Læsetid 5 min.

Jurister kritiserer politiet i sag om anholdte hjemløse

Flere eksperter kritiserer, at en gruppe hjemløse har fået afslag på at få deres sag for en dommer, efter de under sommerens skybrud blev anholdt og idømt bøde for ulovlig indtrængen på en skole, hvor de søgte ly
Mens Bakary Camara sad i dententionen betalte politiet hans bøde med de penge, som politiet havde konfiskeret, og fordi han har ’betalt’ bøden for ulovlig indtrængen på skolegård har han samtidig erkendt sin skyld, mener politiet.

Sigrid Nygaard

24. november 2014

Når myndighederne afviser en gruppe hjemløse i at få deres sag om anholdelse for ulovlig indtrængen for en dommer, risikerer de at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vurderer jurister, efter at Information kunne beskrive, hvordan en gruppe hjemløse, der under sommerens skybrud blev anholdt for at søge ly i en skolegård, har fået afvist at få deres sag bragt for en dommer. Politiets begrundelse for afslaget er, at de hjemløse ved at have betalt en bøde for ulovlig indtrængen samtidig har erkendt deres skyld. Dermed anses sagen som endeligt afgjort. Den hjemløse Bakary Camara fortalte imidlertid til Information, at han ikke forstod, hvad der foregik under anholdelsen, og at politiet betalte hans bøde med de penge, som politiet havde konfiskeret, mens Bakary Camara sad i detentionen. På baggrund af et sådant forløb strider afvisningen af de hjemløses ønske om et retsmøde mod artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vurderer juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul:

»Artikel 6 handler om retten til en fair rettergang, herunder retten til at man som anholdt skal underrettes på et sprog, man forstår. Man er nødt til at sikre sig, at folk ved, hvad de er blevet kørt over af, og hvad deres mulighed er for at klage. Den hjemløse har ikke vidst, at han mistede sin klagemulighed, da politiet valgte at betale hans bøde med hans egne penge,« siger Claus Juul.

Derfor vurderer han, at de hjemløse har krav på at få deres sag bragt for en dommer.

»Ombudsmanden har tidligere indskærpet over for offentlige myndigheder, at man skal være ekstra opmærksom på, hvorvidt udlændinge forstår deres rettigheder,« tilføjer Claus Juul.

Sproglig barriere

Et centralt punkt i sagen er netop, hvorvidt de hjemløse var bevidste om, at de med betalingen erkendte sig skyldige i ulovlig indtrængen, da de søgte ly i en offentligt tilgængelig skolegård, og dermed afskrev sig retten til at få sagen for en dommer.

Christoffer Badse, der er monitoreringschef og jurist i Institut for Menneskerettigheder, påpeger, at det ikke er præcist reguleret, hvordan det i praksis foregår, når udlændinge tildeles bøder, som betales med det samme.

»Som udgangspunk må politiet ikke fratage udlændingen penge til betaling af bøden med den konsekvens, at domstolsprøvelse reelt afskæres,« siger Christoffer Badse. Han tilføjer, at den sproglige barriere i den slags situationer stiller ekstra store krav til politiet om at sikre sig, at de tiltalte ved, hvad der foregår.

»I praksis må det kræves, at politiet er meget varsomme med at tage mod kontant betaling af en bøde, hvis det ikke er fuldstændig klart, at vedkommende har forstået, at dette betyder, at man afskæres adgangen til domstolsprøvelse,« siger Christoffer Badse.

Ligner fransk sag

Også Tobias Stadarfeld Jensen, der arbejder med menneskeret hos Advokaterne Bonnez og Ziebe og er redaktør på hjemmesiden Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vurderer, at afvisningen af de hjemløses adgang til en domstolsprøvelse risikerer at være konventionsstridig.

»Så snart der er rimelig tvivl om, hvorvidt de sigtede i en sag som denne har forstået deres rettigheder korrekt, så både kan og bør man tillade dem et retsmøde. Hvis man nægter de tiltalte at få deres sag for en dommer, så overtræder man efter min vurdering menneskerettighedskonventionens artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang,« siger Tobias Stadarfeld Jensen.

Han henviser til en tidligere sag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en borger havde klaget over, at de franske myndigheder havde nægtet borgeren at få en fartbøde bragt for en domstol. Begrundelsen var, at fartbøden allerede var betalt, og at borgeren dermed havde erkendt sin skyld. Ifølge dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde de franske myndigheder ikke lov til at nægte borgeren at få sin bøde bragt for retten.

»Den franske og den danske sag er sammenlignelige på en række punkter. I begge tilfælde vil borgeren gerne have sin sag for en dommer, men det afviser myndighederne, fordi bøden er betalt. Det er blandt andet det, Menneskerettighedsdomstolen slår ned på i den franske sag. På den baggrund vurderer jeg, at Politiadvokaturen, med deres afvisning af de hjemløses ønske om en retssag, bevæger sig i en gråzone, hvor der er tvivl om, hvorvidt de har overholdt deres forpligtelser over for menneskerettighedskonventionen,« siger Tobias Stadarfeld Jensen.

Den vurdering bakkes op af Claus Juul fra Amnesty International.

»Det, synes jeg, lyder fuldstændig rigtigt. De franske og danske regler er vel ikke ens, men de principper, man kan udlede af dommen i Frankrig, gælder også herhjemme,« siger Claus Juul.

Politiet bliver dommere

Efter at Politiadvokaturen afviste de hjemløses ønske om at få sagen bragt for en dommer, har de hjemløses advokat, Dorthe Kynde Nielsen, klaget over afgørelsen til Statsadvokaturen. Hun ser også en række ligheder mellem den aktuelle sag og den franske sag:

»Politiet handler i begge sager ud over deres beføjelser. I begge sager inddrager man borgerens penge og får på den måde folk til at erklære sig skyldige. Hvorefter man afviser folks ønske om at få sagen i retten. På den måde bliver politiet til dommere, men vi har jo trods alt en tredeling af magten,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

Hun vil drøfte sagens videre forløb med sine klienter, hvis Statsadvokaturen afviser hendes klage. Men hvis de hjemløse også her får afslag på at få deres sag prøvet, kunne man gå videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vurderer Tobias Stadarfeld Jensen.

»Hvis Statsadvokaten ikke vil indbringe den her sag, så er den oplagt at sende til Strasbourg,« siger han.

Hos Politiadvokaturen understreger advokaturchef Helle Just Krag, at man ikke havde mulighed for at lade sagen komme for retten, da bøderne allerede er betalt.

En vurdering som de hjemløses advokat Dorthe Kynde Nielsen er uenig i. Hvorvidt sagen kan risikere at komme på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ønsker Helle Just Krag ikke at forholde sig til, da sagen er indklaget til Statsadvokaturen.

»Jeg ved jo ikke, hvilket resultat de kommer frem til, men helt generelt kan jeg sige, at Statsadvokaturen er utrolig godt inde i både dansk og international ret. Jeg er helt overbevist om, at de vil tage tidligere domme med i deres overvejelser,« siger Helle Just Krag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Henning Pedersen
    Henning Pedersen
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Pia Qu, Henrik Christensen, Henning Pedersen, Bjarne Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørn Boye

Jeg kan kun erklære mig enig med artiklens forfatter. Hvis man ikke vedtager en bøde, har man ikke erklæret sig skyldig.
Politiets fremgangsmåde er selvtægt, - de kunne bare have tilkaldt en tolk.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Steffen Gliese, Britta B. Hansen, peter fonnesbech og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Der findes i retsplejeloven en bestemmelse om, at domstole skal holde øje med politiet arbejdet.
Den brugte vi meget, i Christiania restgruppe, og vil kom altid til retten.
Den må også kan bruges her

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Der er en eller anden fremlægning i sagen, der ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Overtrædelser af denne karakter - populært kaldet "husfredskrænkelser" se strfl. § 264 - er undergivet privat påtale, og altså ikke noget politiet af egen drift roder med.
Har man en anmelder, der har krævet de forurettede straffede - eller taler vi om at man har sigtet de pågældende for en politivedtægtsovertrædelse - og altså ikke ulovligt at være trængt ind på anden mands ejendom?

arne poulsen, Rune Petersen, Michal Bagger, Britta B. Hansen, Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Per Klüver, Ib Christensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Der må være tale om en "privat" anmelder. Enten en person med tilknytning til skolen, eller en beboer i området. Jeg nægter at tro på, at politiet rutinemæssigt cruiser gaderne med mandskabsvogne, for at jage hjemløse der er kommet på afveje.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Peter Olesen

Det kan alene være en person med tilknytning til skolen - en "privat" vil ikke kunne anmelde dette med retsvirkning. Det kræver, at den pågældende kan kræve gerningsmændene straffet for forholdet - altså at vedkommende har en retslig interesse i forholdet. Det har "Maren i Kæret" ikke.

