Nyhed
Læsetid: 6 min.

Massiv kritik af sygeplejen i danske fængsler

Danske fængsler er ikke i stand til at tilbyde de indsatte en sygepleje på niveau med den, andre borgere har adgang til, og som de indsatte har krav på. Det vurderer en række fagfolk, som nu opfordrer til forandring
Flere indsatte, Information har talt med, fortæller, at lægerne ikke tager dem alvorligt, og at der hersker en »samlebåndsmentalitet« på fængslernes sygeafsnit

Flere indsatte, Information har talt med, fortæller, at lægerne ikke tager dem alvorligt, og at der hersker en »samlebåndsmentalitet« på fængslernes sygeafsnit

Tor Birk Trads

Indland
29. november 2014

Danske fængsler lever ikke op til deres forpligtelse til at tilbyde indsatte lægehjælp på lige fod med andre borgere. Det vurderer en række fagfolk, Information har talt med.

»Sundhedstjenesten i fængslerne er sakket bagud i Danmark. Systemet er ikke egnet til at sikre en kvalificeret og fagligt opdateret ydelse,« siger overlæge Jens Modvig fra organisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, som deltager i Ombudsmandens jævnlige besøg i landets fængsler og arresthuse.

Under besøgene har han observeret en anden virkelighed, et parallelt sundhedssystem, som indsatte bliver en del af, når de afleverer deres sygesikringskort i porten, fordi de skal ind at afsone.

Inden for murene er de overladt til de læger og sygeplejersker, som fængslerne har ansat.

Jurist Claus Bonnez, der er formand for den retspolitiske forening KRIM, mener, de indsatte burde have mulighed for at blive tilset af læger, der er økonomisk uafhængige af Kriminalforsorgen. Enhver sygetransport og behandling hos speciallæger uden for fængslet skal betales af fængslets ledelse og kræver ekstra bemanding. Det stiller lægerne i et etisk dilemma, mener han.

»Lægerne kommer ofte til at virke som fængslets advokat over for de indsatte,« vurderer Claus Bonnez.

Flere indsatte, Information har talt med, fortæller, at lægerne ikke tager dem alvorligt, og at der hersker en »samlebåndsmentalitet« på fængslernes sygeafsnit. En række fagpersoner vurderer over for Information, at de indsatte har højere risiko for fejlbehandling end andre borgere, fordi de står uden for det almindelige sundhedsvæsen.

Kriminalforsorgen laver ingen opgørelser, der kan dokumentere den påstand. Men Information vil i de kommende uger forsøge at beskrive problemets omfang, blandt andet gennem interview med indsatte, der føler sig svigtet af systemet.

Som indsat, med en forventet afsoning på mere end tre måneder, overgår man ved ankomsten til fængslet straks til en ny sikringsgruppe og giver samtidig afkald på retten til frit lægevalg. Loven om begrænsning i adgang til sygesikring er blevet opdateret to gange siden 1976, så den i dag kun omfatter indsatte og værnepligtige.

En brugerundersøgelse fra sidste år viser, at over en tredjedel af de indsatte i de lukkede fængsler er direkte »utilfredse« eller »meget utilfredse« med den læge, fængslet stiller til rådighed. Knap en fjerdedel af de indsatte mener samtidig, at de kun »i ringe grad« har mulighed for at blive tilset af en læge, når de har brug for det.

Fængslerne og regionerne har ikke fælles journalsystem, medicinkort eller fælles adgang til oplysninger om de indsattes helbred. Dermed kan der opstå »svipsere« i overgangen fra indsættelse til frihed, vurderer Jens Modvig, der også er medlem af FN’s Torturkomité.

Ingen faglig ledelse

Mange af de større fængsler har fastansatte sygeplejersker, som varetager størstedelen af henvendelserne fra de indsatte. I de fleste lukkede fængsler er der tilknyttet én eller to praktiserende læger, som besøger fængslet en gang eller to om ugen.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd, som også organiserer fængselssygeplejerskerne, mangler fængslerne en sundhedsfaglig kvalitetssikring.

Der er ingen krav til, hvor meget sundhedsfagligt personale fængslerne skal have. I stedet er det op til den enkelte fængselsinspektør at vurdere, hvorvidt han vil finde penge i budgettet til at ansætte en ny læge eller en ny fængselsbetjent.

»Det er helt grotesk, at der ikke er nogen sundhedsfaglig ledelse på samme måde, som der for eksempel er på et hospital,« siger næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

Ifølge hende fungerer fængslerne i dag som autonome enheder, hvor sundhedspersonalet ikke udveksler erfaringer på tværs af institutionerne. Det går ud over kvaliteten og i sidste ende de indsatte, mener Dorte Steenberg.

»Der er ingen sundhedsfaglig ledelse på samme måde, som der for eksempel er på et hospital, og der er ingen faglig kultur, hvor man kan tale sammen på tværs af fængslerne,« siger hun.

Jens Modvig fra DIGNITY er enig i den betragtning.

»Man har i virkeligheden en fantastisk chance for at nå en meget skrøbelig gruppe mennesker, men det gør man ikke, når lægerne dybest set ikke har noget med hinanden at gøre,« siger han.

En uriaspost

En COWI-rapport fra 2013 viser, at fængslernes udgifter til sygepleje varierer meget. I Statsfængslet ved Horserød er der afsat 14 kroner om dagen pr. indsat til læger og sygeplejersker, mens der i Statsfængslet Østjylland er 36 kroner. Anstalten ved Herstedvester er i denne sammenhæng i en liga for sig med 83 kroner om dagen pr. indsat.

COWI vurderer i samme rapport, at fængslerne har svært ved at besætte lægestillingerne. Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Bruno Melgaard Jensen, har samme opfattelse.

