Læsetid 5 min.

Tysk atomekspert underkender dansk slutdepot

Danske myndigheder har fejlagtigt karakteriseret det meste af det danske atomaffald fra Risø som relativt ufarligt. Planerne om at anbringe alt affaldet i et overfladenært dansk slutdepot er derfor helt utilstrækkelige, og processen bør gå om, mener atomforskeren Gerhard Schmidt fra det anerkendte tyske Öko-Institut i Darmstadt
Flere borgere har demonstreret i de seks områder i Danmark, der er udpeget til at kunne rumme et overfladenært slutdepot for atomaffald. I Thise frygter man, at et slutdepot for radioaktivt affald vil ødelægge det lokale erhvervsliv, herunder mejeriet Thise.

Flere borgere har demonstreret i de seks områder i Danmark, der er udpeget til at kunne rumme et overfladenært slutdepot for atomaffald. I Thise frygter man, at et slutdepot for radioaktivt affald vil ødelægge det lokale erhvervsliv, herunder mejeriet Thise.

Tor Birk Trads
1. december 2014

Utrygge borgere i de seks områder i Danmark, der er udpeget til at kunne rumme et overfladenært slutdepot for atomaffald, får nu støtte fra en tysk ingeniør med speciale i nuklearteknik og anlægssikkerhed.

I et arbejdspapir, som Gerhard Schmidt fra Öko-Institut i Darmstadt netop har offentliggjort, kritiseres beslutningsgrundlaget for den høring, som Sundhedsministeriet gennemfører for at finde det bedst egnede sted, hvor et slutdepot for Danmarks radioaktive affald fra Risø kan placeres.

Ifølge Gerhard Schmidt vil kun en meget begrænset del af de ca. 10.000 kubikmeter radioaktivt affald være ufarligt inden for den tidsramme på ca. 300 år, som indgår i ministeriets tidshorisont.

Faktisk vil langt det meste af affaldet ifølge Gerhard Schmidt være mere end 100.000 år om at blive tilstrækkeligt ufarligt til ikke længere at være en kilde til farlig forurening af biosfæren.

Derfor er de metoder og kriterier, der hidtil har været anvendt i den danske proces frem mod at udpege en egnet lokalitet til et slutdepot, utilstrækkelige og uacceptable, mener Gerhard Schmidt.

»Det er en grundlæggende fejl,« siger han til Information.

»Egentlig skulle man, før man begynder at finde steder til et slutdepot, temmelig præcis vide, hvilken type slutdepot der er brug for. Og eftersom man ikke har vidst det, har man lavet en søgning efter steder til et slutdepot, som reelt er værdiløs.«

Det er miljøorganisationen NOAH’s Urangruppe, der sammen med organisationen Vedvarende Energi har bedt den tyske atom-ekspert om en vurdering af den danske proces, forklarer Niels Henrik Hooge fra NOAH. Han understreger, at Öko-Instituttet ikke er en miljøorganisation, men derimod en anerkendt privat forskningsinstitution.

»Gerhard Schmidt fra Öko-Institutet i Tyskland anses for at være en af verdens førende eksperter i spørgsmål om atomaffald, og blandt Instituttets kunder er EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Euratom og en række lands- og delstatsministerier i Tyskland,« siger Niels Henrik Hooge.

Affaldet forkert klassificeret

Ifølge Gerhard Schmidts arbejds- papir består det danske atomaffald af over 20 forskellige kategorier, men kun to-tre af disse vil være henfaldet tilstrækkeligt i løbet af 300 år. Det drejer sig om bestrålet aluminium samt affald fra Risø 3-forsøgsreaktoren, der blev lukket ned i år 2000.

»Det ville give mening at se på, hvad de farligste bestanddele af affaldet er, og så finde et slutdepot for dem og lade de øvrige bestanddele ryge med ned i det slutdepot,« siger den tyske ingeniør.

Men det er ikke, hvad danskerne har gjort, understreger han. I stedet skal slutdepotet efter de hidtidige planer placeres enten overfladenært eller mellemdybt, dvs. i 30-100 meters dybde, og det er ifølge Gerhard Schmidt langt fra tilstrækkeligt. Denne dybde for slutdepotet vil tværtimod kunne betyde, at farlige radioaktive emner ikke kan holdes væk fra mennesker eller miljøet, hvis tidshorisonten bliver tusindvis af år.

I stedet bør affaldet deponeres i et geologisk slutdepot, der placeres meget dybere og i sikre geologiske lag, nemlig i lerlag på mindst 80 meters tykkelse nede i 300-800 meters dybde, vurderer Gerhard Schmidt.