Brugerbillede for Peter Olesen

Dit gæt er lige så godt som mit, kære Erik. Set i lyset af hvad de politiets sparsomme resurser ellers bruges på nu om dage, virker det endog meget usandsynligt at betjentene selv har spottet denne gruppe hjemløse. Det ville sandsynligvis kræve røntgensyn eller helikopter-støtte.

Men det er vel ikke sværere end at journalisten kan få det oplyst, og viderebringe.

Brugerbillede for Jeff Petersen

@Niels Mosbak

Hvorfor tror du, at politiet ikke kan rejse sigtelse jf. §264?

Politiet kan af egen drift iværksætte efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige jf. retsplejelovens §742, stk. 2

At politiet ikke har opfyldt sin oplysningspligt over for sigtede, er selvfølgelig under al kritik, og skal forfølges af de rette instanser.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Niels Mosbak:

"Der er en eller anden fremlægning i sagen, der ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Overtrædelser af denne karakter - populært kaldet "husfredskrænkelser" se strfl. § 264 - er undergivet privat påtale, og altså ikke noget politiet af egen drift roder med.

Det tror jeg på. Jeg vælger at tro det bedste, som i dette tilfælde er, at politiet fandt en måde at give de hjemløse ly for regnen i erkendelse af, et halvtag ikke var en holdbar løsning ved ekstremt skybrud.

Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

Lige præcis, og så tog de sig lige 100 EUR for de timer i cellen - en handling, der så samtidig skulle have lukket munden på mændene!

Mads Berg, Henrik Christensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

Der kan jo spekuleres over selve anmeldelsen og hele forløbet. Men hvis vi henholder os til den fortælling, der fremgår af den første artikel om sagen, så kan man læse, at pengene var blevet inddraget, inden pungen blev returneret: '»Kort efter fik han udleveret sine sko, sit bælte og sine penge. Dog manglede der 100 euro. Betjenten fortalte mig, at de havde beholdt 100 euro til at betale en bøde, jeg havde fået for at befinde mig på skolens område,« siger Bakary Camara.

'Hjemløse anholdt for at søge ly under skybrud' http://www.information.dk/516119

I så fald har den/de anholdte ikke haft en mulighed for at beslutte, hvorvidt de vil betale for en bøde eller ej.

Lad resten være op til advokaterne.

Pia Qu, Mads Berg, arne poulsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Søge ly i en skolegård

er det kriminelt?

Umiddelbart nej.

Allerede fordi der vist er mange, der har begået en kriminel handling.

Hertil kommer at der skal foreligge en klar lovmæssig hjemmel til at kriminalisere et sådant forhold.

En sådan hjemmel foreliger efter det oplyste ikke.

Allerede derfor er København Politis afgørelser tilsyneladende ugyldig fra første færd.

Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Hjemløse er nederst i hakkeordenen og kan ikke stille krav om retfærdighed.
De er jo vant til at være fattige, så det er kun rimeligt at politiet snupper deres sidste penge.
Det er også god kristen moral:
For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 12

Britta B. Hansen, Mads Berg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hold op, Helge Rasmussen, det er ikke kristen moral! Det er en iagttagelse, som vi altså dagligt foretager, og som kristendommen forholder sig absolut i modsætning til.

Brugerbillede for Claus Jensen

De fleste af os har vel været turister eller kender nogen, der har, i en lignende bananstat. Der er ikke noget nemmere for politiet end at intimidere udlændinge. Proceduren er uhyre simpel og virker så godt som hver gang: Man påtager sig dødsensalvorlige miner på stationen over, at registreringen er udløbet på den knallert, turisten havde lejet eller hvad man nu kan finde på, giver sig enormt god tid med formaliteterne og sørger for ikke at informere om, hvad der sker, så uvisheden kan få lov til at nage.

