Nyhed
Læsetid: 4 min.

Diskrimination af indsatte kan være i strid med menneskerettigheder

Fejlbehandlede indsatte i danske fængsler er udelukket fra at søge erstatning gennem Patienterstatningen. Det kan være problematisk i forhold til FN’s menneskerettighedskonvention, vurderer jurister
Information kunne den 29. november fortælle historien om den tidligere indsatte Kenneth Ejner Hulgreen, der i et år forsøgte at overbevise lægen i Statsfængslet i Vridsløselille om, at han var alvorligt syg. Han er nu død af kræft, og familiens eneste mulighed for at søge erstatning er gennem en retssag, som de ikke har råd til, hvis de ikke kan få fri proces.

Information kunne den 29. november fortælle historien om den tidligere indsatte Kenneth Ejner Hulgreen, der i et år forsøgte at overbevise lægen i Statsfængslet i Vridsløselille om, at han var alvorligt syg. Han er nu død af kræft, og familiens eneste mulighed for at søge erstatning er gennem en retssag, som de ikke har råd til, hvis de ikke kan få fri proces.

Tor Birk Trads

Indland
4. december 2014

Som indsat i et dansk fængsel eller arresthus mister man retten til at bevæge sig frit. Det er selve ideen med frihedsberøvelse. Men de indsatte mister også en anden rettighed, nemlig retten til at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen.

Fængslernes sygeafsnit er nemlig ikke omfattet af loven om patient-erstatning, fordi de hører under Justitsministeriet og ikke er en del af det almindelige sundhedsvæsen. Det vil sige, at indsatte, som kommer til skade, fordi de for eksempel får forkert medicin eller bliver fejldiagnosticeret i fængslet, ikke har mulighed for at søge om erstatning på lige vilkår med patienter uden for murene.

Problemstillingen er stort set ubeskrevet i medierne og har ikke vakt megen debat på Christiansborg. Men forelagt loven om patienterstatning vurderer menneskerettighedsjurister over for Information, at der kan være tale om et brud på menneskerettighederne.

Ifølge jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder (IMR) Peter Vedel Kessing kan det være i strid med FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Danmark er internationalt forpligtet til at rette sig efter.

»Hvis der ikke er en saglig eller objektiv grund til, at de indsatte ikke har samme klagemuligheder, vil jeg mene, at det kan være omfattet af artikel 26 i menneskerettighedskonventionen,« siger Peter Vedel Kessing.

Artikel 26 forbyder enhver form for forskelsbehandling.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet er enig i, at der kan være et folkeretligt problem ved den danske lovgivning, fordi der formentlig mangler en »saglig grund« til forskelsbehandlingen.

»Det lyder, som om man muligvis har et problem i forhold til artikel 26,« siger han uden dog at ville »lægge hovedet på blokken«.

Den retspolitiske forening KRIM har længe anset de indsattes manglende klagemulighed for at være konventionsstridig. Foreningens formand, jurist Claus Bonnez, mener desuden, at loven om patienterstatning er i strid med de fængselsregler, som Europarådet har vedtaget. Ifølge reglerne skal indsatte have samme adgang til et lands sygepleje som den øvrige befolkning.

»Vi foreslår meget kraftigt, at man afskaffer den åbenlyse diskriminering af mennesker, der sidder i fængsel. Det er ikke en del af straffen, at man ikke kan få erstatning, hvis man kommer til skade i et fængsel,« siger han.

’Helt ude af proportion’

Indsatte i danske fængsler er henvist til at anlægge et civilt søgsmål ved domstolene mod det enkelte fængsel, Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Justitsministeriet, hvis de vil søge om erstatning. En sådan retssag er ofte både dyr og langtrukken.

Information kunne 29. november fortælle historien om den tidligere indsatte Kenneth Ejner Hulgreen, der i et år forsøgte at overbevise lægen i Statsfængslet i Vridsløse- lille om, at han var alvorligt syg. Han er nu død af kræft, og familiens eneste mulighed for at søge erstatning er gennem en retssag, som de ikke har råd til, hvis de ikke kan få fri proces.

I 1997 blev loven om patienterstatning, som dengang hed patientforsikring, revideret. Loven blev udvidet til at omfatte samtlige offentlige og privatpraktiserende sundhedspersoner samt visse kommunale sundhedsordninger.

Men gennemgår man betænkningen til den lovændring, viser det sig, at man helt specifikt undlod at medtage fængselsvæsenets sygeklinikker, fordi »de administrative procedurer og omkostninger ved at lægge området ind under loven vil være helt ude af proportion med det ringe antal skader«, som der står.

Det er altså af økonomiske årsager, man har valgt at undtage fængslernes sygeafsnit fra Patienterstatningen. Også Forsvarets infirmerier er undtaget fra loven. Ifølge Peter Vedel Kessing fra IMR er der ikke en »saglig og objektiv« begrundelse for at forskelsbehandle.

»Det er et rent praktisk, administrativt bureaukratisk hensyn. Jeg mener ikke, den begrundelse holder i forhold til artikel 26,« siger han.

Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet kan heller ikke »følge logikken« i forskelsbehandlingen af de indsatte.

»Hvorfor skulle det være særligt besværligt eller dyrt, fordi det er inden for fængselsvæsenet?« spørger han.

Nul gange på otte år

Bevisbyrden ved en almindelig retssag er langt tungere end ved en sag i Patienterstatningen, og sagsomkostningerne kan løbe op i flere hundrede tusind kroner. Penge, som de indsatte ofte ikke har. Alternativet er at søge om fri proces, hvilket vil sige, at staten betaler for sagens omkostninger, også selv om den forurettede taber sagen.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, spurgte sidste år justitsministeren om, hvor ofte indsatte, tidligere indsatte og deres pårørende, har fået fri proces i civile sager mod Justitsministeriet, Kriminalforsorgen eller enkelte fængsler og arresthuse i perioden 2005 til 2013.

Det viste sig at være sket nul gange i løbet af de otte år. 17 ud af i alt 19 ansøgere havde fået afslag. En enkelt sag var blevet tilbagevist til en anden instans, mens den sidste ansøgning stadig var under behandling. Siden 2013 har KRIM, der også yder retshjælp til indsatte, fået fri proces i tre sager af samme type.

Pernille Skipper mener ligesom Claus Bonnez, at fængslernes sygeafsnit bør være omfattet af Patienterstatningen.

»De indsatte er i dag ikke ligestillet med andre patienter. De kan ikke få erstatning ad de veje, som alle vi andre kan. Og når man så ser, hvor få af dem der har fået fri proces, må vi virkelig sige, at der er meget snæver adgang til, at de kan få deres sager afgjort,« siger hun.

Pernille Skipper vil nu spørge justitsminister Mette Frederiksen (S) om, hvorfor fængslernes sygeafsnit ikke er omfattet af Patienterstatningen.

»Når man afsoner en dom, er ens liv og helbred jo stadig lige så meget værd som alle andres. Derfor skal man også have den samme retssikkerhed omkring fejlbehandling,« siger retsordføreren.

Serie

Dømt til dårlig behandling

Seneste artikler

  • Da overlægens kritik forstummede

    23. december 2014
    Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I stedet for at bruge vendinger fra videnskabelige rapporter som f.eks. "det kan være", "det er formentlig", "man burde tro", "alt tyder på" og så videre, kan man lige så godt sige fakta lige ud, så alle kan forstå det.

Denne forskelsbehandling er faktisk i tydelig og direkte strid med "Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950" med ændrings- og tillægsprotokoller 1 til 14.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Et land skal kendes på sine fængsler.

I stedet for at tale om konventioner burde vi tale om vores demokratiske værdier.

Luderen, lommetyven, bumsen eller de kriminelle - vi burde kunne vise alle et minimum af medmenneskelig respekt uden hensyn til, hvad der måtte stå i diverse konventioner.

Gert Selmer Jensen

De ben burde gøre enhver mand rask.!