Læsetid 4 min.

Bred politisk aftale sikrer bedre forhold for au pair-piger

Au pair-piger får flere fridage, bedre sikring af retten til ferie og et højere lommepengebeløb
20. december 2014

Ikke blot er den omstridte au pair-ordning kommet for at blive. En bred politisk aftale om at forbedre forholdene for au pair-pigerne sikrer nu, at aftalen også overlever det næste folketingsvalg, hvis regeringsmagten skifter.

»Mange børnefamilier har glæde af au pair-ordningen, men det står klart, at der er behov for at forbedre den,« siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), efter at det er lykkedes at få Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten til at støtte den lovpakke med i alt 14 forbedringer, som hans forgænger, Mette Frederiksen (S), præsenterede i maj.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er enig:

»Au pair-ordningen trænger til en modernisering. Vi synes, at det er en god aftale, som sikrer, at der fortsat er mulighed for at hente en au pair til landet, men som samtidig medfører en højere grad af selvfinansiering for de familier, som benytter sig af ordningen. Det er helt rimeligt, og derfor er vi gået med i aftalen.«

I forhold til Mette Frederiksens oprindelig lovpakke er det nye, at værtsfamilierne fremover skal være med til at finansiere danskundervisningen til au pair-pigerne. Disse har i dag mulighed for gratis at deltage i den såkaldte arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, og som tak herfor vil statskassen nu indkræve et engangsbeløb på 5.000 kroner fra hver værtsfamilie.

Vigtigst af alt får au pair-pigerne dog nu fri på helligdage. Værtsfamilien skal udarbejde et udførligt arbejdstidsskema, så det klart fremgår, i hvilke tidsrum au pair-pigen har fri og ikke står til rådighed. Og endelig hæves au pair-pigernes såkaldte lommepenge fra 3.250 kroner om måneden til 4.000 kroner.

Sidstnævnte havde Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten ellers gerne set blev sat op til 5.000 kroner. De to sidstnævnte partier understreger da også, at selv om au pair-ordningen nu bliver bedre, så er den stadig ikke god nok.

»Når vi alligevel støtter aftalen, skyldes det de mange klare fremskridt, siger Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkedsordfører. »Men det er da oplagt, at vi ærgrer os over, at man ikke vil give en endnu højere løn og over, at man, som det eneste sted på det danske arbejdsmarked, stadig kan fyre en person for at blive gravid. Vi pressede på for at få flere forbedringer, men det ville beskæftigelsesministeren ikke. Så kommer der jo et tidspunkt, hvor man ikke kan komme længere, med mindre man begynder at bruge vold. Og det gør vi ikke ind for i SF«.

Et skridt i den rigtige retning

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, foretrækker, at au pair-pigerne får de samme løn- og arbejdsvilkår som alle andre lønmodtagere.

»Det indeholder den her aftale ikke, men den er et helt klart skridt i den rigtige retning. Au pair-personer får nu både mere at leve af og flere rettigheder,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Tonen var da også anderledes kritisk over for au pair-ordningen, da Socialdemokraternes daværende europaparlamentskandidater Poul Nyrup Rasmussen og Britta Thomsen tilbage i 2009 i en fælles kronik i Information foreslog helt at afskaffe ordningen, fordi denne havde »forvandlet sig til at være en effektiv måde for velbeslåede danskere at købe sig billig arbejdskraft«.

»De kvinder, der kommer her til landet på au pair-vilkår, er vores nye underklasse«, skrev de to socialdemokrater.

Siden har debatten raset med ikke blot historier om au pairer, der blev udnyttet ud over deres kontrakt, men også om ikke tiden er løbet fra selve ordningen. Ordningen, hvorefter den såkaldte au pair-person – som i 97 procent af tilfældene er en pige/kvinde – under opholdet hos en dansk værtsfamilie skal »forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont«.

FOA, som organiserer au pair-pigerne, har længe opfordret SR-regeringen til at tiltræde den såkaldte ILO-konvention om husarbejdernes rettigheder fra 2011 og anerkende au pairer som arbejdere. Forhandlingschef, Jakob Bang, bruger derfor også ordene ’et skridt i den rigtige retning’, når han skal beskrive aftalen.

»I dag er det i højere grad en hushjælpsordning end en egentlig au pair-ordning, selv om der selvfølgelig stadig er masser af kulturudveksling. Det er ikke det, vi fornægter. Men det er bare ikke den gamle au pair-ordning længere. Det er et nyt fænomen, hvor man må beskytte folk bedre i retning af, at det er en arbejdslignende ordning,« siger Jakob Bang.

Til gengæld har Venstre, Konservative og Liberal Alliance valgt at stå uden for aftalen. Aftalen skal nu udmøntes i et lovforslag, som regeringen fremsætter i det nye år.

»Dels bliver ordningen for dyr for familierne. Og dels bliver den for bureaukratisk med de nye arbejdstidsskemaer. Men regeringen har ikke lyttet til vore indvendinger, selv om vi også synes, at ordningen trænger til at blive forbedret. Nu frygter vi, at det netop ender med at blive en rigmandsordning, som mange familier hverken har råd eller mulighed for at bruge,« siger Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem.

De nye regler vil gælde for au pairs, der kommer til Danmark, efter at den nye lov er trådt i kraft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu