Læsetid: 4 min.

Profitten på fallitten

Konkursen i OW Bunker efterlader ansatte i udlandet i livsfare og aktionærer blanket af – mens ledelse, kapitalfond, advokater og professionelle sagsøgere bliver rigere
15. november 2014

De hårdest ramte ved det nordjysk-globale skibsbrændstoffirma OW Bunkers fallit er selskabets ansatte i udlandet: 300 mennesker, heraf 50 danskere. De er nu strandet pengeløse i en farlig situation.

Til Berlingske fortæller Pernille Bigaard, der er leder af advokatfirmaet Plesners ’Forretningsområde for Insolvensret’ og nu indsat som kurator i OW Bunkers konkursbo:

»Vi har medarbejdere ringende ind døgnet rundt, som fortæller skrækkelige historier om trusler om vold. Men vi kan desværre ikke sige andet til dem, end at den ledelse, der sidder dernede, selv må beslutte ud fra deres eget ansvar, hvad de vil gøre. Vi kan desværre ikke hjælpe dem.«

Pernille Bigaards henvisning til datterselskabernes ledelse er en blindgyde. Alle penge og aktiver i datterselskaberne tilhører deres kreditorer, indrømmer Pernille Bigaard: »Datterselskaberne er også i krise,« fastslår hun.

Pernille Bigaard sammenfatter: »Det hele var bygget op på kreditlinjer, altså trækningsretter i bankerne, og når de lukker, så er der bare gæld over det hele.«

De ansatte, der er truet af fjernøstlige hævnmetoder i forretningsforhold, må klare sig selv.

De ville nok ønske, at de var lige så gode til at klare sig som Pernille Bigaards advokatfirma Plesner. Firmaet, der nu står for konkursboet, var ifølge Jyllands-Posten også rådgiver for kapitalfonden Altor, da Altor i 2007 købte OW Bunker. Plesner har også rådgivet de banker, som hjalp med at få OW Bunker børsnoteret dette forår. Og Plesner er tilmed rådgiver for transport- og logistikselskabet DSV, hvis tidligere direktør og nuværende formand, Kurt Larsen, var med i OW Bunkers bestyrelse.

Alle til fadet

Advokatfirmaet Plesner er ikke ene om travle hænder, først ved OW Bunkers stabelafløbning, sidenhen ved dets skibbrud. Københavnske advokathuse med speciale i selskabers erstatningsforpligtelser, har over for dagbladet Børsen meldt sig inhabile til at sige noget om skylden for skandalen. De er alle blevet hyret af sagens parter til at hjælpe dem med at klare frisag.

Andre advokater kan se frem til at tjene penge på at føre sag for de ruinerede aktionærer i OW Bunker. 4.615 mindre aktionærer har ifølge Dansk Aktionærforening meldt sig med et samlet erstatningskrav på 250 millioner kr.

De store institutionelle investorer har ifølge Berlingske rettet henvendelse til det belgiske konsulenthus Deminor, der lever af internationale søgsmål mod store virksomheder. Deminors advokat Erik Bomans siger, at selskabet er kontaktet af »flere store og vigtige institutionelle investorer«:

»De er ret gale, og de føler, at man har taget røven på dem – for at sige det ligeud.«

Men erhvervsretsprofessorerne Lars Bo Langsted og Caspar Rose samstemmer, at danske domstole er meget tilbageholdende med at lægge erstatningsansvar på direktion og bestyrelse i skibbrudne selskaber. Årsag: Det ville gøre det sværere at få folk til at bestride de ansvarsfulde positioner – og sværere at få børslanceret selskaber.

Gevinst at hente

Der er ellers nogle gevinster, som sagsøgere godt kunne have kig på. I forbindelse med OW Bunkers børsnotering i marts afhændede direktion og bestyrelse aktier for over 50 millioner kr. Mest scorede OW Bunkers administrerende direktør, Jim Pedersen: 31 millioner kr. Den fyrede chef for risikostyring Jane Dahl Christensen indkasserede ni millioner kr.

Af oplysninger i Jyllands-Posten fremgår, at bonustilskyndelser til at øge omsætningen har været anvendt i et helt usædvanligt omfang i OW Bunker. Af Jim Pedersens og Jane Dahl Christensens samlede løn for 2013 – 22,6 millioner kr. – blev 14,2 millioner kr. udbetalt som variable bonusser. I bonusbrugen kan ligge en forklaring på, at OW pumpede sin omsætning langt højere op, end den faktiske indtjening kunne følge med.

I torsdags kunne DR offentliggøre mails fra OW Bunkers ansatte. En sælger fra Bergen skriver: »Vi har alle arbejdet ekstremt hårdt (...) for at nå de bedste resultater, mens vores øverste ledelse reagerede på en måde, som må nærme sig kriminel uagtsomhed.«

Men hvem skal fastslå, om det var kriminelt? OW-bestyrelsesmedlem Jakob Brogaard afviser forlydender om, at han selv har tjent penge på at sælge sine aktier. Til Jyllands-Posten siger Brogaard:

»Jeg sætter min lid til det danske retssamfund, og at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse, så et evt. ansvar kan placeres dér, hvor det skal placeres.«

Samme Jakob Brogaard er tidligere viceordførende i Danske Bank og nu formand for Finansiel Stabilitet, det statslige skraldespandsselskab for fallerede banker. Brogaard er oveni bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet. Han har erklæret sig villig til at forlade sine statslige poster, hvis regeringen ønsker det. Men hvad med Brogaards forventning om »en uvildig undersøgelse«?

Ritzau citerer Plesner-kuratoren i konkursboet, Pernille Bigaard, for, at hun og hendes medkurator er »i gang med en uvildig undersøgelse af, hvem i ledelsen og bestyrelsen, der har vidst hvad og hvornår«.

Man kan spørge, om den Plesner-tilknyttede kurator kan opfattes som ’uvildig’, og om ikke bagmandspolitiet bør indtræde allerede nu.

Uanset om der kommer et strafferetligt efterspil, vil det økonomiske opgør om OW Bunker trække ud i årevis.

Uden at der altså er megen udsigt til, at de, der tjente på fallitten, kommer til at lindre situationen for dem, der endte som nødstedte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Lindy Hansen
  • Ivan Gullev
Kurt Lindy Hansen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Du har sikkert ret i, at der ikke er en krone at hente for de nødstedte aktionærer.

Men det burde godt være erstatningspådragende, at invitere til aktietegning i et selskab, hvis påståede forretningsområde er oljehandel plus services i havne rundt omkring i verden, og så ellers starte en spillevirksomhed, hvis omsætning overstiger Casino Aalbogs.

Alle åbne positioner i olje og dollars på over 100 mio kroner ville rutinemæssigt blive afdækket ved derivater........ja hurra - bar' løgn. Men sikkert ikke ansvarspådragende for direktionen, selv om det godt nok burde være det for bestyrelsen. Hvad i alverden har den bestyrelse fortaget sig???

Det er en hård skæbne, der overgår de danskere, der har flyttet familien ud til diverse datterselskaber i udlandet, og som pludselig får slået benene væk under sig.
Der er ikke noget Lønmodtagernes Garantifond ude i f. ex. Singapore.
Hvis firmakassen er tom, så er det slut med hyren - det er grove løjer.