Læsetid: 4 min.

Nationale test gavner hverken elever eller lærere

Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
Børn fra 2. til 8. klasse skal fremover gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Men ifølge en statistikprofessor har testene ’ganske mange metodiske problemer’. Arkiv

Tine Sletting

17. november 2014

Med den nye folkeskolereform har de nationale test af eleverne fået en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der indtil nu har kostet 150 mio. at udvikle, er mangelfulde, mener kritikere. De kan ikke bruges til at tilrettelægge undervisningen; de er hårde ved elevernes psyke; og de giver upræcise resultater – særligt i forhold til de dygtigste og de svageste elever. Sådan lyder kritikken, der bl.a. kommer fra den pædagogiske tænketank SOPHIA.

»Vi bliver bedt om at have tillid til testene, selv om der er indikatorer, der tyder på, at de fungerer dårligt. Hvis en elevs resultat kan svinge med 20 procent med tre dages mellemrum, er det så en rimelig vurdering af elevens standpunkt?« spøger leder af SOPHIA Stig Skov Mortensen. Han henviser til et forsøg, hvor en matematiklærer gav sin 6. klasse den samme matematiktest med tre dages mellemrum og fik vidt forskellige resultater.

Den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, har gjort de nationale test til et centralt parameter for folkeskolens udvik-ling.

I reformens aftaletekst står der, at »målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test«. Derfor skal børnene fra 2. til 8. klasse i fremtiden gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Testsystemet er udviklet af konsulenthuset COWI, der har fået 125,5 mio. kroner for arbejdet.

Men ifølge statistikprofessor på DPU Peter Allerup har testene »ganske mange metodiske problemer«.

»Ét problem er, at man ikke kan teste de bedste og de svageste elever ordentligt, fordi opgavebanken ikke er udstyret med tilstrækkeligt svære og lette opgaver,« siger Peter Allerup.

Han peger desuden på, at der er »stor uoverensstemmelse« mellem lærernes egne vurderinger af eleverne og de resultater, de nationale test giver. Det tyder på, at testene er upræcise, mener han.

Lærere kan ikke bruge testene

Peter Allerup mener heller ikke, at de nationale test kan bruges til at tilrettelægge undervisningen efter. Testene tilpasses automatisk til den enkelte elevs faglige niveau, så alle elever får en unik test, og det gør det vanskeligt for lærerne at bruge dem i undervisningen.

»Når 31 elever løser 31 forskellige opgavesæt, hvordan kan lærerne så overskue, hvad eleverne kan og ikke kan? Det didaktiske feedback er ringere. Jeg kunne være godt tilfreds med det gamle ’papir og blyant’-princip,« siger han.

På Undervisningsministeriets hjemmeside beskrives testene ellers således: »Testene er et pædagogisk værktøj til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen«.

Men det kan man »slet ikke«, vurderer Peter Allerup.

Derved får testene en anden rolle, end de oprindeligt var tiltænkt, mener professor emeritus på DPU Svend Kreiner.

»Den nye regering (den nuværende SR-regering, red.) har besluttet at testene skal bruges til at evaluere reformen. Dermed får de en helt anden rolle end oprindeligt tænkt og kommer i højere grad til at fremstå som kontrol end som noget, som lærerne har gavn af,« skriver han i en e-mail til Information.

Men det er meget uheldigt, hvis testene bliver et evalueringsværktøj, mener Stig Skov Mortensen.

»Det er problematisk, at skolernes, lærernes og uddannelsessystemets succes alene bliver bundet op på, om andelen af elever, der er gode til dansk og matematik, ikke stiger år efter år,« siger Stig Skov Mortensen.

Han advarer om, at det store fokus på test kan skabe en såkaldt teaching to the test-situation, hvor elever og lærere fokuserer ensidigt på det, der testes i, og nedprioriterer andre stofområder.

»Når de praktiske og musiske fag f.eks. beskrives som gode, alene fordi de hjælper eleverne til at blive gode til matematik, så skaber det en indsnævring af måden at tænke pædagogik på,« siger Stig Skov Mortensen.

Test presser eleverne

Adjunkt ved DPU Kristine Kousholt har undersøgt, hvordan de nationale test indgår i hverdagen på fire folkeskoler. Hendes forskning peger på, at den sociale situation, testene er en del af, har indflydelse på resultaterne.

»Man tænker ofte på testene som et neutralt måleværktøj, hvor man lige kan tage temperaturen på eleverne. Men sådan er det ikke. Testene er en del af en kompleks social kontekst,« siger Kristine Kousholt.

Hun fortæller, at eleverne bl.a. fokuserer på, hvor mange forskellige opgaver de kan nå at løse, og på, hvor hurtigt de gennemfører testene; faktorer, som ikke har betydning for testresultaterne.

Testene kan desuden have en negativ indflydelse på elevernes psykiske velbefindende, frygter Kristine Kousholt.

»For nogle børn kan testene virke som et pres, der gør de svære ting endnu sværere,« siger hun.

Ikke alvorlige problemer

Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for de nationale test. Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen mener ikke, at der er alvorlige problemer med testene.

»En række eksperter i statistik har vurderet, at usikkerheden ikke er kritisk høj. Der vil jo altid være en vis usikkerhed forbundet med pædagogisk testning, og derfor skal lærerne selvfølgelig bruge deres samlede viden, når de arbejder med eleverne,« siger Rasmus Vanggaard.