Når den "kriminelle" har tilbragt et par timer af sin eftermiddag på denne vis og derefter får valget mellem at betale en heftig bøde og slippe ud på stedet eller stå på sine "rettigheder" og tilbringe resten af ferien varetægtsfængslet, mens systemet kører i slowmotion, og betjentene lægger oveni, at han har været "usamarbejdsvillig", ikke havde sit pas på sig, speedimeteret ikke virker ordentligt, osv. osv., så betaler han og siger tak oveni for, at de venlige betjente gav ham denne nemme udvej og skriver heller end gerne under på et eller andet dokument udfærdiget på oldhebraisk eller burmesisk, hvori han vedkender sig skylden for alt, hvad han (ikke) ved, han er anklaget for.

Dette ligner til betænkeligt en dansk version af denne klassiker, bortset fra at bøden ikke går direkte i betjentenes egen lomme.

uffe hellum, Mads Berg, arne poulsen, Helge Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Jeff Petersen

Det er ikke noget jeg tror - du skriver det jo selv: "at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige jf. retsplejelovens §742, stk. 2 "
Husfredskrænkelse er ikke noget der forfølges af det offentlige - det er privat påtale undergivet, jf. straffelovens §275.

Det er forholdet ved f.eks besættelser af ungdomshuset, byggeren, etc. - politiet skal have en voksen navngiven anmelder, der forlanger de pågældende sat på porten og straffet for forholdet - d.v.s. har en retslig relation til bygningen eller området og kan først derefter tage fat på at rydde stedet.
Men det kræver f.eks. samtidig, at man ikke bare uhindret kan indfinde sig - d.v.s. der skal være en dør eller et hegn man er nødt til at forcere, for at komme ind på pladsen, eller som i §264 andet led, har nægtet at forlade stedet efter at være opfordret dertil.
Først derved er gerningsindholdet i paragraffen opfyldt.

Der er derfor noget juridisk der ikke fremgår af sagen, nemlig om de har betalt en bøde for overtrædelse af straffelovens §264 - eller om bøden er betalt for overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om at tage uberettiget ophold - eller som det hedder i dag "politiloven". Det forekommer mig imidlertid, at man meget nidkært har forfulgt sagen, herunder afgørelsen ved bødeforelæg, hvor der altså nu er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt de sigtede har haft mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne af at vedtage et bødeforelæg.

arne poulsen, Henrik Christensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Når borgerens ret
er myndighedspersoners uret
har borgeren et problem,
fordi myndighedspersonerne misbruger
deres magt til at dække over egne fejl
til endnu mere skade for de forurettede borgere.

En teori som understøttes af fakta på fakta,

herunder også fra statsadvokaten i København og Københavns Polit.

Fakta på fakta, der også synes at have relevans i denne sag om de hjemløse.

Også fordi der er tale om borgere, der typiske ikke gør modstand.

Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg skal ikke gøre mig klog på de juridiske spidsfindigheder, men med mindre der foreligger en anmeldelse fra en eller anden, så bliver det da fremover meget svært at tage politiets manglende ressourcer til at opklare tyverier o.l. alvorligt. Hvis man kan få tid til at rykke ud med tre politibiler og 6-7 betjente til en lille gruppe hjemløse, der har søgt ly i en skolegård under et skybrud (jeg vidste slet ikke, at det var ulovligt), så kan det vist ikke stå så sløjt til med ressourcerne.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Jakob Lilliendahl og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

Undskyld mig, men burde det ikke også diskuteres, om det er anstændigt at give hjemløse, der søger ly for et skybrud, en bøde overhovedet? Diskussionen herinde bevæger sig næsten udelukkende omkring det juridiske spørgsmål, om politiet har overtrådt deres beføjelser eller ej.

Det burde da ærlig talt være en menneskeret at komme i ly for så kraftigt nedbør - ikke mindst med tanke på, at disse stakkels mennesker jo ikke har en bolig, de kan tage hjem til og få varmen og noget tørt tøj på.

At vi har et politi, der agerer sådan overfor de allersvageste i samfundet, giver altså mig en temmelig dårlig smag i munden - uanset hvad juraen så i øvrigt siger.

Helge Rasmussen, Lone Christensen, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Pia Qu, Anne-Marie Krogsbøll og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Mads: Helt og aldeles enig - det er bare så indlysende, at man glemmer at nævne det. Det er ufatteligt, at det kan ske.

Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl

Undskyld mig, men burde det ikke også diskuteres, om det er anstændigt at give hjemløse, der søger ly for et skybrud, en bøde overhovedet?

At vi har et politi, der agerer sådan overfor de allersvageste i samfundet, giver altså mig en temmelig dårlig smag i munden

Det giver sig selv hvor absurd og diskriminerende politiets fremfærd er i denne sag. Men hvis det overrasker dig, tør jeg konkludere vi ikke lever i den samme verden. Bor du tilfældigvis i en rigmandsghetto eller lignende? Undskyld jeg spørger. Ellers kan man da ikke være så naiv, tænker jeg.. Anstændighed.. ACAB, anyone who knows anything knows that

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Det er nu alligevel meget godt, at Mads påpeger det, synes jeg. Det er ikke alle, at den slags er indlysende for - desværre.

Brugerbillede for Lone Christensen
Lone Christensen

Jeg vil give Mads Berg ret!
- Og det kunne være interessant at vide, hvordan politiet havde handlet, hvis det f.eks. var en gruppe unge danske mænd, som havde søgt ly for regnen?

Kurt Nielsen, Britta B. Hansen, Mads Berg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

@Jacob Lilliendahl

Jeg bor på indre Nørrebro og har gjort det i de sidste 11 år. Inden da boede jeg på ydre Vesterbro ved Enghave Plads. Er det godt nok..?

Det overrasker mig naturligvis ikke. Ved fx hver eneste større begivenhed de senere år, hvor mange mennesker har været samlet for at protestere, er politiet blevet dømt for at overtræde deres beføjelser groft osv osv. Min pointe var, at jeg synes, man i højere grad burde diskutere, hvad der er galt med moralen indenfor politiet. Juraen forekommer mig uinteressant i sammenligning.

Kurt Nielsen, Jakob Lilliendahl og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

@Jakob Lilliendahl (undskyld, jeg stavede dit navn forkert før)

Helt enig - god artikel, du linker til.

Nu har vores hjemlige politi ganske vist ikke længere "den venlige onkel", Per Larsen, til blindt at forsvare deres jævnlige krænkelser af borgernes rettigheder, men det til trods slipper politiet altid udenom større kritik. Selvom der er en masse mennesker udenfor de større byer, der til enhver tid vil forsvare politiets adfærd, undrer fraværet af stærkere, mere bredt funderet kritik mig alligevel, når man medtænker, det betydelige og reelt systematiske antal krænkelser, borgerne i dette land til stadighed udsættes for af vores magtudøvere.

Danmark får også jævnligt ganske alvorlig kritik af både EU, Amnesty og andre borgerrettighedsorganisationer for politiets fremfærd overfor borgerne. Og alligevel er debatten om så godt som fraværende i dette land.

Jeg tror, det var det, der "var med til "trigge" min første kommentar - hvor er vreden og forargelsen henne? Jeg forstår det faktisk ikke.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Mads: Vreden og forargelsen var der faktisk bag mit indlæg - men det skinnede åbenbart ikke nok igennem.
Det er rigtigt trist, også for politiet, at det ser ud til, at denne sag ikke kommer for retten eller bliver undersøgt nærmere. Hvis den gjorde det, var der jo den mulighed, at når alle fakta var på bordet, så ville politiets handlemåde måske alligevel give mening - på en eller anden (lige nu usandsynlig) måde. Men nu, hvor sagen sandsynligvis ikke kan komme videre, så kommer politiet netop til at fremstå som latterlige (pga. den mærkværdige prioritering af ressourcer), umenneskelige (pga. bøder for at søge ly under et skybrud) og hævet over loven (pga. det fjollede argument med, at nu er bøden betalt, så kan man ikke bagefter klage over den behandling, man har fået). Ærgerligt for både samfundet, de hjemløse og politiet. Sådanne sager kunne vi godt undvære, hvis man vil fastholde billedet af en retsstat.

Kurt Nielsen, Mads Berg, Niels Mosbak og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl

Problematikken beskrives meget godt i denne artikel, synes jeg:

http://www.information.dk/240804

Det må være noget med tidsånden, forstås det.. Hvad skal man lige gør ved det? Udover at råbe op?
Think for yourself, question authority!

Kurt Nielsen, Mads Berg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar