’Det er så givende, når noget lykkes’

Mens klimaforskerne maler nye skræmmende scenarier for planeten, tager elever på to københavnske nabogymnasier fat på omstillingen der, hvor de står
Johan Aagaard Hagemann, 
 Rebecca Mielonen Rothenborg, Albert Faureholm Laursen og Rose Marie Tom-Petersen er gået i gang med en grøn omstilling af deres gymnasier. De tør ikke vente på, at politikerne gør noget ved klimaproblemerne.

Johan Aagaard Hagemann,
Rebecca Mielonen Rothenborg, Albert Faureholm Laursen og Rose Marie Tom-Petersen er gået i gang med en grøn omstilling af deres gymnasier. De tør ikke vente på, at politikerne gør noget ved klimaproblemerne.

Tor Birk Trads
5. november 2014

Der er et trådhegn og en gitterlåge imellem dem. Så de har ikke talt meget sammen. Ikke vidst, hvad hinanden gik og lavede. Men nu gør de.

Københavns Åbne Gymnasium ligger på Sjælør Boulevard 133, Sankt Annæ Gymnasium på Sjælør Boulevard 135. Begge steder har elever kastet sig over at skabe en grøn omstilling af skolen. På Sankt Annæ på elevernes eget initiativ, på Københavns Åbne Gymnasium med engagerede lærere som igangsættere.

Miljøgruppen på det ene gymnasium og klimaudvalget på det andet er to af mange eksempler på gymnasieunge, der ikke lader sig tynge til jorden af budskaberne om truende klimakatastrofer. Unge som ikke vender ryggen til omverdenen under presset fra den ’lydighedskultur’, som får mange til at »internalisere kravene om omstillingsparathed« og konkurrere med sig selv og hinanden om at præstere, som den norske professor i filosofi Arne Johan Vetlesen udtrykte det her i avisen i fredags.

På Sankt Annæ Gymnasium var det 3. g’eren Johan Aagaard Hagemann, der i januar tænkte, at det ikke går at være sig selv nok, og at noget måtte ske.

»Jeg var nok mere frustreret end bekymret,« fortæller han.

»Frustreret over, at så mange mennesker med indflydelse i samfundet ikke kan forstå, at ting ikke kan vokse uendeligt i et miljø, der er begrænset. Det virker som en helt logisk erkendelse, men alligevel går det ind ad det ene øre og ud af det andet. Det er meget frustrerende og giver én lyst til at sige: Hvad laver I dog?«

Det grønne klasseværelse

Johan sidder med gymnasiekammeraten fra Sankt Annæ, Rose Marie Tom-Petersen, og snakker grøn omstilling med to elever fra klimaudvalget på Københavns Åbne Gymnasium (KG), Rebecca Mielonen Rothenborg og Albert Faureholm Laursen. Bragt sammen af Information for at dele tanker, ideer og erfaringer hen over trådhegnet

»Det, der motiverer mig, er det med at få noget til at lykkes. Vi har prøvet at gøre det meget konkret og praktisk,« siger Johan.

For Rebecca er klimatruslen i 2014, hvad atomtruslen var for forældregenerationen i 1980’erne.

»Det er på en eller andet måde problemet. Og jeg tænker, at man ikke kan vente på, at indsatsen starter fra toppen. Man må starte, hvor man er.«

»Som Johan siger, så er det så givende, når noget lykkes Og det er sjovt at være flere sammen om et projekt og mærke, at der er noget, vi bare vil sammen,« siger Rebecca.

Hun er 3. g’er på KG, hvor initiativet til grøn omstilling kom fra en ildsjæl blandt lærerne, Mads Strarup, der underviser i filosofi og samfundsfag, men nu ruller det bredt på gymnasiet.

Således også længst oppe, hvor en tagterrasse, der engang var rektors privilegium, nu er omdannet til grønt klasseværelse under åben himmel.

»Vi i klimaudvalget har været med til at starte det ved at plante planter deroppe. Nu er det meningen, at undervisningen der skal orienteres mod bæredygtighed,« fortæller Rebecca.

Fra det grønne klasseværelse kan man se ned på et andet tag med helt grønt plantedække, der kan opsuge regnvand og CO2 og isolere mod kulde og varme.

»Og på et tredje tag er der lige installeret 100 solcellepaneler,« tilføjer Albert.

