Læsetid: 4 min.

’Flygtninge burde ikke være venstrefløjens sag’

’Jo mere viden og jo flere nuancer, jo mindre radikal bliver jeg,’ siger Michala Bendixen, der har lagt en ny kurs for Refugees Welcome, det tidligere Flygtninge under Jorden. For sit frivillige arbejde har hun modtaget Rådet for Menneskerettigheders hæderspris
Michala Bendixen er formand og talsmand for Refugees Welcome. Hun har netop modtaget Rådet for Menneskerettigheders hæderspris.

Tor Birk Trads

15. december 2014

Der er brug for mennesker, der tør gå imod den folkelige opinion, lød det fra juryformand Nina Monrad Boel, da hun i sidste uge overrakte Rådet for Menneskerettigheders nystiftede hæderspris til Michala Bendixen:

»Det siger meget om Michala Bendixens mod, integritet og medmenneskelighed, at hun valgte at kaste sig ud i kampen for flygtninges rettigheder i en tid, hvor stærke politiske vinde blæste i den modsatte retning.«

Michala Bendixen modtog hædersprisen for sit virke i Refugees Welcome, som hun – ved siden af sit job som grafisk designer – har været en drivkraft i de seneste syv år. Foreningen, der indtil sidste år hed Flygtninge under Jorden, yder rådgivning til og agerer bisiddere for flygtninge i det danske asylsystem. Under navnet Flygtninge under Jorden har foreningen været med helt fra udlændingedebattens start i 1980’erne. Altid som en markant stemme i debatten, som mere end en gang har fået borgerlige politikere helt op i det røde felt:

»Mon ikke det var på tide, at justitsminister Lene Espersen og integrationsminister Bertel Haarder satte sig sammen for at få gjort op med den utålelige selvtægtsgruppering,« spurgte Pia Kjærsgaard forarget i 2004.

Og det er langt fra den eneste gang, at gruppen er blevet genstand for en debat om selvtægt og civil ulydighed. Men der er blevet længere mellem den slags debatter, og det skyldes blandt andet den kurs, Michala Bendixen har lagt for foreningens arbejde, efter hun blev aktiv.

Hovedet koldt, hjertet varmt

Hvis man virkelig ønsker at forbedre vilkårene for flygtningen, skal man forsøge at tale til de 80 procent af befolkningen, der hverken hører til på det yderste højre eller venstre, mener Michala Bendixen.

»Flygtninge under Jorden startede med at være langt ude på venstrefløjen, meget politisk og meget aktivistisk. Stille og roligt lagde jeg den linje om. Jeg synes egentlig ikke, at det med flygtninge har noget med venstrefløjen at gøre. Der er ikke nogen logisk sammenhæng. Der er jo også store flygtningeforkæmpere, der har været konservative,« siger hun.

Af samme årsag har hun skrevet venstrefløjen ud af foreningens vedtægter og også været ude med kritik af nogle af de mere aktivistiske grupper som Kirkeasyl, da de i 2009 opfordrede danskerne til at skjule udviste irakere. Det var naivt og romantisk og ville næppe hjælpe irakernes sag i praksis, sagde hun dengang.

»Jeg har den holdning, at målet ikke helliger midlet. Man er nødt til at holde sin egen sti ren hele vejen. Man skal passe på, at man ikke bliver for provokerende og for vild nogle gange. Det bliver meget let på flygtningenes bekostning,« siger hun og fortsætter: »Jo mere viden og jo flere nuancer, jo mindre radikal bliver jeg. Der er ikke nogen lette løsninger. Der er ikke nogen lande, der har et perfekt asylsystem, og der må nødvendigvis altid være nogle, der får afslag, og nogle, der kommer i klemme, uanset hvordan man indretter det. Det er enormt vigtigt at prøve at være konstruktiv og praktisk orienteret og forsøge at løse tingene i samarbejde mellem flygtninge, myndigheder og ngo’er.«

Michala Bendixen ser også hædersprisen som en form for anerkendelse af den kurs, hun har lagt for foreningen. Og den pragmatiske og løsningsorienterede tilgang er blevet bemærket blandt de store etablerede ngo’er på området.

