Læsetid: 5 min.

’35 timer – det er fandme en lang uge’

Efter fire måneder med den nye folkeskolereform har Information igen besøgt Ålholm-skolen i Valby. Flere timer til eleverne og mindre fleksible arbejdstider til lærerne, kan mærkes
I 8. klasse tilbringer eleverne nu i alt 33 timer om ugen i skolen. Næste år stiger det til 35 timer. 'Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,' siger en af eleverne.

I 8. klasse tilbringer eleverne nu i alt 33 timer om ugen i skolen. Næste år stiger det til 35 timer. 'Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,' siger en af eleverne.

Sara Galbiati

9. december 2014

Stolebenenes metal hviner mod stengulvet, når 8.b trækker stolene ind under sig. Et »undskyld, jeg kommer for sent,« bliver noteret ved kateteret, mens lysstofrørene langsomt vækker teenagerne fra Valbys blå decembermørke.

Det er fire måneder, siden Information sidst besøgte Ålholm-skolen i Valby. Nu er vi er taget tilbage for at undersøge, hvordan folkeskolereformen – der bl.a. skal give eleverne flere timer og 45 minutters bevægelse om dagen – har ændret hverdagen.

»Jeg synes ikke rigtigt, skolen er anderledes,« siger Aske Sigurdson fra 8.b.

»Altså, bortset fra at dagene er længere.«

Klassen møder hver dag klokken 8.15 og har fri enten klokken 14.50 eller klokken 15.35. I alt 33 timer i skole om ugen.

»Fodbold begynder klokken 16, så hvis jeg skal hjem først, så bliver det svært at nå. Og man er jo også træt efter den lange skoledag,« siger Hannah Lindenblatt. »Og så kommer lektierne oveni,« minder Martha Handschuh om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

"I skolegården står klasselærer Morten Svensson. Drengene i hans 5. klasse spiller fodbold denne grå formiddag, mens klassens piger taler om konfliktløsning med en gruppe kvindelige seminariepraktikanter."
Drengene bruger kroppen og pigerne bruger hovedet. Det kommer pigen i perlegruset forhåbentlig også til en dag - og hvem ved, måske også nogle af drengene?

Grethe Preisler

"Et 'undskyld jeg kommer for sent' bliver noteret ved kateteret"

Sådan kan det gå, når klasselæreren har så mange katedertimer på skemaet, at der ikke er tid til at gå ud på det dertil indrettede, når han bliver tissetrængende.

Niels Duus Nielsen, Søren Kristensen, Steen Sohn og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Når skoleleder Michael Olsen her skal paradere sin pålagte reformbegejstring, har han kun reformens hensigter at pege på. Men vejen til helvede er brolagt med gode forsætter. Nærlæser man artiklen, står det klart, at denne 'reform' allerede nu er ved at løbe ud i sandet. Det bliver ikke til andet end længere og kedeligere skoledage med lærere og børn, der er mere trætte end nogensinde.

erling jensen, Peter Jensen, David Zennaro, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Mads Bech Madsen, Rasmus Kongshøj og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Nu er dette jo kun ét eksemple på hvordan en skole har taget imod reformen.

På min datters skole har det hele tiden kørt fint med den nye reform og der er fra starten blevet lagt et fornuftigt niveau mellem undervisning som vi kender det og den ekstra tid til motion. Det kører stadig på samme niveau som det hele tiden har gjort og umiddelbart virker lærer og elever ganske tilfredse med den måde hverdagen kører på. Min datter er GLAD for at der er lektiecafé og synes det er "fedt" at lektier er noget man laver i skolen og at hun rent faktisk har FRI, når hun går fra skole og ikke skal tænke på lektier til næste dag.

David Zennaro, Jens Harder Vingaard Larsen, Gurli R. Nielsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Matias Rohrberg

Det er utroligt at man (specielt politikerne som har gennemført denne fantastiske reform) ikke anerkender kroppens/børnenes behov for restitution, når der udøves mentalgymnastik, men når man løber en tur er der f***me ikke nogen der er i tvivl om at man skal "restituere for at blive stærkere".

Noget tyder på at Aske har ret : "Jeg synes ikke rigtigt, skolen er anderledes,« siger Aske Sigurdson fra 8.b. »Altså, bortset fra at dagene er længere.«"
Det var så den reform.