»Det er klart mit indtryk, at det ikke er let at rekruttere læger til fængslerne,« siger han.

Det samme sagde tidligere formand i PLO Michael Dupont i en pressemeddelelse allerede i 2007. Her kaldte han stillingen som fængselslæge for en »uriaspost«.

Information har talt med en nuværende fængselslæge, som ønsker at være anonym. Lægen bekræfter, at det ikke er attraktivt for en læge at arbejde i et fængsel.

»Der er ingen karriere i det,« siger lægen og tilføjer, at fængselslægerne som konsekvens ofte er ældre læger, der har solgt deres private praksis.

Det er fængslets læge alene, der vurderer, om den indsatte skal indlægges eller henvises til en speciallæge uden for fængslet, og de indsatte har ingen mulighed for at blive vurderet af en anden læge. Uden for kontortiden er det typisk op til vagtpersonalet at vurdere, om der er brug for en vagtlæge, hvis en indsat bliver dårlig. Og det er ofte også vagtpersonalet, der udleverer de indsattes medicin, selv om de ikke har nogen medicinsk uddannelse. En praksis, som blev kritiseret af den Europæiske Torturkomité under et besøg i foråret, uden det dog kastede nogen særlig opmærksomhed af sig i medierne eller på Christiansborg.

Drik en kop te

Talsmanden for de indsatte på afdelingen Midter 3 i Nyborg Statsfængsel, Alex Gade Heller, forklarer, at mange af de indsatte oplever, at fængslets læge ikke tager dem alvorligt, når de henvender sig på sygeafsnittet. Ifølge ham tror lægerne typisk, at de indsatte forsøger at snyde sig til en fridag fra arbejdet eller til noget stærkt medicin.

»De tror, at alle vil fuske, så alle bliver skåret over én kam. Hvis du bliver ved med at komme tilbage, så tager de dig til sidst ind og begynder at undersøge dig,« siger Alex Gade Heller.

Samme oplevelse har fællestalsmanden for de indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille, som ønsker at være anonym: »Lægens typiske råd er, at man skal tage to panodiler og drikke en kop kamillete.«

»Det kan sikkert være et utaknemmeligt job at være fængselslæge. Der vil altid være nogle, der forsøger at snyde, og det kan selvfølgelig være svært at skelne. Men lægerne skal alligevel være professionelle og vaske tavlen ren hver gang,« tilføjer han.

Hos den retspolitiske forening KRIM hører formanden, jurist Claus Bonnez, ofte fra indsatte, der klager over lægen i et fængsel eller arresthus. Det sker ifølge ham adskillige gange om ugen. Han mener, det er problematisk, at lægerne er ansat af Kriminalforsorgen og ikke af sundhedsvæsnet. Dermed kommer lægerne ifølge ham i en situation, hvor de skal vælge mellem at behage deres arbejdsgiver, det enkelte fængsel, eller patienten, den indsatte.

»Det virker i mange tilfælde, som om de tænker på Kriminalforsorgens beskæftigelseshensyn og tvinger indsatte, som er syge og dårlige, på arbejde,« siger han.

Claus Bonnez og Jens Modvig anbefaler begge, at Kriminalforsorgen i Danmark ser mod andre europæiske lande, hvor man bestræber sig på at benytte de sundhedsydelser, som eksisterer i resten af samfundet i stedet for at behandle de indsatte i fængslet. Eksempelvis Norge, hvor bestræbelsen kaldes for ’importmodellen’.

»Kriminalforsorgen burde slet ikke have noget med de indsattes læger at gøre. Kriminalforsorgen skal drive fængsler,« siger Claus Bonnez. Jens Modvig tilføjer, at de indsattes sundhedsmæssige tilstand generelt er dårlig, og at en sundhedsmæssig indsats i fængslerne derfor vil kunne gavne både de indsatte og spare sundhedssektoren for flere udgifter på længere sigt: »De indsatte kommer jo ud igen. Og jo bedre sundhedsmæssig tilstand, de kommer ud med, jo mindre påvirker de den almene sundhedstilstand,« siger han.

Serie

Dømt til dårlig behandling

Seneste artikler

  • Da overlægens kritik forstummede

    23. december 2014
    Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan er det også udenfor - og endnu værre - forholdene på plejehjem.
Måske levede de fængslede et usundt liv, inden de blev indsat?

Ja, det er ikke bedre andre steder borgere er tvunget på ophold.

Det er på tide at afskaffe det middelalderlige system med fængsler og indføre samfundstjeneste i fuld udstrækning og genopdragelse til at kunne begå sig i samfundet.
Man på vej også lidt i det skjulte, men skridtet kan tages fuldt ud.
Vi afskaffede for længe siden dødsstraffen og mangler bare at indrette et samfund uden fængsler.
Psykisk syge, der begår det ene eller andet trænger især til behandling under beskyttede former, dog ej fængsler.

Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg syntes nu, at man skal tage kritikken alvorligt.

Når man (her samfundet) har andre i sin varetægt, har man som udgangspunkt pligt til at varetage deres interesser på bedste måde. For man har jo totalt forhindret dem i at gøre det selv. Og så er det faktisk ligegyldigt, om det er indsatte i fængsler, landbrugets såkaldte produktionsdyr eller ældre i ældreboliger.

Og præcis som med FN´s Torturkommissions evindelige kritik af danske myndigheders isolering af fanger, bør denne kritik tages meget seriøst. Derfor bør man lade uvildige undersøge, om der er hold i denne kritik, og viser dette sig at være tilfældet, må man da ændre på det.
- Hvad ellers?

jens peter hansen

Hvis du syntes det du skriver, hvad synes du så nu, Gert Romme ?