.

»Vi klamrer os til et forældet billede af Østeuropa, om at alle de lande, der var bag Jerntæppet for 25 år siden, stadig udgør noget fælles og fremmed, som kan kaldes Østeuropa,« siger han.

Et levn fra Den Kolde Krig

Hvor man tidligere med rimelighed kunne betragte østblokken som en samlet enhed med politisk, økonomisk og militær samhørighed, kan man i dag ikke tale om ét Østeuropa, mener Christian Axboe Nielsen, der er balkanforsker på AU.

Dels har sovjetstaterne altid været kulturelt forskellige – nogle har f.eks. protestantiske befolkninger, mens andre har katolske, ortodokse og muslimske – og dels har østlandene udviklet sig vidt forskelligt siden Murens fald. Nogle er blevet medlemmer af EU og NATO; nogle har – som Polen – en stabil økonomisk vækst og politisk kultur, mens andre – som Bulgarien og Rumænien – stadig har store problemer.

»Der er en tendens til at vi, ligesom vi gør med muslimer, skærer alle over én kam. Når vi bruger de her begreber – østeuropæere og balkanfolk – er det en analytisk dovenskab, der ikke tager højde for de kæmpe forskelle, der er mellem landene. Det er et levn fra Den Kolde Krig,« siger Christian Axboe Nielsen.

Alligevel synes ideen om et samlet Østeuropa at leve videre.

Peter Bugge har lavet en optælling, som viser, at 11 danske landsdækkende aviser fra juni 2009 til juni 2014 brugte betegnelsen ’Østeuropa’ 47.934 gange, mens ordet ’Centraleuropa’ kun optrådte 6.668 gange. Selv om lande som Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og Polen ifølge Peter Bugge opfatter sig selv som centraleuropæiske og helst vil betegnes sådan, optrådte Polen hele 7.311 gange i forbindelse med ’Østeuropa’ og kun 1.305 i forbindelse med ’Centraleuropa’.

»Vi burde vel betragte Polen som en nært naboland i stil med Sverige eller Tyskland, men det gør vi ikke. Østeuropa-begrebet slæber stadig rundt på negativ bagage, og hver gang vi nævner Polen i sammenhæng med Østeuropa får det en negativ klang, også selv om artiklerne ellers er positive,« mener Peter Bugge.

Men når man taler om Polen og Østeuropa som noget negativt, er det vel også fordi, mange er nervøse for social dumping og for at miste deres job ...

»Og det er fuldstændig legitimt. Men det er bare et problem, der handler om overenskomst og løndumping og ikke et nationalt og etnisk problem,« siger Peter Bugge.

De passive masser

Også i fiktionens verden lever ideen om Østeuropa som en samlet enhed videre, forklarer Jakob Ladegaard, der forsker i vestlige fremstillinger af Østeuropa efter Murens fald i litteratur og film. Særligt opfattelsen af østeuropæerne som en depersonaliseret og passiv menneskemasse er fremtrædende i fiktionen.

»Der er stadig klare delinger imellem øst og vest i Vestens kollektive forestillinger: Et aktivt og dominerende a-hold i vest og et passivt b-hold i øst, der ikke længere er politisk undertrykt, men til gengæld står som økonomiske og sociale tabere i det nye Europa,« forklarer Jakob Ladegaard.

»Vestlige film og romaner skildrer sjældent østeuropæerne som frie, rationelle individer, der træffer selvstændige valg for at forbedre deres livsmuligheder. I stedet skildres de som nogle, der er drevet af nødvendighed, og som ikke bevæger sig frit, men bevæges af nød,« siger han.

Også Jens Arnholtz, der forsker i udenlandsk arbejdskraft i den danske bygge- og anlægsbranche, genkender opfattelsen af østeuropæere som en passivt agerende masse.

»Der er et fravær af forståelse af, at de, der kommer her ikke er nogle, der er tvunget til at tage af sted, men faktisk er mennesker, som agerer,« siger han.

»De, der tager af sted, er ofte dem, der er mere veluddannede, har mere drive og vil noget mere med deres liv end de, der bliver tilbage. Diskussionen er ofte, om de kommer her for at få vores sociale goder, men det har jeg ikke set noget tegn på. De kommer her for at arbejde,« siger Jens Arnholtz

Ord definerer virkeligheden

Begreber som »jordbærplukkere« og »græshopper« popper ofte op i debatten om østeuropæere, der arbejder i Danmark, og de er problematiske, mener lektor i retorik på AU Carsten Madsen

»Præmissen for sådanne udtalelser er national eller provinsiel og tager udgangspunkt i det lokale. Man marker er det udefrakommende som potentielt skræmmende og markerer samtidig en enhed i det danske samfund,« siger han.

»Det indlejrer sig i en bestemt diskurs i det danske samfund, som er xenofobisk. Særligt Dansk Folkeparti har gjort sig til talsmand for dette, men mange andre inden for det politiske spektrum har anvendt det populistisk,« siger Carsten Madsen

Begreber og metaforer spiller en væsentlig rolle for vores opfattelse af virkeligheden, mener Carsten Madsen, og derfor har vi en forpligtigelse til at overveje vores ord grundigt.

»Man kan ikke undgå at kategorisere, men man har en moralsk forpligtelse til at tegne et nuanceret billede af de forhold, man omtaler,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er faktisk rigtigt godt set.

For denne underlige opfattelse præger simpelt hen de fleste danskers opfattelse af østeuropæer, der er fuld af mistro og opdigtede bodegafraser.

Danskerne er dog ikke helt alene om dette firkantede syn på østeuropæerne, hvor f.eks. tyskerne og svenskerne har en mere nuanceret opfattelse.
Og ser man på opfattelsen af Afrika og afrikanere har først og fremmest Frankrig men også England en mere nuanceret opfattelse. Medens englændere nok har den mest nuancerede opfattelse af de nære asiater.

Torben Lindegaard

Man må så håbe, at vi snart finder ud af det.
Blot lige for at repetere: Estland, Letland, Litauen(1. jan.2015), Slovakiet & Slovenien er alle medlem af Nato, Eu & Eurozonen.
Det er rigtig flot gået - hatten af for det, ubetinget.

(»Man kan ikke undgå at kategorisere, men man har en moralsk forpligtelse til at tegne et nuanceret billede af de forhold, man omtaler,« siger han.)
Så er det mærkeligt at det faktum, at Danmark er terroriseret af indbrud og ligger på 2. pladsen i Europa ikke er tegnet ind og med den viden at indbruddene begås af østeuropærere, meget organiseret.
Den, der bare har prøvet det en gang glemmer det aldrig.
Har Carsten Madsen haft et indbrud eller er han sikret på 7. etage i Sydhavnen?

Det korte af det lange er at vores billede af den tidligere så kaldte østblok er lige så fordrejet og forkert som under den kolde krig. Er det muligt vi er blevet ofre for vores egne løgne og vores egen konstruktion af den ”skræmmende anden”, og at denne indbildning har vendt sig imod os, så vi kun begriber vore egene tanke foster :-)