Læsetid: 7 min.

Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge

En anonym kilde fortalte i et radioindslag om syriske asylsøgere i Fredericia, der var så utilfredse med den serverede mad, at det meste blev smidt ud. Nyheden bredte sig i medierne og fik sindene i kog hos politikere, der forarget talte om provokationer, uforskammetheder og utilstedelig opførsel. Dagen efter rullede mediebølgen den modsatte vej, uden at ret mange undervejs fik spurgt, hvorfor flygtninge ikke må kritisere dansk mad
En gruppe syriske flygtninge er i medierne blevet beskrevet som både utaknemmelige og sultestrejkende, men ifølge centerchefen på Bülows kaserne i Fredericia, hvor flygtningene bor, er de ingen af delene. De ville bare gerne have knap så krydret mad, færre havregryn og måske lidt mere ost.

Jakob Boserup

15. november 2014

Tidligt om morgenen onsdag den 12. november bragte Danmarks Radios regionale kanal P4 Trekanten en nyhed om et lokalt gastronomisk problem. Selv om indslaget kun varede 83 sekunder, bredte det sig i løbet af timer til den nationale dagsorden på en lang række medier.

»De godt 6o syriske flygtninge, der for ganske nylig er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia, er voldsomt utilfredse med maden på centret, erfarer P4 Trekanten,« lød det fra radioredaktionen i Vejle.

»Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtninge så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud«.

Flygtningene fra Syrien var »meget deprimerede, de vil gerne have lov at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke«, oplyste kilden, der ifølge indslaget »har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym, for hun er bange for at skade deres sag ved at stå frem.«

Centerleder Ulrik Pihl blev citeret for, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne til, at de indkvarterede selv kan lave mad, så catering er eneste mulighed. Han var dog »lydhør over for kritikken« og ville »løbende tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen«. Ifølge den kvindelige kilde var den serverede mad »anderledes end den mad, syrerne er vant til. Hun mener, at problemerne er et spørgsmål om madkultur«.

En lokal historie om mad

P4 Trekanten bragte ikke nyheden som en tekst på kanalens hjemmeside.

»Distrikterne skal kun bringe de nyheder på hjemmesiden, der har landsdækkende interesse. Vi mente ikke, at der var tale om breaking news. Det var en lokal historie om madproblemer, og den havde ikke perspektiv til at komme på hjemmesiden,« forklarer redaktionschef Louise Peterson fra P4 Trekanten.

Som andre medier lægger P4 Trekanten nyheder ud som såkaldte citathistorier på Ritzau. Ritzau-versionen fra kl. 07.21 var forsynet med en overskrift: »Syriske flygtninge er kede af cateringmad«, og teksten rummede endnu en nyhed, nemlig at »flere af de 60 flygtninge på centeret truer med at sultestrejke«.

Selv om kanalens enlige kilde ifølge Louise Petterson havde oplyst, at flere på centret havde truet med sultestrejke, var det efter hendes vurdering en fejl at bruge ordet i citathistorien. »I dag synes jeg, at ordet ’sultestrejke’ slører unødigt for, hvad det handler om. For os er den egentlige diskussion, hvordan forudsiger vi behovene for den store nye gruppe af flygtninge. Det var den diskussion, vi gerne ville tage, så i dag ville vi have ikke have brugt det ord,« siger hun og tilføjer: »Vores kernehistorie handlede om mad, men den er blevet til alt muligt andet.«

Hun mener ikke, at radionyheden kun var en én kilde-historie: »Centerlederen bekræftede, at der var kritik af maden, så vores historie holder.«

Bølgen ruller den ene vej

Ritzau-versionen blev bemærket hos Fredericia Dagblad, der bragte den på deres hjemmeside kl. 09.00. Den første af mange læserkommentarer kom 25 minutter senere:

»De skal sku da bare være taknemmelige for, at de rent faktisk får noget mad!«

Også Kristeligt Dagblad lagde mærke til citathistorien og gik i gang med at skrive en artikel til næste dag. Torsdag den 13. november bragte avisen overskiften »Flygtninges klager over mad skaber forargelse« øverst på forsiden, mens tre udlændingeordførere i teksten lagde afstand til en så »forkastelig opførsel«.

»Jeg bliver ærligt talt en lille smule provokeret. Vi tilbyder de her mennesker beskyttelse og et måltid mad. Så har jeg svært ved at have respekt for, at man ligefrem overvejer at sultestrejke,« udtalte Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der netop er valgt i trekantsområdet. Senere skulle hun fortryde sine udtalelser.

For Martin Henriksen (DF), der er valgt i samme storkreds, var nyheden »noget af det mest uforskammede, jeg nogensinde har hørt«. Det satte »spørgsmålstegn ved, om det her overhovedet er reelle flygtninge«, sagde han.

Mette Reissmann (S) kaldte det for »en utilstedelig opførsel«, mens Martin Geertsen (V) mente, at flygtningene fra Syrien var »nødt til at acceptere tingenes tilstand«.

Kristeligt Dagblad anfører ikke kilder til sin forsideartikel, der derfor kunne fremstå som en lettere omskrivning af citatartiklen fra Ritzau. Men det er ikke tilfældet, forklarer Kristeligt Dagblads redaktionschef, Jeppe Duvå.

Forsidenyheden byggede på selvstændig research: »Vores kilde eller kilder har bekræftet grundhistorien, og så vil jeg ikke sige mere om det,« som han siger til Information.

Sent onsdag viste TV 2 News forsiden af Kristeligt Dagblad, og stationen aftalte med Karina Lorentzen Dehnhardt, at hun skulle møde op torsdag morgen i studiet.

Torsdag morgen lidt efter klokken fire bragte BT på sin hjemmeside en version af Kristeligt Dagblads forsidenyhed om de forargede politikere. To minutter efter, at artiklen kl. 07.40 var lagt på avisens facebookside, lød den første kommentar: »De skulle skamme sig, her bliver der brugt skattepenge på dem (...) Er de ikke tilfreds, så skulle de ta tilbage hvor de kommer fra«. Nyheden blev også bragt af andre, bl.a. jp.dk.

Bølgen ruller den anden vej

Inden Kristeligt Dagblad blev sendt i trykken onsdag aften, bragte Fredericia Dagblad, der er en eftermid- dagsavis, en kort artikel med det akkurat modsatte indhold på deres hjemmeside: Ingen syriske flygtninge sultede eller havde planer om at sultestrejke.

»Vi har lige skullet finde den rigtige form, og det har vi nu,« udtalte den lokale centerleder, der ærgrede sig over radioindslaget om morgenen, fordi det hurtigt gav et billede af flygtningene som vanskelige.

»Og det er ikke rigtigt,« sagde han til journalisten Nana Hanghøj, der torsdag formiddag tog ud på centret for at skrive en reportage til eftermiddagens avis.

»Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost. De har haft lidt bøvl med, om maden var for krydret,« siger hun til Information. Samme budskab kom fra centerleder Ulrik Pihl, da Information torsdag fik fat i ham:

»Vi genkender overhovedet ikke det billede, der er tegnet af at smide mad ud eller trusler om sultestrejke. Det er der ingen blandt mit personale i Fredericia, der kan bekræfte,« siger han. Ulrik Pihl afviser ikke, at der er smidt mad ud på kasernen: »Det mad, der er kasseret, er det, som har været sat frem på en buffet. Der er hygiejnemæssige krav om, at maden ikke må genbruges, hvis den har været sat frem.« Men han afviser bestemt enhver tale om trusler fra flygtningenes side. Tværtimod har der været »dialog«: »Der er kun få, der taler engelsk og kan kommunikere med personalet. Man har siddet over en kop kaffe og talt om, at maden skulle være knapt så krydret, og at man skulle skære lidt ned på havregrynene og få lidt mere ost om morgenen,« siger han og tilføjer, at »det er ganske små justeringer, som hverken rører os økonomisk eller på anden måde«. »Jeg sagde til P4 Trekanten, før indslaget blev bragt, at vi arbejder på en løsning, så flygtningene på kasernen kan komme på selvforsørgelse.«

Hen over torsdagen vendte mediebilledet. Både TV Syd, BT og Fredericia Dagblad bragte nu historier med det modsatte indhold under overskrifter som f.eks. »Sandheden om ’sultestrejke’: Asylansøgere bad blot om mere ost til morgenmaden«, »Medier fik madsag galt i halsen« og »Syrere synes godt om chili con carne«.