Han mener også, at testene kan bruges til at tilrettelægge undervisningen.

»Man skal huske, at der hvert år bliver taget 520.000 obligatoriske test og 420.000 frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Kurt Nielsen, Søren Roepstorff, Anne Eriksen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan absolut ikke bruge nationale tests til noget som helst. Det handler om at uddanne hin enkelte indenfor de rammer, der er lokalt. Man har alt for meget tiltro til denne form for viden, folk flytter sig af vidt forskellige grunde på de tidspunkter i livet, hvor det giver mening. Og vi skal have et samfund, der passer til de mennesker, der lever i det, ikke et samfund, hvor mennesker skal tilpasses verdensfjerne politiske luftkasteller.

morten Hansen, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Klüver, Michal Bagger, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Sølvi Domsten og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

De nationale tests skal flytte fokus. Intet andet. De er er en katalysator.

Hensigten er at opdrage og disciplinere. Man kan sammenligne det med kontanthjælpsreformen, der skal presse og stresse.

Det er vel ikke forbigået nogens næse, at grundopskriften i regeringens reformer er pres og tvang?

Og vi gentager:

Regeringens eneste opskrift er pres og tvang.

Torben Bruhn Andersen, morten Hansen, Kurt Nielsen, Lotte Blachfeldt, Leif Høybye, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Per Klüver, Michal Bagger, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Peter Knap, Helene Kristensen, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Min søns klasse har gennemgået diverse tests, inklusiv de nationale tests. Det er et glimrende supplement til de daglige lektier, de ugentlige og månedlige opgaveafleveringer og de lange linier i undervisningen.

Claus E. Petersen

Hvis man som forældre oplever at ens unge(r) ved mindre end man selv gjorde ved udgangen af 9'de klasse er det vel et tegn på at noget er kikset.
Da min ældste forlod folkeskolen anede han intet om historie, religioner, meget lidt om matematik (bortset fra de 4 regnearter), og faget Dansk var på et niveau svarende til 4'de klasse trin da jeg selv gik i skole mellem 70'erne og 80'erne.
Og han var endda startet på 0'te klassetrin, hvilket skulle give en forbedring af elevernes resultater.

Oven i det så gives der jo ikke karakterer i forhold til elevens præstation, men i forhold til hvad alle andre elever i landet har præsteret.
Så karakteren er ikke et udtryk for den enkeltes evner og viden men blot en "korkprop" der viser hvor langt eleven er fra gennemsnittet.

Kurt Nielsen, Leif Høybye, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Jørn Boye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Når lærerne ikke engang kan/vil forbyde eleverne at medbringe deres skide smartphones i timerne, eller skoler forbyder at elever møder op med WiFi aggregater, er det sgu noget galt.

Peter Taitto, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nu vælter hele verdensøkonomien måske snart igen, og forhåbentlig er vi denne gang stærke nok til at vælte det neoliberalistiske åg, med udmøntningen af konkurrencestaten som sit adelsmærke, af os.
http://www.information.dk/telegram/516049

morten Hansen, Kurt Nielsen, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Peter Knap, lars abildgaard og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Ja, Dennis.

Cameron har netop afsløret hvor skidt det står til i Europa, og mestendels resten af verden. Han mener vi er nær en ny økonomisk krise. Den japanske økonomi er f.eks. faldet 1,3 % imod en forventning på 2,1.

Skal vi sætte os ned, og vente på at Merkel forlanger flere besparelser som modsvar?
Eller er de ved at være trætte af hende?

Torben K L Jensen, Dennis Berg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Med de besparelser der er foretaget med folkeskolereformen, vil jeg tro at nationale test snart er fortid. Testene vil nemlig ret snart afsløre, at skolereformen ihvertfald ikke har gjort eleverne bedre, tværtimod har reformen taget mange elementer ud af folkeskolen. Afleveringsopgaver vil f.eks. blive sjældnere, for hvorfor skal eleverne aflevere opgaver, som der ikke er tid til at rette?
Så formodentlig vil testene blive afskaffet eller ændret, for de vil ikke blive bedre fremover.

Torben Bruhn Andersen, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at vore politikere selv er gået glip af i skolen at lære en væsentlig del af den danske tradition, den, vi kalder Molbohistorier. Der er historien om storken, der meget fint illustrerer det, vi har fået oprettet som en anden slags fugl, nemlig gøgeungen, i den offentlige sektor. http://www.molbohistorier.net/Storken.html
Man kan ikke drive analogien længere, for jeg tror ikke, at det kun er cand. scient. pol.'er, der er gal med.

Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Og kan vi så få fjernet det "scient" fra titlen, det er jo en fantasi.

Kurt Nielsen, Alan Strandbygaard, Torben K L Jensen, Ole Henriksen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Det forlyder tilmed at kritikken går på at man ikke kan tilrettelægge undervisningen til testen, hvilket understreger at den er helt gal; teaching to test er nu blevet efterspurgt. Det forventes direkte at undervisningen tilrettes tests - ikke omvendt (såfremt man altså overhovedet kan udhæve reelle læringsfund af tests, hvilket er yderst tvivlsomt).

morten Hansen, Kurt Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Rasmus Vanggaard udtaler:

»Man skal huske, at der hvert år bliver taget 520.000 obligatoriske test og 420.000 frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget,«

- altså med mindre de 420.000 "frivillige" tests gennemføres, for at forberede eleverne på de 520.000 obligatoriske tests...