Men da de hidtidige geologiske undersøgelser af tætte dybe lerlag, som er udført af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), kun har været udført ned til ca. 100 meters dybde, er Sundhedsministeriets igangværende proces med at udpege en eller to lokaliteter til et dansk slutdepot ifølge Gerhard Schmidt helt uanvendelig, fordi den er baseret på uholdbare kriterier.

»I NOAH’s Urangruppe har vi ment, at der var behov for en vurdering fra en uafhængig ekspert, og det er baggrunden for, at vi i august har bedt Gerhard Schmidt om at lave sit arbejdspapir,« siger Niels Henrik Hooge.

Han kalder det »en bombe«, hvis Gerhard Schmidt har ret i, at det meste af det danske atomaffald er langt farligere, end de danske myndigheder antager. Blandt de ca. 10.000 kubikmeter radioaktivt affald fra Risø har der især været interesse for de 233 kg særligt affald, som består af brugt brændsel fra Risøs tre forsøgsreaktorer. Oprindeligt var disse 233 kg særligt affald klassificeret som højradioaktivt, men siden er de 233 kg blevet omklassificeret til ’kun’ at være mellemradioaktivt affald.

NOAH efterlyser debat

Dansk Dekommissionering, der har til opgave at afvikle Risø og bidrage til en langsigtet løsning af affaldsproblemet, argumenterer med, at om- eller nedklassificeringen er i overensstemmelse med de standarder, som er fastlagt af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), men det er Niels Henrik Hooge ikke tilfreds med.

»IAEA’s standarder er minimumstandarder, som også skal kunne bruges i lande som f.eks. Kasakhstan. Men som et rigt land bør Danmark på linje med f.eks. Sverige og Tyskland, der i kraft af meget større affaldsmængder har større erfaring på området, ikke nøjes med minimumstandarder, men bør stræbe efter best available technology,« mener Niels Henrik Hooge.

I Sundhedsministeriets planer om et dansk slutdepot indgår der muligheden for, at de 233 kg særligt affald placeres i et særlig borehul ned til 300 meters dybde. Men ifølge Gerhard Schmidt giver det ikke meget mening at placere det særlige affald der, hvis langt størsteparten af affaldet er mere langlivet end 300 år.

»Hvis Gerhard Schmidt har ret i sin kritik, må processen med udpegningen af en lokalitet til et overfladenært dansk slutdepot indstilles. Først må man have afklaret, om Danmark har fejlklassificeret atomaffaldet,« siger Niels Henrik Hooge og peger på, at der efter planen skal træffes en politisk beslutning i foråret 2015 om enten at eksportere alt affaldet eller placere det i et mellemlager eller et overfladenært slutdepot.

Hidtil har det vist sig umuligt at eksportere affaldet, så Niels Henrik Hooge frygter, at politikerne i foråret kommer til at vælge mellem enten et mellemlager eller det overfladenære slutdepot, selv om dette ifølge den tyske atomekspert langtfra yder en tilstrækkelige sikkerhed.

»På baggrund af Gerhard Schmidts kritik er Folketinget nødt til at vælge slutdepotet fra. Så med mindre man vælger en mellemlagerløsning, må processen med at finde et eget sted til et dansk slutdepot gå om igen,« siger Niels Henrik Hooge, der håber, at det tyske arbejdspapir bliver »begyndelsen på en lang debat, hvor der forhåbentligt også kommer input fra uafhængige internationale eksperter«.

Ikke mindst når der efter jul kommer høringssvar fra Sverige, Tyskland og Polen til den høring, som Sundhedsministeriet har sat i gang om miljøvurderingerne af et muligt slutdepot, forventer Niels Henrik Hooge en større offentlig debat, end den nuværende høringsrunde har medført.

»Ingen kan være tilhænger af, at atomaffaldet ikke opbevares forsvarligt, og på grund af atomaffaldets lange nedbrydningstid kommer man ikke uden om at skulle bygge et geologisk slutdepot. Men det bør først ske, når man har garanti for, at det kan indrettes sikkert i forhold til mennesker og miljø,« siger Niels Henrik Hooge og tilføjer:

»At bygge et slutdepot kan, som vi allerede har set – og ikke kun i Danmark – være en langvarig proces. Mens processen foregår, kan en mellemlagerløsning være en mulighed, fordi det er bedre at have et mellemlager, der er sikkert, end et fejlbehæftet slutdepot, der af politiske grunde hastes igennem, sådan som det er tilfældet med det nuværende danske slutdepotkoncept.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, som har udarbejdet beslutningsgrundlaget for slutdepotet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen
    Thorbjørn Thiesen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Rune Petersen
    Rune Petersen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
David Zennaro, Thorbjørn Thiesen, Anne Eriksen, Rune Petersen, lars abildgaard, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Henrik Christensen, Britta Hansen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Britta Hansen

Atomaffald, Danmark, minimumsstandarder?

Det har nu taget Tyskland noget i retning af 30-40 år at prøve at finde et slutdepot - uden held, og processen har måttet genstartes fornyeligt.

Hvad tænker Sundhedsministeriet egentlig på, når det laver et beslutningsgrundlag på....forkerte forudsætninger?

Hvad tænker menneskeheden egentlig på, når de skaber produkter, der vil være livstruende de næste små 100.000 år!?!

Men husk nu, A-kraft er jo sådan en sikker energiløsning. Hvis man fx ser bort fra den smule affald, der ikke kan anbringes nogen steder...

Lene Christensen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Jacob Jensen, Kurt Nielsen, Henrik Christensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Eftersom vi har 100.000 år til at finde den rigtige placering, så er der jo tid nok...

- Ingen grund til hastværk her ;-)

Brugerbillede for Torben Selch

Tror nu nærmere at eksperterne på Risø godt er klar over det - hvorfor mon de søger deponeringsmuligheder som er så lang væk fra deres eget parcelhus, som muligt?

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Britta Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, lars abildgaard og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Christensen
Henrik Christensen

Har vi ikke snart fået nok af atomkraft, både i gamle, risikofyldte værker, tsunamier, kabelfejl i Belgien som gør den sikre energiforsyning usikker alligevel, og ikke mindst det uhåndterlige affald, smat risikoen for at diverse energi-selskaber tilfældigvis går konkurs når affaldsproblemet skal betales?

Er der nogen der tror på, at Goldman-Sachs og lignende pengemaskiner ikke allerede har overvejet, hvordan de slipper ud af udgifterne efter at have skrabet indtægterne til sig? Visse rederier har da hvert enkelt skib i sit eget selskab, for det tilfælde at der skulle opstå udfordringer med dets 'rentabilitet', en tilsvarende model kan vel laves på energifronten også...

Rune Petersen, Anne Eriksen, Jacob Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Min påstand om at det er Risø der ønsker depotet langt væk i områder som ikke indbefatter Sjælland passer ikke iflg. gammel artikel ifra JP 2000, beklager.
http://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE4746213/radioaktivt-risoe-affal...

Det ser derimod ud til at det er en politisk beslutning, at man ikke vil arbejde med en overflade løsning. punktum.
Derudover er kriterierne for valg at deponeringssted - indeholdt hensyntagen til befolkningstæthed .
Hvorfor det - kunne man spørge om - hvis anlægget er erklæret sikkert?

file:///C:/Users/David/Downloads/DN_mener_om_atomaffald%20(1).pdf
nederst side 2

Brugerbillede for Britta Hansen

Jeps, Henrik Christensen: i hvert fald vil tyske E.on forlade den synkende skude (og regeringen melder straks ud, at de skal lige huske at lægge midler nok til side for at medvirke til nedbygningen af anlæggene, m.v.). Partiet Die Grünen frygter, at der kan komme en form for Bad Bank på området (der er nemlig ikke rigtig nogen, der gider overtage omkostningerne i forbindelse med energiskiftet). Beklager, at det tit er tyske tekster, jeg henviser til, men det er nu meget i SPON, jeg finder informationer.

http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/gruene-warnen-e-on-vor-atom...

Jeg tror, den danske atompolitik skal følges nøje for at holde øje med de løsninger, regeringen præsenterer og planlægge protester i god tid.

Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

I flere europæiske lande er a-strømmen blevet så kostbar at producere, at a-værkerne kører på lavt niveau eller har stoppet. Og netop i dag har Europas største energi-kæmpe, EON, besluttet at overføre alle sine a-værker i et helt nyt selskab, der skal sælges som aktier.

Da startkapitalen i dette selskab bliver helt urealistisk lille, og da aktiesalg også vil være urealistisk, frygter man i en række lande, at EON´s hensigt er, at parkere disse underskuds-anlæg i et stort konkursbo, så offentlighederne i de berørte lande må overtage opgaverne med oprydning og deponering af brændstofstave. Medens EON´s aktionærer helt kører frisag for dette.