»Det her med at holde hovedet koldt og hjertet varmt, det gælder i den grad for hende. Hendes indlæg i debatten er præget af en stor nøgternhed, saglighed og præcision i forhold til de aktuelle forhold. Og det betyder rigtig meget, for der er mennesker på begge sider af den her diskussion, som gerne vil byde ind med følelser og mavefornemmelser, som ikke nødvendigvis har noget med fakta at gøre,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

Ringe politisk håb

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder Michala Bendixen for en selvlært ekspert i udlændingeloven, hvis viden hun har trukket på utallige gange i det politiske arbejde:

»Nogle gange undrer jeg mig over, at hun ikke er brændt ud, for det er godt nok op ad bakke, det, hun arbejder med. Det er nogle meget grumme skæbner, og det er meget svært ikke at blive ædt op af al den sorg og ulykke,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Der er rigtignok mange nederlag, men de personlige fortællinger, gør det værd at fortsætte, fortæller Michala Bendixen.

»De der oplevelser man har med, at man ved, det er min skyld, at den her person har fået lov at blive i Danmark eller har fået løst et eller andet problem. Det er en kæmpe tilfredsstillelse, som man kan leve længe på.«

Politisk har hun imidlertid svært ved at øjne noget håb:

»Det er fuldstændigt absurd, at man har sådan en politisk situation, hvor selv de radikale og Socialdemokraterne er i gang med at vedtage en stramning, som UNHCR direkte advarer imod,« siger hun med henvisning til regeringens forslag om at begrænse retten til familiesammenføringer for krigsflygtninge.

»Det er håbløst, hvordan vi nogensinde skal komme op af det her morads. Det er så frustrerende, for den politiske debat står i modstrid med den holdning, vi mødes med ude blandt naboer, skolelærere og venner, som vil gå igennem ild og vand for de flygtninge, de har lært at kende,« siger Michala Bendixen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Paamand
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Philip B. Johnsen
  • Jørn Vilvig
Tom Paamand, Robert Ørsted-Jensen, Philip B. Johnsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Når krybben er tom, bides hestene. Det er problemet i en nøddeskal og derfor, det er svært at komne uden om den økonomiske diskurs - som er politisk, selvom den i sin essens er praktisk. Man kan ikke ignorere de globale magtstrukturer, som definerer ressourceadministrationen. Den 1% er ansvarlige - de holder verdens folk i et jerngreb, det er deres skyld, at det er op ad bakke, og før det ændres, vil alt være det samme.

Mads Berg, morten Hansen, Denise Jerian, Karsten Aaen, Dan Johannesson, Henrik Nielsen og Andreas Andersen anbefalede denne kommentar

Tak Randi Christiansen, fordi du tager den økonomiske dimension op, for den er absolut interessant.

For det er jo interessant, at de lande, som har optaget flest udenlandske fødte, også er de lande der klarer sig bedst rent økonomisk.

Før krigen kunne man se dette meget markant på USA, Australien og delvis på Canada og New Zealand. Og i nutidens Europa ses det meget tydeligt på Tyskland og Sverige, hvor disse indbyggere udgør 22% og 24% af befolkningen, for netop disse 2 lande har også Europas absolut bedste økonomi.

Samtidig er det ret tydeligt, at f.eks. Japan, der ikke har taget udenlandsk fødte til sig, har været i virkelig alvorlige økonomiske problemer siden 1991. Kina og Sydkorea, der heller ikke har taget udenlandsk fødte til sig, klarer sig på anden vis. Således klarer Kina sig kun gennem ekstremt lave lønninger, medens Sydkorea har haft lave lønninger, men nu er gået over til virkelig højteknologiske produktionsanlæg og meget høje kompetence hos arbejdsstyrken.

Da jeg læste økonomi, var det pensum at vide, at hvis man satte mennesker af forskellige kulture sammen i en udviklingsopgave, opnåede man virkelig kreativ og innovativ nytænkning. Og det er denne innovative udvikling, der har givet visse lande økonomiske fordele. Men det er også denne innovative nytænkning, som forskningen i nutidens medicinalindustri forsøger at udnytte.

