Kommentar
Læsetid: 3 min.

EU-debatten skrider mod højre

Ja-partiernes beslutning om at sende en ny version af retsforbeholdet – reelt et nyt asylforbehold – til folkeafstemning i begyndelsen af 2016, udstiller, hvor afgørende indflydelse de borgerlige skeptikere har fået i EU-debatten
Helle Thorning Schmidt og regeringen indgik i går en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet.

Jonas Skovbjerg

Indland
11. december 2014

Officielt handler den bebudede EU-folkeafstemning om at fastholde Danmark som en del af det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol. I en tid med grænseoverskridende kriminalitet – fra traffickede kvinder til rumænske hjemmerøvere – lyder beslutningen umiddelbart snusfornuftig: Udviklingen på retsområdet går i disse år så stærkt, at Danmark risikerer snart at stå uden for netop det EU-samarbejde, som et stort flertal opfatter som det mest påtrængende område at koordinere på tværs af grænser.

Med den nye enighed blandt de fem ja-partier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative, om at sende EU-retsforbeholdet til folkeafstemning i begyndelsen af 2016, har det etablerede Danmark – på papiret – taget et skridt i retning af øget europæisk samarbejde.

Man skal dog ikke læse langt ned i aftaleteksten før de reelle hensigter står klart: Ja-partierne er blevet enige om et nyt asylforbehold, som skal forhindre, at Danmark tager medansvar for de voksende flygtningestrømme til Europa. De fem ja-partier siger samlet nej til et fælles ansvar for flygtninge.

Som et ekko af Dansk Folkeparti hedder det i aftalen:

»Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står uden for.«

Venstrefløjen blev væk

Folkeafstemningen vil ikke komme til at handle om at afskaffe et EU-forbehold, men snarere om dels at bevare status quo med fortsat Europol-samarbejde og dels at cementere en restriktiv asylpolitik i Danmark. At partier som Radikale Venstre og SF kan gå med til en sådan studehandel, viser, hvor langt EU-debatten er skredet til højre.

I løbet af et tiår har fronterne forskubbet sig afgørende: Venstrefløjen er væk, mens højrefløjen vinder frem, og samtidig sætter dagsordenen for de andre partier. Tilbage i 1999 fik de tre overvejende venstreorienterede ’partier’, SF, JuniBevægelsen, Folkebevægelse mod EU, lidt over 30 procent af stemmerne til sammen ved europaparlamentsvalget, mens Dansk Folkeparti kun fik 5,8 procent. Fem år senere var venstrefløjens kollaps begyndt, men DF’erne fik stadig kun 6,8 procent af stemmerne i 2004.

I dag er JuniBevægelsen for længst gået i opløsning, SF er blevet ja-parti og en del af the establishment, og Folkebevægelsen trak sidst på foråret 8,1 procent, eller mindre end en tredjedel af det fremstormende Dansk Folkeparti. Symbolsk valgte Enhedslisten ikke at stille op ved sidste europaparlamentsvalg. Liberal Alliance trådte samtidig ind på scenen med en finanskapitalistisk kritik af EU, og har vendt den gamle debat om euroen på hovedet, til nu at handle om fordelene ved valutaspekulation og mindre støtte til Sydeuropa.

Bankunionen er joker

Som en kraftig pendulsvingning i dansk politik har EU-systemkritikken skiftet farve – fra at være forankret i en rød-grøn alliance mellem højskolefolk og venstrefløjsaktivister fra 1970’erne frem til 1990’erne til i dag at være et blå-sort sammenrend af handelshøjskoleelever og hyggenationalister.

Og de politiske resultater bliver derefter: Det nye asylforbehold er indrettet til at give Venstre og Konservative mindst mulige problemer med deres parlamentariske grundlag under en ny borgerlig regering efter valget.

De to regeringspartier, Socialdemokraterne og Radikale Venstre, vinder umiddelbart intet ved aftalen, andet end igen at have demonstreret en veludviklet pragmatisk sans for at finde løsninger, der fjerner sten på vejen frem for en sandsynlig blå regering.

