Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ytringer på sociale medier kan koste mulige Syrienkrigere passet

Regeringen lægger i nyt lovudkast op til, at personer, der mistænkes for at ville kæmpe i Syrien, kan fratages deres pas på baggrund af ytringer på sociale medier. Retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, mener tænketank
Et lovforslag fra Justitsministeriet lægger op til, at personer, som udtrykker ønske om at ville kæmpe i Syrien, skal kunne fratages deres pas.

Karam Al-Masri

Indland
11. november 2014

Det kan være rigeligt til at fratage en dansk statsborger hans eller hendes pas, at vedkommende nærer sympati for ekstreme ideologier og udtrykker ønske om at rejse til Syrien.

Det fremgår af et udkast til et nyt lovforslag, som Justitsministeriet har sendt i høring.

Fremover skal det nemlig være muligt at fratage en person passet og give vedkommende udrejseforbud, »når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt« at rejse til udlandet for at »deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, den offentlige orden eller andre staters sikkerhed«, fremgår det af udkastet.

I vurderingen af, om en person skal fratages passet, vil bl.a. »ytringer på sociale medier« kunne tillægges betydning.

Det vil i hvert tilfælde være en konkret vurdering, som politiet foretager, om betingelserne for at fratage en person passet er opfyldt. Men i »almindelighed« vil det være nok for at løfte bevisbyrden, at en person eksempelvis har »udtrykt sympati for militant islamistisk ideologi« og derudover »har udtrykt ønske om at rejse til Syrien eller et andet tilsvarende konfliktområde, hvor der udspiller sig en væbnet konflikt«, skriver Justitsministeriet i bemærkningerne til lovudkastet.

Det bekymrer Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia.

»Mistankegrundlaget er betænkeligt. Det kan være, at man i et ophedet øjeblik har skrevet noget på Facebook, og så risikerer man at miste sit pas. Det er et meget vidtgående skridt,« siger Jacob Mchangama.

Han hæfter sig samtidig ved, at det ikke blot er en mistanke om, at statens sikkerhed kan være truet, der kan føre til, at en person mister sit pas. Lovudkastet henviser nemlig også til »den offentlige orden«, og det undrer Jacob Mchangama.

»Den offentlige orden er et meget vidt begreb. Det kan normalt dække over noget så banalt som at være meget støjende. Der står godt nok i ministeriets bemærkninger, at det skal forstås snævert, men jeg synes, at det er et mærkeligt ordvalg. Det kunne regeringen med fordel ændre,« siger Jacob Mchangama.

Anonyme anmeldelser

Hvis politiet fratager en borger passet, vil vedkommende efterfølgende kunne få prøvet sin sag ved domstolene. Det er positivt, mener Jacob Mchangama. Men det bekymrer ham, at der lægges op til, at en anonym anmeldelse kan være tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden.

»Når der er tale om en anonym rapport, er der i praksis meget ringe muligheder for at imødegå beskyldningerne,« siger Jacob Mchangama.

I lovbemærkningerne skriver Justitsministeriet, at den foreslåede ordning »ikke er i strid« med den europæiske menneskeretskonven- tion. Men Jacob Mchangama påpeger, at det kommer helt an på, hvordan det kommer til at fungere i praksis: »Når vi taler om rent præventive indgreb i personers bevægelsesfrihed, er retspraksis, at der skal være konkrete forhold, som giver en reel mistanke. Og der kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det eksempelvis er nok, at en person er medlem af en salafistisk gruppe på Facebook og har skrevet en besked i affekt,« siger Jacob Mchangama.

Det vil dog være noget, domstolene vil skulle tage stilling til, efterhånden som konkrete sager dukker op.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Hansen, jeg taler om hvilke metoder et samfund har til at forhindre forbrydelser man formoder er i udviklingsfasen.
Hvis der er en begrundet mistanke om at en forbrydelser er ved at tage form, så skal politiet skride ind, og de involverede i den planlagte forbrydelse skal straffes iht. lovgivningen. Det er jo alene et spørgsmål om begrundet mistanke og bevisbyrden der løftes.

Sider