Hvorfor skulle lærerne ellers bruge tid og kræfter på at teste, når det helt indlysende IKKE er en metode til at lære nyt?

Thomas Vinther Andersen, morten Hansen, Kurt Nielsen, Ulla Johansen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Britt Jadesø, Anne Eriksen, Henrik Krogh, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

På tide at besøge de rigtige, anerkendte standarder for kvalitet, hvis det virkelig er kvalitet man ønsker sig af skolen, og ikke bare det politiske plaster: "se vi har kontrolleret kvaliteten"

Punkt 1: Definer krav med tolerancer, helt og dækkende - hvad er den rette kvalitet
Punkt 2: Design den rette kvalitet ind i produkt og processer, skab opmærksomhed på og kommitment form opfyldelse af målet
Punkt 3: Mål og analyser, til egentlige årsag, korriger processer i relevant omfang

End ikke punkt 1 er på plads, målingerne er blot relative til andres resultater... amatøragtigt...

Jeg synes argumenterne mod tests er underlige og på sin vis nedladende overfor både eleverne og deres fremtid.
Som voksne bliver vi målt og vejet hele livet, også med forskellige tests erhvervslivet finder nødvendigt for virksomhedernes trivsel og udvikling. Hvis man er nervøs for en skoletest, bliver det da ikke bedre, hvis den første test er den, man møder under jobsøgning. Eleverne kan bruge resultaterne til at se, hvor de er i forhold til andre, både internt og i forhold til andre lande. Konkurrencegenet skal ikke udraderes på vidensområdet. Der er konkurrence alle steder, sport, computerspil m.v. Der lader det ikke til at skade børnene. Så jeg synes det er betænkeligt, at skolerne ikke er interesseret i, at eleverne får et udgangspunkt for deres fremtidige liv, før de pludselig får at vide, de ikke kan komme videre med deres fremtidsdrøm. Lærernes argument for ikke at kunne bruge testen er, at testen er individuel. Jamen er undervisningen ikke også individuel og differentieret?
Der bliver slået meget på elevernes nerver. En lærer havde givet samme test med få dages mellemrum, med forskelligt resultat. Er det ikke logisk? Det viser jo egentlig blot, at jo mere eleverne vænner sig til tests, jo mindre nervøse er de for dem. Lærerne er ved at udvikle disse tests til en verdensbegivenhed, som eleverne har fået opfattelsen af, deres liv afhænger af. Det er i mine øjne utrolig dårlig pædagigik.
Om så det er de rigtige testformer, der bliver brugt, skal jeg ikke sige noget om, men jeg vil påstå, at såfremt testene er på et niveau eleverne burde være på, er de fleste elver også spændte på deres resultat. Det var vi i min tid. Hvis de også kan bruges til at evaluere skolerne, er det helt fint for mig.
Det jeg ikke forstår er, at det tilsyneladende kan gå under vores læreres radar, at ca. Hver femte elev i deres klasse forlader skolen med dårlige dansk og matematikkundskaber. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om der er brugt mere tid på "forberedelse", end på den enkelte elevs indlæring rent praktisk.

Det er synd, at politiseringen har gjort skolen til denne slagmark i stedet for den proces, man som barn i samfundet gennemgår, for at kunne fungere som voksen.
Problemet er ovenikøbet ikke skjult for nogen: folk er vidt forskellige, børn er vidt forskellige, og skolens opgave er at få alle til fra disse forskellige udgangspunkter at krydse igennem det samme punkt, tage, hvad man kan, og bevæge sig i retninger, man nu helst skulle have betydeligt bedre magt over at kunne bestyre selv.

Jamen, Vibeke Hansen, den destruktive udvikling skal vi da gøre op med! Konkurrence fører intet godt med sig, specialisering og personlige bidrag til helheden gør.
Forbyd test også i erhvervslivet, det bliver arbejdsklima, produktivitet og det almindelige blik for den enkeltes potentiale kun skærpet af. Test er en blindgyde, der postulerer objektive kriterier på et område, hvor der ikke findes objektivitet.

Ulla Johansen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Og med hensyn til den enkelte elevs indlæring, så er de 20% tydeligvis en konstant, kendt igennem alle tider fra de tidligste skoleformer. Det er heller ikke noget, der reelt bør sige noget om den enkeltes faktiske muligheder i samfundet, der er andre veje til et godt liv. Man kan, som bekendt, trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke.
Problemet med test er, Vibeke Hansen, at de, der indføres i dag, ikke kan sammenlignes med dem, man havde for blot få år siden, som først og fremmest var interne for at anskueliggøre, hvad der var lært i et givet forløb.
I gamle dage sukkede man rundt omkring over, når noget var fuldendt, at der aldrig var tid til opsamling. I dag bruges alt for mange ressourcer på at efterbehandle det forgangne, som i virkeligheden har det bedst med et efterliv som erfaring i den enkelte. Og som livet skrider frem, opdager man, hvorledes det, som man aldrig regnede med at få brug for, alligevel kommer én til gavn og hurtigt genkaldes, når det er praktisk.

Rasmus Vanggaard Knudsen

Søger man på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, for at finde ud af, hvilke kompetencer der gemmer sig bag denne hård kritiserede styrelse, får man ikke meget at gå med.

Men hvis man søger på styrelsens leder, er det helt anderledes. Her finder man en 36-årig cand.scient.pol. i Statskundskab, der har arbejdet for Venstres Politisk-Økonomisk sekretariat på Christiansborg.

- Er det virkelig denne liberal-politiske person regeringen har sat til at administrere et "værktøj" til undervisning og pædagogik?

lars abildgaard, Per Klüver, Henrik Krogh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Konkurrence fører intet godt med sig"

Ha ha ha ha ha ha ha. De vil jeg prøve at sige til min søn der er konkurrence svømmer.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvis variationen på de 20% ved de gentagne test kun var gået én vej, opad - se. så ville det have været en indikation på, at eleverne var blevet mere trygge og derfor skorede bedre.
Men der var altså afvigelser til begge sider, Vibeke Hansen ...
Det er utrolig svært at få realiteter frem i en diskussion om pædagogik for øjeblikket. her er der en artikel, der kritiserer kvaliteten af de nationale test. Ikke idéen om test som målemetoden, ikke noget om, hvor meget de bør fylde - heller ikke elevernes viden - faktisk bare testenes kvalitet, i forhold til det, der blev sagt, de var: Et redskab til at forbedre undervisningen ved at vise lærerne hver enkelt elevs standpunkt.
Alligevel handler mange af indlæggene om, hvor lidt børnene lærer i dag - der anes flere steder en aggressivitet over, at de lærere da ikke bare indser, at det er fremragende eller bare nødvendigt at have de nationale test ...
Tænk, hvis det var muligt at få nogen til at lytte!
Det adaptive princip gør i grunden ikke noget som helst godt for eleverne - det giver bare de svageste elever et nederlag til at starte med, fordi de starter med opgaver, der er håbløse for dem.
Testene måler meget indskrænkede dele af god undervisning - de måler, hvad man efter de valgte principper lettest kan måle.
De måler ikke de del-discipliner af fagene, de postulerer, der er andre ting involveret - f.eks. ar målingen af afkodning i læsning i lige så høj grad en måling af ordforråd, og forståelse er meget afhængig af abstraktionsniveau og kendskab til gamle, danske ordsprog og talemåder.
Dertil kommer en opgavebank med mangler i de sværeste og de letteste opgaver.
Det er selvfølgelig ikke helt sandt, at man slet ikke kan bruge de nationale test til noget andet end at rangordne eleverne - men at bruge dem til planlægning af sin undervisning på etv mere oplyst niveau kræver, at man kigger hver enkelt elevs enkelte opgaver igennem for at se, hvad der gik galt i hvilke opgaver - og så er det i hvert fald mere tidskrævende end retning af test på papir. desuden er der stadig store magler i de oplysninger, man får.
Man KUNNE godt lave opgavesæt, der både kunne være nyttige OG bruges til den kontrol af lærerne, mange finder nødvendig (selv om de oprigtig talt ikke kan fremvise undersøgelser, der siger at den slags kontrol betyder noget som helst godt for nogen, Man kunne tage udgangspunkt i de kendte, diagnostiske test, gøre dem netbaserede og udarbejde flere små test for forskellige deldiscipliner. Hvis så hver lærer kunne vælge tidspunktet (vurderingen kunne gøres afhængig af testtidspunktet, som den også er nu for papirudgaverne), så kunne det være en hjælp i undervisningen. Hvert år kunne der så være en profil af klassens udvikling - der er kontrolaspektet.
Det ville ikke direkete give et enkelt tal til en rangordning - men det ville give et klart billede af, hvilke klasser, der havde problemer.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvis variationen på de 20% ved de gentagne test kun var gået én vej, opad - se. så ville det have været en indikation på, at eleverne var blevet mere trygge og derfor skorede bedre.
Men der var altså afvigelser til begge sider, Vibeke Hansen ...
Det er utrolig svært at få realiteter frem i en diskussion om pædagogik for øjeblikket. her er der en artikel, der kritiserer kvaliteten af de nationale test. Ikke idéen om test som målemetoden, ikke noget om, hvor meget de bør fylde - heller ikke elevernes viden - faktisk bare testenes kvalitet, i forhold til det, der blev sagt, de var: Et redskab til at forbedre undervisningen ved at vise lærerne hver enkelt elevs standpunkt.
Alligevel handler mange af indlæggene om, hvor lidt børnene lærer i dag - der anes flere steder en aggressivitet over, at de lærere da ikke bare indser, at det er fremragende eller bare nødvendigt at have de nationale test ...
Tænk, hvis det var muligt at få nogen til at lytte!
Det adaptive princip gør i grunden ikke noget som helst godt for eleverne - det giver bare de svageste elever et nederlag til at starte med, fordi de starter med opgaver, der er håbløse for dem.
Testene måler meget indskrænkede dele af god undervisning - de måler, hvad man efter de valgte principper lettest kan måle.
De måler ikke de del-discipliner af fagene, de postulerer, der er andre ting involveret - f.eks. ar målingen af afkodning i læsning i lige så høj grad en måling af ordforråd, og forståelse er meget afhængig af abstraktionsniveau og kendskab til gamle, danske ordsprog og talemåder.
Dertil kommer en opgavebank med mangler i de sværeste og de letteste opgaver.
Det er selvfølgelig ikke helt sandt, at man slet ikke kan bruge de nationale test til noget andet end at rangordne eleverne - men at bruge dem til planlægning af sin undervisning på etv mere oplyst niveau kræver, at man kigger hver enkelt elevs enkelte opgaver igennem for at se, hvad der gik galt i hvilke opgaver - og så er det i hvert fald mere tidskrævende end retning af test på papir. desuden er der stadig store magler i de oplysninger, man får.
Man KUNNE godt lave opgavesæt, der både kunne være nyttige OG bruges til den kontrol af lærerne, mange finder nødvendig (selv om de oprigtig talt ikke kan fremvise undersøgelser, der siger at den slags kontrol betyder noget som helst godt for nogen, Man kunne tage udgangspunkt i de kendte, diagnostiske test, gøre dem netbaserede og udarbejde flere små test for forskellige deldiscipliner. Hvis så hver lærer kunne vælge tidspunktet (vurderingen kunne gøres afhængig af testtidspunktet, som den også er nu for papirudgaverne), så kunne det være en hjælp i undervisningen. Hvert år kunne der så være en profil af klassens udvikling - der er kontrolaspektet.
Det ville ikke direkete give et enkelt tal til en rangordning - men det ville give et klart billede af, hvilke klasser, der havde problemer.