Han og tre kammerater har til KG’s facebookside produceret en nyhedsvideo, hvor Albert interviewer en solcelleekspert og gymnasiets rektor om dette grønne initiativ, der er kommet til verden på et ønske fra klimagruppe og elever. Ifølge rektor vil solcellerne have betalt sig hjem på ca. otte år. I gymnasiets lounge vil en skærm løbende fortælle om egenproduktionen af grøn strøm, efter planen tilstrækkelig til at dække skolens forbrug.

»Når det gælder solcellerne, har vi foreløbig været mere heldige end jer på Sankt Annæ,« siger Albert.

Hvor KG er en selvejende institution, der kan ud- og ombygge, som man vil og har råd, er Sankt Annæ et kommunalt gymnasium – vist nok det eneste i landet – og det handler derfor om kommunens penge og beslutninger, hvis der skal ske større ændringer. Skoleledelsen har tidligere bedt om lov til at opsætte solpaneler på et stort tag, men kommunen sagde på det tidspunkt nej af økonomiske og byggetekniske grunde.

Prisfald på solceller og nye, lettere anlæg gør, at klimaudvalget og ledelsen nu igen øjner håb.

Uanset hvordan det går, vil man opsætte et mindre antal solceller på taget af et nyt ’naturvidenskabens hus’, som Sankt Annæ indvier i denne uge, og som på taget også skal have en beplantet flade ved siden af en blank flade, så elever bl.a. kan måle det grønnes evne til at holde på regnvand.

Omverdensansvaret

På gymnasiet har man været i gang med energibesparende foranstaltninger i en årrække, drevet af Københavns kommunes grønne dagsorden og skolens ledelse. Der er skiftet lyskilder, installeret lyssensorer, lavet bedre ventilation m.m. Nu har eleverne blandet sig, sat fart på nedefra og dermed skabt en forankring, som lærerne sætter pris på. En vilje blandt elever til et omverdensansvar, som rækker ud over egen næsetip, og som også på andre områder er blevet tydeligt det sidste par år, som en af lærerne udtrykker det.

»Jeg surfede på Facebook og stødte på en veninde, der har lavet en miljøgruppe på Rysensteen Gymnasium,« fortæller Johan.

»Det lød spændende, og derfor tog jeg de samme initiativer, som hun havde taget. Plastrede bl.a. toiletdørene til med artikler og plakater. Det førte til en kerne på syv-otte stykker i en ny miljøgruppe, og på vores første møde vedtog vi at arbejde for tre ting: omlægning og reduktion af energiforbruget, optimering af ressourceforbruget og information til eleverne om bæredygtig omstilling.«

Johan, Rose Marie og de andre i miljøgruppen tog kontakt til EnergiTjenesten og fik en energivejleder til at gennemgå skolen og pege på en række nye muligheder for besparelser. Dem søger man nu at realisere.

»Vi har en pedel, som virkelig er god til at sætte ting i gang. Vi vil gerne have sådan nogle perlatorer på vandhanerne, som blander luft i vandet og sparer en masse. Dem har han allerede bestilt. Vi har også fået en duplex-printer, så man kan skrive ud på begge sider af papiret,« beretter Rose Marie.

Selv har hun mest fokus på Sankt Annæs kantine.

»Der er ret mange vegetarer på gymnasiet, så vi forsøger at få kantinen til at lave en vegetarordning. Den er nu på vej.«

Sværere er det ifølge Rose Marie at få kantinen til at indse sparepotentialet i at sætte låger i de åbne køleskabe, hvor maden stilles frem.

Sustainland

Den grønne omstilling udgøres af mange små skridt. Også på KG.

»Vi har sat pantspande op til brugte dåser og flasker plus papirkasser til brugt papir. Vi har sat plakater op i printerrummet med opfordring til at printe på begge sider. Og vi har fået opsat vandhaner med sensorer, så man ikke skal skrue på dem. Det er nogle meget praktiske ting,« fortæller Rebecca.

Det helt store projekt på KG er lige nu Sustainland, en bæredygtighedsfestival, der løber af stablen den 17. november, varer en uge og foruden fagfolks besøg omfatter 16 workshops, hvor elever skal »involveres aktivt og medskabende i løsningsprocessen«, som det hedder. Det er workshops om lokal fødevareproduktion, bæredygtig poetry slam, begrænsning af madspild, udvikling af en affalds-app m.m.

Hver morgen under festivalen samles eleverne og får en videorapport om løsninger ude i den store verden bragt hjem af fem hold ’korrespondenter’ – elever, der op til festivalugen er udsendt til Kenya, Kairo, New York, London samt Danmarks vedvarende energi-ø, Samsø, for at afsøge lokale bæredygtighedsstrategier.

Rebecca skal næste uge af sted til Kairo, mens Albert tager til Kenya for bl.a. at se på affaldsgenbrug i Nairobis store slumby Kibera.

»For mig giver det her så god mening. I stedet for at diskutere, om der er et problem med klimaet, ser vi konkret på, hvordan man f.eks. kan skabe nogle kredsløb. Vi har på forhånd fået kontakter i Kenya, og der er virkelig mange fede projekter. Mange landsbyer lever jo bæredygtigt uden at tænke over det – måske kan vi lære af dem,« siger Albert.

Faktisk svært

Det er ikke alle elever på de to gymnasier, der er klima- og miljøaktivister. Så langtfra. Det er faktisk svært at få kammeraterne til at huske at bruge pantspandene og papirkasserne på KG, fortæller Albert og Rebecca.

»Der er mange, der er ligeglade og ikke benytter de ting, vi prøver at introducere. Der er også nogle, der synes, at klimaudvalget er et taberudvalg. Det er ret frustrerende,« siger Rebecca.

»Folk laver også jokes med det, når jeg siger, at de skal huske at slukke lyset. Det er fint nok, men det siger noget om deres indstilling,« tilføjer Albert.

»På Sankt Annæ er der nogle, der siger: ’Hvad hjælper det i den store sammenhæng, at I har lavet en miljøgruppe?’ Men sådan tænker jeg ikke. Det er jo ikke enten eller. Ikke sådan, at man enten må handle på det helt nære, lokale plan eller arbejde med en større systemkritik,« mener Johan.

Rose Marie ser et blandet billede.

»Ret mange er bevidste om, at der er et problem, og at man skal gøre noget ved det. De vælger måske en anden måde end lige at være med i en miljøgruppe. Så er der også nogle aktive modstandere. ’Det kan godt være, der er et klimaproblem, men vi skal også skabe vækst og arbejdspladser,’ siger de – ligesom politikerne. Men der er ikke så mange, der slet ikke tænker over det. Det er kommet ind under huden på folk,« mener hun.

Johan nævner, at miljøgruppen har rigtig mange likes på Facebook.

»Det er rigtig fedt. Men det er lidt anderledes, når vi skal til at lave noget konkret,« siger han.

»På KG er der også flere, der kommer til vores møder nu. Det er, når vi skal til at lave noget, at engagementet falder. Alle folk har så travlt, orker ikke rigtig,« siger Rebecca.

Omverdensansvaret kontra presset for at præstere, leve op til omgivelsernes forventninger, være succesfulde. For mange en modsætning. For de unge i de to grønne gymnasieudvalg er det, som om det hænger sammen.

»Det giver sådan en fed følelse, når noget af det, man foreslår på skolen, bliver til virkelighed. Det er en succesoplevelse,« siger Johan.

I går mødtes han og de andre fra Sankt Annæs miljøgruppe igen med Rebecca, Albert og andre fra KG’s klimaudvalg for at snakke videre om fælles ideer. Og i morgen kommer nogle fra gruppen UngEnergi for at fortælle, hvordan man laver bæredygtig fredagsbar.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Grønne gymnasier

Både gruppen UngEnergi under organisationen Vedvarende Energi, Klimaambassaden under den grønne tænketank Concito samt Friluftsrådet tager ud og vejleder elever, der på gymnasier vil sætte gang i den grønne omstilling.

De rapporterer om mange initiativer med grønne udvalg, energitjek, solceller, tøjbytteevents m.m. Og blandt de aktive gymnasier nævnes Egå Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Ikast-Brande Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Esbjerg Gymnasium, Christianshavns Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Viborg Katedralskole Odense Katedralskole, Alssundgymnasiet, Odder Gymnasium, Skive Gymnasium, Gymnasiet HTX Skjern samt Sankt Annæ Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium.

DR Gymnasium har en særlig hjemmeside om grøn omstilling.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Andreas Stac

Lavpraktiske problemer som løses med solceller og print på begge sider har i mit synspunkt intet med klima at gøre.
Det er måske plejende for samvittigheden, image, og på sigt økonomien, men det er nok også alt det er godt for. At sætte solceller op på sit eget gymnasium er jo lidt som at feje for egen dør.
At både det smalle og store perspektiv er vigtigt kan man jo diskutere, men hvis de mennesker virkelig føler at de vil bruge deres tid på fremtidens klima skal man i gang med en større grydeske.

