Joan Glintborg troede egentlig, at det var en formalitet, da hun fik et nyt arbejde, der ikke havde en fælles pensionsordning for de ansatte, og hun derfor selv skulle tegne en forsikring.
Derfor blev hun noget overrasket, da forsikringsselskabet afviste at tegne hele tre forsikringer med den begrundelse, at hendes mor i en tidlig alder døde af brystkræft.
Læs også: Forsikringsselskaber skal afskæres fra indsigt i familiesygdomme
På baggrund af Joan Glintborgs såkaldte familiehistorie vurderede forsikringsselskabet, at hun var arveligt disponeret for at få kræft. Konsekvensen var, at hun hverken kunne tegne en livsforsikring, en forsikring for tab af erhvervsevne eller ved kritisk sygdom.
»Det er helt urimeligt. Hvis jeg kommer ud for en bilulykke eller lignende, som gør, at jeg ikke er i stand til at arbejde, så kan jeg ikke tegne en forsikring. Det har jo overhovedet ingen sammenhæng med, at min mor døde af kræft. Det betyder, at jeg ikke kan sikre min familie, hvis jeg kommer ud for en ulykke på baggrund af noget, der ingen sammenhæng har med, at min mor døde af kræft for godt 20 år siden,« siger den 38-årige Joan Glintborg, der er på barsel med sit andet barn fra arbejdet som projektleder i et reklamebureau.
Forsikringsselskabet tilbød, at Joan Glintborg kunne tegne forsikring for kritisk sygdom, hvis hun ville acceptere en klausul, der tog forbehold for samtlige kræftsygdomme og ikke kun den type brystkræft, Joan Glintborgs mor var død af. Men det ville hun ikke.
’Positiv’
Nu ser det imidlertid ud til, at Joan Glintborg får mulighed for at blive forsikret på lige fod med alle andre.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) er »positiv over for at foreslå en lovændring«, der forbyder forsikringsselskaberne at indhente familieoplysninger, når der er tale om almindelige forsikringer og altså ikke med et særlig højt dækningsniveau.
Forslaget får opbakning fra SF og Enhedslisten, der ikke mener, at den enkelte skal bøde for eventuelle sygdomme i familien, ligesom Lægeforeningen advarer mod at tro, at det nødvendigvis øger risikoen for selv at blive syg.
»Det er jo ikke så enkelt, at fordi nogle i familien har en sygdom, at vi så ved, at der kommer en sygdom. Nogle gange kan man endda forebygge det, når man kender familiehistorien. Der er mange ting som gør, at det blot at spørge til familiehistorien efterhånden – som vi kan mere og mere – i virkeligheden bliver mere og mere uaktuelt,« siger Lægeforeningens næstformand, Jette Dam-Hansen.
Gentest
Hvor det i dag er forbudt at anvende gentest, er det imidlertid tilladt at spørge til familiens sygdomshistorie. Hvilket har fået brancheorganisationen Forsikring & Pension til at foreslå, at man i stedet skelner mellem forsikringer med almindelig dækning og forsikringer med et særlig højt dækningsniveau (uden at lægge sig fast på niveauet for førstnævnte mener brancheorganisationen, at disse for eksempel kan være arbejdsmarkedspensionernes dækninger).
Hvad angår almindelig dækning skal forsikringsselskaberne ikke have lov til at spørge til nogle af delene. Men Pension & Forsikring mener, at det må være tilladt både at spørge til familiens historie og gentest, når det gælder forsikringer med et særlig højt dækningsniveau.
Ifølge brancheorganisationen kan gentestede personer ellers spekulere i, at de ved, at de med større sandsynlighed end de øvrige kunder i forsikringsfællesskabet får ret til en forsikringsudbetaling.
Regningen ender hos de andre kunder som betaler en pris for deres forsikring, der er uforholdsmæssig høj givet deres risiko.
I 2008 fik 5.037 personer såkaldt genetisk rådgivning, mens tallet sidste år var steget til 13.184.
»De foreslåede regler vil i forhold til i dag alene være en ulempe for de kunder, som fra gentest eller familiehistorie ved, at deres risiko for alvorlige arvelige sygdomme er høj, og som samtidig ønsker at købe en forsikring med en særlig høj dækning,« skriver Pension & Forsikring i et brev til Mette Frederiksen.