Mads Berg, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Peter Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Gert Romme - Hvad siger du egentlig.
- Landene med mange fremmede, har størst vækst og derfor ..........!!
- De lande har fremmede til lavtlønsarbejde, som de oprindelige beboere ikke vil ha`.
- Kina klarer deres lavtlønsarbejde selv.
- Danskere, og folk som os, er fantasiløse og gammeltænkende.
- 23-24 % - så må 50 % være endnu bedre.
Det er vist økonomen der taler.
Som salig PH sagde : Hva´ mæ kulturen.

Michael Reves, morten Hansen, Preben Haagensen, Henrik Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Var det clinton, som sagde 'its the economy stupid'? Anyway - det er det jo, og i nedskæringstider, hvor danskere må gå fra hus og hjem, forekommer det meget urimeligt at bebrejde netop dem, at de ikke gir deres sidste skjorte bort. Det er påfaldende, at det altid er de velkonsoliderede borgere, som er mest forargede over manglende offervilje, og det er direkte skammeligt, at tage fattige danskere som gidsler i den diskussion - for det er jo soleklart, hvem der betaler gildet - hver gang - det er de fattigste, svageste og underpriviligerede. Hvornår har vi set de rige aflevere så meget som en bøjet femøre? De vil ha skattelettelser, de er skam også økonomiske flygtninge - til skattely - og deres politiske lakajer tjener dem og ikke folket, mens de gir sig selv fede lønninger, lønforhøjelser og fryns - bortset fra de eneste ærlige mennesker på borgen : enhedslisten. Så tag lige og pak den selvretfærdige harme væk og se realistisk på de reelle bagvedliggende årsager til den rædsomne situation, vi befinder os i. Blame game mod de forkerte gør kun alting værre. Følg pengene - find de ansvarlige.

Mads Berg, morten Hansen, John Christensen, Denise Jerian, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Dan Johannesson, Henrik Nielsen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Og det har vel ikke meget med den humanistiske flygtningeforkæmper at gøre.
Hun udfører et prisværdigt, men enøjet arbejde.
For det er vel ikke sådan, at Rådet for Menneskerettigheders nystiftede hæderspris skal gives til den der skaffer flest flygtninge til landet.
Så giv prisen til De Radikale næste gang.

Preben Haagensen, Jens Cini, Helene Kristensen, Henrik Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Politiske fantaster.
Flygtninge er mennesker i nød, det giver god mening, at hjælpe i gang med en ny fremtid, men det politiske landskab i Danmark, bære præg af værende en virkelighedsfjern forsamling af økonomi fantaster.

Virkeligheden.
Mennesker er resurser, forskellighed blandt mennesker, er en vigtig faktor for samfundet evne til udvikling, som i enhver innovationsproces, nydanskere er en resurse, at det også er forbundet med udfordringer, er en selvfølgelighed, men flygtninge vil gerne være en del af samfundet, det er en politisk ekstremistisk skabt myte, at flygtninge vil være isoleret og udenfor samfundet.

Mads Berg, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rune Petersen, randi christiansen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Johnsen - Spørgsmål : Så mange nydanskere som muligt, incl. flygtninge, der rejser hjem igen ?
Hvis ja, er det vist dig der er fantast.

Morten Pedersen

Gert, du håndplukker meget i fakta, og udelukker andet. Jeg kunne så pege på, at de meget homogene nordiske samfund klarer sig helt i top på både økonomiske og sociale barometre.

Michael Reves, Preben Haagensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Er sandheden ikke den at siden Pia Kjærsgaard & CO, altså Dansk Folkeparti i 1998-2001 begyndte at råbe højt op om flygtninge mv. Og om at stort set alle flygtninge og indvandrere i det her land snyder i skat, lyver snyder og bedrager så stærkt som heste kan rende. Og især da muslimer. For alt er jo helt klart muslimernes skyld eller EU's skyld, ikke sandt? Syndebukke kan DF altså finde nok af. Og havde det ikke været muslimer, så havde det været de mennesker som det var i min ungdom i 1970erne og 1980erne: de dovne, lade og ugidelige bistandsklienter! Højrefløjen har nemlig altid ment at samtlige arbejdsløse i det her land, uanset om de er på dagpenge eller på på kontanthjælp er dovne, lade, ugidelige mm. og mv. Og så er muslimerne bare kommet til som endnu en gruppe som højrefløjen - og magthaverne - i det her land kan spille ud mod de danskere som er bange for at miste deres arbejde. Og nu er østarbejderne så også kommet til!