David Zennaro, Jesper Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Kurt Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen

@Torben Selch
Befolkningstæthed = tæthed af stemmeberettigede. Og vel i det hele taget ud fra betragtningen om at jo færre mennesker der er på stedet, jo mindre vrøvl får vi. For så vidt en relevant betragtning eftersom mennesker erfaringsmæssigt ikke udelukkende er styret af fornuft , hvilket atomkraftens anvendelse som energikilde i sig selv turde være et bevis på...

Lene Christensen, Rune Petersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Koch

Hvis ikke debatten omkring kernekraft var så hjernetom og følelsesladet kunne det være at man kunne få en fornuftig diskussion om affaldet. Når man læser automat-kommentarerne ovenfor forstår jeg godt at politikerne ikke gider tage diskussionen.

Uanset hvad det er I frygter, så nyder vi alle gavn af radioaktive stoffer. Det må man antage at vi fortsat ønsker at gøre. Vi har med andre ord stadig brug for radioaktive stoffer og ikke mindst energi. Hvor skal disse stoffer eller den energi komme fra?

Mht Risø's affald så havde det jo været nærliggende, at lade være med at rive Risø ned. Man kunne jo i stedet have valgt at vedligeholde anlægget.

Jeg syntes modstanderne står med et kæmpe forklaringsproblem for, det var en tåbelig beslutning og den var ikke blevet truffet, hvis ikke der var skabt en hysterisk stemning af dommedagsprofeter.

Mvh
Thomas

Brugerbillede for Evald Mehlsen

Kan skidtet mellemlagres i 30 år, kunne det vel ligge over jorden i 3000 år. Så ved vi hvor vi har det, hvis vi altså kan finde den famøse bahave. Er der først under jorden, glemmer man det nok med tiden med fatale følger for vore efterkommere.

Hurra for NOAH. Det mindst farlige skal selvfølgelig udgøre minimumskravet. Ikke det farligste.

Brugerbillede for Jesper Hansen

Britta Hansen: Hvad tænker menneskeheden egentlig på, når de skaber produkter, der vil være livstruende de næste små 100.000 år!?!
.
Der findes ikke noget væsen ved navn "menneskeheden", som de ansvarlige for katastrofen kan tørre ansvaret af på.
De ansvarlige er helt eksakte personer, både politikere og videnskabsmænd, der bør navngives, og straffes med den hårdest mulige straf for landsskadelig virksomhed, eller simpelthen sendes i landflygtighed for tid og evighed.
Det er 100% irrelevant, at deres handlinger ikke var ulovlige på gerningstidspunktet.
Det var naziforbrydernes gerninger heller ikke.

Brugerbillede for Jesper Hansen

att: Thomas Koch
Vi har allerede lovgivning der gør det forbudt at opfordre til terror.
Med Fukushima-katastrofen og problemet med Risøs affald i mente, bør der indføres en tilsvarende lov der gør det strengt forbudt at opfordre til atomkraft, eller at apologere for produktion af radioaktivt affald.

Brugerbillede for Arne  Kruse Nielsen
Arne Kruse Nielsen

Utroligt .... når man kan bryde KUL i 600 meters dybte i tonsvis var ved at sige i TIMEN . ... kan man FOR HULEN da også finde en "EGNET SKAKT ... og PROPPE HULLET TIL ... om det så skal være med 50 meter beton ... foran og bagved.

Brugerbillede for Britta Hansen

Jesper Hansen

Enig, at det er ikke er 'menneskeheden' som sådan, der kan gøres ansvarlig. Jeg brugte begrebet, da det skulle pege hen i retning af, at mennesket (som sådan eller i hvert fald en stor del af menneskene - hvilket naturligvis kunne specificeres yderligere...) sætter sig hen over naturen, dyreriget samt andre medmennesker og bl.a. foretager nærmest irreversible handlinger.

Jeg spørger dog mig selv, hvordan det står med den del af befolkningen, der har set passivt til og stadig gør det, når de af dig nævnte politikere og videnskabsmænd skal dømmes. Hvem er det nærmere, der slipper fri?

Brugerbillede for David Zennaro

For 300 år siden levede Holberg, der var enevælde, stavnsbånd, slavehandel og oplysningstid. For 2000 år siden herskede Romerriget over det meste af Europa, og her i Danmark var der jernalder. For 10.000 år siden var det definitivt slut med istiden i Danmark. For 100.000 år siden...(var der også istid). Man bliver helt svimmel ved tanken om den arv vi efterlader her.

Henrik Christensen, Kurt Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar