Læsetid: 4 min.

Kritik: Afghanistan-undersøgelse undgår vigtige spørgsmål

De vigtige spørgsmål bliver udeladt i den undersøgelse af Danmarks krigsdeltagelse, regeringen og partierne bag Afghanistan-indsatsen har vedtaget. Det mener både kaptajn Mads Silberg og professor i international politik Ole Wæver
18. november 2014

Den kommende undersøgelse af Danmarks krigsindsats i Afghanistan undgår de centrale spørgsmål, man bør stille, hvis man ønsker sig en grundig undersøgelse af krigen. Det mener både Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, og kaptajn Mads Silberg.

»Det store problem er: Der er nogle ideer bag det at gå i krig, og vi har undervejs justeret forventningerne til, hvad man skulle opnå. Derfor ville det være godt at vide, hvad vi prøvede at opnå, og i hvor høj grad det er lykkedes. Så kan vi blive klogere på, hvad man skal have af forventninger til forskellige former for militær,« siger Ole Wæver.

Udenrigsministeriet offentliggjorde i fredags en pressemeddelelse om, at partierne i forliget var blevet enige om en undersøgelse, der skal opsamle erfaringerne fra den 13 år lange indsats i Afghanistan. Som omtalt på forsiden af dagens avis bliver der ikke tale om en kritisk, uafhængig granskning af den danske krigsindsats, men en undersøgelse, der styres og udføres af myndighederne selv. Undersøgelsen blev i første omgang bebudet af udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i kølvandet på en række artikler i Information samt tv-debatter, hvor den britiske officer Mike Martin kaldte den danske indsats for ’forfejlet’. Han kritiserede blandt andet Danmark for ikke at forstå det land, man gik ind i sammen med blandt andre USA og Storbritannien. Efterfølgende var der dog stor uenighed i forsvarsforligskredsen på Christiansborg, og derfor begyndte man i ministerierne i stedet at tale om en »erfaringsopsamling« og en sammenfatning af de evalueringer, der allerede fandtes i systemet.

Snæver undersøgelse

Det danske krigseventyr i Afghanistan begyndte formelt set den 11. januar 2002, fire måneder efter terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium i Washington, D.C. Her vedtog et enigt Folketing at stille danske styrker til rådighed for den internationale koalition.

Da Martin Lidegaard i august i år meldte ud, at krigen skulle undersøges, udelukkede han med det samme at sætte spørgsmålstegn ved, om det var klogt at gå ind i Afghanistan eller ej.

Ole Wæver »kan godt forstå, at man ikke ønsker en diskussion af, om det var rigtigt eller forkert,« fordi beslutningen modsat deltagelsen i Irak-krigen havde bred politisk opbakning.

»Grundlaget for krigen er jo ikke det store spørgsmål her, så den diskussion er der ikke brug for,« siger Ole Wæver.

»Men derfor kan man godt undersøge de store træk, for der har været mange faser og operationer med bestemte politiske målsætninger. Hvor meget er de lykkedes?,« siger professoren, der mener, at undersøgelsen bliver for snæver, fordi den kun fokuserer på samarbejdet mellem militær og civilsamfund.

»Hvis der er én ting, man ikke må sætte i centrum, så er det det civil-militære samarbejde. Det er der allerede lavet masser af undersøgelser af, og nu kan man så lave endnu flere,« siger professoren, der mener det konstante fokus på CIMIC – civil-military cooperation – bliver brugt til at aflede opmærksomheden fra de øvrige problemer, Danmark har stået over for i Afghanistan.

»Det er blevet en fiks idé i Udenrigsministeriet og omegn. Det handler om at stille bestemte spørgsmål hele tiden, så man kommer til at se kritisk ud, men reelt blænder nogle spørgsmål ud. Det bliver en blind vinkel,« siger Ole Wæver.

Lilleputnationen Danmark

Herhjemme har Mads Silberg, der er kaptajn i Forsvaret, været bannerfører for en kritisk undersøgelse af Danmarks engagement i Afghanistan. Han er skuffet og undrer sig over, at krigen ikke bliver gransket yderligere.

»Altså det er jo den følelse både jeg og andre soldater sidder tilbage med: Hvad fanden var meningen med det, vi lavede dernede? Den sammenhængende plan var der ikke, og hvorfor var den ikke det?« siger han.