Bare vent børn. Det bliver meget være. For Morten Østergaard vil have i skal skoleknokle 24/7 og ALDRIG gå på pension... Ha ha ha bøørnnn.

Jens Harder Vingaard Larsen

Nu er det jo ikke reformens skyld at lærerne kun gad at lave motion i en måneds tid og lederen ikke kan finde ud at få hans ansatte til at rette sig efter reformens retningslinier.

Og så er det jo iøvrigt også altid de i forvejen motiverede lærere der udtaler sig om manglende tid til det kreative, vi hører jo aldrig om det stille flertal, som efter 15-20 år som lærer ikke bruger 10 minutter derhjemme til forberedelse, jeg gik på en skole (godt nok i 90´erne) hvor der udelukkende var den sidste slags. De er nu blevet tvunget til at opholde sig på deres arbejdsplads, ligesom stortset resten af Danmark. Det er vel fair nok, vi må så håbe de bare bruger lidt af den tid til at forberede en bedre undervisning og ikke bare beundre den nye kaffemaskine.

Jeg er forberedt på angreb fra alle jer lærere og pensionerede af slagsen som virker som flertallet herinde. Jeg vil bare sige at jeg havde en enorm dårlig oplevelse i min folkeskole, altså med hensyn til lærernes kvalitet og hvis lærerne internt (fx via deres fagforening) ikke selv kunne rette op på det problem og videreudvikle sig (som resten af arbejdsmarkedet har gjort) ja så er de, undskyld mig, lidt selv ude om at få påduttet et nyt system oppe fra. Det er så synd for de få motiverede, som sikkert fungerer bedre med mere fleksibilitet.

Jens HVL: Du aner ikke, hvad du taler om. Ifølge en undersøgelse fra september foretaget af Scharling Research har 57 % af lærerne aldrig arbejdet så kort tid, som efter de med reformen fik påtvunget en normal 8-16 arbejdsdag med fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen. Ifølge Lars Løkkes 'Rejsehold', der skulle lave et '360-graders eftersyn' af folkeskolen, havde lærerne i 2009 en gennemsnitlig arbejdsuge på 42,5 timer.

Problemet med motionen i skolen er, at rundboldtiden er forbi, og nu mangler skolen bare ca. 2000 store idrætshaller. Tabelhop, staveordståtrold og ordklassetagfat i skolegården bliver ikke ved med at være spændende, og undervisning, der kombinerer fysisk udfoldelse med seriøs boglig læring, er ekstremt forberedelseskrævende og dermed udelukket.

Preben Bollerup, erling jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man skal ikke spærre små børn inde i mange timer! Der er også grænser for, hvad de lærer i skolen, og det vigtigste lærer de udenfor igennem egen erfaring. Skolen er kun en fordel så og så langt, og kontrast er nu engang det, der får mennesker til opfatte, dialektik er selve hemmeligheden bag menneskers ufattelig vej til de udviklede samfund, vi har opnået.

Det er jo også meningen, at der skal udøves kontrol, derfor. Det fremgår jo af udtalelser fra sagkyndige, at disse er så dumme - og åbenbart aldrig selv har haft et almindeligt barneliv - at de mener, at børn er afhængige af voksnes tilstedeværelse for at lære. Det er så idiotisk, at man burde kunne komme under værgemål.

Arne Kruse Nielsen

Jae de UNGE har noget at se frem til ... selv om VI gamle arbejdede 45 timers arb.uge UDEN hydralik og miljø-regler ikke var så langt fremme .. Siden 42½ time osv. ned samtidig længere ferie end de 14 dage man havde efter WW-2. Livsfarlige remme, snor- og kædetræk - I skulle bare se en gravko fra gamle dage - indtil og det meste og mere moderne maskin-kraft tog det værste slid. Egentlig TURDE efterfølgende fremskridt OGSÅ gavne FOLKET ... i form af forbedret og kortere samlet arbejdstid i erhvervsperioden. Og stadigvis er 1/3 døde før deres 65. års fødselsdag ... Nuværende folkepensions alder for os gamle.

Steffen Sørensen

Ak ja - den danske halvdagsskole som er ret så enestående og skyldes hensynet til landbruget dengang børn også var en arbejdskraft er utrolig svær at få brudt med..
Prøv at forklare børn, lærere og forældre i store dele af udlandet, at man skal gå i skole i 35 timer 40 uger om året, og de vil tro at vi kommer fra en anden planet.

Jens Harder Vingaard Larsen

Niels Christian Sauer: Jeg har ikke prøvet at sige at jeg ved hvad jeg snakker om, bare nævne egne og venners erfaringer med folkeskolens lærerer. Du henviser så til en undersøgelse. En hutigt googlesøgning og det er tydeligt at det er en undersøgelse din egen fagforening har betalt for (gennem bladet Folkeskolen og til 34.000 kr ifølge Scharlings hjemmeside) og at dens resultater baserer sig på lærernes egne udsagn. Hvorfor i alverden skulle I udtale jer i mod egne interesser?

Præcist hvor mange der bruger mere eller mindre tid, finder vi jo aldrig ud af, da der ingen tidskontrol var med jeres planlægning i gamle dage.

Jeg kan da godt forstå det er træls at miste opnåede rettigheder og det var en brav kamp i kæmpede, men så længe danskerne bliver ved med at vælge de samme partier til at regere landet, bliver det kun værre, for alle arbejdstagere i DK.

Min pointe er bare at jeres tab af rettigheder er at I er nået ned på et niveau som de fleste har i forvejen, mens at fx bygge og transportsektoren kæmper mod løndumpning og andet skidt, meget meget værre.

PS.: Det er vel heller ikke nødvendigt at al undervisning er spændende, det er alt arbejde jo heller ikke og der findes vel også sådan en ting som overstimulering...

Steffen Sørensen: Allerede inden reformen havde danske skolebørn undervisningstid svarende til gennemsnittet i OECD. De dygtige finner går mindre i skole end alle alle andre, og de, der allermest i skole, er chilenerne. De ligger noget nær nummer sjok i PISA.

Efter reformen er danske børn formentlig de børn i verden, der har mest undervisningstid.

DLF har betalt Scharlings undersøgelse af tilstanden i folkeskolen, fordi hverken KL eller regeringen ønsker at medvirke. Lærerne er bl.a. blevet spurgt om de arbejder mere eller mindre end før reformen, og her svarer 57 % altså mindre. At det skulle være specielt meget i DLF's interesse, har jeg i grunden svært ved at forstå. Men det er altså den eneste viden vi har om sagen, og det er ikke med DLF's gode vilje. Om oplysningen fra Løkkes rejsehold om en gennemsnitlig arbejdstid for lærerne på 42,5 timer kan ingen til gengæld sige, at den kommer fra nogen, der holder specielt meget med lærerne. Hvad angår din betragtning om at ikke al undervisning behøver at være spændende, er jeg sådan set ikke uenig, men undervisning leveret af en uforberedt, overkørt lærer er synd for alle parter.

Dér tager fejl, Jens Harder Vingaard Larsen, hvis der skal komme forandring, begynder det i skolen, ligesom det gjorde med de andre spring fremad, vi har oplevet.
Og det er bestemt fagbevægelsen, der i høj grad er skyld i, at det er gået så dårligt for den danske lønmodtager: havde man undladt at støtte socialdemokraternes udsalg af ideologi og arvesølv tilbage i 90erne, havde man undladt at forskanse sig for medlemmerne i karteller fremfor i små, samarbejdende specialforbund med kort vej mellem top og bund, havde meget set anderledes ud, og vi havde formodentlig set en vækst frem for et fald i medlemstallene. Engagement kræver nærvær. Her er det værd at huske, at det i årtier var muligt at fastholde folk i både fagforening og a-kasse, efter at EU havde kendt sammenkædningen ulovlig.
Se til Schweiz, der om nogen modbeviser påstandene om, at konkurrencedygtighed kommer fra løntilbageholdenhed og lav skat - når sociale bidrag indregnes, er der ikke megen forskel. I Schweiz fører man en offentlig lønstatistik, så alle kan gøre sig bekendt med, hvad de kan forvente at tjene ud fra uddannelse, anciennitet og kanton. I Danmark er det nærmest hemmeligt, hvad den enkelte tjener - til stor skade for solidariteten, da folk typisk tror, at andre tjener meget mere.