Læsetid: 3 min.

Velkommen til fremtiden

Plastik, som suger CO2-ud af atmosfæren, airconditionanlæg, der kører på saltvand, og selvrensende tæpper. Til bæredygtighedsaward-show får man et glimt af fremtiden
5. november 2014

I filmen Tilbage til fremtiden II fra 1989 rejser Michael J. Fox frem i tiden til det futuristiske 2015. I fiktionens højautomatiserede fremtid findes der selvsnørende sko, støjende trafik er sløjfet, fordi folk transporterer sig i lydsvage flyvende biler eller på skateboards, og fjernsyn er tynde som papir. I 1989 virkede alt dette som en vild fremtidsvision. Nu står vi på tærsklen til 2015, og hvis man genser filmen, vil fremtidsbilledet måske virke lidt komisk. Og så alligevel ikke.

Forleden var jeg til et arrangement, hvor jeg blev præsenteret for plastik, der suger CO2 ud af atmosfæren, fiskeskind, der kan bruges som designertekstiler, og airconditionanlæg, der kører på saltvand.

Torsdag aften i sidste uge materialiserede fremtiden sig på Det Kongelige Teater, da de bedste grønne initiativer blev kåret ved Sustainia 100 Solutions Award-show. Og det var ikke teater, skuespil og storladen retorik, der flød ud over scenekanten den aften. Det var konkrete resultater og vilde projekter, der på hver deres måde allerede i dag bidrager til grøn omstilling. Et af projekterne er ’aircarbon’ – en amerikansk teknologi, der indfanger kulstof fra atmosfæren til fremstilling af plastikmateriale, og på den måde skaber et ’CO2-negativt’ plastikprodukt. Det vil sige, at jo mere af denne type plastik der bruges, desto bedre får atmosfæren det. Plastikken bliver allerede anvendt i bl.a. stoleproduktion og til mobiltelefoncovers.

Et andet projekt er etablering af bygninger, der producerer mere energi, end de bruger. Eller hvad med selvrensende tæpper, der forbedrer indeklimaet eller Wecyclers, en forretningsmodel, hvor fattige indsamler og sorterer skrald, som sælges til genanvendelsesvirksomheder?

På markedsvilkår

I modsætning til Tilbage til fremtiden hviler nutiden mange grønne projekter ikke på fri fantasi og skøre ideer udtænkt i et veludrustet Hollywood-studie. Én af forudsætninger for at blive nomineret til Sustaina 100 er nemlig, at ideerne skal være rentable og skalerbare. Det er netop dét, der gør ideerne interessante. Vi får ikke en grønnere verden, hvis ikke de grønne ideer er konkurrencedygtige og på sigt kan klare sig på almindelige markedsvilkår og kan skaleres op, så de i sidste ende får betydning for meget og mange. For selv om det lyder smukt, så ændrer vi ikke meget med idealisme og gode intentioner alene.

Virksomheders mulighed for at kunne skabe vækst (og, ja, også profit) ud af grønne løsninger er en af nøglerne til at nå i mål med den grønne omstilling.

Som Connie Hedegaard sagde i sin sidste tale som klima- kommissær samme aften:

»Lad det ikke være op til politikerne alene at skabe forandring.«

Man kan ikke lovgive sig til alt, og de politiske systemer har da også vist sig at være karakteriseret af inerti og handlingslammelse, når det gælder regulering af grønne tiltag.

Derfor er det afgørende, at der bliver tænkt i kommercielle løsninger, der kan klare sig både pris- og kvalitetsmæssigt i konkurrencen med konventionelle produkter allerede ved ideens fødsel. For nok kan grønne løsninger være en gave til fremtiden. Men hvis gaven er pakket ind i grimt papir – og du i øvrigt selv skal betale for den, så vil den næppe stå øverst på ønskelisten.

Selvfølgelig kan vi ikke overlade alt til markedskræfterne – se bare på finanskrisen – og selv om virksomheder har et stort ansvar for verdens sørgelige miljømæssige tilstand, viser de tusindvis af løsninger, som bl.a. Sustainia har identificeret, at fremsynede virksomheder er begyndt at bidrage til løsningerne frem for til problemerne.

Skulle nogen finde på at lave en film om, hvordan verden ser ud i 2035, ville jeg lade mig kraftigt inspirere af nutidens ideer.

Signe Didde Frese er cand.techn.soc. og programchef for miljø og klima i COOP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer