Læsetid: 4 min.

Regeringen: Konventioner bliver ikke en del af dansk lov

I al ubemærkethed og uden en rigtig forklaring har regeringen truffet beslutning om ikke at inkorporere en række konventioner blandt andet om børns rettigheder direkte i dansk lovgivning. Regeringen holder konventionerne ud i armslængde, siger jurist
Regeringen ønsker ikke at skrive en række konventioner, heriblandt FN’s konvention om børns rettigheder, direkte ind i dansk ret

Regeringen ønsker ikke at skrive en række konventioner, heriblandt FN’s konvention om børns rettigheder, direkte ind i dansk ret

Jakob Dall

22. november 2014

Det bliver ikke SR-regeringen, der indskriver en række internationale konventioner om bl.a. tortur, handicap, børns rettigheder og forbud mod racediskrimination som en direkte del af dansk lov.

Som tidligere beskrevet i Information nedsatte regeringen i 2012 et sagkyndigt udvalg, der skulle vurdere fordele og ulemper ved, at syv konventioner direkte blev en del af dansk ret. I august kom betænkningen, hvor seks medlemmer anbefalede et ja, fire et nej, mens regeringens repræsentanter overraskende afstod fra en anbefaling.

Nu har regeringen besluttet sig. Det blev et nej, men et godt skjult et af slagsen.

Med et kortfattet brev til Retsudvalget har justitsminister Mette Frederiksen (S) for nylig meddelt, at regeringen i denne folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om at tiltræde en protokol til Børnekonventionen, der vil give individuel klageadgang til FN’s Børnekomite.

Justitsministerens brev er bemærkelsesværdigt i kraft af det, der ikke står. Og det, der ikke står, er, at regeringen afviser at gøre konventionerne til en del af dansk ret.

Endnu mere interessant er det måske, at Justitsministeriet hverken i brevet til Retsudvalget eller i det notat, som ministeriet har lavet efter høringsrunden om betænkningen, kommer med så meget som et eneste ord om, hvorfor regeringen ikke ønsker at indarbejde konventionerne i lovteksten.

Regeringens beslutning om ikke at inkorporere konventionerne er heller ikke bragt som nyhed på ministeriets hjemmeside.

Information har derfor efterlyst en forklaring i Justitsministeriet. I en kort mail fra ministeriet citeres Mette Frederiksen for, at regeringen har besluttet »ikke at inkorporere yderligere menneskerettighedskonventioner«, fordi regeringen ser en »risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene. Og det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser«.

I VK-regeringens fodspor

Det er ikke første gang, at en regering vælger ikke at inkorporere konventioner, selv om det anbefales fra medlemmer af et sagkyndigt udvalg. Det samme gjorde VK-regeringen, da den efter at være kommet til magten afviste anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg, der anbefalede inkorporering af tre konventioner i dansk ret. Så da SRSF-regeringen i 2012 nedsatte et nyt sagkyndigt udvalg, blev det derfor af flere opfattet som et signal om et kommende kursskifte.

I betænkningen, der har været i høring, anbefalede repræsentanter for en række ngo’er generelt inkorporering af seks ud af syv konventioner, fordi det ville være et signal om at styrke anvendelsen af menneskerettighederne i dagligdagen. Repræsentanter for bl.a. domstolene og KL mente derimod, at det er en politisk og ikke en juridisk beslutning, men der var en risiko for, at kompetence ville glide fra regering til domstolene, hvis konventionerne direkte blev en del af dansk ret.

»At der i 2012 blev nedsat et nyt sagkyndigt udvalg, har nok skabt nogle forventninger om, at der skulle ske noget på området,« siger jurist Jacob Mchangama fra Tænketanken Justitia og tilføjer: »I det mindste burde regeringen nu forklare, hvorfor man ikke ønsker konventionerne inkorporeret. Det er meget defensivt, at man ikke vil gå ind i en diskussion.«

Tænketanken Justitia havde i sit høringssvar kun anbefalet inkorporering af FN’s torturkonvention (CAT).