Det er jo nok så fint at spare lidt på lyset, men det er jo godt det samme når USA, Rusland og Kina brænder fossile brændstoffer af til højre og venstre.
Hvis vores lille land skal have noget at sige i dette globale problem er det gennem viden. Fysikeres forudsigelser af temperatur forandringer, isen på polerne, strømningerne i vandet. Ingeniører der kan skabe billige måder at fremstille vedvarende energi på, så det kan blive fordelagtigt selv for fattige lande, og min personlige favorit: forskning i atomkraftværker. På sin vis er det største problem politisk, men det kan ikke løses af politik det hele, f.eks vil der gå lang tid før u lande vil begynde at tænke på bæredygtighed.

Et ærgerligt perspektiv er, at i politik bliver problemer kun løst når det er for sent. Jeg tror vi skal accepterer at der kommer klimaforandringer, så handler det måske mere om hvordan verden ser ud når olien i undergrunden er brændt af, og hvad Danmark kan gøre for at imødegå disse potentielle katastrofer.

Jeg føler at bæredygtig poetry slam, grupper på facebook og miljø udvalg er noget folk gør for at få det godt med dem selv, uden egenlig at løse nogle problemer overhovedet. Det er som oftest mennesker som ikke har sat sig ind i data omkring problemerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Hansen

Det, man gør på KG, er utrolig vigtigt og meget prisværdigt. Der er for mange, der entet fortrænger miljøproblemerne eller også har givet op og lader bolden gå videre til næste generation. På KG har man sat en proces igang, der skaber det fornødne focus for at kunne tage stilling. Uanset hvad man mener om grøn omstilling, skal man da mene det på et oplyst grundlag. Det er en lettelse at læse, at græsrodsbevægelsen ikke er helt død, og at der stadig findes unge, der tror på, at udvikling og fornyelse opstår med deres egen generation og ikke fra forstokkede og velkonsoliderede borgere, hvis interesser mestendels er af kapitalistisk karakter.
Der er mange skoler til at følge eksemplet, og det ville være oplagt, at få etableret et videns/erfarings "rum", der kan køre som en rød tråd fra folkeskolen til universiteterne. Der er mange forskelligartede tiltag, projekter kan bygges op over, og bruges som tværfaglig undervisning.
Ret beset er der penge at tjene på den grønne bølge, hvis vi ser at komme ud af starthullerne og indtænker hvilke behov fremtidens voksende økonomier vil få. Derfor kan det betale sig at se grøn omstilling i Danmark, som "reklamesøjle" for knowhow.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Louise Rasmussen

Hvor er det et par demotiverende og destruktive kommentarer, I kommer med, Lennart og Andreas. Jeg synes det er et sundhedstegn, at disse unge mennesker reagerer på den politiske handlingslammelse med handlekraft og engagement, frem for med resignation og kynisme. En stor del af løsningen på klimaudfordringen er i øvrigt også, at man lægger sit eget forbrug om, frem for at deponere alt ansvar hos politikere og deres evne til at indgå globale klimaaftaler. Det er ganske rigtigt, at det ikke batter i det lange løb, hvis ikke der sker noget ift. forpligtende, globale mål for kraftig CO2-reduktion. Men det giver mig håb for fremtiden, at disse unge mennesker føler politisk empowerment og mobiliserer sig, i stedet for at sætte sig med hænderne i skødet og vente på at andre tager ansvar og styring. Deres indsats kan, uanset hvordan man beskuer det, kun være et positivt tiltag. Hvilket bringer mig frem til et sidste godt råd til jer to, som I måske kan drage nytte af i fremtiden: hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være at sige noget. Hvis I elever fra gymnasierne læser det her: Godt gået! Gid der var flere af jer, og gid jeres fine indsats må brede sig som ringe i vandet!

Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Louise Rasmussen
Beklager at måtte tage glæden fra dig. Det går virkelig ikke.
Men vi løser ikke verdens klimaproblemer ved at den enkelte bruger lidt mindre sølvpapir og spiser soja i stedet for kød. Der skal nogle andre politiske beslutninger til på et langt højere niveau. Derfor er elevernes handlinger symbolske - ligesom ulandskalenderen.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Så er lyseslukkerne med det samme på banen. Det er jo et rigtig godt tegn, og viser at de unge på de to gymnasier faktisk har fat i noget.