Han efterlyser, at man lader forskere eller akademikere undersøge indsatsen på alle niveauer – fra den udsendte soldat i Helmand til beslutningstagerne i Danmark.

»Det, som jeg synes halter i Forsvaret, er, at man kun har kigget på de erfaringer, man har med at angribe en specifik compound, om man skal gå til højre eller venstre eller kaste en håndgranat. Man har tilmed lavet en smart erfarings-database,« fortæller kaptajnen, der stadig er ansat i Forsvaret.

»Men hvad med det niveau, hvor man laver planerne, hvor man sidder og tænker? Hvad har vi lært af det? Det ser jeg sgu ikke rigtigt, man har gjort sig de store tanker om,« siger Mads Silberg.

»Hvis det ikke bare gik ud på, at det danske flag skulle være plantet i Helmand, og at vi skulle være der sammen med amerikanerne og englænderne, så bør man jo gå ud med et spørgeskema under armen,« siger han.

Den såkaldte ‘Erfaringsopsamling vedr. den samtænkte Afghanistanindsats’ bliver udført inden for de normale budgetter i Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Kurt Nielsen
Olav Bo Hessellund og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

»Hvis det ikke bare gik ud på, at det danske flag skulle være plantet i Helmand, og at vi skulle være der sammen med amerikanerne og englænderne, så bør man jo gå ud med et spørgeskema under armen,« siger han.

Men da det var præcis det, det gik ud på, kan man spare spørgeskemaet.

Nic Pedersen, Hans Larsen, Janus Leth, Jesper Hansen, lars abildgaard, Tue Romanow og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Atter en ligegyldig selvundersøgelse af og om krigen i Afghanistan, maskeret som dybtgående, men i virkeligheden overfladisk og uden bund, og man kunne lige så godt have kaldt det en undersøgelse af militærets logistik i Afghanistankrigen.

Det ender både som ligegyldigt makværk, der koster en frygtelig masse penge, som ingen erfaring giver politikerne, da deres bevæggrunde end ikke er inddraget, før, under og efter, så det bliver alene til historieforskerne engang ad åre at skrive bøger om fortiden, krigene, deres bevæggrunde, og mulige politiske motiver.

Altså 1864 om igen, - "længe efter vor død kan forskerne få lov til at se os politikere i kortene, vore beslutninger, og de kan altid anfægtes som urigtige slutninger af andre", og så undgår vi folket dom i nutiden, for det er vores politik alt for vigtig til(også selv om vi er uegnede og har vist det)!

Uanset hvad den såkaldte undersøgelse når frem til, vil den næppe påvirke de danske politiske beslutningstagere. De sender til enhver danske soldater i krig, når USA opfordrer til det.

Karsten Kølliker

Det er mærkeligt at politikerne ikke kan indse, at en sådan pro forma undersøgelse vil ramme dem som en boomerang senere. Altså at det hermed bliver evident, at de bruger deres nuværende magt til at dække over deres svigt og fejlvurderinger dengang. Gjorde de sig ikke skyldige i embedsmisbrug da, så gør de det nu.

Personligt tror jeg på, at en stor del af Folketingspolitikerne var så naive, at de ikke så USA’s bagvedliggende imperialistiske motiver, og at de derfor heller ikke satte spørgsmålstegn ved begivenhedsforløbene og argumentationerne for engagere sig militært. Men denne naivitet har haft enorme omkostninger, og derfor var det meget på sin plads at den bliver udstillet for hvad den var, og at politikerne får lejlighed til at sige undskyld til den danske befolkning samt ikke mindst til alle krigens ofre.

Den danske befolkning har også krav på at klarlagt, om både den politiske og den militære ledelse var så forhibbede på at komme i krig, at det reelle grundlag og de reelle forberedelser var skødesløse og mangelfulde. At indlede en angrebskrig er det ultimative hovmod for en regering. Var det hovmod der drev den danske regering, eller var der rationelle og/eller humanitære begrundelser for det danske engagement? Var det folkeretlige grundlag i orden?

Efter at kaptajn Mads Silberg har vist det ekstraordinære mod at stå frem med sin kritik, så ser det ikke godt ud for de daværende politikere og den daværende forsvarskommando, men netop hans kritik gør det helt uacceptabelt hvis politikerne spiser befolkningen af med en selvbestaltet undersøgelseskommission.