»Jeg deler nogle af de bekymringer, som bl.a. dommerforeningen bragte frem i udvalget om risiko for et skred mellem lovgiver og dømmende magt. Men det skred ser jeg ikke som en risiko for CAT, fordi forbud mod tortur er en absolut rettighed, og konventionen er meget afgrænset og handler ikke som nogle af de øvrige konventioner om mange svært definerbare rettigheder.«

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder deltog i udvalgsarbejdet og finder regeringens beslutning »ærgerlig«.

»Vi har ment, at det var en god måde at give især Børnekonventionen og Handicapkonventionen et rygstød, men det har man altså valgt ikke at gøre.«

Han anerkender, at der er en risiko for, at der kan ske et kompetenceskred, som det også blev fremført fra mindretallet i udvalget, men »nogle af os har ment, at det reelt var en ikkeeksisterende risiko«.

Juraprofessor Jens Elo Rytter er ikke overrasket over, at regeringen efter måneders tøven nu har sagt nej: »Det er en politisk beslutning. Det betyder, at regeringen har lagt sig på den linje, som mindretallet i udvalget stod for. Regeringen har valgt at holde konventionerne ud i armslængde,« siger han.

Inger Neufeld, børnepolitisk konsulent i Red Barnet, efterlyser nu en forklaring fra Justitsministeriet om, hvorfor hver enkelt af de syv konventioner er valgt fra.

Menneskerettighedsordfører Lone Loklindt fra Radikale Venstre erkender, at hun gerne så en inkorporering, men at regeringen ikke har kunnet blive enige om den anbefaling.

»Vi er lige forpligtet af konventionerne, uanset om vi inkorporerer eller ej,« siger hun og foreslår i stedet en »handlingsplan« med forslag til, »hvordan menneskerettigheder bliver noget, man mest muligt tager i betragtning«, så de »bliver mere tydelige for både borgere og dem, der sidder og forvalter«.

»Jeg tror, at en handlingsplan kan være en farbar vej,« siger Lone Loklindt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Pia Qu
Jette M. Abildgaard, Olav Bo Hessellund og Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi lever i en barbariets tid. Megalomane politikere tror, at de uden en overstatslig magt vil gøre det gode og hensigtsmæssige, selvom al erfaring - ikke mindst med de selvsamme politikere - fortæller os, at de er uden personlig moral og integritet allerede. Så selvfølgelig træffer de en sådan beslutning. Ydmyghed er ikke en del af deres personlighed, og netop derfor må vi ydmyge dem til gengæld ved ikke at vælge dem.

Tina Skivild, Esben Nielsen, Niels Mosbak, Jette M. Abildgaard, Lene Christensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Henrik Christensen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Peter Poulsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

For at kunne/ville/skulle
inkorporere en række internationale eller europæiske konventioner direkte i dansk lovgivning
er vel den nærliggende og logiske,
at de fleste af disse konventioner er
af en gammel dato og
lavet i en anden tid
til en anden Verden

at de trænger til revision som konvention
og især, hvis de også skal indgå/inkorporeres direkte i dansk lovgivning!

Er det bare for at gøre Lars Løkke og Thulesen Dahl en tjeneste, eller fornemmer jeg en ny bølge af partihoppere her?

Ellen N. Vi skal overholde konventionerne, også selv om de ikke er implementeret i lovgivningen. Men der kan selvfølgelig åbnes for en videregående tolkning, så længe vi ikke selv har præciseret reglerne.
Der er selvfølgelig klageadgang, men så kan vi da beskæftige kammeradvokaten og en del andre jurister en årrække inden vi indrømmer fejlen.

Pia Qu, Anne Eriksen, Lene Christensen, Torben Nielsen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tværtimod, Ellen Nielsen, er sagen jo den, at konventionerne nu skal til at stå deres prøve, fordi de udfordres.

Det største problem med disse kulturelle forskelle er jo, at flygtningene undertiden kommer fra lande, hvor det skift, som danske mænd har måtte finde sig i, ikke har fundet sted endnu.
Man kan derfor mistænke dem for at nære en hel del misundelse over, at andre ikke endnu er underlagt en almen norm, der ekskluderer det patriarkalske samfunds misogyne forestillinger.