Med asylforbeholdet har Venstre og Konservative sikret sig – så godt som tænkes kan – mod kritik af den yderste højrefløj om hverken at konfrontere hjemmerøvere eller stå vagt ved strammerlinjen i udlændingepolitikken.

Jokeren bliver, om andre temaer trækkes ind i folkeafstemningen. Mest påtrængende er spørgsmålet om den nye europæiske bankunion, hvor SR-regeringen kører et tvetydigt dobbeltspil. Ingen ved, hvor det etablerede Danmark står, og i skyggerne fra finanskrisen kan debatten om euro-bankunionen forskubbe fronterne, og give venstrefløjen tiltrængt relevans.

Men som kabalen er lagt nu, er EU-debatten reduceret til et internt halbal i den borgerlige lejr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Er der noget som helst tilbage i dansk politik, som ikke skrider mød højre?

jeg savner den kommunistiske modvægt.
Ikke kommunismen, som den blev praktiseret, men modvægten til at alting handler om markeder og konkurrencer.
Jeg har kvalme af forbrugeri.

Lene Christensen, Peter Hansen, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Michael Madsen, Michal Bagger, Tue Juncker-Løndal, Curt Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, Rasmus Kongshøj, Vibeke Hansen, erik mørk thomsen, lars abildgaard, Sven Elming, randi christiansen, Keld Sandkvist, Jette M. Abildgaard, Michael Bundgaard Pedersen, Dan Johannesson, Holger Madsen, Tue Romanow, Rune Petersen, Christian Mondrup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Når jeg ser HTS og LLR arm i arm i EU-sprørgsmål, så lyser alle alarmklokker.

Hvis i tvivl, så stem nej.

HTS vedstår sig et synspunkt : I am european at heart.

Per Torbensen, Lene Christensen, Peter Hansen, Janus Agerbo, morten Hansen, Michael Madsen, Tue Romanow, Rune Petersen, Arne Hornborg, Rasmus Kongshøj og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Retssikkerheden i Danmark er efterhånden så markant ringere end i resten af EU-landene, at det ligefrem stikker i øjnene. Og tilliden til politikerne, og hvad de kan finde på, er efterhånden ganske lav. Og dette taler for et ja til afstemningen om det retslige forbehold.

Men med dette omkring et fælles flygtningeansvar, der nu kommer frem, er det meget vigtigt, at danskerne stemmer nej med stort N til denne politiske rævekage, som højrepolitikerne har sammenskrevet.

Så ryger Danmark uden tvivl ud af det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, men det er faktisk også bedre.

John Christensen

Luk Kastrup, sæt bomme op ved Ejderen, lad hjemmeværnet patruljere i de indre farvande.
Send der efter en ansøgning til Kina om - at vi som nation må fortsætte som et stort museum for den kapitalistiske epoke.
Så kan vi fortsætte i en hundrede-årig tradition - for det med eventyr.

God dag der ude

Danmark har som land og folkefællesskab absolut ingen gavn af at lade sig opsluge af mere centralistisk, elitært teknokrati i EU-regi; det har Europa heller ikke. Det har verden heller ikke.

Det er kun bureaukrater og politikere og forretningsfolk, som kan vinde (kortsigtet) på en sådan udvikling; det almindelige, menneskelige, lades ude af syne - og figurerer højest som symbolsk tickling-talk når de politiske lejesvende indbyrdes konkurrerer om de blinde vælgeres gunst.

Britt Kristensen, Rune Petersen, Janus Agerbo, morten Hansen, Michael Madsen, Lise Lotte Rahbek og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar

Jeg er helt enig med Lise Lotte Rahbek, ikke kun EU debatten skrider til højre. Der er dog en enkelt ting, der går den anden vej - Min stemme!
Indrømmet, her til morgen er jeg mere end almindelig forarget. Berlingske bringer et alen langt angreb på finansministeren. Ikke avisens egen mening, men en kronik skrevet af de borgerlige ordførere, der ikke lader sig forvirre af saglighed og ordentlig retorik. Gårdsdagens debat i "salen" var mildest talt bizar. Venstres Damgaard, der går ind for nulvækst, forlangte ekstra økonomisk hjælp til de sidste ofre fra oversvømmelserne, efter at have set et følelsesladet TV klip, og Hjort Frederiksen, der om nogen kender reglerne, bragte helt uhørt de to embedsmandssager fra lækagesagen op som spørgsmål til skatteministeren, der dog klogt nok ikke lod sig narre. Tonen fra de borgerlige var direkte pinlig, og, som vi efterhånden altid ser fra den kant, meget personlig. Jeg begynder at se en taktik, der nok er et af svarene på regeringens mange ministerudskiftninger. De går efter manden eksklusivt, og ikke bolden. Således mener jeg også, at moralen er skredet mod højre - altså den dårlige. En gang var jeg stolt af at være borgerlig, det er jeg til gengæld flov over at indrømme nu.

Lene Christensen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

" dels at cementere en restriktiv asylpolitik i Danmark."

Hvad er dog det for noget sludder.

Danmark modtager ganske mange i forhold til stort set alle andre EU lande.

http://politik.tv2.dk/2014-11-10-nye-tal-danmark-modtager-fjerdeflest-as...

Udfordringen er nok nærmere at finde kapacitet, ressourcer og finansiering da vi i vid udstrækning behandler asylansøgere på lige fod med landets borgere.

Preben Haagensen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Jeg har stemt ved ved hver eneste EF/EU afstemning siden 1972; men denne gang stemmer jeg nok nej.

Det er fuldstændig ubegribeligt, at Danmark blot passivt skal lade de andre 27 lande om at udforme de nye forslag, for så derefter at beslutte om vi vil være med eller ej.

Det er direkte uantageligt, at Danmark ikke solidarisk kan deltage i en fremtidig fælles EU flygtningepolitik.

De 4 undtagelser er en skamstøtte over SF & Holger K Nielsen - lad dem blive stående til evig tid.
De skal i hvert fald ikke erstattes af nye forbehold.

Venstrefløjen har aldrig været til noget i EU sammenhæng.

Morten Kjeldgaard

Danmark skal afskaffe retsforbeholdet fuldt og helt, og også slutte op bag den fælles flygtninge- og asylpolitik. Derfor bør man stemme nej til dette forslag, som giver DF hånd- og halsret over flygtningepolitikken.

Christian Mondrup, Gert Romme, Vibeke Hansen, Jørgen Mathiasen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"Derfor bør man stemme nej til dette forslag, som giver DF hånd- og halsret over flygtningepolitikken."

Hvorfor i alverden tror du at DF bestemmer over dette?

Og er du virkelig så villig til at fjerne mærkesager fra DF at du er villig til at undgå en debat om hvorvidt udsagn fra regering om asylregler, politisamarbejde og retspolitik overhovedet er korrekte?

I mine øjne har du derved tabt!

Peter Ole Kvint

Hvad er højre og venstre?!
Hele den store midte i dansk politik er ejet af hemmelig økonomiske interesser
og er helt ude af trit med befolkningen. Politisk burde S og V slå sammen.

Lene Christensen, Peter Hansen, Rune Petersen, Torben R. Jensen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Politisk burde S og V slå sammen."

Gør de da ikke det, i virkeligheden?
Det andet er jo bare skinslagsmål for at holde gryden i kog frem til valget, for at vælgere skal tro, at der er forskel på partierne.

Lene Christensen, Peter Hansen, Rune Petersen, Holger Madsen, Benny Larsen, Tue Romanow, Michael Madsen og Tue Juncker-Løndal anbefalede denne kommentar

Jeg tror godt jeg tør gætte på hvad resultatet af den afstemning bliver - det bliver et stort JA.
Er det efterhånden ikke bare blevet en formalitet, der lige skal på plads med de folkeafstemninger?

De sidste har ihvertfald været temmelig forudsigelige.

Jeg tror kun at afstemningen tilbage i 1992 med et Nej til Maastrichttraktaten kom som lidt af en overraskelse for politikerne.
Der kom så en folkeafstemning igen i 1993 med en særordning for danskerne. Vi kunne bla. beholde vores krone.

