Læsetid: 8 min.

’Det er så givende, når noget lykkes’

Mens klimaforskerne maler nye skræmmende scenarier for planeten, tager elever på to københavnske nabogymnasier fat på omstillingen der, hvor de står
Johan Aagaard Hagemann, 
 Rebecca Mielonen Rothenborg, Albert Faureholm Laursen og Rose Marie Tom-Petersen er gået i gang med en grøn omstilling af deres gymnasier. De tør ikke vente på, at politikerne gør noget ved klimaproblemerne.

Tor Birk Trads

5. november 2014

Der er et trådhegn og en gitterlåge imellem dem. Så de har ikke talt meget sammen. Ikke vidst, hvad hinanden gik og lavede. Men nu gør de.

Københavns Åbne Gymnasium ligger på Sjælør Boulevard 133, Sankt Annæ Gymnasium på Sjælør Boulevard 135. Begge steder har elever kastet sig over at skabe en grøn omstilling af skolen. På Sankt Annæ på elevernes eget initiativ, på Københavns Åbne Gymnasium med engagerede lærere som igangsættere.

Miljøgruppen på det ene gymnasium og klimaudvalget på det andet er to af mange eksempler på gymnasieunge, der ikke lader sig tynge til jorden af budskaberne om truende klimakatastrofer. Unge som ikke vender ryggen til omverdenen under presset fra den ’lydighedskultur’, som får mange til at »internalisere kravene om omstillingsparathed« og konkurrere med sig selv og hinanden om at præstere, som den norske professor i filosofi Arne Johan Vetlesen udtrykte det her i avisen i fredags.

På Sankt Annæ Gymnasium var det 3. g’eren Johan Aagaard Hagemann, der i januar tænkte, at det ikke går at være sig selv nok, og at noget måtte ske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bodil Blem Bidstrup
  • morten Hansen
  • curt jensen
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Christensen
  • Torsten Jacobsen
Bodil Blem Bidstrup, morten Hansen, curt jensen, Ejvind Larsen, Henrik Christensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Stachowski

Lavpraktiske problemer som løses med solceller og print på begge sider har i mit synspunkt intet med klima at gøre.
Det er måske plejende for samvittigheden, image, og på sigt økonomien, men det er nok også alt det er godt for. At sætte solceller op på sit eget gymnasium er jo lidt som at feje for egen dør.
At både det smalle og store perspektiv er vigtigt kan man jo diskutere, men hvis de mennesker virkelig føler at de vil bruge deres tid på fremtidens klima skal man i gang med en større grydeske.

Det er jo nok så fint at spare lidt på lyset, men det er jo godt det samme når USA, Rusland og Kina brænder fossile brændstoffer af til højre og venstre.
Hvis vores lille land skal have noget at sige i dette globale problem er det gennem viden. Fysikeres forudsigelser af temperatur forandringer, isen på polerne, strømningerne i vandet. Ingeniører der kan skabe billige måder at fremstille vedvarende energi på, så det kan blive fordelagtigt selv for fattige lande, og min personlige favorit: forskning i atomkraftværker. På sin vis er det største problem politisk, men det kan ikke løses af politik det hele, f.eks vil der gå lang tid før u lande vil begynde at tænke på bæredygtighed.

Et ærgerligt perspektiv er, at i politik bliver problemer kun løst når det er for sent. Jeg tror vi skal accepterer at der kommer klimaforandringer, så handler det måske mere om hvordan verden ser ud når olien i undergrunden er brændt af, og hvad Danmark kan gøre for at imødegå disse potentielle katastrofer.

Jeg føler at bæredygtig poetry slam, grupper på facebook og miljø udvalg er noget folk gør for at få det godt med dem selv, uden egenlig at løse nogle problemer overhovedet. Det er som oftest mennesker som ikke har sat sig ind i data omkring problemerne.

Lennart Kampmann

Indsatsen svarer til at købe en ulandskalender.

Der skabes en følelse af handling, men den reelle effekt er tæt på nul.

Med venlig hilsen
Lennnart

Det, man gør på KG, er utrolig vigtigt og meget prisværdigt. Der er for mange, der entet fortrænger miljøproblemerne eller også har givet op og lader bolden gå videre til næste generation. På KG har man sat en proces igang, der skaber det fornødne focus for at kunne tage stilling. Uanset hvad man mener om grøn omstilling, skal man da mene det på et oplyst grundlag. Det er en lettelse at læse, at græsrodsbevægelsen ikke er helt død, og at der stadig findes unge, der tror på, at udvikling og fornyelse opstår med deres egen generation og ikke fra forstokkede og velkonsoliderede borgere, hvis interesser mestendels er af kapitalistisk karakter.
Der er mange skoler til at følge eksemplet, og det ville være oplagt, at få etableret et videns/erfarings "rum", der kan køre som en rød tråd fra folkeskolen til universiteterne. Der er mange forskelligartede tiltag, projekter kan bygges op over, og bruges som tværfaglig undervisning.
Ret beset er der penge at tjene på den grønne bølge, hvis vi ser at komme ud af starthullerne og indtænker hvilke behov fremtidens voksende økonomier vil få. Derfor kan det betale sig at se grøn omstilling i Danmark, som "reklamesøjle" for knowhow.

ellen nielsen, morten Hansen og Louise Rasmussen anbefalede denne kommentar
Louise Rasmussen

Hvor er det et par demotiverende og destruktive kommentarer, I kommer med, Lennart og Andreas. Jeg synes det er et sundhedstegn, at disse unge mennesker reagerer på den politiske handlingslammelse med handlekraft og engagement, frem for med resignation og kynisme. En stor del af løsningen på klimaudfordringen er i øvrigt også, at man lægger sit eget forbrug om, frem for at deponere alt ansvar hos politikere og deres evne til at indgå globale klimaaftaler. Det er ganske rigtigt, at det ikke batter i det lange løb, hvis ikke der sker noget ift. forpligtende, globale mål for kraftig CO2-reduktion. Men det giver mig håb for fremtiden, at disse unge mennesker føler politisk empowerment og mobiliserer sig, i stedet for at sætte sig med hænderne i skødet og vente på at andre tager ansvar og styring. Deres indsats kan, uanset hvordan man beskuer det, kun være et positivt tiltag. Hvilket bringer mig frem til et sidste godt råd til jer to, som I måske kan drage nytte af i fremtiden: hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være at sige noget. Hvis I elever fra gymnasierne læser det her: Godt gået! Gid der var flere af jer, og gid jeres fine indsats må brede sig som ringe i vandet!

Ulla Westlund Sørensen, Daniella Stål, ellen nielsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Louise Rasmussen
Beklager at måtte tage glæden fra dig. Det går virkelig ikke.
Men vi løser ikke verdens klimaproblemer ved at den enkelte bruger lidt mindre sølvpapir og spiser soja i stedet for kød. Der skal nogle andre politiske beslutninger til på et langt højere niveau. Derfor er elevernes handlinger symbolske - ligesom ulandskalenderen.

Med venlig hilsen
Lennart

Så er lyseslukkerne med det samme på banen. Det er jo et rigtig godt tegn, og viser at de unge på de to gymnasier faktisk har fat i noget.

Forandringen skal, og vil, ske nedenfra, ikke oppefra. Dem der sidder i toppen skal tvinges til at være med af en folkelig bevægelse. Sådan har det altid været med store forændringer, lige bortset måske fra den sene liberalistiske (ikke liberale) konterrevolution. Den var jo toppens oprør men blev indledt af to toppolitikere, Reagan og Thatcher.

Og mens revolutioner der kommer nedenfra har det at gør livet for almindelige mennesker bedre, så er det lige omvendt med revolutionen der kom oppefra.

Med henvisning til Kina og Rusland, vil jeg bare sige at de herrer ikke ved en sk... om det, da vi kun får anti propaganda at høre om disse to lande. Kan sådan set ikke udtale mig om Rusland, men Kineserne har for længst indledt den store omstilling og er, ligesom med meget andet, milevidt foran os. Det kommer naturligvis til at gå værst udover vores konkurrenceevne...

Mht. Rusland så ville det med al sandsynligvis hjælpe hvis USA og EU lod være med deres ihærdige forsøg på at destabilisere landet med al kraft.

Så et stort tak til de unge mennesker på de to omtalte gymnasier.
Det er et meget godt og meget nødvendigt initiativ.
Lad jer bare ikke afspore, der vil altid være folk der er misundelige eller prøver at slukke en hvilken som helst gnist de ser.

Ulla Westlund Sørensen, ellen nielsen, morten Hansen og Louise Rasmussen anbefalede denne kommentar

Lennart, du har helt ret at vi ikke løser klimaproblemet ved at nogle enkelte opfører sig klima-korrekt.
Men vi løser det når ALLE gør det. Og "ALLE" starter med nogle enkelte. De idealistiske unger er jo langt fra alene, og hvis du nu også lod være med at spise hver anden burger, slukke lyset bag dig og cyklede i stedet for at bruge bilen, ville du ikke bare føle dig raskere og leve billigere og længere, men der ville også være en mindre mod at nå målet "ALLE"

Jeg elsker forresten denne her: Ingeniører der kan skabe billige måder at fremstille vedvarende energi på, så det kan blive fordelagtigt selv for fattige lande....

Kære ven, ingeniører HAR for længst fundet måder at fremstille vedvarende energi billigt, ja endda gratis, når anlægget først er installeret! Det eneste der mangler er at vi erkender konsekvenserne og tvinger vores politikere til endnu mere handling, bla. a. at denne viden skal deles med de fattige lande, noget de fattige lande længe har krævet i FN klimakonferencerne.
Kina har krævet vidensdeling dengang det stadig var et fattigt land, men er i mellemtiden for længst løbet med føringen når det gælder viden, innovation og forskning på området, også hvor det gælder politisk handling.

Johan Aagaard Hagemann

Lennart Kampmann, Andreas Stac;
I har selvfølgelig fuldstændig ret i, at klimaproblemerne ikke bliver løst med de mindre miljøinitiativer på lokal plan. Der skal politisk beslutningstagen til. Men, som det bliver nævnt i artiklen, behøver det ikke være et enten- eller spørgsmål. At have en systemkritisk tilgang til klimaspørgsmålet udelukker ikke handlen for at gøre lokalmiljøet mere bæredygtigt. Tværtimod. Ved at handle på lokalt plan kan du være med til at ændre folks bevidsthed. Måden vi tænker på. Måske kan vi sågar på lang sigt være med ændre det gældende paradigme om klimaforandringer, og således lægge større pres på de inaktive politikere. Et af målene for Sankt Annæs miljø er netop at oplyse eleverne om en grøn omstilling. Derfor hænger artikler og plakater op på toiletdøre, og derfor havde vi sidste mandag Jørgen Steen Nielsen ude at holde foredrag.

Måske den lokale indsats kan virke som en sovepude for enkelte, på samme måde som nogle folk får et tilfredshedfølelse og gør op med et skjult samvittighedsnag, når de handler økologisk. Det kan virke problematisk, eftersom forbrugerne ikke kan redde klimaet gennem økologien. Sovepuden eksisterer dog langt fra hos alle. For mig på mit gymnasium, lever systemkritikken parallelt med ønsket om et mere bæredygtigt Sankt Annæ. Men blot fordi jeg render rundt med kritiske tanker om vækstøkonomien, er der ingen grund til ikke at forsøge at nedsætte skolens energiforbrug og genanvende ressourcer. Ligesom jeg heller ikke lader være med handle økologisk, blot fordi det ikke batter noget i den lange ende.

Under alle omstændigheder kan jeg love jer, at jeg ikke er ved at falde i søvn, blot fordi jeg har startet en miljøgruppe på mit gymnasium.

Ulla Westlund Sørensen, morten Hansen, curt jensen og Louise Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Artiklen udstiller selv dobbeltmoralen, idet elever skal til Kenya for at lære om tingene. Netop transport er en helt stor kilde til co2 udslip. Hvad med at lære alle elever at køre på cykel til skole i stedet for?
Jeg fremstår måske kynisk, fordi jeg tvivler på at de unge er villige til at give afkald på den materielle velstand for at hjælpe andre.

