Læsetid: 3 min.

Udvidet adgang til borgeres data skal spare banker for penge

Den finansielle sektor har ønsket sig en udvidet digital adgang til borgeres data hos SKAT. Det kan angiveligt spare virksomhederne for en stor administrativ byrde. Men borgeren bliver digitalt umyndiggjort, advarer kritiker
10. november 2014

Når skatteminister Benny Engelbrecht (S) vil give banker og andre finansielle virksomheder en udvidet mulighed for at indhente borgeres data hos SKAT, så kommer initiativet efter et ønske fra den finansielle sektor. Det fremgår af det lovforslag, der skal gøre den udvidede dataudveksling mulig.

Og noget tyder på, at der vil kunne være lettelser at hente for branchen. En tidlig vurdering fra Erhvervsstyrelsen anslår således, at de finansielle virksomheder vil kunne spare cirka 125.000 timer årligt i administrativt arbejde med lovforslaget.

»Det handler dybest set om, at det skal være billigere for bankerne at få adgang til borgernes oplysninger,« siger Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening.

Forslaget indebærer, at banker og andre finansielle virksomheder i fremtiden vil kunne indhente oplysninger om borgeren efter et samtykke, når blot rådgiver af kunder eller potentielle kunder. Det gælder blandt andet muligheden for digitalt at indhente oplysninger fra borgerens årsopgørelse.

Det er en udvidelse af en nuværende ordning, hvor kun finansielle virksomheder, der yder lån, kan indhente data om deres nuværende kunder i en »konkret kreditgivningssituation«.

Men Jesper Lund mener, at det bliver uoverskueligt for borgeren, hvilke oplysninger de finansielle virksomheder har fået fra SKAT, når ordningen bliver udvidet.

»Du er også reelt frataget retten til at vælge, hvordan du vil give din bank de oplysninger, som den skal bruge. Det kommer til at ske ved, at SKAT på dine vegne overleverer oplysningerne til banken. Dermed kører datastrømmen forbi dig, og du er reelt digitalt umyndiggjort,« siger han.

Lettere adgang for borgere

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) udtaler i et skriftligt svar til Information, at lovforslaget også er til fordel for kunden, som dermed lettere kan give banken de relevante oplysninger.

Han påpeger samtidig, at »der er tale om oplysninger, som bankerne allerede i dag skal bruge« ifølge to bekendtgørelser på området.

Den ene bekendtgørelse handler om god skik for finansielle virksomheder, men den bekendtgørelse foreskriver alene, at finansielle virksomheder skal »anmode« kunden om at »oplyse« om sin økonomiske situation, inden kunden rådgives.

Den finansielle virksomhed kan desuden »lægge kundens oplysninger til grund, medmindre de er åbenbart urigtige«.

Således siger bekendtgørelsen ikke noget om, hvilke konkrete oplysninger om kunden der skal indhentes, eller hvilken måde oplysningerne skal indhentes på, siger Jesper Lund.

»Det er en ret væsentligt detalje, fordi det argument bliver brugt som grundlag for at fremsætte lovforslaget,« siger han.

Den anden bekendtgørelse, som ministeren henviser til, omhandler primært de finansielle virksomheders forpligtelse til løbende at vurdere de kreditrisici, som de løber med deres kunder. Lovforslaget sigter i stedet mod at udvide udvekslingen af data til også at omhandle, når kunden blot skal rådgives.

Fører tilsyn med sig selv

Datatilsynet har i høringsprocessen om et forudgående udkast til lovforslaget gjort klart, at tilsynet »forudsætter«, at de finansielle virksomheder ikke får udleveret flere oplysninger om den enkelte borger fra SKAT, end hvad der kan anses for sagligt.

Det lover skatteministeren, at der i de »endelige regler« vil blive »taget højde for«.

Men Jesper Lund fra IT-Politisk Forening mener ikke, at det i lovforslaget står tilstrækkeligt klart, hvilke oplysninger der kan udleveres i specifikke situationer.

»Det åbner dermed op for, at der bliver udleveret flere oplysninger, end virksomhederne har brug for. Og det bliver tilsyneladende op til de finansielle virksomheder selv at føre tilsyn med, at de ikke bruger flere oplysninger end nødvendigt,« siger han.

Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, er enig i, at der er et behov for at opstille snævre regler for adgang til oplysninger.

»De skal helt ned og beskrive, hvad der i de konkrete tilfælde kan gives adgang til, så man er meget opmærksom på, at der kun udleveres de oplysninger, der er brug for i den konkrete sag. Og det er ikke hele skattemappen,« siger hun.

Skatteminister Benny Engelbrecht skriver i et skriftligt svar, at oplysningerne, der udleveres, ikke »behøver« at være de samme i forskellige situationer. »Naturligvis skal og vil vi følge persondataloven, som sætter grænser for, hvilke oplysninger der må udleveres,« skriver ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Samkøring af data mellem uvederhæftige institutioner

Stadig flere penge institutter og herunder Danske Bank prøver at påtvinge deres kunder at overdrage samkøringsrettigheder mellem pengeinstitutioner, som aldrig skulle være samlet under en ejer. Nogle af disse institutioner har efter min opfattelse misrygtet deres virksomheder og bragt vores samfundet i økonomiske krise.

Hvis man ikke følger bankernes ønsker om adgang til oplysninger i datterselskaber, bliver man straffet økonomisk.

Nu er regeringens skatteminister Benny Engelbrecht parat til at give bankerne adgang til brugernes data i Skat til lidt af hvert under overskriften, at det hele bliver lettere for bankkunderne. Blot skal bankkunden give tilsagn.

Historien viser, at det tilsagn vrister bankerne ud af kunderne med pisk eller gulerod.

Historien viser også at bankerne herudover kører sit helt eget løb. Nu har den almindelige bankkunde aldrig været det store problem. Det er bankerne selv, som er problemet. Gentagne gange ser vi banker påtage sig risikobetonede lån til "store" bankkunder. Gentagne gange ser vi, at bankerne kaster sig ud i egne spekulationer. Der er også eksemler på, at der er finansielle virksomheder, som rådgiver "store" kunder om skattely.

Og selv om pengene strømmer ud af det danske samfund mhp. at søge ly i f.eks. Luxembourg, så er mener jeg for nyligt at have hørt fra skatteministerens egen mund, at det er ham ubekendt.

Den danske stat sælger samtidig ud af arvesølvet og forsikre os om, at virksomheder ikke kan gå i skattely, hvorefter det sker.

Hvor naiv må man være, når man har ansvaret for det danske samfunds økonomi?

Et andet ikke uvæsentligt problem, er at stadig flere enkeltpersoner får adgang til persondata, som ikke beskyttes på en forsvarlig måde. Og man kan ikke selv kontrollere, hvem der bruger den enkelte persons data.

Personligt har jeg har oplevet, at en politimand på Bornholm misbrugte sin adgang til personlige data til at videregive data om mig, som blev brugt i forbindelse med et trusselsforløb, som aldrig blev opklaret. Statsadvokaten lod aldrig sagen komme for retten, da den pågældende politimand blev dømt for nogle andre mindre forhold, se evt. http://www.information.dk/152270 .

Store dele af Folketinget og herunder Benny Engelbrecht glemmer at folket har givet dem magten til låns og ikke ejendom. Demokratiet er ikke en legeplads for selvoptagede politikere, embedsmænd og politikernes venner. Det er for folket en dybt seriøs affære.

Lise Lotte Rahbek

For mig at se, er der 2 muligheder:
Enten lægger man alle oplysninger om borgerne ud til offentlig beskuelse, så både borgeren selv, myndighederne, virksomhederne, medicinalindustrien, NSA og andre interessenter kan få styr på, hvad der er registreret.
ELLER
Så holder man op med at udlevere cprnummeroptegnelser til virksomheder, fordi det er bekvemt og under parolen om, ' at nu har vi registreret det, og så kan vi ligesågodt bruge dataene til al muligt andet'.

Nedlæg cpr og lad alle registre være offentlig tilgængelige for alle,
eller
stram (meget) op.

Jo oftere myndighederne udleverer oplysninger om borgerne til virksomheder og andre nysgerrige.
jo mere hullet bliver sikkerheden.