På jp.dk blev citathistorien fra Kristeligt Dagblad torsdag aften forsynet med en tilføjelse: »Denne artikel er en citatartikel fra Kristeligt Dagblad. Den har vist sig ikke at være fyldestgørende.«

Eftertanker eller ej

Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

»Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.«

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

»Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.«

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

»Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. Jeg har 20-30 opkald om dagen, så jeg er nødt til at stole på, at journalisterne gør deres forarbejde,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Derimod har Martin Henriksen ikke betænkeligheder over sine udtalelser til Kristeligt Dagblad:

»Jeg føler ikke behov for at sige noget andet. Jeg bliver præsenteret for et hændelsesforløb, og at centret er indstillet på at rette sig efter kritikken og brokkeriet, så jeg synes, at tingene hænger sammen. Vi har set tilsvarende situationer i asylcentre i andre lande, så at det mønster vil komme til Danmark, er ikke overraskende,« siger han.

Centerleder Ulrik Pihls udtalelser til flere medier i løbet af torsdagen om uoverensstemmelser og dialog om for meget krydderi og havregryn samt for lidt ost opfatter Martin Henriksen som »et forsøg på at nedtone historien«: »Bundlinjen er, at de er kommet til Danmark og påstår, at de flygter fra krig og forfølgelse, og så brokker de sig over maden. Har de ikke vigtigere ting at gå op i? Det skulle man mene.«

– Ved du præcis, hvad der er sket på Bülows kaserne?

»Uanset om, man tager den hårde eller den bløde udlægning – trusler om sultestrejker eller bare kritik – så har der altså været en kritik, og det er ærligt talt at gå med meget små sko, når det er sådan noget, de går op i.«

– Må asylansøgere ikke kritisere maden?

»Asylansøgere kan ikke tillade sig at kritisere maden, selvfølgelig kan de ikke det,« siger Martin Henriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Reissmann eller Martin Geertsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Benno Hansen
  • Peter Taitto
  • Joen Elmbak
  • Kristoffer Larsen
Pia Qu, Benno Hansen, Peter Taitto, Joen Elmbak og Kristoffer Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvorfor i alverden skulle asylansøgerne ikke have lov til at kritisere maden?
De går rundt på en kasserne uden beskæftigelsesmuligheder - selvfølgelig går de op i den mad, de får serveret.

Og rent lavpraktisk - hvorfor i alverden skulle kasernen ikke servere den mad flygtningene incl. deres børn er vant til og holder af, hvis det ellers koster det samme.

Martin Henriksen har endnu engang vist sig som et fjols - ja undskyld.

Britta Hansen, Pia Qu, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Janus Agerbo, Thorbjørn Thiesen, Majbritt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Arne Lund, curt jensen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Jeppe Petersen, Per Klüver, Torben Arendal, David Zennaro, Michal Bagger, Tue Romanow, randi christiansen, Bodil Waldstrøm, Herdis Weins, June Beltoft, Rasmus Knus, Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Syg debatkultur i Danmark. Gud ved, hvordan en velfærdsforkælet dansker ville klare sig i en syrisk flygtningelejr.

Pia Qu, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Torben Lund, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, curt jensen, Ellen Chakir, Mette Hansen, Karsten Aaen, Per Klüver, Olav Bo Hessellund, Bodil Waldstrøm, Herdis Weins, June Beltoft, Rasmus Knus, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Her kommer udtrykket : "En storm i et glas vand", vist til rette.

Torben Lund, Majbritt Nielsen, Henrik Christensen, Nic Pedersen, Niels Duus Nielsen, Ellen Chakir, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft, Elisabeth Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er en historie om en fjer fra den virkelige verden, der bliver manipuleret og manipuleret og manipuleret til den er blive til mindst 20 fuldfede høns.

