Læsetid: 5 min.

’35 timer – det er fandme en lang uge’

Efter fire måneder med den nye folkeskolereform har Information igen besøgt Ålholm-skolen i Valby. Flere timer til eleverne og mindre fleksible arbejdstider til lærerne, kan mærkes
I 8. klasse tilbringer eleverne nu i alt 33 timer om ugen i skolen. Næste år stiger det til 35 timer. 'Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,' siger en af eleverne.

I 8. klasse tilbringer eleverne nu i alt 33 timer om ugen i skolen. Næste år stiger det til 35 timer. 'Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,' siger en af eleverne.

Sara Galbiati

9. december 2014

Stolebenenes metal hviner mod stengulvet, når 8.b trækker stolene ind under sig. Et »undskyld, jeg kommer for sent,« bliver noteret ved kateteret, mens lysstofrørene langsomt vækker teenagerne fra Valbys blå decembermørke.

Det er fire måneder, siden Information sidst besøgte Ålholm-skolen i Valby. Nu er vi er taget tilbage for at undersøge, hvordan folkeskolereformen – der bl.a. skal give eleverne flere timer og 45 minutters bevægelse om dagen – har ændret hverdagen.

»Jeg synes ikke rigtigt, skolen er anderledes,« siger Aske Sigurdson fra 8.b.

»Altså, bortset fra at dagene er længere.«

Klassen møder hver dag klokken 8.15 og har fri enten klokken 14.50 eller klokken 15.35. I alt 33 timer i skole om ugen.

»Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,« siger Hannah Lindenblatt. »Og så kommer lektierne oveni,« minder Martha Handschuh om.

»Bare vent til næste år. Så skal vi være i skole til klokken 15.30 hver dag. Bliver det ikke sjovt?,« siger Aske Sigurdson med henvisning til at de omstridte lektiecafeer, som efter næste folketingsvalg bliver obligatoriske. Det vil forlænge skoleugen med yderligere to timer.

Hvad så med bevægelsen? Får i jer rørt fysisk?

»Det gør vi jo ikke rigtigt,« siger Julie Boesen.

»Nogle gange har vi undervisning, hvor vi bruger kroppen, men det er ikke så tit. Det synes jeg egentlig også, vi gjorde før. Vi går en tur rundt i aulaen måske.«

To piger deler et chokoladeæg, mens de nynner »Ordinary Things« med Lukas Graham.

»Nu må man gerne spørge, om man må gå ud og tage en runde på gangen. Men vi har ikke 45 minutters bevægelse om dagen. Der var rigtig meget af det første måned, men efterhånden har lærerne glemt det lidt,« mener Anders Spohr.

Den første måned af skoleåret blev timerne på Ålholm-skolen tit afbrudt af løbeture i aulaen, 10 englehop og morgenyoga. Men på det sidste har været mere stillestående, erkender skoleleder Michael Olesen. Han tager imod Information under det store juletræ i aulaen.

Ud af klasseværelserne, der ligger i tre etager omkring det åbne fællesrum, flyder en strøm af kropsfyldte flyverdragter med nissehuer på toppen – mod frikvarter og legeplads. Lyden af overtræksbukseben i nylon, der rytmisk skraber mod hinanden, overdøver næsten børnenes råb.

»Det er ebbet lidt ud med bevægelsen. Folk er gået lidt død i det,« fortæller Michael Olesen. Han har en lang halskæde af gavebånd og julekugler om halsen; en salgs borgmesterkæde for skoleledere, som han har fået af sin julenisse i morges. Aulaen dufter af gran.

Så for eleverne har reformen mest betydet længere dage?

»Det er en reform det her; ikke en revolution. Det tager tid at få det implementeret.«

På lærerværelse dufter der, som man forventer, af kaffe. »Det her er det bedste, der er sket efter reformen,« griner en lærer og klapper den nye kaffemaskine på siden.

Ikke tid nok

Ved et af bordene forbereder Rikke Petersen sig til et forløb i dansk, historie og samfundsfag om tiden i slutningen af 1800-tallet. Hendes 9. klasse har allerede været på ekskursion for at føle Slaget på Fælleden på egen krop. De har diskuteret grundloven, læst Nexø og Pontoppidan og leget kvindebevægelsen, socialdemokratiske arbejdere og stændersamfundets høje herre.

»Jeg vil gerne sætte mit eget præg på undervisningen i stedtet for bare at stikke dem nogle papirer og sige, ’læs det her’. Men jeg mangler den tid, det tager. Siden i sommer har vi fået flere opgaver, men ikke mere tid til dem,« siger Rikke Petersen

Under stor ståhej fik lærerne i april 2013 ændret deres arbejdstidsregler. Overenskomstforhandlinger mellem KL og Lærernes Centralorganisation brød sammen og efter 25 dages lock out af lærerne, greb Folketinget ind: Lærernes faste forberedelsestid med mulighed for at arbejde hjemme blev fjernet. For fremtiden skal lærerne være på skolen 37 timer om ugen og i gennemsnit undervise to timer mere hver uge.

»Før reformen var jeg meget opgaveorienteret. Nu er jeg enormt tidsorienteret,« fortæller Rikke Petersen. »Arbejdet med relationer er det, der ryger først, når tiden er knap. At man lige ringer til en forældre og siger: ’Hey, Sofie blev rigtig ked af det i dag, fordi der var en situation. Du skal bare vide, at vi snakket om det og har styr på det’. Det øverste på prioriteringslisten er, at man skal op og undervise, og der skal man vide, hvad man skal sige og lave.«

I skolegården står klasselærer Morten Svensson. Drengene i hans 5. klasse spiller fodbold denne grå formiddag, mens klassens piger taler om konfliktløsning med en gruppe kvindelige seminariepraktikanter. Der er dømt »drengetid«; et brain break som Morten Svensson kalder det. Ligesom de fleste af kollegerne på lærerværelset er den 35-årige lærer lunken ved de nye arbejdstidsregler.

»Det har dræbt meget engagement hos lærerne. Man har man ikke meget lyst til at arbejde videre uden for skolen nu. Vi er her fra kl. 8 til 16 og så færdig,« siger han.

– Tager du aldrig arbejde med hjem?

»Slet ikke på samme måde som tidligere. Man jeg har da taget mig selv i at sidde og oploade billeder og skrive beskeder til forældre klokken 22. Det er svært at lade være.« Samtalen bliver afbrudt, da målmanden på boldbanen tyrrer et udspark i næsen på en modspiller. Morten Svensson trøster. »Det gode er, at man har fri, når man går hjem. Jeg prøver at se positivt på tingene. De ældre kolleger fortæller jo, at når der er sådan nogle strømninger, er man nødt til at navigere i det for at overleve i det her job.«

Fis i en hornlygte

Selv om skoleleder Michael Olsen er glad for reformen, er han enig i, at lærerne har svært ved at få tiden til at række. Han mener heller ikke, at lederne har fået mere at skulle have sagt. Det var ellers et centralt argument for at ændre lærernes overenskomst, at skolelederne skulle have bedre mulighed for at fordele arbejdet og ikke kun fungere som excel-arkansvarlige kontormænd.

»Der er ikke kommet mere ledelsesrum ud af det her. Det er fis i en hornlygte. Vi har aldrig talt og regnet så meget,«

Synes du generelt, at reformen og de nye arbejdstidsregler har skabt en bedre folkeskole?

»Det tror jeg, den kommer til. Det er nogle rigtig gode intentioner i reformen,« siger han og tilføjer:

»Men 35 timer om ugen for de store. Det er fandme en lang uge.«

Udenfor daler grå støvregn ned over legepladsen. En pige i flyverdragt sidder på knæ under et klatrestativ og begraver sine lyserøde bomuldsvanter i perlegrus, som hun omhyggeligt løfter over i en brun papirspose. Da posen er fuld, sidder hun stille et øjeblik. Så hælder hun alle stene ud. Og starter forfra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

"I skolegården står klasselærer Morten Svensson. Drengene i hans 5. klasse spiller fodbold denne grå formiddag, mens klassens piger taler om konfliktløsning med en gruppe kvindelige seminariepraktikanter."
Drengene bruger kroppen og pigerne bruger hovedet. Det kommer pigen i perlegruset forhåbentlig også til en dag - og hvem ved, måske også nogle af drengene?

Grethe Preisler

"Et 'undskyld jeg kommer for sent' bliver noteret ved kateteret"

Sådan kan det gå, når klasselæreren har så mange katedertimer på skemaet, at der ikke er tid til at gå ud på det dertil indrettede, når han bliver tissetrængende.

Niels Duus Nielsen, Søren Kristensen, Steen Sohn og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Når skoleleder Michael Olsen her skal paradere sin pålagte reformbegejstring, har han kun reformens hensigter at pege på. Men vejen til helvede er brolagt med gode forsætter. Nærlæser man artiklen, står det klart, at denne 'reform' allerede nu er ved at løbe ud i sandet. Det bliver ikke til andet end længere og kedeligere skoledage med lærere og børn, der er mere trætte end nogensinde.

erling jensen, Peter Jensen, David Zennaro, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Mads Bech Madsen, Rasmus Kongshøj og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Nu er dette jo kun ét eksemple på hvordan en skole har taget imod reformen.

På min datters skole har det hele tiden kørt fint med den nye reform og der er fra starten blevet lagt et fornuftigt niveau mellem undervisning som vi kender det og den ekstra tid til motion. Det kører stadig på samme niveau som det hele tiden har gjort og umiddelbart virker lærer og elever ganske tilfredse med den måde hverdagen kører på. Min datter er GLAD for at der er lektiecafé og synes det er "fedt" at lektier er noget man laver i skolen og at hun rent faktisk har FRI, når hun går fra skole og ikke skal tænke på lektier til næste dag.

David Zennaro, Jens Harder Vingaard Larsen, Gurli R. Nielsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Matias Rohrberg

Det er utroligt at man (specielt politikerne som har gennemført denne fantastiske reform) ikke anerkender kroppens/børnenes behov for restitution, når der udøves mentalgymnastik, men når man løber en tur er der f***me ikke nogen der er i tvivl om at man skal "restituere for at blive stærkere".

Noget tyder på at Aske har ret : "Jeg synes ikke rigtigt, skolen er anderledes,« siger Aske Sigurdson fra 8.b. »Altså, bortset fra at dagene er længere.«"
Det var så den reform.

Bare vent børn. Det bliver meget være. For Morten Østergaard vil have i skal skoleknokle 24/7 og ALDRIG gå på pension... Ha ha ha bøørnnn.

Jens Harder Vingaard Larsen

Nu er det jo ikke reformens skyld at lærerne kun gad at lave motion i en måneds tid og lederen ikke kan finde ud at få hans ansatte til at rette sig efter reformens retningslinier.

Og så er det jo iøvrigt også altid de i forvejen motiverede lærere der udtaler sig om manglende tid til det kreative, vi hører jo aldrig om det stille flertal, som efter 15-20 år som lærer ikke bruger 10 minutter derhjemme til forberedelse, jeg gik på en skole (godt nok i 90´erne) hvor der udelukkende var den sidste slags. De er nu blevet tvunget til at opholde sig på deres arbejdsplads, ligesom stortset resten af Danmark. Det er vel fair nok, vi må så håbe de bare bruger lidt af den tid til at forberede en bedre undervisning og ikke bare beundre den nye kaffemaskine.

Jeg er forberedt på angreb fra alle jer lærere og pensionerede af slagsen som virker som flertallet herinde. Jeg vil bare sige at jeg havde en enorm dårlig oplevelse i min folkeskole, altså med hensyn til lærernes kvalitet og hvis lærerne internt (fx via deres fagforening) ikke selv kunne rette op på det problem og videreudvikle sig (som resten af arbejdsmarkedet har gjort) ja så er de, undskyld mig, lidt selv ude om at få påduttet et nyt system oppe fra. Det er så synd for de få motiverede, som sikkert fungerer bedre med mere fleksibilitet.

Jens HVL: Du aner ikke, hvad du taler om. Ifølge en undersøgelse fra september foretaget af Scharling Research har 57 % af lærerne aldrig arbejdet så kort tid, som efter de med reformen fik påtvunget en normal 8-16 arbejdsdag med fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen. Ifølge Lars Løkkes 'Rejsehold', der skulle lave et '360-graders eftersyn' af folkeskolen, havde lærerne i 2009 en gennemsnitlig arbejdsuge på 42,5 timer.

Problemet med motionen i skolen er, at rundboldtiden er forbi, og nu mangler skolen bare ca. 2000 store idrætshaller. Tabelhop, staveordståtrold og ordklassetagfat i skolegården bliver ikke ved med at være spændende, og undervisning, der kombinerer fysisk udfoldelse med seriøs boglig læring, er ekstremt forberedelseskrævende og dermed udelukket.

Preben Bollerup, erling jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man skal ikke spærre små børn inde i mange timer! Der er også grænser for, hvad de lærer i skolen, og det vigtigste lærer de udenfor igennem egen erfaring. Skolen er kun en fordel så og så langt, og kontrast er nu engang det, der får mennesker til opfatte, dialektik er selve hemmeligheden bag menneskers ufattelig vej til de udviklede samfund, vi har opnået.

Det er jo også meningen, at der skal udøves kontrol, derfor. Det fremgår jo af udtalelser fra sagkyndige, at disse er så dumme - og åbenbart aldrig selv har haft et almindeligt barneliv - at de mener, at børn er afhængige af voksnes tilstedeværelse for at lære. Det er så idiotisk, at man burde kunne komme under værgemål.

Arne Kruse Nielsen

Jae de UNGE har noget at se frem til ... selv om VI gamle arbejdede 45 timers arb.uge UDEN hydralik og miljø-regler ikke var så langt fremme .. Siden 42½ time osv. ned samtidig længere ferie end de 14 dage man havde efter WW-2. Livsfarlige remme, snor- og kædetræk - I skulle bare se en gravko fra gamle dage - indtil og det meste og mere moderne maskin-kraft tog det værste slid. Egentlig TURDE efterfølgende fremskridt OGSÅ gavne FOLKET ... i form af forbedret og kortere samlet arbejdstid i erhvervsperioden. Og stadigvis er 1/3 døde før deres 65. års fødselsdag ... Nuværende folkepensions alder for os gamle.

Steffen Sørensen

Ak ja - den danske halvdagsskole som er ret så enestående og skyldes hensynet til landbruget dengang børn også var en arbejdskraft er utrolig svær at få brudt med..
Prøv at forklare børn, lærere og forældre i store dele af udlandet, at man skal gå i skole i 35 timer 40 uger om året, og de vil tro at vi kommer fra en anden planet.

Jens Harder Vingaard Larsen

Niels Christian Sauer: Jeg har ikke prøvet at sige at jeg ved hvad jeg snakker om, bare nævne egne og venners erfaringer med folkeskolens lærerer. Du henviser så til en undersøgelse. En hutigt googlesøgning og det er tydeligt at det er en undersøgelse din egen fagforening har betalt for (gennem bladet Folkeskolen og til 34.000 kr ifølge Scharlings hjemmeside) og at dens resultater baserer sig på lærernes egne udsagn. Hvorfor i alverden skulle I udtale jer i mod egne interesser?

Præcist hvor mange der bruger mere eller mindre tid, finder vi jo aldrig ud af, da der ingen tidskontrol var med jeres planlægning i gamle dage.

Jeg kan da godt forstå det er træls at miste opnåede rettigheder og det var en brav kamp i kæmpede, men så længe danskerne bliver ved med at vælge de samme partier til at regere landet, bliver det kun værre, for alle arbejdstagere i DK.

Min pointe er bare at jeres tab af rettigheder er at I er nået ned på et niveau som de fleste har i forvejen, mens at fx bygge og transportsektoren kæmper mod løndumpning og andet skidt, meget meget værre.

PS.: Det er vel heller ikke nødvendigt at al undervisning er spændende, det er alt arbejde jo heller ikke og der findes vel også sådan en ting som overstimulering...

Steffen Sørensen: Allerede inden reformen havde danske skolebørn undervisningstid svarende til gennemsnittet i OECD. De dygtige finner går mindre i skole end alle alle andre, og de, der allermest i skole, er chilenerne. De ligger noget nær nummer sjok i PISA.

Efter reformen er danske børn formentlig de børn i verden, der har mest undervisningstid.

DLF har betalt Scharlings undersøgelse af tilstanden i folkeskolen, fordi hverken KL eller regeringen ønsker at medvirke. Lærerne er bl.a. blevet spurgt om de arbejder mere eller mindre end før reformen, og her svarer 57 % altså mindre. At det skulle være specielt meget i DLF's interesse, har jeg i grunden svært ved at forstå. Men det er altså den eneste viden vi har om sagen, og det er ikke med DLF's gode vilje. Om oplysningen fra Løkkes rejsehold om en gennemsnitlig arbejdstid for lærerne på 42,5 timer kan ingen til gengæld sige, at den kommer fra nogen, der holder specielt meget med lærerne. Hvad angår din betragtning om at ikke al undervisning behøver at være spændende, er jeg sådan set ikke uenig, men undervisning leveret af en uforberedt, overkørt lærer er synd for alle parter.

Dér tager fejl, Jens Harder Vingaard Larsen, hvis der skal komme forandring, begynder det i skolen, ligesom det gjorde med de andre spring fremad, vi har oplevet.
Og det er bestemt fagbevægelsen, der i høj grad er skyld i, at det er gået så dårligt for den danske lønmodtager: havde man undladt at støtte socialdemokraternes udsalg af ideologi og arvesølv tilbage i 90erne, havde man undladt at forskanse sig for medlemmerne i karteller fremfor i små, samarbejdende specialforbund med kort vej mellem top og bund, havde meget set anderledes ud, og vi havde formodentlig set en vækst frem for et fald i medlemstallene. Engagement kræver nærvær. Her er det værd at huske, at det i årtier var muligt at fastholde folk i både fagforening og a-kasse, efter at EU havde kendt sammenkædningen ulovlig.
Se til Schweiz, der om nogen modbeviser påstandene om, at konkurrencedygtighed kommer fra løntilbageholdenhed og lav skat - når sociale bidrag indregnes, er der ikke megen forskel. I Schweiz fører man en offentlig lønstatistik, så alle kan gøre sig bekendt med, hvad de kan forvente at tjene ud fra uddannelse, anciennitet og kanton. I Danmark er det nærmest hemmeligt, hvad den enkelte tjener - til stor skade for solidariteten, da folk typisk tror, at andre tjener meget mere.