Carsten Mortensen

Konkurrence svømmere bliver antagelig (forhåbentlig) gode til at svømme.....men ikke til ret meget andet, (noget må se'fø'li' vige) - alt afhængig af tid og indsats + evt. evner.

Dorte Sørensen

er det et skolesystem som i USA ned test og paratviden vi ønsker i Danmark?
er kreativitet og en naturlig kritisk sans samt samarbejde slet ikke i højsæde mer? - var det ellers ikke det der gjorder os efterspurgt tidligere?

"men ikke til ret meget andet,"

De lærer at prioritere, at kende sig selv, at strukturere deres hverdag, at for at blive god skal man dedikere sig. Det er jeg overbevist om er gode erkendelser når de ikke gider at svømme mere.

Vi har en svømmer i klubben der , det sidste år han gik i gymnasiet og gjorde sin sin gymnasietid færdig og fik sin studentereksamen, trænede 30 timer om ugen og deltog i OL.

Konkurrence splitter, skaber klasseskel og arrogance, samarbejde skaber tolerance og samfundsforståelse.

lars abildgaard, Søren Roepstorff, Michal Bagger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Konkurrence svømmere bliver antagelig (forhåbentlig) gode til at svømme.....men ikke til ret meget andet"

De lærer om god ernæring og at forkaste sukkerfristelser, de lærer om søvnbehov og hvorfor man lærer bedre når man har en god døgnrytme, de lærer om kroppens og musklernes funktioner. Fra de er 10 år gamle.

Men jeg kan forstå af det du skriver at du ikke aner en døjt om konkurrence idræt og om børns konkurrence evner og mentalitet.

Bemærk at : "Den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, har gjort de nationale test til et centralt parameter for folkeskolens udvikling."
Reformens succes skal vises med tests. Testenes berettigelse skal vises med reformen !!!
Jamen, det er da ikke til at skyde igennem - eller hvad ?

Midt i dette kommer lærernes fysiske og psykiske tilstand - og stillingtagen i øvrigt - ind som en løbende "test"- konkret og brutal.
Det må, bedre end alverdens kloge tests, vise Antorini og hendes ministerium et tegn på en bedømmelse af reformen, der vil noget.

Nu er der snart valg, og hvad folketingsmedlemmerne egentlig mener, er ikke kendt. De har børn og børnebørn i folkeskolen. Lad os få en ærlig melding uden loyal parti disciplin : Mener landets styre virkelig, at det går godt i folkeskolen. Mener man virkelig at skolen skal styres som et multinationalt selskab, eller har man på fornemmelsen, at her er der tale om landsskadelig virksomhed.
Ligger forældre, skolebestyrelser og kommunalbestyrelser under for ekspertvældet - uden en selvstændig, logisk, fornuftig og kærlig mening om, hvad der er godt for børn.

jens peter hansen

»Når de praktiske og musiske fag f.eks. beskrives som gode, alene fordi de hjælper eleverne til at blive gode til matematik, så skaber det en indsnævring af måden at tænke pædagogik på,« siger Stig Skov Mortensen.
Jamen det er jo indsnævringen der målet i den herskende klasse pt. Så stilles der jo heller ikke så mange spørgsmål, bare videre, videre og hurtigere og hurtigere, men hvor er det nu vi skal hen ?

"Tests og analyser er kun gode til at manipulere sandheden"

Sikke dog noget sludder. En veldefineret test er en fremragende indikator for hvor langt man er mod sit mål eller i det forventede forløb.

"Test er ikke en indikator, den er en pause på vejen mod sit mål eller i det forventede forløb."

Og i mellemtiden har du ingen anelse om du er på rette kurs eller om det er realistisk at du når dit mål hvis ikke du foretager tests på dine kundskaber.

Egne overvejelser, lærdom og kvalificerede lærere er også en fin måde at nå sine mål på - som alternativ til tests lavet af hvem? og hvorfor?

"Hvorfor skulle lærerne ellers bruge tid og kræfter på at teste, når det helt indlysende IKKE er en metode til at lære nyt?"

Fordi udsagnet er forkert. De frivillige tests, når brugt rigtigt, er en glimrende indikator.

"Egne overvejelser, lærdom og kvalificerede lærere er også en fin måde at nå sine mål på - som alternativ til tests lavet af hvem? og hvorfor?"

Det er ikke lærerne der skal definere hvor vi skal hen. Det er lærerne der skal definere hvordan det ønskede mål bedst kan opnås.

Efter at have undervist i 3 år på et københavnsk gymnasium har jeg erfaret, at langt de fleste elever ikke laver et klap, hvis de ikke stilles til regnskab for deres læring. Dette bliver man ved en test. Og ved at give dem tests, altså at stille dem overfor et ydre pres, betyder det, at de bliver nødt til at læse deres lektier. Og ved at læse deres lektier, kan de måske lære noget.
Simples...

@ Mikkel Jensen

Bingo. I folkeskolen er det et ansvar der ligger mellem forældrene og lærerne. Hvis ikke der testes aner forældrene ikke et klap om hvad der sker og hvor langt deres håbefulde små poder er. I gymnasiet er det mellem eleverne og lærerne.

Så en god pointe i at der kan være behov for pisk/gulerod på en anden måde i gymnasiet end i folkeskolen.

Menneskeheden er hverken blevet lykkeligere eller rigere af at uddanne sig. Der har aldrig været så
megen ulighed, konflikter, menneskelig fornedrelse og stress på vores lille planet, som der er nu.
I Danmark er flere end 460.000 på lykkepiller, og endnu flere spiser smertestillende medicin hver dag
for at klare livet - begge dele kan være livsfarlige - stressen slår alle rekorder, og multisyge er inden
for 10 år steget med 39%. Der er noget helt galt.
I Grønland dropper over halvdelen af de unge ud af skolesystemerne. Dem kalder man nu en
"restgruppe". I gamle dage hed det flertallet.
Formålet med folkeskolen og uddannelserne er, at folk skal bliver mere dannede og civiliserede, og at
de kan klare sig godt i livet. Er målet nået? Nej, desværre.
I takt med produktionen af veluddannede er antallet af "eksperter" steget drastisk. Alt skal kunne
dokumenteres, vejes og måles, og i dag er økonomi blevet til gud, og systemet har overlevelsesret
frem for menneskene, som det egentligt burde tjene. Den model er vendt på hovedet, så menneskene
tjener og bevarer systemet for enhver pris.
Og det kunne måske være OK, hvis menneskene havde det godt. Men det er ikke tilfældet. I dag kan
man dårligt tænke en selvstændig tanke ude at skulle tjekke med en ekspert, om det er efter bogen.
Og ekspert vældet er delt i politiske ideologier - eksperterne er blevet politisk manipulerende robotter.
Der er ikke plads til dem, der tænker uden for boxen, som holdes på plads via uddannelserne, som er
kampplads for ideologiske slagsmål. Systemet ved, at hvis det får lov til at forme de første år af et
menneskes liv, så har det afgørende indflydelse på de fleste resten af livet. Så det er politisk vigtigt at
få inkorporeret sin politiske ideologi til uddannelsessystemet.
Jeg har vokset i en bygd i Grønland. Folkeskolen interesserede mig ikke. Den var kedelig og alt for
struktureret og despotisk.
Så jeg skabte min egen uddannelse - en som fængede og gav mening for mig. Det foregik hos de
ældre. Efter skoletid smed jeg min skoletaske, når jeg kom hjem, og løb hen til bygdens gamle fruer
og mænd, som var fyldt med visdom og viden, og lyttede til dem i timevis.
I skolen blev jeg mere og mere fraværende. Jeg forstod simpelt hen ikke indlæringssystemerne, og
jeg dumpede i mange fag. Jeg hørte hjemme ikke i den lukkede indlæringsanstalt.
Men jeg formede min verden og viden hos naturfolk. Det blev hverken belønnet eller var velset i
folkeskolen og i uddannelsesinstitutionerne. Tvært imod.
Men det virkede for mig, som det har virket i vores kultur i over tusinde år. Børn elsker at blive fortalt
historier. De elsker viden, som de kan genkende og forholde sig til. Børn elsker at drømme og få
fortalt eventyr.
Det har den såkaldte moderne verden i høj grad har forkastet og glemt - eller det bliver brugt til at
sælge politiske og ideologiske holdninger til børnene. Folkeskolen og uddannelsesinstitutioner er
blevet fængsler og tortur institutioner, som ødelægger mere, end de gavner.
En verdensberømt Zambisk økonom sagde for nyligt i et interview, at det vestlige uddannelsessystem
har spillet fallit. Ungdommen er dårligere uddannet end tidligere generationer.
Mange forældre er så angste på deres børns vegne, at angst og frygt for, om de unge poder kan klare
sig i det moderne, stressende konkurrence samfund, hænger tykt i luften i mange børneværelser. Det
ødelægger børnenes trivsel og velbefindende, og så bliver alt for mange givet medicin, som er dårligt
dokumenteret, som har voldsomme bivirkninger, og som kan være livsfarlig.
Det er vores egne ambitioner og vanvittige fokus på prestige og anseelse, som overføres til børnenes
dagligdag. Og det er helvede for mange børn.
Den nuværende folkeskole er asocial og primitiv i forhold til vores kulturs gamle lærings systemer,
som er testet over så mange år. Lad os kigge på dem og bruge dem til at forme et moderne samfund,
hvor menneskelig trivsel.

Undskyld der skete noget i forbindelse med afsendelsen. Er rettet.
Menneskeheden er hverken blevet lykkeligere eller rigere af at uddanne sig. Der har aldrig været så megen ulighed, konflikter, menneskelig fornedrelse og stress på vores lille planet, som der er nu.
I Danmark er flere end 460.000 på lykkepiller, og endnu flere spiser smertestillende medicin hver dag for at klare livet - begge dele kan være livsfarlige - stressen slår alle rekorder, og multisyge er inden for 10 år steget med 39%. Der er noget helt galt.
I Grønland dropper over halvdelen af de unge ud af skolesystemerne. Dem kalder man nu en
"restgruppe". I gamle dage hed det flertallet.
Formålet med folkeskolen og uddannelserne er, at folk skal bliver mere dannede og civiliserede, og at de kan klare sig godt i livet. Er målet nået? Nej, desværre.
I takt med produktionen af veluddannede er antallet af "eksperter" steget drastisk. Alt skal kunne
dokumenteres, vejes og måles, og i dag er økonomi blevet til gud, og systemet har overlevelsesret
frem for menneskene, som det egentligt burde tjene. Den model er vendt på hovedet, så menneskene tjener og bevarer systemet for enhver pris.
Og det kunne måske være OK, hvis menneskene havde det godt. Men det er ikke tilfældet. I dag kan man dårligt tænke en selvstændig tanke ude at skulle tjekke med en ekspert, om det er efter bogen.
Og ekspert vældet er delt i politiske ideologier - eksperterne er blevet politisk manipulerende robotter.
Der er ikke plads til dem, der tænker uden for boxen, som holdes på plads via uddannelserne, som er kampplads for ideologiske slagsmål. Systemet ved, at hvis det får lov til at forme de første år af et menneskes liv, så har det afgørende indflydelse på de fleste resten af livet. Så det er politisk vigtigt at få inkorporeret sin politiske ideologi til uddannelsessystemet.
Jeg har vokset i en bygd i Grønland. Folkeskolen interesserede mig ikke. Den var kedelig og alt for
struktureret og despotisk.
Så jeg skabte min egen uddannelse - en som fængede og gav mening for mig. Det foregik hos de
ældre. Efter skoletid smed jeg min skoletaske, når jeg kom hjem, og løb hen til bygdens gamle fruer og mænd, som var fyldt med visdom og viden, og lyttede til dem i timevis.
I skolen blev jeg mere og mere fraværende. Jeg forstod simpelt hen ikke indlæringssystemerne, og jeg dumpede i mange fag. Jeg hørte hjemme ikke i den lukkede indlæringsanstalt.
Men jeg formede min verden og viden hos naturfolk. Det blev hverken belønnet eller var velset i
folkeskolen og i uddannelsesinstitutionerne. Tvært imod.
Men det virkede for mig, som det har virket i vores kultur i over tusinde år. Børn elsker at blive fortalt
historier. De elsker viden, som de kan genkende og forholde sig til. Børn elsker at drømme og få
fortalt eventyr.
Det har den såkaldte moderne verden i høj grad har forkastet og glemt - eller det bliver brugt til at
sælge politiske og ideologiske holdninger til børnene. Folkeskolen og uddannelsesinstitutioner er
blevet fængsler og tortur institutioner, som ødelægger mere, end de gavner.
En verdensberømt Zambisk økonom sagde for nyligt i et interview, at det vestlige uddannelsessystem har spillet fallit. Ungdommen er dårligere uddannet end tidligere generationer.
Mange forældre er så angste på deres børns vegne, at angst og frygt for, om de unge poder kan klare sig i det moderne, stressende konkurrence samfund, hænger tykt i luften i mange børneværelser. Det ødelægger børnenes trivsel og velbefindende, og så bliver alt for mange givet medicin, som er dårligt dokumenteret, som har voldsomme bivirkninger, og som kan være livsfarlig.
Det er vores egne ambitioner og vanvittige fokus på prestige og anseelse, som overføres til børnenes dagligdag. Og det er helvede for mange børn.
Den nuværende folkeskole er asocial og primitiv i forhold til vores kulturs gamle lærings systemer,
som er testet over så mange år. Lad os kigge på dem og bruge dem til at forme et moderne samfund, hvor menneskelig trivsel.

Kurt Nielsen, Leo Nygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"som er testet over så mange år. Lad os kigge på dem og bruge dem til at forme et moderne samfund, hvor menneskelig trivsel er vigtigste."

Er der nogen her som ved hvad konsekvensen er, hvis man "fritager" sine børn fra disse nationalistiske tests? -Er der nogen sanktioner for at boykotte sådan et ideologisk projekt, hvis ellers ens børn iøvrigt passer deres skolegang tilfredsstillende?

