Læsetid: 2 min.

K: Modstand mod interessenter er principiel

Principielt set kan det være problematisk, at der er andre domstolslignende organer end Flygtningenævnet, hvor interessenter udpeger medlemmer, mener retsordfører Tom Behnke
19. november 2014

– Skal dit opgør med Flygtningenævnets sammensætning forstås sådan, at du principielt er imod, at interessenter udpeger medlemmer af domstolslignende organer?

»Ja, min tilgang er den principielle. Det med, at en privat interesseorganisation udpeger medlemmer i et organ, som har til opgave at træffe beslutninger, synes jeg, er problematisk. Og derfor tænker jeg, at det må kunne gøres anderledes og bedre.«

– Vidste du godt, at der er mange domstolslignende organer, hvor det fungerer sådan?

»Det kan være relevant, hvis vi har et råd eller nævn, som skal udvikle, lave sparring og komme med ideer. Så det kommer meget an på, hvilken funktion det er, man sidder i.«

– Et eksempel er Natur- og Miljøklagenævnet, som også er et domstolslignende organ, der afgør sager. Der er blandt andre Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri med til at udpege medlemmer, ligesom Danmarks Naturfredningsforening er det. Hvad tænker du så om det?

»Der har man så også repræsentanter på begge sider af skalaen. Så har man i det mindste sørget for, at der er balance.«

– Så fordi der er balance, så er det ikke et problem?

»Så er det i hvert fald ikke lige så stort et problem.«

– Men stadigvæk et problem, eller hvad?

»Som udgangspunkt og helt generelt, så kan det være problematisk, når der skal træffes afgørelser. Men i det enkelte tilfælde skal man selvfølgelig vurdere, om det giver en større faglighed og en større retssikkerhed for alle involverede. Det er ikke sådan, at man kan lave en skabelon for det.«

– Er der så et opgør med Natur- og Miljøklagenævnet på vej fra jeres side?

»Nej. Ikke lige til en start i hvert fald. Det her handler om Flygtningenævnet, og der synes jeg godt, man kan diskutere, om en part skal sidde med.«

– Vi har også fundet andre eksempler på domstolslignende organer, hvor der kun er én part på området involveret, så der altså ikke er balance. F.eks. Landinspektørnævnet og Jernbanenævnet. Er det så et problem?

»Nu skal vi huske på, at landinspektørernes forening ikke er en interesseorganisation på den måde.«

– Hvorfor ikke?

»Det er klart, at de varetager landinspektørernes interesser, men om skelpælen skal stå en meter til højre eller til venstre ... der er det jo ikke sådan, at de er på den ene eller den andens side. Så det er en mere objektiv rolle, vil jeg vurdere.«

– Og hvordan adskiller det sig fra Dansk Flygtningehjælp?

»De varetager jo flygtninges interesser.«

– Så for at opsummere kan du altså godt se et principielt problem med andre nævn end Flygtningenævnet. Men har ikke noget opgør på vej med andre end netop Flygtningenævnet?

»Det er meget forenklet, hvad jeg har sagt. Som udgangspunkt synes jeg ikke, private interesse-organisationer skal sidde med, hvor der træffes afgørelser, men der kan selvfølgelig være eksempler på, at det giver god mening, fordi det giver en faglig ballast mere end en interessevaretagelse.«

– Ideen med, at Dansk Flygtningehjælp er med til at udpege medlemmer af Flygtningenævnet, er jo netop, at de har en faglig ballast. Men det mener du måske ikke, at de har?

»Jo, det kan de sagtens have. Men de har også en klar interesse. Og det er det, som vi har tilladt os at sætte spørgsmålstegn ved.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer