Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nationale test gavner hverken elever eller lærere

Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
Børn fra 2. til 8. klasse skal fremover gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Men ifølge en statistikprofessor har testene ’ganske mange metodiske problemer’. Arkiv

Tine Sletting

Indland
17. november 2014

Med den nye folkeskolereform har de nationale test af eleverne fået en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der indtil nu har kostet 150 mio. at udvikle, er mangelfulde, mener kritikere. De kan ikke bruges til at tilrettelægge undervisningen; de er hårde ved elevernes psyke; og de giver upræcise resultater – særligt i forhold til de dygtigste og de svageste elever. Sådan lyder kritikken, der bl.a. kommer fra den pædagogiske tænketank SOPHIA.

»Vi bliver bedt om at have tillid til testene, selv om der er indikatorer, der tyder på, at de fungerer dårligt. Hvis en elevs resultat kan svinge med 20 procent med tre dages mellemrum, er det så en rimelig vurdering af elevens standpunkt?« spøger leder af SOPHIA Stig Skov Mortensen. Han henviser til et forsøg, hvor en matematiklærer gav sin 6. klasse den samme matematiktest med tre dages mellemrum og fik vidt forskellige resultater.

Den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, har gjort de nationale test til et centralt parameter for folkeskolens udvik-ling.

I reformens aftaletekst står der, at »målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test«. Derfor skal børnene fra 2. til 8. klasse i fremtiden gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Testsystemet er udviklet af konsulenthuset COWI, der har fået 125,5 mio. kroner for arbejdet.

Men ifølge statistikprofessor på DPU Peter Allerup har testene »ganske mange metodiske problemer«.

»Ét problem er, at man ikke kan teste de bedste og de svageste elever ordentligt, fordi opgavebanken ikke er udstyret med tilstrækkeligt svære og lette opgaver,« siger Peter Allerup.

Han peger desuden på, at der er »stor uoverensstemmelse« mellem lærernes egne vurderinger af eleverne og de resultater, de nationale test giver. Det tyder på, at testene er upræcise, mener han.

Lærere kan ikke bruge testene

Peter Allerup mener heller ikke, at de nationale test kan bruges til at tilrettelægge undervisningen efter. Testene tilpasses automatisk til den enkelte elevs faglige niveau, så alle elever får en unik test, og det gør det vanskeligt for lærerne at bruge dem i undervisningen.

»Når 31 elever løser 31 forskellige opgavesæt, hvordan kan lærerne så overskue, hvad eleverne kan og ikke kan? Det didaktiske feedback er ringere. Jeg kunne være godt tilfreds med det gamle ’papir og blyant’-princip,« siger han.

På Undervisningsministeriets hjemmeside beskrives testene ellers således: »Testene er et pædagogisk værktøj til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen«.

Men det kan man »slet ikke«, vurderer Peter Allerup.

Derved får testene en anden rolle, end de oprindeligt var tiltænkt, mener professor emeritus på DPU Svend Kreiner.

»Den nye regering (den nuværende SR-regering, red.) har besluttet at testene skal bruges til at evaluere reformen. Dermed får de en helt anden rolle end oprindeligt tænkt og kommer i højere grad til at fremstå som kontrol end som noget, som lærerne har gavn af,« skriver han i en e-mail til Information.

Men det er meget uheldigt, hvis testene bliver et evalueringsværktøj, mener Stig Skov Mortensen.

»Det er problematisk, at skolernes, lærernes og uddannelsessystemets succes alene bliver bundet op på, om andelen af elever, der er gode til dansk og matematik, ikke stiger år efter år,« siger Stig Skov Mortensen.

Han advarer om, at det store fokus på test kan skabe en såkaldt teaching to the test-situation, hvor elever og lærere fokuserer ensidigt på det, der testes i, og nedprioriterer andre stofområder.

»Når de praktiske og musiske fag f.eks. beskrives som gode, alene fordi de hjælper eleverne til at blive gode til matematik, så skaber det en indsnævring af måden at tænke pædagogik på,« siger Stig Skov Mortensen.

Test presser eleverne

Adjunkt ved DPU Kristine Kousholt har undersøgt, hvordan de nationale test indgår i hverdagen på fire folkeskoler. Hendes forskning peger på, at den sociale situation, testene er en del af, har indflydelse på resultaterne.

»Man tænker ofte på testene som et neutralt måleværktøj, hvor man lige kan tage temperaturen på eleverne. Men sådan er det ikke. Testene er en del af en kompleks social kontekst,« siger Kristine Kousholt.

Hun fortæller, at eleverne bl.a. fokuserer på, hvor mange forskellige opgaver de kan nå at løse, og på, hvor hurtigt de gennemfører testene; faktorer, som ikke har betydning for testresultaterne.

Testene kan desuden have en negativ indflydelse på elevernes psykiske velbefindende, frygter Kristine Kousholt.

»For nogle børn kan testene virke som et pres, der gør de svære ting endnu sværere,« siger hun.

Ikke alvorlige problemer

Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for de nationale test. Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen mener ikke, at der er alvorlige problemer med testene.

»En række eksperter i statistik har vurderet, at usikkerheden ikke er kritisk høj. Der vil jo altid være en vis usikkerhed forbundet med pædagogisk testning, og derfor skal lærerne selvfølgelig bruge deres samlede viden, når de arbejder med eleverne,« siger Rasmus Vanggaard.

Han mener også, at testene kan bruges til at tilrettelægge undervisningen.

»Man skal huske, at der hvert år bliver taget 520.000 obligatoriske test og 420.000 frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Men til dagligt bør kontrollen ligge hos klasselæreren."

Og den eneste måde læreren kan afgøre dette er vha. diverse tests. Og for at være sikre på at alle på skolen vurderer på samme måde vil skolen så indføre standardiserede test. Osv.

" medmindre du tager dit barn ud af folkeskolen og selv sørger for undervisningen."

Selvfølgelig. Det er jo det jeg skriver.

"Så hvis du ønsker at fjerne dine børn fra fællesskabet gør du bare det. Du skal så en gang om året møde på en eller anden skole med dit barn for at sikre at barnet får undervisning."

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Vibeke Hansen: Det er præcis de konkrete test, der hedder nationale test, der skal danne fundament for reformen.
Derfor er det nødvendigt at interessere sig for netop dem - det er det, artiklen gør. Det er netop disse test, Peter Allerup udtaler sig om. I det temmeligt snævre danske uddannelsesforskningsmiljø er han ikke blevet specielt populær på sine meninger om dem.
Selvfølgelig vil børn udfordres - om de bliver det af test generelt er et spørgsmål, der kunne diskuteres; men denne artikels ærinde var at diskutere specifikke test.
Kan der ikke etableres almindelig enighed om, at teoretisk set KAN en test være designet og udviklet mindre heldigt?
Kunne vi så ikke diskutere de nationale test ud fra dette grundlag?
For resten er det ikke tilladt at give eleverne (eller deres forældre) den konkret opnåede talscore i nationale test ...

@Nils Bøjden,
Der er heldigvis stadig nogle år til mine børn skal starte i skole, så spørgsmålet er endnu ikke helt aktuelt for os. Hvad angår egenlige eksaminer kunne jeg ikke drømme om at framelde mine børn fra dem, da det jo er nødvendigt for at kunne blive optaget på videre uddannelse.

Men hvad angår de "Nationale tests", så ser jeg ærlig talt ikke noget som helst formål med dem, som vel at mærke gavner det lokale fælleskab i skolen, eller den enkelte elev. En elevs styrker og svagheder kan efter min mening rigeligt belyses igennem den daglige interaktion med lærerne og afleverede opgaver.

Jeg har den opfattelse at disse "Nationale tests" (jvf. navnet) hovedsagligt har til formål at rangordne folkeskolerne rundt om i landet, og at rangordne forskellige lande ud fra nogle (efter min mening) tvivlsomme og enøjede kriterier.

Med andre ord, så betragter jeg tiltaget som endnu et udtryk for statslig registrerings og overvågningsmani som jeg er uening i, og aldrig selv ville deltage i frivilligt. -Men da det jo er mine børn det drejer sig om, vil jeg naturligvis (indtil de er gamle nok til selv at have en informeret mening) nøje opveje fordele ved at friholde dem (og samfundet i almindelighed) for formel rangordning af mennesker mod eventuelle ulemper mht. pression eller eksklution fra skoleledelse, lærere, andre forældre, elever, m.m.

Anne Eriksen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

"Hvad angår egenlige eksaminer kunne jeg ikke drømme om at framelde mine børn fra dem, da det jo er nødvendigt for at kunne blive optaget på videre uddannelse."

Er det den eneste grund?? Det er godt nok uambitiøst og klart under hvad jeg forlanger af de skoler mine børn er på. De skal være så ambitiøse på børnenes vegne som overhovedet muligt uden at det går ud over børnene. Og hvis det omfatter skriftlige opgaver, lokale og nationale tests, så fred med det. Vi er stadigvæk ikke i nærheden af hvad lande som Frankrig, Sydkorea, Japan og Kina forlanger

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2341160/vi-kan-laere-meget-af-den-...

@Marina Norling,
Tak for henvisningen til siden. Den havde jeg ikke set før.

Det gør mig lidt mere interesseret i at kigge efter evt. privatskoler som måtte have nogle mere lokal-demokratiske og humanistiske principper end en centralt statsstyret folkeskole kan tilbyde.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels Bøjden: Når du nu skriver til andre, at de "ikke aner en døjt om konkurrence idræt og om børns konkurrence evner og mentalitet." - så ville det virke mere overbevisende, hvis der i dine indlæg var bare antydning af en indikator på, at du selv "aner en døjt" om undervisning.
"Det er et glimrende supplement til de daglige lektier, de ugentlige og månedlige opgaveafleveringer og de lange linier i undervisningen."(om test) - hvor ved du det fra?
"Fordi udsagnet er forkert. De frivillige tests, når brugt rigtigt, er en glimrende indikator." - hvor ved du det fra? Indikator på hvad? Dokumenter! Eller giv i det mindste et eller andet tegn på, hvorfor det skulle være sådan.
"Og i mellemtiden har du ingen anelse om du er på rette kurs eller om det er realistisk at du når dit mål hvis ikke du foretager tests på dine kundskaber." - hvorfor i alverden skulle man kun kunne orientere sig ud fra test? Tror du ikke, at en lærer kan se og høre i sine almindelige undervisningstimer? Tror du ikke, at et barn kan mærke fremgang uden at der sættes et tal på? Tror du ikke, at et barn ved, det er sejere at kunne læse "Harry Potter" end "Lille Heks" uden at der afholdes prøve?
Hvis du - bare et øjeblik - kunne løsrive dig fra tanken om, hvor vigtig konkurrence er, især for din søn, der er konkurrencesvømmer - så ville du måske opdage, at artiklen egentlig ikke diskuterer værdien af test generelt, men kvaliteten af de nationale test.
Rent teoretisk kunne vi måske godt blive enige om, at kvaliteten af en test er vigtig?

"Jeg har den opfattelse at disse "Nationale tests" (jvf. navnet) hovedsagligt har til formål at rangordne folkeskolerne rundt om i landet, og at rangordne forskellige lande ud fra nogle (efter min mening) tvivlsomme og enøjede kriterier. "

Vi har på min søns skole f.eks brugt de nationale tests i matematik til at specificere indsatsområder i de matematiske discipliner, da de viste at min søn overlegent beherskede anvendt matematik og talforståelse men havde behov for et skub med plangeometrien. Det havde vi en god samtale med hans lærer om. Som alle tests gælder det om at vide hvad man vil bruge dem til. Hvis man holder dem kun fordi andre siger man skal holde dem skyder man sig selv i foden utallige gange.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels Bøjden: Du nævner her, at der var elementer af testene, der viste, at din søn klarede sig godt i to discipliner indefor matematik og klarede sig dårligere i én.
Det havde du en god snak med din søns lærere om. Hvis det var det eneste resultat - synes du så ikke, det er ret dyrt at opretholde testene for det?
Det, der er kritikken af disse helt konkrete test er bl.a., at de måler dårligt i den bedste (og i den dårligste) ende, at de kun måler nogle af de vigtige færdigheder i matematik, og at de ikke måler det emne, de postulerer, men blander færdigheder i andre ting ind i målingen.
Eksempelvis kan en elevs dårlige resultat i talforståelse skyldes dårlige evner til læsning af matematiske opgaver.
Da testene tages over temmelig lang tid på forskellige skoler, kan en klasses dårlige resultat i plangeometri skyldes, at den klasse endnu ikke havde arbejdet med det stof - mens andre klasser havde.
Kritikken går på, at testene er upålidelige og upræcise i forhold til den enkelte elevs standpunkt, og derfor uegnede som arbejdsredskaber i tilrettelæggelse af den daglige undervisning.
Jeg synes ikke, at der er noget i dit indlæg, der indikerer, at det er noget, du har tænkt over eller forholdt dig til.

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Hvis det var det eneste resultat - synes du så ikke, det er ret dyrt at opretholde testene for det?"

Det var hvad jeg som forælder umiddelbart kunne bruge. Eleverne brugte testen til noget andet. Læreren brugte testen til noget tredje. Skolen brugte testen til noget fjerde.

Andet?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Ja, Nils Bøjden - andet.
Hvis det vigtigste for din søns matematikudvikling er plangeometri, så er det godt, at samtalen drejede sig om det - ellers har testen skabt støj.
Det, artiklen prøver at få frem til diskussion, er om testene er rigtigt udformet. Det belyses ikke rigtig af beretningen om, at I til en skolehjemsamtale havde en god snak om plangeometri.
Jeg kan anbefale dig at prøve Marina Norlings link i kommentaren 17. november, 2014 - 14:21, hvis du ønsker at orientere dig om problemstillingen.

Der var engang at test var for at se om man kunne finde en løsning eller vej frem .....idag er test en måde at se om man har forstået løsningen.

Fra dagens Information:
"Man skal huske, at der hvert år bliver taget 520.000 obligatoriske test og 420.00 frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget." (Kontorchef i kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Rasmus Vangaard Knudsen)

Rasmus ... vi bruger de frivillige test til at f.o.r.b.e.r.e.d.e vores elever på de tvungne. Ergo er der 100.000 tvungne test, der bliver afviklet, uden at eleverne er blevet ført igennem en frivillig og derved klædt på til den, der tæller, først. Hvór vigtig finder disse elevers lærere så jeres testS
Jeg mener, sådan kunne det også anskues;-/

ups, Rasmus ... jeg glemte, at jeg faktisk lavede to frivillige. Dette fordi den første gik op i IT og hat og briller. Mine børns lærere laver også to frivillige inden den "tvungne". Så h.v.o.r mange lærere bruger egentlig disse frivillige tests til andet end at ... teste tests?

Hanne: Det er kun testudviklerne, der har kontrolleret opgaverne i de nationale test. Lærere må ikke kritisere konkrete testopgaver offentligt. Opgaverne er strengt fortrolige.

Det er sluppet opgaver igennem, der slet ikke egner sig til klassetrinnet. Fx opdagede jeg, at en stor del af eleverne i en anden klasse fik en avisartikel om det kurdiske mindretal. Opgaven havde været fin til en ottende klasse, men af uransaglige grunde, var den blevet tildelt en sværhed lidt over middel i anden klasse.

Der findes også en opgave med et langt uddrag af den filosofiske tekst, Jonathan Livingston Havmåge, som eleverne må besvare på gætteniveau i både anden, fjerde og sjette opgave. Det sjove ved denne opgave er, at den tilsyneladende er lettere at svare på i anden klasse end i fjerde klasse...

Vi har mange gode tests i skolen, der egner sig til anden klasse, men de nationale test er desværre ikke en af dem. Testene er designede til, at eleverne kun skal kunne besvare halvdelene af opgaverne, og dette betyder, at testen er en grim oplevelse, særligt for eleverne i anden klasse.

Forskning har vist, at flere elever udvikler eksamensubehag allerede i indskolingen - og hermed grundlægger en senere eksamensangst.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvorfor er det SÅ svært at få en diskussion til at handle om netop de konkrete test, der nævnes - det er vel egentlig ikke nok, at børnene overlever; i forhold til de penge, testene har kostet at udvikle, og den tid, skolerne bruger på dem - så er det vel relevant at diskutere, om de måler det rigtige, og om det måler det korrekt?
Og om de måler det på en måde, der gør det rimelig nemt for lærerne at hente de relevante oplysninger ud?

At en lærer, en skole og en kommune vil vejlede elever med vurdering/test er der ikke noget forkert i - tværtimod. Vi andre fik karakterbog med hjem til underskrift.
Det forkerte er statsstyringen med den tyranniske Antorini og hendes konkurenceregnedrenge i spidsen. I stedet burde de frigive skolen til dens ansvar - at skole.

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Så vidt jeg kan se har de nationale tests bragt adskillige fordele med sig:

1 Fællesskab blandt forældre, elever, lærere, skole og UM i opfattelse af hvad "niveau" er.

2 Et standardiseret evalueringsgrundlag i en del af de samarbejder der eksisterer. Lærer-elev, lærer-skole, skole-UM osv. Ud over de der eksisterer på andre måder.

3 Et fælles grundlag for vurdering af undervisningsnytte. Det kan man selvfølgelig også med egentlige eksaminer, men de er så få i folkeskolen.

4 Et grundlag for skolerne for at vurdere om timeforbrug har givet nytte. Der er nogle skoler der bevidst bruger flere timer på dansk, matematik, natur/teknik, sprog osv.

Bla.

Hvis UM så misbruger informationerne til et eller andet pjattet formål må være et slagsmål med UM, ikke et spørgsmål om hvorvidt det er en god ide eller ej.

Jeg ville være 100 % enig med dig, Nils - hvis ikke jeg havde set de nationale test. Testene fungerer virkelig ikke særlig godt. Prøv nu at kigge på dette link, der viser et generelt billede af testenes pålidelighed.
http://www.folkeskolen.dk/540229/nationale-test-klasse-havde-kaempe-udsv...

Vi har mange standardiserede tests i Folkeskolen, og det er muligt at opnå dine fire nævnte gevinster med mere simple tests, der rent faktisk fungerer. Flere forlag udgiver standardiserede tests, og disse tests er meget udbredte.

"Forskning har vist, at flere elever udvikler eksamensubehag allerede i indskolingen - og hermed grundlægger en senere eksamensangst."

Pointen er jo også at styre med frygt; såvel i uddannelsessystemet som på arbejdsmarkedet. Og hvis man kan inducere en form for underlegenhed, der provokerer endnu større, ildfuld stræben, er den fjong. Frygten giver de mægtige deres neurotiske nattesøvn og den friske indtjening - mens den holder de afmægtige splittede, disintegrerede og svage. For en stund, i hvert fald.

At man ikke udvikler en sund, demokratisk og integrativ læring hos tremmesvinene gør ikke det store, formålet er jo da også et andet.

Danmark kan ikke være tjent med, at folkeskolen udvikler elever, der ikke tør give deres bedste til prøver og som er fastlåst i gold perfektionisme. Man bør tage angst problemerne ved de nationale test alvorligt - og ikke bare afvise kritikken som anarkistisk sludder.

Hvad kunne man bruge i stedet? I anden klasse findes flere simple standardiserede læse- staveprøver, der kun tager 5-15 minutter at udføre, og som giver et mere pålideligt billede af elevernes kunnen - fx målt på læsehastighed og forskellige former for stavning.

I praksis er disse simple prøver lige så udbredte som de nationale test, og har eksisteret længe før testene. De nationale test dækker et behov for tests, der reelt ikke eksisterer. Det normale er, at eleverne møder flere tests hvert år - særligt i dansk og matematik

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nils Bøjden: Du bliver ved med at opremse, hvad du ser som fordele ved en valid og pålidelig test af elever. Det er imidlertid ikke det, vi diskuterer her - vi diskuterer, OM de nationale test er valide og pålidelige.
Prøv et øjeblik at forestile dig, at testene ikke dur - at de måler noget forkert, at de ikke giver samme resultat til samme præstation, at de bedømmer elever med reelt samme standpunkt forskelligt - kort sagt, at de er fejlbehæftede.
Du kan godt forestille dig sådan nogle rigtig dårlige test, ikke?
Hvis der var tale om sådanne test, så ville dine punkter ikke give mening:
1. I det omfang, der eksisterede et fællesskab om niveau, ville det være blændværk, for man kunne ikke stole på testenes måling.
2. Hverken eleverne, lærerne, forældrene eller de højere myndigheder kan stole på testene, så det standardiserede evalueringsgrundlag er upålideligt.
3. Det fælles grundlag for undervisningsnytte er latterligt, for testene vurderer lidt, som vinden blæser.
4. Vurdering af timeforbrugets nytte er også latterlig.
Vi er enige om, at det ville være konsekvensen af defekte test, ikke?
Det, som artiklen påstår, og som flere af os argumenterer for, er her og nu ikke, at test er unyttige. Vi argumenterer for, at NETOP de test, der hedder nationale test, er dårligt designede og upålidelige. Det kan du være uenig i - men de argumenter, du indtil nu har brugt, er i den sammenhæng ligegyldige.
Jeg har som it-ansvarlig overværet virkelig mange test - alle de test, der er i brug i folkeskolen, flere gange hver. Som den, lærerne henvendte sig til ved it-problemer, har jeg hjulpet mange af mine kolleger med at læse testresultaterne og prøve at forklare resultaterne.
For den sags skyld har jeg også været med til at udvikle spørgsmål i et af fagene. Andre har analyseret matematikken, og nogle har lavet forsøg med at lade deres elever tage den frivillige test i samme fag og årgang - og fundet store afvigelser. Vi er mange, der er meget skeptiske overfor testenes validitet som evalueringsredskab.
Ingen af os kan desværre dokumentere vores mistanker med screendumps eller tabeller - for de nationale test er omgærdet af lige så stort et hemmelighedskræmmeri som PET eller FET - vi har skærpet tavshedspligt om alt indenfor testenes område. Det gælder også, hvis alle elevnavne er fjernede; vi må ikke engang omtale specielle enkeltopgaver offentligt, hvis vi mener, der er nogen, der er specielt dårlige.
Men i det mindste må vi godt offentligt give udtryk for generel bekymring - og udtrykke håb om, at en forsker med statistisk ekspertise, der IKKE har været involveret i testenes udvikling eller på anden måde er/har været beskæftiget med dem, kan få adgang til alle data og gennemanalysere dem. Samt, at fag-kyndige fik lov til at analysere opgaverne indenfor hvert deres fag i opgavebanken.
Det er yderst vigtigt lige nu, netop fordi testene er så central en del af reformen - hele reformens succes skal måles på dem. Så er det jo vigtigt at være helt sikker på, at vi kan stole på dem.

Nej, Vibeke Hansen, der er ingen udvikling i at måle sig med andre.

Mange tak, Hanne. Jeg tror nu, at mange lærere har det ligesom jeg: Vi havde set frem til en fin national test, og er virkelig skuffede over, det vi fik.

Jeg har fulgt de nationale test tæt, siden sommeren 2010 hvor jeg skrev Masteropgave om testene. Dengang undrede det mig, at ikke forelå nævneværdig dokumentation for testenes udviklingsfase. Fx savnede jeg, at der forelå en rapport på hver enkelt opgave, hvor man kunne se analyser af mønstre ved fejlsvar - og helt konkrete beskrivelser af alderssammensætning og klassetrin, på de elever, der deltog i afprøvningen af opgaven i udviklingsfasen.

Jeg har forsøgt at forklare min bekymring over testene overfor Folketingets Uddannelsesråd. Fx opdagede jeg, at påfaldende lette opgaver lå blandt de opgaver med højest sværhedsgrad i de enkelte tests. Jeg sendte en liste med konkrete opgaver ind til disse Folketingsmedlemmer og ministeren, og fik ingen forklaring på, hvad der var sket, tilbage.

Men jeg modtog en skriftlig advarsel fra ministeren om, at det var at bryde tavshedspligten om testene, når man viste konkrete opgaver til medlemmer af Folketinget . Min skoleleder blev tilmed ringet op af kvalitets- og tilsynsstyrelsen.

måske hed det Uddannelsesudvalget i Folketinget? - noget i den retning.

Sider