Læsetid: 2 min.

Politisk pres for oprydning af gift ud for Cheminova

Ved høfde 42 ud for Cheminova ligger 110 ton gift i et depot lige ud til Vesterhavet. Salget af Cheminova har aktualiseret debatten om giften, og under finanslovsforhandlingerne forsøgte venstrefløjen forgæves at finde penge til oprydningen. I dag besøger miljøministeren høfde 42
14. november 2014

Både lokale kræfter, SF og Enhedslisten presser nu på for, at der kan blive ryddet op ved høfde 42, hvor 110 ton gift fra Cheminova stadig ligger begravet lige ud til Vesterhavet. I forbindelse med salget af Cheminova til en udenlandsk kapitalfond i september i år for 10,4 milliarder, er der nemlig opstået en mulighed for at få finansieret dele af oprydningen: »Vi står med en unik mulighed for at få fjernet en skamplet på Danmarks miljøpolitiske historie, hvor ikke bare Cheminova, men også staten har dumpet gift. Nu bliver firmaet solgt for mange milliarder, og så kan vi måske gribe øjeblikket,« siger SF’s miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Cheminova blev fritaget for økonomisk ansvar tilbage i 1987, og i dag er giftgrunden regionernes ansvar. Region Midtjylland har dog kun 20 millioner om året til området – langt fra de 250 millioner, som oprydningen skønnes at koste. Men for nylig luftede hovedaktionær i Cheminova, Aarhus Universitets Forskningsfond, muligheden for at bidrage. Dog ikke med hele beløbet.

SF og EL ville have det på finansloven

SF og Enhedslisten forsøgte derfor forgæves at få afsat midler i forbindelse med finansloven med henblik på en løsning her og nu. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) siger:

»Ansvarsfordelingen på området er meget klar: Det er regionernes ansvar, og vi giver dem samlet set 400 millioner om året til opgaven. Men det er en dyr forureningssag, så at der er kommet et signal fra universitet et om, at man påtænker at bidrage, er glædeligt,« siger hun.

Ministeren besøger i dag høfde 42 – inviteret af en lokal politiker, som er bekymret for, at havet æder sig ind på det gamle giftdepot.

»Vi kan ikke være bekendt at have et giftdepot liggende så tæt på Vesterhavet. Hvis det ryger i havet ved en storm, er det en katastrofe,« siger Helle Dam, folketingskandidat i Struerkredsen for Socialdemokraterne.

Kraftige storme har tidligere blotlagt giftdepotet, og kritikerne mener ikke, oprydningen kan vente til 2019, hvor regioner og staten skal lægge en plan for forurening, der truer overfladevandet:

»Vejret bliver stadigt mere voldsomt og vådt, og vi kan ikke vide, hvad det fører til på sigt. Det er vores forventning, at flere af de her forureninger vil komme op til overfladen, når vejret bliver vildere,« siger miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Christian Poll.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske er der håb

Det er opmuntrende at Information ikke blot lade Cheminovas skandaløse forureninger blive glemt pga. det ejerskifte, som er sket fornyeligt. Ved et et møde i DN Gladsaxe i 1997 indrømmede daværende rektor, Cand Theol, bestyrelsesformand for Aarhus Universitets Forskningsfond Henning Lemann, at det firma, som fonden ejede, har et moralsk ansvar.

Der bedes fonden leve op til det ansvar, som man har indrømmet. Med alle de milliarder man har fået ved salget, skulle der være rigeligt til at rydde op. Det vil klæde akademikerne og den kristne tidligere formand at få gjort det moralsk rigtige. Og så for sjælefredens skyld.

Rune Petersen, Estermarie Mandelquist, Michal Bagger, Ejvind Larsen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Jeg bliver nu lidt forarget over virksomheders evne til at smyge sig ud af konsekvenserne af deres handlinger.
De råber op om dårlige vilkår for at drive virksomhed. Snart er det ene for dyrt, snart det andet, og staten poster høfligt støttekroner til, eller laver separate afgiftsnedsættelser. De betaler på ingen måde for det miljøsvineri de påfører deres "naboer".
Det må være på tide, at erhvervslivet selv tager et ansvar, eventuelt ved at etablere en fælles forsikringsordning, der er beregnet til egen oprydning, det kan da ikke være lønmodtagernes/skatteydernes opgave. De har travlt nok med at leve med de skavanker, der også følger i kølvandet på disse virksomheder. De der tjener penge på forureningen må da betale regningen. Synes jeg - altså

Torben Skov, Hans Larsen, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Michal Bagger, Ejvind Larsen, Tue Romanow, Ib Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Helt enig - Vibeke Hansen. Hvordan kan man overhovedet tænke på bare at skubbe ansvaret videre...
Forureningen har ligget der i næsten 30 år! Hvordan kan man forklare dette?
Så en udenlandsk kapitalfond i september i år for 10,4 milliarder - det skulle afføde en naturlig pligt til at rense grunden - ikke for at posten den over på andre, som ikke har haft nogen indflydelse.
Troede kun, det var i de senere år, at dyrkelsen af fordele for erhvervslivet og fradrag, skattelettelser eskalerede?

Forargelsen deler jeg også , især når der er tale om et universitet der har tjent kassen. Kunne man ikke have forlangt af en offentlig institution at en del af gevinsten skulle gå til oprydning?.

Man kan frygte at Risø har samme skumle tankegang - ude af øje ude af sind.

Der har vist engang i 80'erne været "ryddet op" i nogle Cheminova giftdepoter på Harboøre Tange - giften blev vist kørt et andet sted hen ( gamle tyske saltminer?)

Mon man kan få nogen til at modtage indholdet af de aktuelt problematiske giftdepoter enten til opbevaring eller til destruktion ??? De fleste vil vist gerne have sig frabedt at få dumpet giften i nærheden eller at få den destrueret på en lokal kemifabrik ?

Ækelt problem, som måske ikke kan løses ???

Skal love for jammeren om at skulle betale for andres behov, forstummer når erhvervslivet står med regninger for deres egne behov.

Torben Skov, Rune Petersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Tøv en kende!

Artiklen fremhæver at også Staten har dumpet gift. Udgiften er altså ikke kun erhvervslivets. Vi burde forarges over at Staten ikke allerede har gjort sin del af arbejdet. Juraen friholder Cheminova. Det kan vi igen takke Staten for. Det er os alle der engang smed olietønder i den lokale mose. Tiderne skifter og det indser også Universitetet nu, men Staten har allerede skudt sin del af ansvaret alt for længe under henvisning til ansvarsfordelingen mellem Stat og kommune, virker det som om.

Der er også mange grunde med forurenet jord efter tankstationer staten nu "ejer". Jeg tror hvis du virkelig vil koge suppe på det søm om "statens" gift, kunne det være du får gravet noget endnu mere forkasteligt frem. Men ok, jeg vil da gerne vide mere om hvordan staten ender med at eje gift.

Fjernelsesprojektet er baseret på, at stærk base (natronlud) nedbryder parathionet. Restprodukterne må så behandles i et særligt rensningsanlæg:

http://ing.dk/artikel/nu-skal-harboore-tange-renses-med-kaustisk-soda-11...

http://ing.dk/artikel/ludbehandling-skal-fa-has-pa-cheminova-forurening-...

Region Midtjyllands plan, fremlagt 20. august 2014:

http://www.rm.dk/politik/regionsr%C3%A5dets+m%C3%B8der/visdagsorden?file...

Kviksølv vil sandsynligvis blive på stedet, da det bindes stærkt til jorden.

Et tidligere forsøg, gennemført i lille skala 2006-09, viste at elektrolytisk oxidation (iltning) af de opløste giftstoffer også kan nedbryde dem:

"Færdigvarerne parathion, methylparathion og malathion blev alle nedbrudt til under detektionsgrænsen inden for 30 min"

Mere om forsøget:

http://www.danskkemi-online.dk/2009/09/01/elektrokemisk-rensning-af-foru...