Kunne forklaringen og motivet være, at meget gamle konventioner har vist sig at være utidssvarende - efter nogens mening - og tunge at danse med for et selvstændigt demokrati.

Arne Hornborg, Preben Haagensen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Leo: Kunne du venligst hjælpe mig med at forstå, hvad et selvstændigt demokrati er, og hvor du har set et eksempel på noget sådant?

Nej, et dumt udtryk. Snarere en trang til selv at ville bestemme mest muligt. Skal ikke forveksles med uafhængighed.
Når vi har tilsluttet os konventioner, og der senere viser sig dele heraf, vi helst så ændret, skal vi enten melde os ud, blive enige med de andre om ændringer eller overholde konventionerne.
Tungt i en foranderlig verden. Med "vi" mener jeg efter demokratisk beslutning i folketinget.

Farvel Danmark - i hvert fald for en tid.

Den danske regeringen har formentlig i udgangspunktet haft helt andre planer for fremtiden. Men man kan fastslå, at den nu endelig har erkendt, at den er totalt snublet i sin egen sjuskede, asociale og fejlslagne politik, hvor den har gavnet de bedre stillede, medens den har ofret de svageste borgere.

Og nu, hvor valget nærmer sig, forsøger man altså febrilsk at tækkes de mest pøbelagtige vælgere, i et forgæves forsøg på at klamre sig til magten.

Disse konventioner er forhandlet på plads gennem et enormt forhandlingsarbejde, hvor alle har måtte ofre sig på flere punkter. Og i dette arbejde har Danmark aktivt været med, og har faktisk også for længst underskrevet disse konventioner. F.eks. underskrev Danmark Børnekonventionen i 1991, og siden har man på samme tid både luren passet og kritiseret udviklingslandene for blot den mindste overtrædelse.

Man skal i al sin panik over egen destruktive politik huske på, at disse konventioner faktisk er til alles fordel. Og hvilke konvention vil Danmark herefter påberåbe sig, hvis danske soldater i udlandet kidnappes, og udsættes for tortur, - det bliver jo næppe Torturkonventionen, som man ofte har kritiseret Tyrkiet for at overtræde.

Her i vores familie er vi måske ikke ligefrem forbavsede over, at en undersøgelse af det danske militærs "heltemodige" indsats i et fjernt land kan resultete i, at dansk militær har overtrådt netop Torturkonventionen. Men vi er til gengæld glade for, at regeringen nu toner rent flag, for med dette initiativ - eller total mangel på sammen, for hermed er vores tolkning, at Danmark nu er tilbage til tiden omkring den latterlige "grænsebomssag".

Og hermed har vi i dag besluttet, lige som med grænsebomssagen, at vi holder os helt væk fra Danmark, indtil der kommer helt andre signaler. I mellemtiden vil vi benytte vores kompetence til at udbrede kendskabet til Danmarks fascistiske holdning omkring det internationale samarbejde og internationale humanitære konventioner, f.eks. Børnekonventionen.

Sidste var vi en hastigt voksende men ganske uorganiseret og uformel gruppe på nogle hundrede danske uden for landets grænser, der brugte ganske meget tid på disse sysler. Og resultatet lever fortsat, så der skal ikke meget til for at "tilpasse" Danmarks image til situationen.

Vi siger ikke tak for alt, men vi siger tak for denne gang.

steen Nielsen, Philip B. Johnsen, Hans Larsen, Jette M. Abildgaard, Lene Christensen, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Lyder som en rigtig fornuftig disposition af regeringen. Vi tiltræder konventionerne, og overlader selve lovgivningen til politikerne, som vi selv har valgt. Deri ligger vel at vi ikke laver lovgivning der strider imod de tiltrådte konventioner. Så jeg kan ikke se det store problem heri.

Jeg bliver så rasende. Netop børnekonventionen har optaget mig meget her i 25 året. Jeg ønsker alt det værste for socialkammeraterne og deres radikale venner. Må de forsvinde i et sort hul!

