Læsetid: 5 min.

Unge iværksættere presses af regeringens fremdriftsreform

Regeringen vil tvinge studerende hurtigere igennem uddannelsen og samtidig have flere iværksættere på universiteterne. Men det kan ikke lade sig gøre, vurderer forsker
’Problemet er, at man definerer succes ud fra, hvor mange der kommer hurtigt igennem uddannelsen. Man burde i stedet se på, om folk går ud og skaber værdi i samfundet,’ siger Mads Emil Dalsgaard.

Jakob Dall

24. november 2014

Hvis det stod til regeringen, var mange flere studerende i gang med at starte egen virksomhed. Men regeringens fremdriftsreform vil sandsynligvis få færre til at tage springet, fordi den tvinger de studerende til at studere på fuld tid. Det vurderer Kristian Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet og ekspert i iværksætteri.

»Med reformen forsvinder den fleksible uddannelse. Det betyder, at iværksætterne vil få meget sværere ved at balancere både studie og virksomhed. Og det vil sandsynligvis få flere iværksættere til at droppe ud,« siger Kristian Nielsen.

Han har undersøgt, hvilke miljøer der skaber iværksættere. Og han forventer, at de studerende i højere grad bliver nødt til at vælge mellem deres uddannelse og virksomhed, når reformen træder i kraft for alle studerende i 2015.

Intentionen med reformen er at få alle studerende til at læse på fuld tid. Derfor skal alle tilmeldes fag, der svarer til et fuldtidsstudie hvert semester. Universiteterne skal selv sørge for, at de studerende ikke kommer bagud med deres uddannelse – også selv om de fravælger SU. Og derfor har nogle universiteter strammet reglerne for orlov, selv om det ikke står i reformen.

Disse tiltag vil efter Kristian Nielsens vurdering gøre livet sværere for iværksættere. Og det kan derfor virke paradoksalt, at regeringen ønsker sig flere iværksættere, samtidig med at de indfører fremdriftsreformen.

Det syn deler uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokraterne Jeppe Bruus dog ikke. Han tror, at de studerende kan klare begge dele.

»At være iværksætter er enormt krævende. Det betyder, at man må investere en masse i det. Og hvis man læser, må man gøre det sideløbende. Så må man bruge sine aftener og sine weekender på virksomheden,« siger Jeppe Bruus og fortsætter:

»Jeg synes, at det er vigtigt, at vi understøtter, at flere bliver iværksættere. Det er sådan set derfor, vi har prioriteret det i undervisningen og har haft en løbende dialog med universiteterne om, hvordan man får endnu mere værdi ud af det arbejde, der bliver skabt på universiteterne.«

Det er dog ikke alle iværksættere, der mener, at det er nok at bruge sine weekender og aftener. Mads Emil Dalsgaard studerer på IT-Universitetet. Og sammen med fire venner er han ved at udvikle en social portal, hvor brugerne kan betale hinanden for at tage en vare eller et møbel med, hvis de alligevel skal det samme sted hen som varen. Derfor har han valgt at læse på halv tid.

»Dette semester tager jeg 15 ECTS-point, og så arbejder jeg fuld tid ved siden af. Men når reformen træder i kraft, skal jeg vælge, om jeg vil være studerende eller iværksætter. Hidtil har der været tid til, at jeg kunne gøre begge dele. Jeg vil jo gerne have en uddannelse, jeg kan falde tilbage på, hvis det ikke går med virksomheden,« forklarer Mads Emil Dalsgaard.

Han har allerede integreret sin virksomhed i alle de opgaver på universitetet, hvor det var muligt. Men det er ikke det samme som at starte en virksomhed, pointerer han.

»Det bliver jo kun en teoretisk opgave. Når man driver virksomhed, fylder de helt lavpraktiske ting også meget, og de er ikke relevante i en undervisningssammenhæng.«

Ufleksible regler spænder ben

Det er muligt at få dispensation fra reglerne. Men det kan kun lade sig gøre, hvis man enten skal på barsel, i militæret, eller hvis der gælder de såkaldte »usædvanlige forhold«. Usædvanlige forhold kan dække over elitesport eller sygdom – men ikke iværksætteri.

