Læsetid: 3 min.

Organisationer og jurister kritiserer asylforslag

Både jurister og organisationer vurderer forud for dagens diskussion af forslaget om at afskaffe krigsflygtninges ret til familiesammenføring, at forslaget kan være på kant med menneskerettighederne. Men Justitsministeriet mener, at lovforslaget stemmer overens med Danmarks internationale forpligtelser
Amnesty International er blandt de organisationer, der kritiserer regeringens lovforslag. I organisationens høringssvar forlyder det, at man mener, at den begrænsede ret til familiesammenføring vil ’være i strid med retten til et familieliv’. Når en asylansøger får opholdstilladelse i Danmark, peger Amnesty på, er det, fordi man fra myndighedernes side har anerkendt, at de ikke kan være i deres hjemland.

Amnesty International er blandt de organisationer, der kritiserer regeringens lovforslag. I organisationens høringssvar forlyder det, at man mener, at den begrænsede ret til familiesammenføring vil ’være i strid med retten til et familieliv’. Når en asylansøger får opholdstilladelse i Danmark, peger Amnesty på, er det, fordi man fra myndighedernes side har anerkendt, at de ikke kan være i deres hjemland.

Jeppe Bøje Nielsen

20. november 2014

Folketinget skal i dag diskutere regeringens forslag om en ændring af udlændingeloven, der blandt andet betyder, at såkaldte krigsflygtninge ikke kan søge om familiesammenføring før efter et års ophold i Danmark. Den del af forslaget har mødt voldsom kritik fra blandt andre Amnesty International, der vurderer, at det forudgående lovudkast »vil være i strid med retten til et familieliv«. Flere organisationer mener desuden, at Danmark ifølge artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke kan nægte krigsflygtninge familiesammenføring, når det er forbundet med uoverstigelige hindringer at tilbringe familielivet i et andet land.

Regeringen har forud for lovforslaget flere gange understreget, at den ønsker er at sende et signal, så færre flygtninge fra eksempelvis Syrien vælger at tage til Danmark. Og Justitsministeriet fastholder trods kritikken, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Justitsministeriet henviser i lovbemærkningerne til, at der ikke bliver tale om en ordning, der permanent »afskærer adgangen til familiesammenføring«.

Ministeriet nævner som et tænkt eksempel en flygtning, der trods lovændringen alligevel ville kunne få familiesammenføring, hvis vedkommendes ægtefælle i hjemlandet var handicappet eller i tilfælde af, som det hedder: »har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet«.

I den forbindelse henviser ministeriet til, at der så vidt vides ikke findes retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kan sammenlignes med den foreslåede ordning for familiesammenføring for krigsflygtninge.

Men hvis en sådan sag blev anlagt, er det ministeriets vurdering, at domstolen blandt andet ville lægge vægt på »den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol« og dermed hensynet til »landets økonomiske velfærd«.  

Ministeriet har i lovforslaget tilføjet et længere afsnit om FN’s børnekonvention, men det er ikke ministeriets samlede vurdering, at konventionen anerkender en »generel« og »ubetinget« ret til familiesammenføring.

Grund til at tvivle

Jesper Lindholm, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, mener, at præmissen for lovgivningen er selvskabt.

»Man henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger vægt på tilknytningen til opholdslandet i vurderingen af, om familiesammenføring i det givne tilfælde er omfattet af retten til familiens enhed. Derefter siger man, at syrerne kun har været her i kort tid og kun får midlertidige opholdstilladelser på et år, og derfor kan der ikke være tale om et brud på artikel 8,« siger han.

Han mener, at myndighederne således selv skaber præmissen for at »få det resultat, man gerne vil have«. Men i domstolens praksis er der ifølge Jesper Lindholm ikke et klart fundament for at udlægge det på den måde, som Justitsministeriet gør. Særligt fordi domstolen har peget på, at flygtninge er en særlig sårbar gruppe og har et større behov for familiesammenføring end andre udlændinge: »Ministeriets påstand om, at domstolen vil lægge mere vægt på hensynet til ’landets økonomiske velfærd’ som en legitim undtagelse til en effektiv beskyttelse af retten til familiens enhed, er der også grund til at betvivle ud fra eksisterende retspraksis fra domstolen.«

I strid med ret til familieliv

Dansk Flygtningehjælp beklager i sit høringssvar den begrænsende adgang til familiesammenføring. De peger ikke direkte på, at lovudkastet er i strid med artikel 8 i konventionerne, men organisationen vurderer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil tillægge det særlig betydning, at en flygtet person typisk vil være uden skyld i »afbrydelsen af familielivet«.

Derfor vurderer Dansk Flygtningehjælp, at »det kan være nødvendigt at lempe på de foreslåede regler om begrænset adgang til familiesammenføring for personer på midlertidig beskyttelsesstatus«.

Institut for Menneskerettigheder er også betænkelig ved den begrænsede adgang til familiesammenføring. Instituttet mener ikke, at det er muligt at vurdere, hvorvidt lovudkastet er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor anbefaler instituttet, at det uddybes og tydeliggøres, i hvilke situationer flygtninge kan søge om familiesammenføring inden for det første år.  Amnesty International skriver i organisationens høringssvar, at den begrænsede ret til familiesammenføring efter organisationens opfattelse vil »være i strid med retten til et familieliv«. Når en asylansøger får opholdstilladelse i Danmark, peger Amnesty på, er det, fordi man fra myndighedernes side har anerkendt, at de ikke kan være i deres hjemland på grund af krigshandlinger og overgreb på civile.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ufatteligt at Socialdemokratiet vil overhale Dansk Folkeparti højre om.

Henrik Christensen, Wilhelm May, Britta Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Medens ministre fra hele verden, og især Europa, flokkes i FN´s store bygning for at fejre 25-års dagen for FN´s Børnekonvention (Konvention for børns rettigheder), er de danske ministre hjemme i Folketinget, hvor de arbejder på at overtræde konventionen på flere afgørende punkter.

Og alle brud på denne og Menneskerettighedskonventionen sker kun i forsøg på at opnå goodwill fra pøblen.

Pia Qu, Henrik Christensen, Wilhelm May og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Er det her Danmark? Eller er vi I USA? Regeringen og partier der stoetter vores regering er villige til at keampe USA's krige, men lukker oejnene for resultatet ... eller eet af resultaterne, nemlig flygtninge... flygtninge er mennersker - de har familie... det vi er med til at skabe I Syrien med den udenrigs politik vi foerer er ikke danmark vaerdigt.

..det vi er med til at skabe I Syrien med den udenrigs politik vi foerer er ikke danmark vaerdigt.

Bente Petersen
DK deltager kun i Irak - med Folketingets tilladelse (udenrigspolitik) - og uddannede militær-personer.
men at der render danske, selvbestaltede "soldater" rundt og leger jihad og privat "udenrigspolitik" i Syrien kan desværre ikke benægtes!
Dét er Assad og IS, som har skabt/skaber flygtninge i Syrien!

@Gert Romme Flyt du til Gellerup - og lad os så høre om dit pladderhumanistiske vrøvl har fået en anden lyd.

Arne Hornborg, Preben Haagensen og Kaj Spangenberg anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Tiden må snart være inde til, at den danske regering, Folketing - og befolkningen! - erkender, at vi ikke stå i en almindelig flygtningesituation, men over for en folkevandring af dimensioner, som bør forskrække alle.
Tiden er inde til at gøre op med diverse konventioner, der binder de vestlige lande til at opføre sig strid med deres dybeste interesser. De er at bevare en samfundsorden og en økonomi, der vil lide - og lider! - under overlast på grund af den nævnte folkevandring.
Hvis man tillader familiesammenføringer i hælene på en opholdstilladelse, får vi virkelig problemer.
Humanisme er godt. Men den behøver ikke nødvendigvis at udøves på hjemlig grund for fremmede, der maser døre ind. Vi kan - og skal - hjælpe ude i verden. Ikke i Danmark, hvor vi har mange medborgere, der i højeste grad trænger til de penge, vi nu øser ud på asylansøgere.
Problemet med strømmen af asylansøgere kan gå meget op og en stund lidt ned. Men den stopper ikke. Det går fra værre til meget værre.
Hold hjertet varmt, ja. Men hold endelig hovedet koldt og lyt ikke til Godhedsindustrien.
Dansk Flygtningehjælp skal selvfølgelig ikke sidde i Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp (sjovt nok: DF!) er en interesseorganisation, som tjener til eksistensen ved at varetage asylansøgeres interesser. Det er OK, man skal bare være klar over det. "Follow the money", som de siger i amerikanske journalistisk, når en sag skal afdækkes.
Og lad os så tage fat på at få de tunge FN-konventioner revideret.

Arne Hornborg, Morten Olesen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg forstår godt at man flygter, men hvorfor til et land som angiveligt er så racistisk, så smertefremkaldende at man må brænde dets flag og sætte ild i dets ambassade og ikke mindst er så forfærdeligt at dets egne indbyggere, hvis man skal tro de fleste af indlæggene i information, dårligt nok kan holde det ud ??