Med venlig hilsen
Lennart

Kære Lennart; Rom blev ikke bygget på en dag.
Jeg læste en artikel for et stykke tid siden om en tidligere leder af en nynazistisk gruppe i USA.
Heri fortalte den unge gut, der turnerede rund på foredrag, om sit liv og levned.
Han hadede selvsagt farvede og etniske grupper i landet, ligesom han selv aldrig havde fået noget kærlighed.
Men han glemte aldrig den sorte kvinde, der betjente ham på McDonalds. Hun spurgte altid til hvordan han havde det og så på ham. Også efter at han havde fået tatoveret nazitegn på hånden.
I sine foredrag understreger han, at det var mennesker som hende, der såede et frø, der siden gjorde, at han kunne gøre op med hadet til andre mennesker.
Det skal ikke undervurderes, hvor vigtigt det er at så et frø. Det kan for nogle ligge i mange år og så under de rette betingelser spire frem.

jasper bertrand

Ja det med Kenya er morsomt. Men det er jo de velmenendes Achilleshæl, at de gerne vil flyve langt væk og se på de fattige. Og det gælder både de velmenende i gymnasiealderen, og pensionisterne.
Uanset hvad, så bliver det kul og kulbrinte, der ligger i jorden jo brændt af, og så må vi se hvad der så sker.
Den eneste vej uden om det er jo højteknologisk, og det går jo ikke i disse religiøse tider.

@Lennart. Det dér med nynazisten var ikke møntet på dig. Kun det med Rom.
Jeg ville da aldrig antyde, at du var i nærheden af det. Pointen var at man planter et frø. Er det så svært at forstå.

Lennart Kampmann

@ morten Hansen
Jeg har ikke svært ved at forstå, andet end netop det valg af metafor. Det var upassende.
Apology accepted.
med venlig hilsen
Lennart

Bodil Blem Bidstrup

Det er glædeligt at nogle gymnasier er kommet i gang med den grønne omstilling. På Espergærde Gymnasium og HF har vi gjort rigtig meget til gavn for såvel klima som skolens økonomi - tjek vores klimaprofil på skolens hjemmeside.
Venlig hilsen Bodil

At starte en grøn omstilling, så meget det nu kan lade sig gøre, på en uddannelsesinstitution er et fantastisk initiativ. Det kommer til at have effekt på de næste mange årgange. Det er potentielt tusindvis af unge mennesker der kan se effekten af en solcelle eksempelvis. At få bæredygtigheds-tankegangen tæt ind på livet er en vigtig faktor; den kan modvirke et fremmedgørelseselement og muligvis skabe nye initiativer ud over gymnasiets vægge i fremtiden. Den med frøet passer godt ind her syntes jeg.

Og til Andreas der mener vi skal leve af viden; du har ret. Viden kommer højst sandsynligt til at være en hjørnesten i dansk økonomi i fremtiden, nu vi har valgt at udfase nærmest alle andre indtægtskilder (måske på nær enzymer, broer og grisebasser). Den viden skal bare bygges op på praktisk virkelighed ellers kommer den ikke til at være en tøddel værd. Derfor er initiativer som dette lutter gode nyheder, også selvom det ikke løser hele problemet på en gang.

Og jeg glæder mig til at tage ud og lære eleverne lidt om borgerinddragelse om et par uger!

Lars Myrthu-Nielsen

Der mangler, som jeg ser det, en kobling til begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der jo stammer fra Agenda 21-deklarationen fra 1992 (kap 36). Dvs. der mangler en politisk opbakning til at vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling. Det har vi som land endda forpligtet os til i flere internationale FN sammenhænge. Samtidig med at denne artikel blev skrevet, var 1100 fra 150 lande, herunder 76 undervisningsministre samlet i Japan, for at markere slutningen på FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det var ved UNESCO World Conference on Education for Sustainable Development – 10.-12. november 2014 i Aichi-Nagoya, Japan
og The 9th Global RCE Conference – 4.-7. november 2014 i Okayama, Japan.
For at sætte det på den danske dagorden, endnu engang - og forhåbentlig med handling til følge, så vil der meget snart være en Invitation ude til den nationale dansk konference for at markere afslutningen af FN-tiåret (2005-2014) for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), med præsentation af det nye Global Action Programme (GAP) on Education for Sustainable Development (ESD). Konferencen bliver fredag d. 23. januar 2015 i Fællessalen på Chritiansborg og efterfølgende i Dome of Visions. Vender tilbage.
Mvh. Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net og 92-gruppen - på FB: https://www.facebook.com/pages/ØKO-NET-ECO-NETDK/144487175645018?fref=ts
eller www.eco-net.dk

Kort om UBU: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) er en del af den internationale Agenda 21-dagsorden, og via uddannelser skal vi som samfund lære grøn og bæredygtig omstilling!