Baggrund
Læsetid: 6 min.

Store udfordringer venter i den grønne omstillings maskinrum

Når elproduktionen afhænger af, om vinden blæser, og solen skinner, opstår helt nye udfordringer for forsyningssikkerheden. Hvis ikke arbejdet med at nytænke et intelligent, holistisk og bæredygtigt system kommer op i omdrejninger, vokser risikoen for fremtidige strømsvigt
Energistyrelsen venter, at 71 pct. af Danmarks elforbrug om fem år vil være dækket af vedvarende energi. Den grønne omstilling af elsektoren er i fuld gang. Her Avedøreværkets kullager - med havvindmøller i baggrunden.

Jakob Dall

Indland
12. november 2014

Det er fint med alle de vindmøller. Meget fint. Dagens over 5.000 danske møller giver f.eks. en årlig miljøgevinst på næsten 10 mio. sparede ton CO2 i forhold til, hvis samme elproduktion var foretaget på kulkraftværker.

Og står det til klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), skal der rejses mange flere vindmøller. Dagens kapacitet skal firedobles i perioden 2020-50, meldte ministeren for nylig.

Og det er også fint med solenergien. De seneste to år er antallet af solcelleanlæg mere end firedoblet til nu næsten 90.000 danske anlæg. Og anlæggene bliver stedse billigere.

Regnes biomassen med, venter Energistyrelsen, at 71 pct. af Danmarks elforbrug om fem år vil være dækket af vedvarende energi. Den grønne omstilling af elsektoren er i fuld gang.

Altså rigtig fint. Men også noget af en udfordring. For iveren med at omstille fra et forsyningssystem domineret af en håndfuld store, centrale kraftværker til et system med titusinder af små produktionsenheder indebærer, at forsyningssikkerheden er kommet under pres og driftsøkonomien i det traditionelle system i fare. Så nu render alle teknikerne og energiplanlæggerne og branchens eksperter og lobbyister pludselig til seminarer og holder møder med hinanden og politikerne for, mens tid er, at sikre fortsat funktionsevne og stabilitet i et nyt grønt elsystem.

Et centralt problem er – for at sige det kort – priserne. Eller som elmarkedsdirektør i det statslige Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen, formulerer det i månedsmagasinet Naturlig Energi:

»Vi kan forudse, at de nuværende markedsmekanismer ikke kan løse alle fremtidens udfordringer.«

De store kraftværkers dilemma

Før omstillingen tog fart, leveredes næsten al strøm fra ca. 15 store kraftvarmeværker – de fleste fyret med kul – suppleret af en stribe decentrale værker, der mest har brugt naturgas. Produktionen var stabil: Når man tændte kedlerne, kom strømmen.

I dag er der ni af de store kraftværker tilbage, godt halvdelen fyrer stadig med kul, resten med biomasse, gas eller affald. Men strømmen kommer i stigende grad, som vinden blæser, og solen skinner. Det betyder en svingende elproduktion, der isoleret set truer forsyningssikkerheden, og derfor er der også fremover brug for et vist antal store værker og/eller decentrale kraftvarmeværker, der kan lægge bunden eller agere reserve. Problemet er, at vind og sol er ved at gøre dem til en tvivlsom forretning.

Jo mindre værkerne skal levere på årsbasis, desto ringere bliver deres indtjening og rentabilitet. Bedre bliver det ikke af, at der i perioder produceres så megen vindmøllestrøm – fordi vinden er gunstig – at der midlertidigt bliver overskud af el, og da el sælges på et marked, bliver kilowatt-timeprisen i sådanne situationer meget lav.

»Megen blæst medfører lave priser på elbørsen, ja, i enkelte timer om året sågar negative priser, når kraftig blæst sammenholdt med andre faktorer får elsystemet til at ’flyde over’,« forklarer Søren Dupont Kristensen.

Det er ikke godt for vindmølleejernes indtjening, men heller ikke for kraftværkerne, der har brug for et vist prisniveau for at være rentable.

Så jo mere vind og sol, desto ringere forretning er det i at fastholde de store værker på nettet, sådan som markedet i dag er indrettet.

Lukningerne

DONG Energy lukkede sidste år Stigsnæsværket, og energiselskabet Vattenfall lukker næste år Fynsværket, efter at man forgæves har søgt købere til både det og Nordjyllandsværket.

»Investeringer i kraftværkerne er reduceret kraftigt og mange steder gået helt i stå. Værkernes forretningsgrundlag er presset, og flere er blevet udkonkurreret og helt eller delvist lukket,« oplyser direktøren fra Energinet.dk

Kapaciteten i de centrale kraftværker er skrumpet fra knap 6.300 megawatt til godt 4.100 megawatt over de seneste 10 år, og Energinet.dk har ligesom brancheorganisationen Dansk Energi advaret om risikoen for periodevis effektmangel på Sjælland, det vil sige manglende forsyningssikkerhed. Forleden tilføjede Energinet.dk, at den forestående lukning af Fynsværket også kan give risiko for strømsvigt på Fyn.

Den sårbare situation kan måske tvinge staten til via Energinet.dk at betale energiselskaber som DONG og Vattenfall de penge, de måtte mangle for at fastholde tilpas mange værker køreklare.