"Er der nogen her som ved hvad konsekvensen er, hvis man "fritager" sine børn fra disse nationalistiske tests? "

Der er ikke skolepligt i Danmark. Så hvis du ønsker at fjerne dine børn fra fællesskabet gør du bare det. Du skal så en gang om året møde på en eller anden skole med dit barn for at sikre at barnet får undervisning. Her vil barnet blive underkastet en test. Hvis testen viser at barnet ikke modtager tilstrækkelig undervisning vil passende forholdsregler blive iværksat.

Nu har jeg sådan set intet ønske om at fjerne mine børn fra "fælleskabet" som sådan. Jeg betragter nu heller ikke en årlig individuel og computerbaseret test for værende specielt fællesskabs-fremmende.

Når jeg spørger er det fordi jeg er interesseret i om der i givet fald er nogle sanktioner for udeblivelse. F.eks. er det mig bekendt frivilligt om man vil gå op til afgangseksamen i Folkeskolen. -Men jeg har ikke kunnet finde ud af om "obligatorisk national test" betyder at det er obligatorisk for skolerne at afholde den, eller om det også er obligatorisk for eleverne at deltage i den, og hvad en evt. straf for ikke at ville deltage i eksperimentet er.

Mit tidligere indlæg har fået flere kommenterer med på vejen, og tak for det.
Indrømmet, jeg taler om test i almindelighed. Den nationale test kender jeg ikke indholdet af, så derfor er det ikke den, jeg forsvarer. Jeg mener bare, at en form for test/prøve, kald det, hvad I vil, må komme den enkelte elev til gode. Jeg har nu iøvrigt heller ikke mødt mange børn, der ikke kan lide at blive udfordret. Det at måle sig med andre, er det ikke det, der udvikler os? Og igen, der er stadig eksaminerne, der skal bestås, med mindre tanken er, at der bare skal udstedes bevis for deltagelse. Hvis eleverne af og til fik et konkret måltal for deres standpunkt, blev eksaminen måske heller ikke den grænseoverskridende oplevelse, det synes at være blevet.
Jeg går nu heller ikke ind for prøver og test som sådan. Hverken på arbejdspladsen eller på aktiveringskurser. Her finder jeg det næsten uforskammet.

Hvis nogen har lyst til at læse om det, så kan jeg kort vise, hvad der er galt med de nationale tests - de er nemlig ikke særlig pålidelige. Det adaptive princip fungerer ikke ret godt testteknisk.

Overskriften er dum - artiklen handler om, at en elev kan få 31 eller 72 i de nationale test uden at det har sammenhæng med elevens præstation.
http://ing.dk/blog/fjern-tavshedspligten-omkring-de-nationale-test-i-fol...

En anden lærers oplevelser
http://www.folkeskolen.dk/540229/nationale-test-klasse-havde-kaempe-udsv...

Ministeriet viser, at de ikke har nærlæst kontrakterne med COWI og intet aner om testene
http://www.folkeskolen.dk/539694/ups--de-nationale-test-maaler-ikke-saa-...

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Niels G Madsen

Selvfølgelig klan du det.

Ligesom de der skriver til skolen at de ikke ønsker at deres børn deltager i undervisning om evolution eller at deres børn ikke må deltage i gymnastik da de ikke ønsker at deres pige/dreng er sammen med det andet køn under fysiske udfoldelser.

Og spørg så med det samme om du ikke også kan få dit barn fritaget for eksaminer da du ikke kan lide at dit barn bliver testet. Jeg er sikker på at du bliver mødt med forståelse.

Forældre kan ikke nægte at lade deres børn deltage i testen, men de kan søge om fritagelse efter følgende regler:
§ 6. Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.
Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at elever kan fritages for at gennemføre én eller flere af testene, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at ville kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Der er i bilag 2 til denne bekendtgørelse fastsat nærmere regler herom.
Hvis du som forældre nægter at lade dit barn deltage i en obligatorisk test, vil skolen alligevel teste dit barn - eventuelt på et andet tidspunkt. Det kan du ganske enkelt ikke forhindre, medmindre du tager dit barn ud af folkeskolen og selv sørger for undervisningen.

http://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-291.html

Niels G Madsen, Anne Eriksen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Forældre kan ikke nægte at lade deres børn deltage i testen, men de kan søge om fritagelse efter følgende regler:
§ 6. Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.
Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at elever kan fritages for at gennemføre én eller flere af testene, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at ville kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Der er i bilag 2 til denne bekendtgørelse fastsat nærmere regler herom.
Hvis du som forældre nægter at lade dit barn deltage i en obligatorisk test, vil skolen alligevel teste dit barn - eventuelt på et andet tidspunkt. Det kan du ganske enkelt ikke forhindre, medmindre du tager dit barn ud af folkeskolen og selv sørger for undervisningen.

http://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b100-291.html

Søren Kristensen

Nationale test kan man da godt tage hver tiende år, for lige at checke at vi ikke er helt uden for rammen. Men til dagligt bør kontrollen ligge hos klasselæreren. Vi sender jo heller ikke alle landets biler til syn hvert halve år for at se hvordan vi ligger i forholdt til Holland.

Forældre kan heller ikke bede om aktindsigt i testene og se, hvad deres barn har været igennem. Testene er undtaget de almindelige regler om indsigt i egne forhold. (se bemærkninger til §55b i loven om folkeskolen)

Anne Eriksen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Sider