Selv om justitsministeren vil overveje brugen af gentest, så er hun umiddelbart skeptisk. Godt nok ønsker Pension & Forsikring nemlig kun at indhente oplysninger om eksisterende gentest, men alene eksistensen af en sådan mulighed kan udgøre et pres på forsikringstageren for at få foretaget en sådan. Hvilket er hvad Mette Frederiksen frygter.
Glintborgs gentest
Faktisk tog Joan Glintborg netop en gentest for at modbevise påstanden om arvelighed. Uden at det hjalp hende.
»Jeg forstår godt, at forsikringsselskabet ser mig som en dårlig kunde, fordi de vurderer, at jeg er eventuel bærer af sygdommen. Men jeg tog en gentest, der viste, at jeg ikke har de to gener, man mener øger risikoen. Men man må ikke bruge gentest som bevis, som reglerne er i dag,« siger hun.
Nu håber Joan endelig at få ret til at tegne de ønskede forsikringer.
»Hvis ny lovgivning betyder, at jeg kan få lov til at tegne de ønskede forsikringer, vil det give vores familie en kæmpe ro. Så skal vi ikke længere være nervøse for, at jeg ikke er forsikret på nogen måde, hvis der sker mig noget. De fleste andre er jo forsikrede, når man har hus, bil og to børn,« siger Joan Glintborg.
Det var i går ikke muligt at få en uddybende kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen.
Det er ikke Joan Glintborg der er syg.
Det er samfundet der er sygt.......Galloperende liberalismidus i fuldt flor.
Mette Frederiksen kan ligesom Major Major ikke træffes i kontortiden, eller når en sag berører hendes fagområde.
Så længe der er så meget tvivl om årsager og behandling af kræft, er det søgt, at forsikringsselskaberne er så bange for tegne noget som helst.
De ønsker sikkerhed - det gør vi også, ellers ville der ikke sælges forsikringer.
At dømme efter boligforsikringer og det vrøvl men møder, når man ønsker erstatning - så kan det snart ikke betale sig at punge ud...
Egentlig burde alle have en livsforsikring og en ulykkesforsikring .
Måske burde man overveje at omfatte alle af en offentlig livs- og ulykkesforsikring med en basal økonomisk dækning - vi har en folkepension, så hvorfor ikke også en folkeforsikring for "liv og ulykke" ?
Hvis man ønsker et kapitalistisk samfund så er det noget man må finde sig i. Der er alternativer - men så må man nok undvære shopping og Taylor Swift. Og det er jo nok helt umuligt
Hvor nødvendigt er det egentligt at have en indbo/ansvarsforsikring?
Man kan også betale sin skat med glæde og håbe på at det offentligt finansierede sikkerhedsnet overlever en generation mere, men med den højredrejning der er i vores samfund bliver velfærd snart privat og forsikringsbaseret.
Joan Glintborg illustrerer så glimrende problemet ved den udvikling.
Men i stedet for at ønske at hun kan komme med på den private forsikringsbølge, burde hun arbejde for at sikkerhed mod ulykker bliver for alle. Ikke kun for dem, der har råd til og for lov til, at tegne en privat forsikring.
Grundprincippet i enhver forsikringsordning er, at jo mere man har brug for en forsikring, jo sværere er det at få én. Formålet med et forsikringsselskab er ikke at sørge for at kunderne er sikrede i ulykkestilfælde, men derimod at give ejerne den størst mulige forrentning af kapitalen.
Det kan man så prøve at lappe på, ved for eksempel at gøre det ulovligt at hente sundhedsoplysninger. Men det perverse incitament til at udelukke den del af befolkningen, der har det største behov, består. Samtidig gør den privatkapitalistiske model, at de fattigste, der mindst af alle har råd til bare at købe noget nyt, hvis det gamle bliver ødelagt, ikke har adgang til forsikring.
Så godt som alle har en forsikring, og dem, der ikke har, burde have én. Det er derfor oplagt, at gøre en almindelig ulykkes- livs-, og indboforsikring til en del af velfærdsstaten. - Ligesom det er tilfældet i dag, med offentlig sygesikring og arbejdsløshedsforsikring.
Hvis alle altid var dækkede, kunne vil slippe for en masse bureaukrati, og der ville ikke længere være huller i dækningen. Samtidig ville skattefinancieringen gøre at alle havde råd. Det ville også blive langt billigere, idet man sparede udgifter til markedsføring, profit og papirarbejde.