Situationen bliver ikke bedre af, at der også i Tyskland og Sverige er pres på kraftværkskapaciteten og derfor ikke sikkerhed for, at udlandsforbindelserne kan sikre backup til det danske system, når vinden ikke blæser. Og omvendt er der en flaskehals i det tyske transmissionsnet, der skulle kunne bringe lejlighedsvist overskud af dansk vindmøllestrøm til forbrugere nede i Tyskland, hvor der er behov for strømmen. En sådan eksport ville hindre prisen på vindmøllestrøm i at falde mod nul og dermed også hjælpe til at opretholde kraftværkernes rentabilitet.

Smart Energy

Det, alle sektorens aktører nu diskuterer og regner på, er intelligente løsninger på dilemmaet. På Energinet.dks initiativ er der startet en proces til ’sikring af markedsmodellen’, som skal ende med en køreplan for en sådan models indhold og realisering fra 2020. Samtidig har Klima, Energi- og Bygningsministeriet i fredags afholdt en workshop for branchen som første skridt mod et ’smart energy-partnerskab’, der skal sikre samarbejde om fortsat høj forsyningssikkerhed i et efterhånden helt vedvarende energisystem.

Og i sidste uge spillede Det Økologiske Råd ud med et notat, der giver et bud på hovedpunkter i en intelligent strategi til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Blandt hovedpunkterne er:

Energiforbruget skal reduceres. Jo mindre el og anden energi vi behøver, desto mindre bliver presset på systemet og dermed sårbarheden. Udfordringen er her ifølge Dansk Energi, at »de laveste frugter på træet er plukket«, og at det bliver stedse dyrere at hente energibesparelser, selv om potentialet stadig er stort.

Store varmepumper skal etableres i fjernvarmesystemet, fordi varmepumper kan fungere som vandbåret energilager for overskud af vindmøllestrøm, der så kan gemmes til tidspunkter med ringe blæst.

Elbilerne skal fremmes, fordi deres batterier kan fungere i samklang med vindkraftproduktionen som lagre for den grønne strøm. I disse dage er det et fortsat stridspunkt i finanslovsforhandlingerne, om elbilernes afgiftsfritagelse skal forlænges, så incitamentet til at skifte fastholdes.

Differentierede elpriser og udbredelse af intelligente elmålere skal stimulere små og store elforbrugere til at bruge strømmen, når der er mest af den. Sætte vaskemaskinen til at vaske tøj om natten etc.

Elnettet skal opgraderes, så det kan håndtere svingende elproduktion og intelligent forbrugsvariation. I øjeblikket er investeringerne i nettet vigende, og branchen appellerer om ændrede regler, så det kan blive attraktivt at investere i opgraderingen.

Der må samarbejdes med især Tyskland, men også Norge om at styrke såvel selve transmissionsforbindelserne som mulighederne for afsætning af overskudsstrøm.

Oven i det hele skal tempoet i den grønne omstilling fastholdes, og det kræver, at EU’s paralyserede CO2-kvotesystem kommer til at virke efter hensigten: Højere priser for at udlede CO2 skal styrke incitamentet til at udfase kul til fordel for klimavenlige løsninger. Et bud på en løsning er hvert år at pille overskudskvoter ud af systemet, så CO2 -prisen vedvarende holdes oppe. Hidtil har modstand fra nogle EU-lande spærret for dette.

Konflikterne

Grundlæggende er udfordringen i det nye grønne energisystem at få alle dele til at spille sammen. Elproduktion, varmeproduktion, transport, forbrugsmønstre og forbindelserne til udlandet skal integreres tæt i et energinetværk, der nok bliver kompliceret og krævende at forvalte, men også er langt mere holistisk, begavet og bæredygtigt end den fossile æras systemer. Omstillingen vil møde en stribe tekniske og politiske udfordringer, og der bliver i høj grad brug for såvel grønne nørder som samarbejdsvillige politikere og branchefolk.

»Jeg forudser et arbejde med en række interessekonflikter,« siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.

Som eksempel ser han den seneste energiaftales markante satsning på at bringe biomasse ind i de store kraftværker som en potentiel hindring for et optimalt system.

»Man skabte med den politiske aftale så gode afgiftsforhold for biomassen, at det nu bl.a. fører til levetidsforlængelse af store kraftvarmeværker med biomasse som brændsel. Det gør os virkelig afhængige af biomassen og disse værker, men det passer ikke nødvendigvis med fremtidens bæredygtige energisystem,« vurderer Brian Vad Mathiesen.

Han mener f.eks., at den stærke satsning i hovedstadens nye varmeplan på biomasse og affald som vej til et grønt fjernvarmesystem sker på bekostning af de store varmepumper, der bedre kunne spille sammen med det grønne elsystem.

Samtidig frygter han, at det forventede udløb i 2018 af det såkaldte grundbeløb til de små, decentrale kraftvarmeværker kan få denne produktions- og reservekapacitet til at falde bort, fordi anlæggene bliver urentable og derfor lukkes.

»Man kan ikke bebrejde sektorens aktører disse ting, men man kan bebrejde de politiske beslutningstagere, at de har skabt et beslutningsgrundlag, der ikke var tilstrækkelig gennemtænkt.«

Spørgsmålet er, om den nu påbegyndte proces for nytænkning af energisystemet kan få de politiske og branchemæssige særinteresser til at bøje sig mod hinanden og skabe et system, der både blive grønt og forsyningssikkert.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvoraf følger, at sådan noget som energiforsyning ikke burde være i hænderne på (private investorers) særinteresser, men derimod være et statsligt anliggende. Energiforsyning skal ikke være en forretning, der skal give overskud; det skal være en forretning, der bare løber rundt. Jeg kan allerede høre nogle råbe "kommunist!" til mig.