Forandringen skal, og vil, ske nedenfra, ikke oppefra. Dem der sidder i toppen skal tvinges til at være med af en folkelig bevægelse. Sådan har det altid været med store forændringer, lige bortset måske fra den sene liberalistiske (ikke liberale) konterrevolution. Den var jo toppens oprør men blev indledt af to toppolitikere, Reagan og Thatcher.

Og mens revolutioner der kommer nedenfra har det at gør livet for almindelige mennesker bedre, så er det lige omvendt med revolutionen der kom oppefra.

Med henvisning til Kina og Rusland, vil jeg bare sige at de herrer ikke ved en sk... om det, da vi kun får anti propaganda at høre om disse to lande. Kan sådan set ikke udtale mig om Rusland, men Kineserne har for længst indledt den store omstilling og er, ligesom med meget andet, milevidt foran os. Det kommer naturligvis til at gå værst udover vores konkurrenceevne...

Mht. Rusland så ville det med al sandsynligvis hjælpe hvis USA og EU lod være med deres ihærdige forsøg på at destabilisere landet med al kraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Lennart, du har helt ret at vi ikke løser klimaproblemet ved at nogle enkelte opfører sig klima-korrekt.
Men vi løser det når ALLE gør det. Og "ALLE" starter med nogle enkelte. De idealistiske unger er jo langt fra alene, og hvis du nu også lod være med at spise hver anden burger, slukke lyset bag dig og cyklede i stedet for at bruge bilen, ville du ikke bare føle dig raskere og leve billigere og længere, men der ville også være en mindre mod at nå målet "ALLE"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Jeg elsker forresten denne her: Ingeniører der kan skabe billige måder at fremstille vedvarende energi på, så det kan blive fordelagtigt selv for fattige lande....

Kære ven, ingeniører HAR for længst fundet måder at fremstille vedvarende energi billigt, ja endda gratis, når anlægget først er installeret! Det eneste der mangler er at vi erkender konsekvenserne og tvinger vores politikere til endnu mere handling, bla. a. at denne viden skal deles med de fattige lande, noget de fattige lande længe har krævet i FN klimakonferencerne.
Kina har krævet vidensdeling dengang det stadig var et fattigt land, men er i mellemtiden for længst løbet med føringen når det gælder viden, innovation og forskning på området, også hvor det gælder politisk handling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johan Aagaard Hagemann

Lennart Kampmann, Andreas Stac;
I har selvfølgelig fuldstændig ret i, at klimaproblemerne ikke bliver løst med de mindre miljøinitiativer på lokal plan. Der skal politisk beslutningstagen til. Men, som det bliver nævnt i artiklen, behøver det ikke være et enten- eller spørgsmål. At have en systemkritisk tilgang til klimaspørgsmålet udelukker ikke handlen for at gøre lokalmiljøet mere bæredygtigt. Tværtimod. Ved at handle på lokalt plan kan du være med til at ændre folks bevidsthed. Måden vi tænker på. Måske kan vi sågar på lang sigt være med ændre det gældende paradigme om klimaforandringer, og således lægge større pres på de inaktive politikere. Et af målene for Sankt Annæs miljø er netop at oplyse eleverne om en grøn omstilling. Derfor hænger artikler og plakater op på toiletdøre, og derfor havde vi sidste mandag Jørgen Steen Nielsen ude at holde foredrag.

Måske den lokale indsats kan virke som en sovepude for enkelte, på samme måde som nogle folk får et tilfredshedfølelse og gør op med et skjult samvittighedsnag, når de handler økologisk. Det kan virke problematisk, eftersom forbrugerne ikke kan redde klimaet gennem økologien. Sovepuden eksisterer dog langt fra hos alle. For mig på mit gymnasium, lever systemkritikken parallelt med ønsket om et mere bæredygtigt Sankt Annæ. Men blot fordi jeg render rundt med kritiske tanker om vækstøkonomien, er der ingen grund til ikke at forsøge at nedsætte skolens energiforbrug og genanvende ressourcer. Ligesom jeg heller ikke lader være med handle økologisk, blot fordi det ikke batter noget i den lange ende.