Jette M. Abildgaard, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Du mener altså at børn ikke skal have lovfæstede rettigheder som selvstændige mennesker, Michael Rand?

Jette M. Abildgaard, Lene Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I Sverige fejrede selv Alfons Åberg Barnkonventionen af 1989! Her i November 2014. I Danmark skete der intet!

Ang. om at indlemme de her konventioner i dansk ret og lov, kan man kun sige en ting: Folketinget er i dag Suverænen, Enevoldskongen. Som Folketinget erstattede i 1849...

Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Jette M. Abildgaard og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dansk militær "udsendt af Folketinget", dræber jævnligt børn og gør børn forældreløse i lande, der ingen trussel udgøre for Danmark, så det ville være uklædeligt, at underskrive Børnekonventionen fra Folketinget, hvor meget det end ville klæde Danmark.

Fra Børnekonventionen.

"De i denne konvention deltagende stater, som
finder - i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers Pagt erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden."

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffe de brudte love

og anvende skiftende sniksnak som begrundelse for,

at der er tale om lovlige afgørelser.

Så langt går regeringen dog ikke,

som man har gjort i Skatteministeriet igen og igen.

En praksis, der også som udgangspunkt er kriminel.

Gert Romme skriver: "Og nu, hvor valget nærmer sig, forsøger man altså febrilsk at tækkes de mest pøbelagtige vælgere, i et forgæves forsøg på at klamre sig til magten."

Men er det ikke mere præcist at sige, at den siddende regering forsøger at klamre sig til magten for at få den mest frygtsomme vælgerandel til at stemme på sig. Man underkender konventionerne i regis af FN og underkaster sig EU, samtidig med at man forsøger at gøre FN-mandatet til udgangspunkt for den aktivistiske udenrigspolitik. Men det har offentligheden såmænd opdaget, at den slags spinmæssige, juridiske finurligheder er at sidestille med fifleri. Og dét tant og fjas er der da heller ikke grundlag for at acceptere i den brede offentlighed. Men de traditionelt regeringsbærende partier er efterhånden kendte for at føre skræmmekampagner i vælten. Men det behøver offentligheden under ingen omstændigheder at finde sig i...

Med venlig hilsen

Dansk regering har fået den fantastiske ide at ville regere selv. Ikke at forveksle med uenighed i internationale forståelsers idealer. Godt...
Naturligvis er det tegneserieagtigt, at det lige er når emnet er umyndige persongrupper, at man slår til og prøver at få hul på det af talrige fløjtepiftere af alskens observans så velbeskrevne autonomi-underskud. Men det er da en relevant etude overordnet set. .

Danmark følger USA - igen

Det er normal amerikansk (USAsk) praksis at afvise internationale konventioner, der ikke eksplicit er til USAs egen (og jeg mener: egen) fordel. Nogle vil kalde det isolationisme; mange amerikanere kalder det demokrati. Men realiteterne er, at det bliver meget svært at opbygge en international, politisk orden baseret på universelle principper. Når amerikanske politikere taler om "en ny verdensorden" eller "verdenssamfundet", tænker de næsten uden undtagelse på en orden og et samfund, som USA er leder af. Hvis USA ikke indtager lederrollen, er det uinteressant. (Et nærliggende eksempel er klimaforhandlingerne, men der kan nævnes talrige andre; hvis USA ikke står i spidsen og sætter dagsordenen, så undlader USA i bedste fald at deltage, i værste fald modarbejder det direkte andres forsøg på at skabe en international orden.) United Kingdom opfører sig ofte på samme måde.

Så, i betragtning af, hvor meget den danske regering (uanset farve) altid læner sig op ad USA og ofte er på linie med UK, så burde det ikke undre, at den nu også afviser en direkte implementering af internationale konventioner i dansk lov.

Karsten Aaen, Philip B. Johnsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Det er atter væsentligt at konstatere at man ikke vil inkorporere retlige bestemmelser for udsatte grupper - og mennesker i al almindelighed, med henvisning til at der sker en kompetenceoverdragelse til organer, som i øvrigt er demokratisk indrettede.

Vi skal samtidig være opmærksomme på at man, altså de samme mægtige/folkevalgte, gerne overdrager kompetence på det retlige, det økonomiske, det sociale og det politiske område til et overstatsligt organ, som ikke er demokratisk indrettet, nemlig EU.

Der er ikke noget nyt i det, overhovedet - men det er blot væsentligt fortsat at konstatere. Samt kritisere, kulturligvis.

Traktater og konventioner er i reglen præget af manglende klarhed her og der i teksterne , idet kompromisser i internationale politiske forhandlinger ofte nås ved at vælge sproglige formuleringer, der tillader parterne (nær sagt) hver sin fortolkning.

Det giver derfor god mening at UNDLADE at indarbejde traktaters og konventioners "sprogbrug" i national dansk lovgivning.

Det er sikrest , at det er Folketinget, der bestemmer den danske fortolkning - domstolenes dommere er jo reelt blot uafsættelige embedsmænd uden folkeligt parlamentarisk mandat.

Ser man på traktater og konventioner, der foreligger i ligeværdige tekster på flere sprog, så kan der af og til være reelle substansforskelle i teksterne ( f eks mellem den engelske og den franske version o s v) - så det gør det umuligt at lave en "sikker" dansk oversættelse til direkte indsættelse i en dansk lovtekst.

Philip B. Johnsen

@Robert Kroll
Fortolkning gør det ikke for Danmark, Børnekonventionen er lukket land.

Brugen af krig, som aktivistisk udenrigspolitik, udført af dansk militær i lande der ikke fysisk truer Danmark, umuliggør en dansk underskrift, der giver nogen form for mening, til beskyttelse af børn og deres forældre.

Vi er dog helt enige om, fortolkning er et reelt problem, men grov misfortolkning er sjældent mulig, man skal have til hensigt, at overholde Børnekonventionen for deltagelse, det har Danmark ikke.

justitsminister Mette Frederiksen (S) siger: At gøre de 6 humanitære FN-konventioner (som Danmark har underskrevet) til danske love, indebære en risiko for forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene.

Videre: "Det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser". Og hvad mener Mette så med disse meget modsat rettede udtalelser.

For præcis som med alle andre love, er det jo netop hensigten med konventionerne, at de skal fungere helt uden skiftende politisk indflydelse. Og netop sådan har man det jo også i mange af de lande, Danmark sammenligner sig med - f.eks. Tyskland og Sverige.

Og hvis de folkevalget vil, som Mette siger, fastholde sit ansvar for overholdelsen af de internationale forpligtelser, så skal de da snarest vedtage disse konventioner, som man i forvejen har skrevet under på. For ellers har man jo netop ikke overholdt dem.

På den baggrund kan man jo spørge sig, om regeringen egentlig har kompetence til at lede landet. Og disse udtalelser tyder i hvert fald på, at netop justitsminister Mette Frederiksen har stort og akut behov for at få juridisk kompetence til at klare sine opgaver.

Danmark underskrev Børnekonventionen i 1991 men regeringen ønsker ikke at implementerer den i lovgivningen og derved kan udlændingestyrelsen blot forsætte med at praktisere deres overgreb mod børn, bl.a. at forbyde danske børn at få et familie liv i Danmark før deres mor er 24 år hvis hun ikke kommer fra et EU/EØS land, samt pengeafpresning af de samme børn (p.t. ca. kr. 51.000) når dagen oprinder og mor kan komme med hjem.
Så den indre svinehund kan forsætte med at udfolde sig i udlændingestyrelsen med justitsministeriets og regeringens velsignelse.

Nogle af disse børn vil naturligvis udvikle traumer på grund af disse overgreb som vil kræve behandling senere i deres liv.

Det hele bliver konfirmeret af den latterlige Landsdommer som er blevet indkøbt at justitsministeriet til udlændingenævnet hvor udlændingestyrelses overgreb kan påklages til.
Svarene fra dette nævn er så latterlige at man kan lige så godt sende klagen til et Cirkus.

Folketingets Ombudsmand og hans 82 embedsmænd bliver liggende i hængekøjen og holder sig hel væk fra den varme grød.

Hvis man ikke vil overholde, skal man ikke vedtage.
Der er tale om to jurisdiktioner - national og international.
National betyder mulighed for strafferetslig lovbrud.
International medfører andres surhed og moralsk kvababbelse indenlands og måske international rettergang ? Hvem ved det.
En lov kunne sige, at skiftende flertal og meninger skal overholde en accepteret konvention - uden at gentage teksten. Det andet ville være en unødvendig dobbelthed.
På den måde har Mette Fredriksen ret i de to udtalelser.
Puh ha - sikke noget juristeri !

Loven kan bøjes

Som vi har set igen og igen, så er lovgivningen - på godt og ondt - 'politisk'. Den tager bestik af det til enhver tid værende flertal og 'folkestemningen'. Det kan nemt blive meget ulækkert, især når man ser, hvor føjelige og bøjelige embedsværket i justitsministeriet og andre ministerier har udviklet sig til at være.

Men lovgivningens vilkårlighed er ikke (kun) et nutidigt fænomen. Derfor har de fleste lande indført forskellige former for 'konservative' mekanismer - sædvane, præcedens, forfatning - for at begrænse vilkårligheden. I Danmark vi f.eks. Grundloven til at varetage denne funktion. Den sætter grænser for, hvor smarte og ryggesløse politikerne kan opføre sig, når de vedtager love. Og det er med vilje gjort besværligt at ændre Grundloven (og andre forfatninger) for at hindre de opfindsomme politikere i så bare at fjerne hindringen for deres politiske vilje.

Oveni er så kommet internationale traktater og konventioner, der har akkurat den samme funktion som forfatningerne, nu blot på et trinhøjere niveau. Enkelte lande kan have politisk og ideologisk og religiøst bestemte lovgivninger, der potentielt er til fare for andre lande (bl.a. ved at skabe flygtningestrømme, men også ved at opildne til konflikter med andre lande). Efter to verdenskrige og en kold krig burde det ikke være nødvendigt at nævne yderligere eksempler.

Derfor har de fleste lande i verden indset det formålstjenlige i at vedtage konventioner, der - akkurat som forfatningerne og grundloven - er forpligtende for de enkelte lande, uanset deres tilfældigt skiftende flertal og folkestemninger. Folkeforbundet i mellemkrigstiden var et første forsøg, der ikke lykkedes, bl.a. fordi Hitler saboterede det. FN er det næste forsøg, vedtaget i kølvandet på 2. verdenskrig, bl.a. som et magtfuldt instrument for afkoloniseringen, der fulgte i årene efter. Det var ikke bekvemt for f.eks. England og Frankrig at afvikle deres kolonier, men det blev de nødt til, hvis de ville være med i 'det gode selskab' og overholde den FN-pagt, de selv havde været med til at vedtage.

Efter en periode med stadig større international integration, herunder implementering af internationale aftaler, konventioner og traktater, i dansk lovgivning, synes der nu at være en bevægelse i den modsatte retning. Mange 'stoler' ikke på de internationale fora (herunder FN og EU) og vil holde lovgivningen inden for landets grænser.

Men så er vi tilbage til de forskellige grader af vilkårlighed, der i sin tid gjorde behovet for internationalisering påtrængende. I stedet for at rette på fejl og mangler i det internationale samarbejde og den tilsvarende lovgivning, så vælger mange at genoplive nationalismen.

Slipper vi så fri af fejl, mangler og vilkårlighed? Det er justitsministeriets nyere udvikling et slående eksempel på, at vi ikke gør.

Hvis det ikke var forbundet med lovbrud og bødestraf at køre over for rødt lys, ville jeg køre over, hvis jeg fandt det formålstjenligt og uden fare for andre.
Men jeg respekterer som helhed færdselsloven og finder den nødvendig.

Philip B. Johnsen

Danmark, EU og Internationale traktater og konventioner.

Fort Europa taler sit eget sprog selv, børn forstå det, pigtråd er EU's svar på mange af tidens udfordringer, men jeg har aldrig set pigtråd som værende børnevenligt.

Loven er bøjet i pigtråd.