Og det er jo bare begyndelsen. Det næste er så vores engagement i Irak-krigen. Der var der mig bekendt ikke en gang et folkeretligt grundlag for vores engagement.

Kurt Nielsen, Olav Bo Hessellund, Carsten Søndergaard, Niels Engelsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Mest overraskende er det vel at en ansat i forsvaret åbent kritiserer at man presser hovedet ned i sandet, så man ikke kan få øje på andet. Mere overraskende vil det tilmed være, om samme person har gjort yderligere karriere i forsvaret om ... hvad skal vi sige, 2-3 år? Resten er biksemad as Ursula. Beskæmmende, bevidnende og beklemmende. Tåkrammende, så der snart bliver brug for en liggende transport.

Det ser ud til, at næsten alle har glemt anledningen til krigen.
Den bunder i NATOs såkaldte "musketer ed", det var ikke Danmark der lagde slagplanen, vi stillede kun personale og materiale til rådighed.
USA blev angrebet (World trade Center), og som medlem af Nato var Danmark forpligtet til at hjælpe USA med tropper og den deraf følgende logistik.
De danske tropper var undergivet den engelske overkomando, de gjorde et godt stykke arbejde, hvad skal en undersøgelse så gøre godt for ?
En forskruet engelsk officer der kalder Danmarks indsats forfejlet, - en dansk officer der kritiserer de danske politikere, disse små "åndshøvdinge" glemmer, at Danmark ikke havde en selvstændig strategi, men var underlagt den britiske og amerikanske overkomando, - lider i alle af demens ?

Jørn Boye: "USA blev angrebet (World trade Center), og som medlem af Nato var Danmark forpligtet til at hjælpe USA med tropper og den deraf følgende logistik."
.
Nej. Natoaktionen var tværtimod ulovlig. I Natos vedtægter står der ikke noget om at natomedlemmer forpligter sig til overfald på fremmed land. Terroristerne var jo bare banditter, så kriterierne for musketereden var slet ikke opfyldt. NATO's vedtægter blev groft underløbet. NATO blev intimideret af USA til at sætte sit ry og rygte på spil. Og Danmark medvirkede aktivt i rænkespillet.

Kurt Nielsen, Hans Larsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar

Jørn Boye

"USA blev angrebet (World trade Center), og som medlem af Nato var Danmark forpligtet til at hjælpe USA med tropper og den deraf følgende logistik."

Jesper Hansen fulgte op på denne svada fra Boyes side med bl.a. denne kommentar: "Nej. Natoaktionen var tværtimod ulovlig. I Natos vedtægter står der ikke noget om at natomedlemmer forpligter sig til overfald på fremmed land."

2 holdninger, der stritter i hver sin retning, og begge kan vel ikke have ret. Det har de da heller ikke.

I alle vestlige massemedier, som i ovenstående artikel, fremhæves det igen og igen, at invasionen af Afghanistan, i modsætning til invasionen af Irak i 2003, overholdt alle spilleregler i international ret og var fuldt legal. Intet kunne være mere forkert.

USA og Storbritannien indledte d.7.10.2001 luftbombardementer af landet, uden at have fået grønt lys fra FNs Sikkerhedsråd. Det fik de først d.20.12.2001 - indtil da var den som invasionen i Irak den ultimative krigsforbrydelse. 2,5 måneders voldsomme og skånselsløse, ULOVLIGE, luftbombardementer over en uskyldig befolkning, der ikke havde haft lod og del i angrebet d.11.9.2001.

Det har ikke betydet noget som helst for den politiske beslutningsproces i Danmark, at invasionen blev påbegyndt som en grov overtrædelse af international ret. Det har været et langt, ubrudt mønster i Danmarks, og alle andres vestlige landes, forhold til USA, at denne nation USTRAFFET har fået lov til at begå de mest horrible krigsforbrydelser. Jeg er meget overbevist om, at såkaldte eksperter i Forsvarsakademiet, som altid optræder i danske medier med deres "ekspertviden", heller ikke sidder inde med omtalte fakta vedr. indledningen til fiasko'en i Afghanistan.

Erling Jensen, cand.jur.