Under alle omstændigheder kan jeg love jer, at jeg ikke er ved at falde i søvn, blot fordi jeg har startet en miljøgruppe på mit gymnasium.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Artiklen udstiller selv dobbeltmoralen, idet elever skal til Kenya for at lære om tingene. Netop transport er en helt stor kilde til co2 udslip. Hvad med at lære alle elever at køre på cykel til skole i stedet for?
Jeg fremstår måske kynisk, fordi jeg tvivler på at de unge er villige til at give afkald på den materielle velstand for at hjælpe andre.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

Kære Lennart; Rom blev ikke bygget på en dag.
Jeg læste en artikel for et stykke tid siden om en tidligere leder af en nynazistisk gruppe i USA.
Heri fortalte den unge gut, der turnerede rund på foredrag, om sit liv og levned.
Han hadede selvsagt farvede og etniske grupper i landet, ligesom han selv aldrig havde fået noget kærlighed.
Men han glemte aldrig den sorte kvinde, der betjente ham på McDonalds. Hun spurgte altid til hvordan han havde det og så på ham. Også efter at han havde fået tatoveret nazitegn på hånden.
I sine foredrag understreger han, at det var mennesker som hende, der såede et frø, der siden gjorde, at han kunne gøre op med hadet til andre mennesker.
Det skal ikke undervurderes, hvor vigtigt det er at så et frø. Det kan for nogle ligge i mange år og så under de rette betingelser spire frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Ja det med Kenya er morsomt. Men det er jo de velmenendes Achilleshæl, at de gerne vil flyve langt væk og se på de fattige. Og det gælder både de velmenende i gymnasiealderen, og pensionisterne.
Uanset hvad, så bliver det kul og kulbrinte, der ligger i jorden jo brændt af, og så må vi se hvad der så sker.
Den eneste vej uden om det er jo højteknologisk, og det går jo ikke i disse religiøse tider.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

@Lennart. Det dér med nynazisten var ikke møntet på dig. Kun det med Rom.
Jeg ville da aldrig antyde, at du var i nærheden af det. Pointen var at man planter et frø. Er det så svært at forstå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Theis Petersen

At starte en grøn omstilling, så meget det nu kan lade sig gøre, på en uddannelsesinstitution er et fantastisk initiativ. Det kommer til at have effekt på de næste mange årgange. Det er potentielt tusindvis af unge mennesker der kan se effekten af en solcelle eksempelvis. At få bæredygtigheds-tankegangen tæt ind på livet er en vigtig faktor; den kan modvirke et fremmedgørelseselement og muligvis skabe nye initiativer ud over gymnasiets vægge i fremtiden. Den med frøet passer godt ind her syntes jeg.

Og til Andreas der mener vi skal leve af viden; du har ret. Viden kommer højst sandsynligt til at være en hjørnesten i dansk økonomi i fremtiden, nu vi har valgt at udfase nærmest alle andre indtægtskilder (måske på nær enzymer, broer og grisebasser). Den viden skal bare bygges op på praktisk virkelighed ellers kommer den ikke til at være en tøddel værd. Derfor er initiativer som dette lutter gode nyheder, også selvom det ikke løser hele problemet på en gang.

Og jeg glæder mig til at tage ud og lære eleverne lidt om borgerinddragelse om et par uger!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Myrthu-Nielsen

Der mangler, som jeg ser det, en kobling til begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der jo stammer fra Agenda 21-deklarationen fra 1992 (kap 36). Dvs. der mangler en politisk opbakning til at vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling. Det har vi som land endda forpligtet os til i flere internationale FN sammenhænge. Samtidig med at denne artikel blev skrevet, var 1100 fra 150 lande, herunder 76 undervisningsministre samlet i Japan, for at markere slutningen på FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det var ved UNESCO World Conference on Education for Sustainable Development – 10.-12. november 2014 i Aichi-Nagoya, Japan
og The 9th Global RCE Conference – 4.-7. november 2014 i Okayama, Japan.
For at sætte det på den danske dagorden, endnu engang - og forhåbentlig med handling til følge, så vil der meget snart være en Invitation ude til den nationale dansk konference for at markere afslutningen af FN-tiåret (2005-2014) for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), med præsentation af det nye Global Action Programme (GAP) on Education for Sustainable Development (ESD). Konferencen bliver fredag d. 23. januar 2015 i Fællessalen på Chritiansborg og efterfølgende i Dome of Visions. Vender tilbage.
Mvh. Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net og 92-gruppen - på FB: https://www.facebook.com/pages/ØKO-NET-ECO-NETDK/144487175645018?fref=ts
eller www.eco-net.dk

Kort om UBU: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) er en del af den internationale Agenda 21-dagsorden, og via uddannelser skal vi som samfund lære grøn og bæredygtig omstilling!

anbefalede denne kommentar