Det eneste, der står i vejen for offentlig forsikring til alle, er mangel på politisk vilje fra forsikringsindustriens venner på Christiansborg.
De burde politianmelde hende for forsøg på forsikringssvindel!
Hun ønsker jo slet ikke en forsikring, hvor hun betaler i forhold til sin risiko, men en slags bruger-gruppe-forsørgelse, hvor lavrisikopersoner solidarisk betaler for hendes højere risiko. Den model hører ikke til på det private marked, men er en slags overførselsindkomst, som enten skal afvises, eller skal dækkes af skatteyderne.
Naturligvis skal der være transparente regler for ens risikovurdering, men helt ligesom en bilforsikring, er præmien naturligvis afhængig af risikoen. Tal-nusserne har beregnet risikoen for dem, der har kræft i familiehistorien, og Joan kan ikke lide resultatet. Synd. Det er da også synd for de dygtige bilister, som er unge mænd, at de bliver sat i statistik sammen med flertallet, der er alt for risikable.
Ideelt set skulle alle have en skattebetalt grundforsikring (ligesom sygesikringen), og så kan man købe mere på det frie marked, hvis man har lyst og råd.
uffe hellum. Jeg håber at dine udtalelser er ment sarkastisk , hvis du virkelig mener det alvorligt, så er det godt nok det mest ubehagelige jeg længe har hørt.
"Grundprincippet i enhver forsikringsordning er, at jo mere man har brug for en forsikring, jo sværere er det at få én. Formålet med et forsikringsselskab er ikke at sørge for at kunderne er sikrede i ulykkestilfælde, men derimod at give ejerne den størst mulige forrentning af kapitalen."
Af bl.a. disse årsager er det derfor også helt perverst - og direkte forkert - når flere, selv venstreorienterede, betegner den danske skattebetalingsmodel som en forsikringsordning. Det er det på ingen måde, men misforståelsen skalperer jo omsætningen af den, hvorfor også offentlige forvaltninger skal omdannes til virksomheder med budgetterror, indtægtskrav og markedstænkning.
Lars Bo Jensen,
hvorfor er det ubehageligt hvad Uffe Hellum skriver? Han har dog fuldstændig ret!
Det er politikerne der har opfundet den påstand at pensionsforsikringer fungerer bedst når det er de frie markedskræfter der styrer dem. Enten man tror på de frie markedskræfters visdom eller man gør ikke. Når profitberegningerne siger at den familie ikke er godt for profitten, så er det vel det.
Hvis man tror på at regulering er nødvendig så kan man ikke samtidig tro på at det frie marked ved bedst.
Når TTIP først er underskrevet, bliver den slags diskussioner alligevel hypotetiske. Fordi så kan ingen regering længer lovgive hen over store virksomheders profitinteresser. Ellers risikerer man at blive dømt erstatningspligtig af en TTIP tribunal.
Jeg er helt enig med Uffe Hellum, at der bør være en offentlig pensionsforsikring til alle som leverer en basisforsikring.
Joan kunne højst sandsynligvis også vælge at melde sig ind i en fagforening, hvor man typisk kan få en forsikring der hviler på solidaritetsprincippet både for sig selv og familien.
Der står desværre intet i artiklen om Joan har mulighed for at vælge en arbejdsmarkedsforsikring igennem en fagforening. Da de fleste arbejdstagere i Danmark jo har mulighed for at melde sig ind i en fagforening hvor man kan få en pensions- og livsforsikring igennem fagforeningen, må man gå ud fra at Joan ikke ønsker denne mulighed.
Det ville jo også gøre forsikringen dyrere, hvis man også skulle betale fagforeningskontingent. (?)
Man kan ikke blive medlem af Sigeforsikringen Danmark (privatforsikring) hvis man er syg eller har fysiske udfordringer.
Præmien på en indboforsikring i et forsikringsselskab kan variere efter postnummer, etage og gadenavn.
Det koster en jetjager at forsikre et hus med stråtag.
Jo flere privatforsikringer der tegnes, jo mindre solidaritet i de offentlige systemer.
Den 2 eneste årsager til at "Joan vil forsikre sig
er at hun ikke stoler på samfundets sikkerhedsnet er godt nok til hende
at hun kan i kraft af sin indtægt.
Ærlig talt - hun brokker sig over, at hun ikke kan stille sig bedre end underklassen, samtidig med at hun via sine private forsikringer vil undergrave det offentlige system.
Jeg er ikke imponeret.