Jørgen Mathiasen

Danmark skal ikke isoleres fra det europæiske politisamarbejde men vil ellers opretholde retsforbeholdet. Det er det resultat, der står tilbage efter de 5 partiers pressemøde om den kommende folkeafstemning, og det er nok så nogenlunde, hvad man kan få et flertal af de stærkt fodslæbende danske vælgere til at godkende.

Miljø- og forbrugerpolitikken var de felter, som efter Maastricht først satte et ?-tegn ved det meningsfulde i nationalstatslige løsninger, og i mellemtiden er mange andre områder dukket op fx. også koordinerede skatteregler og regler for migration, men det er områder, hvor den danske nationalstat fortsat modarbejder koordineringen. Det har på skatteområdet kostet den danske statskasse meget betydelige beløb.

Man kan ikke helt udelukke, at afstemningen om retsforbeholdet kan blive indledningen til et ændret forhold mellem EU og kongerigets befolkning, der er bare ikke meget i dette øjeblik, som tyder på det.

Har skrevet det før, for et par år siden - men nu synes tingene at have kørt en omgang, bare til det værre. Vores stat og ikke mindst folketinget minder mere og mere om bogen jeg læste som ung "Fluernes Herre".
Kontrol, overvågning, mistro, ydmygelser af de fattigste, centralisering, magtsikring.
Jeg troede det var en joke - da jeg så de kampesten der var smidt omkring Christiansborg. Hvad forventer de - oprør? Londons borgmester - afskrev en årlig check på 30mill pund til støtte til de fattigste borgere langs Themsen - som udsættes for flere og flere oversvømmelser i deres huse - samtidig med at han har indkøbt en stribe af nye militære-køretøjer med vandkanoner.

Har "de" ikke vidst det her længe - og nu er ved at barrikadere sig?

Peter Hansen, Rune Petersen, Katrine Visby, Anne Eriksen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det kan forekomme bemærkelsesværdigt, at det europæiske land der har været vel nok mest dedikeret til de krige der har skabt flygtningetilstrømningen også er det medlemsland der er mindst villig til en fælles og egal løsning på området, men omvendt så var det jo også en slags bedreviden omend på et falsk grundlag, der sendte os i krig til at begynde med. Selvforståelsen kommer således næppe til at lide skade, uanset udfaldet af en folkeafstemning. Vi er et lille land og den overordnede politik må hele tiden tage udgangspunkt i et langsigtet ønsket om ikke at blive rendt over ende, det være sig af andre europæere, muslimer, afrikanere eller i det hele taget flygtninge fra hid eller især did.

Lars Trier Mogensen undlader behændigt at beskæftige sig med hvad befolkningen mener.
Det er selvfølgeligt også nemmere at dæmonisere de politikere som indtager et synspunkt end at dæmonisere det flertal i befolkningen som deler det
Alle politikere og de fleste andre (Minus altså Lars Trier Mogensen) ved at dette forslag ikke har en kinamands chance hvis ikke indvandrings- og asylpolitiken er skrevet ud at det der stemmes om.

Det er den svenske taktik hvor man ikke vil tage ansvaret for at man er uenig med befolkningen.
Man savner næsten kommunisternes forrygende vrøvl om falsk bevidsthed.

Michael Kongstad Nielsen

De retlige anliggender er blevet overstatslige, før var de kun mellemstatslige. Lissabontraktaten har gjort dem overstatslige, så Europol kan fremover træffe beslutninger og lave politiopgaver som overvågning, efterforskning, ransagning m.v. uden at medlemslandet er enig. Jeg håber debatten bliver fyldig om alt dette, så tingene ikke sniges igennem.

Desuden er der ingen der ved, om EU vil acceptere en dansk "tilvalgsordning". Det vil jo i realiteten være et NYT forbehold, der bare er anderledes end det gamle. Måske siger EU: - enten eller. Det ved vi intet om endnu. Men hvis EU kan leve med en undtagelse på asyl- og indvandringsområdet, så kan EU vel også leve med fortsat "tilvalg" i politisamarbejdet.

Ja, meget er skredet mod højre i dansk politik, men spørgsmålet er, om det også gælder forbeholdet overfor EU (i befolkningen). Parlamentarisk var der i 1992 kun 2 nej-partier: SF og Fremskridtspartiet. Dertil kom en del af Kristeligt Folkeparti. I dag er SF krøllet sammen til et småborgerligt ja-parti, men til gengæld er EL (der først kom i folketinget i 1994) som bekendt ligeså stor, som SF var dengang, og Folkebevægelsen er også stærk. Dertil kommer de højreorienterede modstandere DF ( i tinget fra 1998) og LA, der tilsammen vel er større end Fremskridtspartiet var dengang. Man skal ikke tage et ja for givet. Det bliver hård kamp, og kan sagtens falde ud til endnu et nederlag for ja-partierne.

Jeg gider ikke alle de forbehold. Hvis ikke alle fire forhold kommer til afstemning fuldt og helt så bliver jeg på Sofaen....

Michael Kongstad Nielsen

Det er ellers forbehold, mange i Europa misunder os.
Fx forbeholdet for euroen.

Morten Kjeldgaard

Stop nu det nonsens om euroen. I praksis er Danmarks medlem af EØF, kursen på euro er fuldstændig konstant, en euro koster ca. kr. 7,45 idag ligesom den gjorde den dag den blev indført. Jo før Danmark dropper den latterlige forestilling om at have egen valuta jo bedre.

Torben Lindegaard, Hans Jørn Storgaard Andersen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Morten Kjeldgaard
Kronen betyder faktisk en hel del. Både for mig personligt og når EUprojektet endeligt bryder sammen.

Michael Kongstad Nielsen

Morten Kjeldgaard - det er Danmark selv, der har besluttet at følge euroens kurs m.v. Det er ikke en folketingsbeslutning, men en stiltiende administrativ praksis fra regering til regering. Ikke noget, folket er blevet spurgt om, ikke noget, der er lovgivet om. Svenskerne, der har samme forbehold, har ikke samme fastfrysning.

Højrefløjen var i de "gode gamle dage" noget med fabriksejere, adel, kirke, tilhængere af kongedømmet o s v.

Dagens modstandere mod asylsøgere og indvandrere findes vist ikke blandt velhavende mennesker, som ofte formodes at være super borgerlige og dermed hørende til højrefløjen.

Den typiske" modstander" af asylsøgere og indvandrere er ikke velhavende , og vedkommende er formentlig varm tilhænger af velfærdsstaten, indkomstudligning via skatte- og afgiftssystemet, forbedret kontanthjælp , intensiveret kamp mod skattesnyderi , tilhænger af topskat o s v - og vedkommende giver sikkert gladeligt bidrag til indsamlinger til Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, flygtningehjælp o s v - og vedkommende er totalt immun over for beskyldninger om at være højreorienteret ?

Det er svært at holde styr på begreber og fordomme i disse tider.

Preben Haagensen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Michael, det er korrekt at den danske krones binding til euroen er administrativt bestemt. Men det er Danmarks geografiske placering ikke, og ej heller det faktum, at vi fortrinsvis lever af samhandlen med vore nabolande. At Sverige har ført en politik med flydende valutakurs har blot betydet, at de har usolidarisk væltet en del af omkostningerne ved den økonomiske krise over på andre lande, deriblandt Danmark, fordi den svenske stát har kunnet skrue prisen på f.eks. danske varer op efter forgodtbefindende. Ikke desto mindre kommer svenskerne til at indføre euro før eller senere, da de har forpligtet sig til dette.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er næsten til at grine af - eller græde over - denne debat om det retslige forbehold.
Alene af den grund at de store, gamle partier + SF har beslutteet sig for at indgå en bindende aftale om en folkeafstemning efter det næste valg. En afstemning, der burde være sket for længe siden, da det stod klart, at især Europol var en vigtig faktor.

At der stadig er så mange vægelsindede, der ikke kan forstå, hvilken vej vinden blæser i det europæiske samarbejde - ikke kan fatte betydningen af 500 mio. menneskers evne til at give og tage ved det fælles bord - det er mig uforståeligt.

Men dem om det, de får deres folkeafstemninger af og til - med det samme resultat: En bekræftelse af det fornuftige i et samarbejde på tværs af grænser - i modsætning til DF og ELs evindelige trækken på Dannevirke og kommunismens fald i Østeuropa.