Læsetid: 3 min.

Regionale universiteter protesterer stadig

Utilfredshed med nedskæring i antallet af studiepladser er trods ændringer stadig stor på de regionale universiteter. Aalborg Universitet vil se konkrete beviser på, at ledigheden er meget højere blandt deres kandidater, før de retter ind, forklarer bestyrelsesformand
17. november 2014

Både på Syddansk og Aalborg Universitet (AAU) er der stadig stor utilfredshed med ministeriets nedskæringer på antallet af studiepladser, selv om universitetsrektorerne i begyndelsen af november nåede frem til et kompromis. På AAU har de derfor lavet deres egen dimensioneringsplan, hvor de skærer halvt så mange uddannelsespladser væk, som ministeriet ønsker, forklarer bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn: »Når ministeriet siger, at de vil skære ned på grund af ledighed, så føles det som en form for provokation, når vi ikke kan få bekræftet, at ledigheden rent faktisk er så stor. Samtidig er vi et af de universiteter, der har været mest politisk lydhør over for at optage flere studerende også fra professionshøjskolerne, og det får vi nu på hatten for.«

AAU skal skære knap 550 studiepladser væk eller knap 23 pct., og det giver ifølge Lars Bonderup Bjørn ingen mening, når universitetet kun rummer 12 pct. af de universitetsstuderende.

»Vores udgangspunkt er stadig, at modellen ikke er meningsfuld. Vi har ikke noget problem med at skære mere ned, hvis ministeren kan påvise, at vi har højere ledighed end andre,« siger Lars Bonderup Bjørn, der gerne vil se beviser for, at AAU’s kandidater har dobbelt så høj dimmitendledighed som andre. Et andet eksempel på den manglende logik i ministeriets beregninger er, at AAU i gruppen af øvrige naturvidenskabelige uddannelser skal skære 139 pladser, selv om de kun optog 39 studerende sidste år. »Der er noget galt med den her model. Dimensionering er ikke raketvidenskab. Det er tal, der kan trækkes fra Danmarks Statistik, men fordi ministeriet lægger det ind i en kompliceret model, så ryger meningen med det. Hvis man tog de uddannelser, der havde højst ledighed og skar ned, så var det konsekvent.«

Rammer mønsterbrydere

Også på Syddansk Universitet ulmer utilfredsheden, fordi de også bliver forholdsmæssigt hårdere ramt end universiteterne i Aarhus og København. Prorektor Bjarne Graabech Sørensen forklarer, at SDU skal skære godt 17 pct. af deres bachelorer væk.

»Det er en forkert måde at gøre tingene op på. Hvorfor ser man ikke på, hvad der er behov for fremadrettet i stedet for at se tilbage på historiske tal? Det fører til dybe uhensigtsmæssigheder og tager ingen hensyn til, at over 80 pct. af dem, vi uddanner, kommer fra ikke-akademiske hjem,« siger Bjarne Graabech Sørensen.

Det samme gælder AAU, der også på politikernes opfordring har øget optaget på f.eks. de naturvidenskabelige uddannelser kraftigt de seneste fem år. En anden faldgrube er, at dimensioneringsplanen måler ledigheden frem til 2011, som er de år hvor finanskrisen raser, påpeger Lars Bonderup Bjørn:

»Vores kandidater får i langt højere grad job i det private, som er meget mere fluktuerende i nedgangstider. På den måde rammer modellen dem, der er dygtige til at uddanne til det private erhvervsliv.«

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at høj ledighed er et lige så stort problem i Aalborg som i København, derfor er det de samme kriterier, der gælder for alle uddannelser: »Når Aalborg og Syddansk eksempelvis rammes lidt mere end nogle af de andre universiteter, skyldes det, at de uddannelser, hvor de studerende er mere arbejdsløse op til to år efter endt uddannelse, er steget og fylder mere i det samlede optag end på andre universiteter,« siger hun og erkender, at der kan være uhensigtsmæssigheder på enkelte uddannelser, som der kan tages hensyn til under forhandlingerne med de forskellige universiteter, som begynder i denne uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er rent "Kammerat Napoleon" når minister SCN påstår at "samme kriterier" gælder alle steder i landet. De tal der i første omgang blev meldt ud fro dimensionering af AAUs kandidatuddannelser var en halvering af et i forvejen lille optag (et konkret eksempel er gruppen erhvervssprog som fik besked på at skære fra 26 til 13 fordelt over tre sprog). Sammenlignelige uddannelse andre steder i landet er på trods af optag der kan være fire eller fem gange så store, blevet bedt om "kun" at dimensionere med op til 30 %. Det er dét AAUs bestyrelsesformand reagerer på her. Ministerens svar kan kun være et udtryk for enten manglende viden eller manglende interesse i at sætte sig ordenligt ind i ting, før hun taler, endsige handler. Begge dele burde foranledige en "kammeratlig" samtale hos statsminister og/eller partiformand.