Tilbage stå blot at konstatere, at nogle såkaldte "seriøse" politikere på populistisk måde manipulerer sammen med Kristeligt Dagblad, til historien ikke mere er til at kende.

Måske er det derfor, vi forbavses og undres over al den helt useriøse semi-fascistiske racisme og fremmedfjendtlige holdning, der møder os, hver gang vi kommer til Danmark.
- Og vi kommer faktisk fra et land hvor 25% er udenlandsk fødte, og det giver ikke problemer.

Steffen Gliese, Torben Lund, Majbritt Nielsen, Dana Hansen, Ellen Chakir, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Olav Bo Hessellund, June Beltoft, Rasmus Knus, Elisabeth Andersen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

Endnu et eksempel på mediernes manglende forståelse af nyhedsoplysning. En fed overskrift uden kontekst bliver springbrædt for en forudtænkt artikel, der som regel ender i et mediekaos langt fra den oprindelige hændelse.
Forleden var forsiderne fyldt med en historie om retten til at klage over ejendomsvurderingerne. Skatteministeren fik klø for ikke at afgive endegyldigt svar på en sag, der er under forhandling. Baggrunden for historien var et regneeksempel fra ministeriet, der var blevet lækket. Igen taget ud af en kontekst forlanger journalisterne, at ministeren skal forholde sig et dokument, der muligvis er fremkommet af helt andre grunde. Skatteministeren udtalte undren over det lækkede dokument, men ikke en eneste journalist greb den vinkel til en historie. Lækket kunne tilsyneladende kun være sket af borgelige forhandlingspartier eller fra skatteministeriet. Det var vel nok lidt kritisk journalistik værd, i kølvandet af skattekommissionens udfald og kritisk blik på embedsmændene.
Men nej, så ville medierne ikke kunne give et dårligt indtryk af ministeren. Ligedan med de "kræsne" asylansøgere. De skal endelig ikke komme til at fremstå sympatiske, det ville helt ødelægge "den gode, dårlige" tonen i udlændingedebatten.
Ærligt talt er jeg ikke imponeret over den nyhedsformidling journalister og analytikere m.v. Synes, jeg har krav på.

peter juhl petersen, Max Hansen, Ellen Chakir, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, June Beltoft og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Mange som har prøvet at være i kontakt med en journalist véd godt at den historie man fortæller bliver ....skal vi sige,... ikke særlig genkendelig.

Majbritt Nielsen, Sabine Behrmann, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Man skal være ydmyg, tage til takke, bøje hovedet og i det hele taget være dybt taknemmelig over at blive hjulpet. Vover man at gøre selv meget små indsigelser bliver man straks gjort opmærksom på at det kan man ikke tillade sig.

Jeg kender det fra det børnehjem hvor jeg blev anbragt efter mine forældres død. Det går tilbage til midten af 50'erne. Det var tiderne, troede jeg, efterkrigstiden, hvor mange havde kun havde lidt eller næsten ingenting at dele ud af.

Sådan er det jo ikke længere!

Jo! Jo det er.

Det er vildt skræmmende at politikere og andre er så hurtige til at danne en slags "pøbel" der uden at tænke yderligere, gør hvad den kan for at holde andre nede med nakken og med hånden ude.

Jeg havde ydmygt bedt om at blive fritaget for at gå i kirke med en lillepige kjole - den slags med smock syning foran og en stor sløjfe bagpå. Det blev noteret som den dybeste utaknemmelighed. Der var andre kjoler, men man skulle tvinges til at tage hvad der blev serveret.

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Max Hansen, Torben Lund, Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Flemming Scheel Andersen, curt jensen, Hans Paulin, Ellen Chakir, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Peter Poulsen, Anne Eriksen, Juliana Rasmussen, Bodil Waldstrøm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Næppe noget der ikke kan løses med curry, paprika el. lign....? Dansk institutionel madlavning er meget neutral på det punkt for ethvert udenvælsk synspunkt - og de fleste danskere med i øvrigt.
Lave maden selv .... altså det kan ikke lade sig gøre. At gøre danskere arbejdsløse må de vente med til de har fået asyl :-)

Janus Agerbo, Preben Haagensen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad mon overskriften bliver for denne periode i Danmarkshistorien?