Det ærgrer Thomas Dall-Hansen. Han læser jura på Københavns Universitet, og ved siden af driver han sin egen virksomhed, der importerer elektroniske varer fra Asien til Nordeuropa. Han frygter, at fremdriftsreformen vil gøre det svært for ham at gøre sin uddannelse færdig.

»I sommer kunne jeg se, at min virksomhed for alvor begyndte at vokse. Og så gik jeg til studievejlederen, som bare kunne konstatere, at jeg stod i en rigtig kattepine, fordi jeg ikke kan tage orlov eller færre fag, som tingene ser ud nu,« siger Thomas Dall-Hansen.

»Jeg bliver bare så rasende. Der er ikke overensstemmelse mellem politikernes budskaber om, at der skal støttes op om iværksætteri, og det, der reelt sker på skolerne.«

Hjælp på universiteterne

Det er ellers blevet populært at hjælpe iværksættere på universiteterne. For eksempel har DTU og Dansk Industri startet et projekt, der hedder Danish Tech Challenge. Her kan 20 startups inden for elektronisk hardware bruge DTU’s lokaler gratis i fire måneder, mens de får rådgivning og sparring.

Nogle af firmaerne er startet af studerende, mens andre har frivillige studerende tilknyttet. Og det glæder Jakob Svagin, der er leder af projektet. Han ser dog ikke frem til, at de studerende får en mindre fleksibel uddannelse.

»Hvis man vil have en iværksætterkultur i Danmark, skal man også styrke mulighederne, så de studerende kan engagere sig i startups. Hvis reformen lukker for, at man kan gøre det på frivillig basis – fordi der ikke er tid – så håber jeg, at de studerende i fremtiden kan få merit for at være tilknyttet et startup,« siger Jakob Svagin.

Han understreger, at det i forvejen er svært at få de studerende på DTU til at prøve kræfter med iværksætteri, fordi de hverken får penge eller merit for deres indsats.

Prioritering af arbejdet

Ordfører Jeppe Bruus kan dog ikke se, at der er behov for et mere fleksibelt system. Han er glad for, at uddannelserne som udgangspunkt er på fuld tid, og så må iværksætterne planlægge rundt om det.

»At være iværksætter betyder, at man giver den en skalle, og hvis det fylder så meget, at man ikke kan læse, så skal man selvfølgelig overveje, hvordan man så vil tilrettelægge opstarten af sin virksomhed,« siger han.

For Thomas Dall-Hansen betyder det, at han skal beslutte, om han vil droppe ud til næste efterår, og det er han ked af.

»Jeg er ikke en af dem, der sløser rundt. Jeg har altid travlt, og jeg vil godt have muligheden for at søge dispensation. Det er jo ikke bare for sjov,« siger han.

Mads Emil Dalsgaard tror heller ikke, at han kan planlægge sig ud af tidsproblemerne. Han forstår ikke, hvorfor de studerende skal tvinges hurtigere igennem uddannelsen, selv om de fravælger SU.

»Problemet er, at man definerer succes ud fra, hvor mange der kommer hurtigt igennem uddannelsen. Man burde i stedet se på, om folk går ud og skaber værdi i samfundet,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Jeg synes ikke problemet er SÅ stor en gordisk knude. Som påpeget kunne man f.eks. godskrive
et dokumenteret opstartsforsøg. Man skal jo alligevel have et CVR. nr. etc. Men som sædvanligt,
var jeg lige ved at sige, gør man det på DTU - Vi og medierne hører bare ikke så meget om det ;)

Lise Lotte Rahbek

Altså: En uddannelse skal kunne måles og vejes ud fra en opsat norm.
Det er åbenbart ligegyldigt om mennesker trives med at uddanne sig, om de bliver klogere, om smfundet på længere sigt har gavn af det eller om de studerende selv har gavn af det.

Konkurrencestaten siger, at for at der kan måles og vejes og sammenlignes og laves statistik og modeller,
skal alle studerende være ens og studere, så det kan måles og vejes og sammenlignes.

Sådan er det bare.
Sådan behøver det ikke være.
Men det er nu engang det nemmeste, når konkurrencen er vigtigst.

Ulla Holger, David Zennaro, Rasmus Kongshøj, Rolf Andersen, Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Claus Jørgensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Har været selvstændig hele mit liv i mange brancher - JB aner ikke hvad han snakker om...

Britta Hansen, David Zennaro, Rolf Andersen, Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Tue Romanow og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Meget godt eksempel på at politikerne ikke aner hvad de snakker om. Politikerne forstå i dette her tilfælde ikke, hvordan deres regler påvirker adfærd og det skyldes jo nok, at de ikke aner, hvordan iværksættere fungerer.
@ Martin Madsen - du har helt ret.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Jeg har fuld forståelse for at staten gerne vil have et fuldtidsstudium hvis der skal hæves SU.
Omvendt har jeg svært ved at se hvorfor det skulle være den store katastrofe at der er nogen der er længere om det, så længe de finansierer den manglende fremdrift selv.

Britta Hansen, David Zennaro, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

At gøre den fleksible uddannelse helt ufleksibel, er det mest ubegavede, jeg har læst længe.

Jeg brugte 9 år på en erhvervsøkonomisk uddannelse inkl. en Master, og gennem hele forløbet havde jeg fuldtidsarbejde ved siden af. Det betød, at jeg selv har betalt hele uddannelsen, herunder også studielitteratur for formentlig 50.000-60.000 DKK, og jeg modtog intet af det offentlige.

Dette kan selvklart kun lade sig gøre, hvis både arbejdsgiver og studiested er fuldstændig fleksible.

I øvrigt er situationen den, at udviklingen kræver livslang uddannelse, så man løbende kan tilpasse sin kompetence til kravene. Og netop dette er ved at være ganske udbredt over hele Europa, hvor man i flere lande har fleksibel arbejdstid i relation til uddannelsesaktiviteter, som arbejdsgiveren kan anvende.

Men måske har McKinsey´s logrende vedhæng, den danske regering, ikke helt forstået dette.

Britta Hansen, David Zennaro, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Rolf Andersen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Problemet med alle disse kommissioner og udvalg er, at de ikke inkluderer praksis, de ved simpelthen ikke hvad det vil sige at lave uddannelser, holde dem vedlige og udvikle dem. De aner ikke, hvordan man bedriver forskning parallelt med dette arbejde, de overvejer ikke, hvordan læring, studerende, forskning og uddannelsesopbygning. De ved ingenting om læring? Om hvordan den skabes, kan skabes og/eller foregår? (læringsforskningen har mange og interessante bud - ingen bliver sat forbindelse med disse udvalg)
Hvordan kan vi skabe iværksætteri i universitetet? Det gøres IKKE ved at lave en ekstremt ensrettende fremdriftsreform (endnu et stykke praksisfjernt djøf-arbejde/makværk)
Hvis man vil skabe iværksætteri skal universitetsstrukturen ændres og åbnes (ikke indsnævres og ensrettes).
Der skal sikres fælles fodslag mellem ledelse, uddannelse og ansatte i forbindelse med undervisning (læring) og forskning (det handler om at bringe projekter inde i universitet så tæt på selvstændig levedygtighed som muligt (og nej - det gøres ikke ved automatisk at inkludere erhvervsliv - faktisk er de bare i vejen).
Og tro mig - universitet fungerer ikke med fællesfodslag - uddannelser forvaltes lemfældigt, de bliver ikke håndteret, styret og udviklet - den slags er overladt til enkelte underviserers energi og vilje - ofte kan de ikke komme igennem ledelseslaget med udviklingsstrategier for uddannelser - hvilket betyder, at de dør ud eller halter igennem. Det der står i vejen er gamle traditioner og tænkemønstre.
Og nej - man ændre ikke de stuerendes gennemførselsniveau ved at lave samtaler ved optag - man ændre det ved, at de studerende forstår, hvad uddannelsen indeholder inden de kommer til samtale. Ved at de der er sammenhæng mellem læringsindhold og evaluering (eksamen) - gensidig indre sammenhæng.
Og via dyb indre sammenhæng i uddannelserne (dette er vanskeligt og kræver meget arbejde og udvikling - hvilket kræver ledelsesforståelse, strategisk indsigt og uddannelsesforvaltning.)
Og når det handler om forskning - så er Danmark 2-3 bedst i verden. Så man kan jo spørge sig selv, hvordan Danmark kom i den position uden de nuværende reformer. Svaret er - at vi klarede os ganske godt uden.
Konklusion - kommissioner og udvalg kommer med forslag på en fejlagtig analyse af forholdende.

@Egon - hvordan vil du måle det? Og hvordan vil du sikre dig, at du faktisk måler det rigtige og ikke det forkerte og sidst - hvordan vil du måle at det finansierer sig selv? (hvilket forudsætter at pengestrømmen følger et allerede kendt mønster - hvad hvis den finder en anden vej (en ikke ordentligt afdækket vej?)

Det er nok sådan, at kommissioner og udvalg netop besidder en uddannelse (teoretisk) og derfor tror at også iværksætteri er en teori med forudsætninger alene i forhold til viden.
Derfor er tanken om at slå flere fluer med et smæk så inciterende og fristende. Men man skal være et brushoved for at tro på, at man kan klare en højere uddannelse og så være iværksætter samtidigt...
Mange virksomheder er også startet op uden en uddannelse i bagagen - ja - for det er innovation, gåpåmod og vilje, der skaber vækst - og det er fint.
Lad også resten af befolkningen få en chance her i "konkurrencestaten"!

Rolf Andersen, Claus Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er lidt sjovt, at elitesporten er blevet fredet. Hvad er lige rationalet bag det?

Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeppe Bruus brugte 8 år på at færdiggøre sin cand.scient.pol fra KU.
Morten Østergaard brugte 9 år på at færdiggøre sin statskundskab fra Aarhus Universitet.
Sofie Carsten Nielsen brugte 7 år på at færdiggøre sin cand.scient.pol fra KU.
... kilde ft.dk.

OK, samtidigt har de også lavet andet i deres studietid ... men det kan ikke have været noget med at være iværksætter ;-) Og hvorfor vil de ikke tillade de nuværende studerende at tage den tid, det tager at lave et ordentligt studieforløb med valg af studierelevante aktiviteter ... ligesom de selv har gjort ???

Britta Hansen, David Zennaro, Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Tue Romanow, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Regeringen skal blande sig fuldkommen udenom disse spørgsmål, som det er op til den enkelte at udleve. Regeringen skal sørge for, at der bliver kradset tilstrækkeligt med penge ind fra virksomheder og privatformuer til, at pengene kan komme folk til gavn i det virke, de nu engang har i samfundet og i samfundets tjeneste.

Claus Jørgensen, Gert Selmer Jensen, peter fonnesbech og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Der er jo ikke noget som helst, der haster i vores samfund, og det er jo derfor, angsten opstår, og man pisker på i stedet for at tænke sig om og geare ned.

Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

At studere er intimt forbundet med at leve og erfare. Derfor er alt, hvad man gør i sin studietid - og efterfølgende - i et perspektiv, hvor studiet i bedste fald giver et perspektiv, man ikke bare kan fravælge. Det er selvfølgelig et kors at bære i forhold til den uskyldige førstegangsoplevelse af noget, men det har så andre gevinster.

Gert Selmer Jensen

Jeppe Bruus. Citat.: "De skal bare gì den en skalle".!?
Er han uddanelses-og forskningsordfører for S.? Eller var det formand for et betonsjak.??

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvordan kan det være at eksperter i iværksætteri altid er fastansatte med ordnede løn- og pensionsforhold ? Der kan være god grund til have lidt elastik i uddannelserne, men at begrunde nødskriget med at det går ud over iværksættere er da vist temmelig langt ude. At ministrene ikke selv er blevet færdige på normeret tid eller aldrig blevet færdige er da et godt bevis på, at det ville have været en rigtig god ide hvis de havde gjort sig færdige og derefter var gået ind i politik. Så havde deres ord vel også mere magt.

Jeg ser det som sådan ikke som det største problem at studerende ikke har tid til iværksætteri imens de studere, derimod er det foruroligende at de ikke klædes på til at kunne skabe deres egne jobs som iværksættere når de er færdige og at de ikke opfordres dertil. Jeg har oplevet på meget tæt hold hvordan der spændes ben for at veluddannede og iværksætterivrige mennesker så snart de træder ind i ledighedskøen. Istedet for 2 frugtesløse jobansøgninger i ugen til job der enten ikke er der eller med stor sandsynlighed besættes af en af de 400 andre ansøgere, så burde der støttes op om muligheden for at de studerende, når de er færdige, skaber deres eget job uden at de ryger ud af dagpengesystemet så snart de opretter et CVR-nummer, eller sætter et reklamebanner på en hjemmeside.