Fremmede på hjernen, mens velfærdsstaten afmonteres.

Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, peter juhl petersen, Torben Lund, odd bjertnes, Preben Haagensen, ellen nielsen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Arne Lund, Ellen Chakir, Rasmus Kongshøj, David Zennaro og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Når politiker står på spring for at fiske i den røde hav går det selvfølgelig galt nar de vil score på oplysninger de ikke fakta tjekker, men i det game er det risikofrit, da de vælger de appellere til, fakta tjekker med deres egne ønsker, eller retter tvangstanker og fobier..

Ellen Chakir, Per Klüver og Kristoffer Larsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Så blev den indre svinehund luftet igen - tilmed i Kristeligt Dagblad.
Den trives åbenbart stadig rigtig godt i Danmark.

peter juhl petersen, Max Hansen, Majbritt Nielsen, Dana Hansen, Per Torbensen, Hans Paulin og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Der er alt for meget copy paste og dovenskab i de danske medier. Jeg undrer mig også der abonneres på Ritzau som bare er de samme telegrammer overalt i de samme medier der i forvejen kopiere artikler og løber efter den laveste fællesnævner.

Se dog en overraskende artikel på Jyllands-Posten der splitter Pittelkows mareridt Den Korte Avis ad.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7207834/Kan-Den-Korte-Avis-best%C3%...

Peter Taitto, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Majbritt Nielsen, Karsten Aaen, Per Klüver og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Det tog for mig kun et par sekunder og to klik at finde denne artikel fra Fredericia LokalAvis: http://fredericia.lokalavisen.dk/asylsoegere-klager-ikke-over-mad-/20141... – publiceret 13. November 2014 11:45 ! Hvor centerlederen udtaler sig:

"“Men det er ikke sandt. Beboerne er hverken kræsne eller utaknemmelige,” siger Ulrik Pihl.

Catering-firmaet, der leverer mad til asylcentret, har forsøgt at krydre maden, så den passede til syriske smagsløg og maver. Men ifølge Ulrik Pihl og de asylansøgere, Lokalavisen Budstikken har talt med, har kokkene ramt ved siden af og krydret maden stærk. Og det har givet beboerne mavekneb."

Så er det, at jeg, med en vending, der på det seneste er blevet ret populær, "i al stilfærdighed"(!) spørger, hvad der forhindrer såvel politikere som journalister i at gakke ud og gøre ligeså? Altså prøver at tjekke en historie, før de fordømmer?

Og måske (indrømmet: min kæphest!) skulle medierne overveje at bruge lidt ressourcer på først at dobbelttjekke Ritzau, inden de ukritisk viderekolporterer bureauets telegrammer?

Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Steffen Gliese, peter juhl petersen, Anne Eriksen, odd bjertnes, Bodil Waldstrøm, Christel Gruner-Olesen, Ingrid Uma, Henrik Christensen, Dana Hansen, Flemming Scheel Andersen, Ellen Chakir, Herdis Weins, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Joen Elmbak, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Vibeke R.
De danske medier ejer faktisk Ritzau:
- "Ritzau var til 1947 ejet af familien Ritzau og derefter som interessentskab af den samlede danske presse. Danmarks Radio (DR) blev medejer fra 1. januar 2007. I 2011 blev selskabet omdannet til aktieselskab. Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012." (Wiki)

Vibeke Rasmussen

Hæ! Med andre ord burde danske medier bruge ekstra ressourcer på at tjekke og dobbelttjekke sig selv. Og dermed lade præcision overtrumfe hastighed og 'Breaking News'. Det ville der i så fald ikke lyde protester over fra min side.

Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Anne Eriksen, Ingrid Uma, Flemming Scheel Andersen, Ellen Chakir, Herdis Weins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det foto der illustrerer artiklen - ulækker indtørret havre grød - er det taget på stedet, som dokumentation for det udbragte catermad, eller et udslag af mediernes iscenesættelse?

Anne Eriksen, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Endnu værre jeg har hørt nogle flygtninge sige at det danske vejr er gråt og kedeligt.

Michal Bagger, Anne Eriksen, Majbritt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Hans Paulin og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Udlever et flygtninge kreditkort til alle asylansøgere som man gør i Tyrkiet, hvortil der hver måned overføres et passende beløb. Og overlad det til asylansøgeren selv, at købe ind og lave mad.

- Hvor svært kan det dog være...

Hvis det er det samme "hundeæde" som der serveres på plejehjemmene i Københavns kommune er det helt forståeligt. Godt der er nogle som kan sige fra. Dansk fjolkeparti kunne passende sørge for, maden til de ældre og flygtningene er spiselig og velsmagende.

Britta Hansen, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese, Henrik Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Rygtet løb gennem byen - og straks hoppede de dertil indrettede medier, og de altid lydhøre populistiske folkevalgte fra SF til DF (af og til er forskel nu ikke så stor), forsømte ikke lejligheden til at kvaje sig. Gav det stemmer Karina Lorentzen, for dem har du vist brug for?

Løs snak i en lokalradio ender med at sætte sin egen dagsorden, ja når sågar Folketinget - vi går mod middelalderlige tilstande, hvor pogromer kan rejses som ingenting. Hvor stikkeri (sanktioneret af det offentlige) hører til dagens orden. Gabestokke er der masser af, og snart brændes de første hekse.
Barbariet forklares og undskyldes. Æstetiseres i lederartikler i Politiken, hvor krænkere på Facebook sammenlignes med Joyce, og ekstrem voldsporno får fem stjerner af avisens kultur-redaktører.
Er bunden nået? Det skal det næste dyk vise, men som tingene er forløbet indtil nu, kan det kun gå nedad.

Britta Hansen, Anne Eriksen, Lars B. Jensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig må man som flygtning kritisere maden. Det er danskerne der må ændre på billedet af flygtninge og forstå vi som rig velfærds nation med masser af rettigheder for flygtninge, naturligvis tiltrækker de stærke, rige og fordringsfulde...Da jeg var på politi stationen i Moldova for at melde mit pas stjålet, var der en planche med asyl informationer. HA! som om nogen søger asyl her! I Chisinau er der i gade billedet istedet tillokkende plancher om studie og arbejdsforhold i EU og USA.
jeg ku også tænke mig mere ost til morgenmad, end de 2 tynde skiver hver 3. Dag og hotellets kartoffelmos og en lille frikadelle er bestemt ikke min smag - især ikke som morgenmad! men det er ikke kun sprog barriere der gør, at jeg ikke kritiserer...på gaden gumler gamle på bart brød og der er mange tiggere og stor fattigdom. I kontrast til bilparken! Aldrig har jeg set så mange store nye jeeps og firhjulstrækkere. Passer godt med valgplakaterne hvor de røde kommunister, hænger side om side med EU liberalisterne.

......oplyste kilden, der ifølge indslaget »har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym, for hun er bange for at skade deres sag ved at stå frem.«

Skade hvilken sag?
Er det en anonym henvendelse? Hvis, kan der vel spørges nærmere ind alligevel.
Historien kan vel ikke være hevet helt ud af den grå efterårshimmel?

Sandheden skal frem, det er en avis målsætning.
Altså at vi ikke har nogle til overs overfor flytningen overhoved. Hvorfor dog ikke give dem lov til at lave deres eget mad, der både vil gøre deres tvunget ophold meget lettere at leve med og ikke mindst mad udgiften væsentligt billigere.
Tænk dybt og længe over det, for vi vil jo hellere have en dyr mad udgift i flygtninge lejrene, så de kan lide alle mest og føle sig ikke velkommen i Danmark, det er SANDHEDEN og tak for det Informationen.

P.S. de fleste har prøvet at være udenlandsk i et par måneder, hvor man begynder at savne dansk mad, rugbrød og leverpostej og nærmest kan 'huske' lugten af et tebirkes og en dansk bager butik, så hvordan kan nogle være så mad onde, at fratage flygtningen den 'lille' menneskelige glæde !!!

Lennart Kampmann

Det mest tankevækkende er at flygtningene er forhindret i selv at lave mad. Det er da den totale ydmygelse og nedværdigende behandling. Intet betyder mere end et måltid mad med familien. At fjerne denne mulighed fra mennesker er en urimelighed. Man dehumaniserer flygtningene.

For pokker, dette land, der er så rigt materielt, viser sig fattigt på forståelse af hvad det vil sige at være menneske. Hvis man ikke må lave sin egen mad, hvad er man så?

Vores blinde stræben efter "velfærd" gør os blinde for fornuft og medmenneskelighed.
Det der er noget værd, er duften af nybagt brød serveret til den man elsker.

Med venlig hilsen
Lennart

Svend Erik Sokkelund, lars abildgaard, Nanna Wulff M., Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Efter denne forvirrende orientering er overraskelsen, at flygtningene er kommet til Hotel Danmark !
Det burde være indlysende, at en del af en "god" flygtningetilværelse er at sørge mest muligt for sig selv - i stedet for, at bliver serviceret af madtanter og andet hotelpersonale.
En kommune oplyste, at den ved modtagelse af et antal flygtninge skulle ansætte 10 personer mere. Ja, det forstår jeg bedre nu.
En vejleder og en portion penge er vel nok.

Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De 'stats' drevne flygtninge lejre bør snarligt, får etablere helt enkle og basale familie og fælles køkkener og at alle lejrene får etableret et etnisk velassorteret uddelings lager, med udmåling af mel, ris, kartofler, bønner, friske grønsager o.s.v., efter 'egne' mad ønsker og behov og uden unødvendig og fordyrende udmålings emballage !!!
Og at staten udvise en anstændig gæstfrihed overfor de ludfattige flygtninge, der har mistet alt hvad de har kært, ellers må vi kræve at kantinen på Christiansborg fremover kun må udbyde den samme kedelige smagsløse og sjæleforladte mad, som den de byder vores flygtninge.

jens peter hansen

Selvfølgelig må en flygtning klage og beklage sig. Det kan imidlertid undre hvorfor man lige vælger DK, som for år tilbage blev bragt i miskredit med bål og afbrænding af ambassade i Damaskus og som gjorde at Dannebrog blevet symbol som alle de rigtige meninger gemte væk og som skammede sig over være fra et land der lavede tegninger af profeten. Er alt dette nu glemt ?

Dette er jo grundlaget for endnu engang ikke at løse flygtningeopgaven på en rimelig måde - og sådan vil det være, ligeså længe arbejde vurderes højere end arbejdets funktion. Men selvfølgelig skal folk tilberede deres egen mad, holde deres egne værelser, vaske deres eget tøj og i det hele taget komme så tæt på et almindeligt liv som muligt.

Ja, Peter Hansen,

sådan ville det vel være indrettet i et "fornuftsstyre", og jeg ved ikke, hvad det hedder på græsk, men det burde kunne konkurrere med "folkestyre", som vi jo påståes at have som praksis og ideal!?

Menneskesamfund og fornuft er dog måske bare reelt uforenelige størrelser?. Der er jo ihvertfald døjet med tanken siden senest Platons tid. Og det er jo længe siden.

Svend Erik Sokkelund

Lad dog flygtningene lave deres egen mad, selv gøre rent og selv indrette deres boliger med hvad der nu er og hvad de kan få lov at købe eller overtage fra de forskellige myndigheders overskudslagre af møbler, lamper og gamle computere.

Jeg er helt sikker på, opfindsomheden vil blomstre! Flygtningene vil have andet at lave end bare sidde & vente.

Christianias Julemarked sætter hvert år på to dage et køkken op i Den Grå Hal og bespiser hundredevis af mennesker med lækker mad juleaften. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis små, ængstelige bureaukrater ku' la' vær' å' gå i vejen.