Pia Kjærsgaard & CO, altså DF's hårde tone i det som man kan kalde for indvandrerdebatten, har, efter min mening, lagt gift ud for en fornuftig debat om løsninger på de problemer, som der trods alt er, med integrationen i Danmark. Inger Støjbjerg kalder de lande som indvandrere og flygtninge kommer fra for taberlande....Simon Emil Ammitzbøl mener at de bare skal sendes hjem pr. omgående...altså alle flygtninge og indvandrere...der klommer til DK i dag og i fremtiden...

Dansk Folkeparti, godt sekunderet af Venstre og desværre også af Socialdemokraterne, går nu ind for diverse stramninger i flygtninge og indvandrerpolitikken. Fordi de tror, at det giver dem flere stemmer end de andre! Og DF's hårde udmeldinger om muslimer og indvandrere samt østarbejdere og indvandrere til DK gør, at ganske almindelige mennesker tør sige de ting som de aldrig har sagt før. Hvilket har ført til at andre mennesker også siger ting som de kommer kun for at få vores penge, de kommer kun fordi de hurtigt får asyl eller familiesammenføring, de kommer kun fordi....x,z eller y. Også selvom det slet ikke er korrekt: Flygtninge kommer fordi de er i fare i deres hjemlande, og ofte er der manden, der flygter først, fordi det er ham, der er eller har været politisk aktiv. Og når han har været det eller er det i f.eks. Syrien, så er hele familien altså i fare! Og man kan fortælle det her til danskerne mange tusind gange - ingen lytter til det!

Og det mener jeg skyldes en eneste ting - DF's angreb på stort set alle udlændinge i dette land...!

Mads Berg, Christel Gruner-Olesen, Maja Spang-Hanssen, Elisabeth Andersen, John Christensen, Lars Bo Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Michala Bendixen. Det er godt gået men jeg har et grundlæggende spørgsmål, vil det ikke være mere naturligt at det var kvinder og børn der bliver sendt til Danmark så mændene kan deltage i kampen for et bedre land

Michael Reves, Gert Selmer Jensen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man hver morgen vågner på et empirisk og kognitivt nulpunkt, vil man naturligvis være tilbøjelig til at abonnere på mange idiosynkrasier, herunder ideen om at løse omverdenens permanente konflikter og mangelsituationer via indvandring uden en øvre grænse.

Gert Romme:
"Da jeg læste økonomi, var det pensum at vide, at hvis man satte mennesker af forskellige kulture sammen i en udviklingsopgave, opnåede man virkelig kreativ og innovativ nytænkning. Og det er denne innovative udvikling, der har givet visse lande økonomiske fordele. Men det er også denne innovative nytænkning, som forskningen i nutidens medicinalindustri forsøger at udnytte."

Du glemmer vist to ting, Gert:
1. Medicinalindustrien udnytter højt uddannet arbejdskraft - det er ikke den ufaglærte medarbejder fra Bangladesh, som sidder med i grupperne.
2. Udbyttet af at sætte folk fra forskellige kulturer sammen kræver en del forudsætninger, som skal opfyldes:
a) tidshorisonten - deltagerne skal lære at arbejde sammen
b) der skal være 3 - ikke to - forskellige kulturer, som arbejder sammen. I de tilfælde, hvor der er to forskellige kulturer, så forøges risikoen for at ende i "dem-os" adfærd.
c) uddannelsesniveauet skal være nogenlunde ens

Sig til, hvis du skal bruge referencer - men jeg går ud fra, at du med din akademiske baggrund sagtens selv kan søge på multikulturelle teams på nettet...

Og når du så har kigget på de 3 betingelser, så kan du jo spørge dig selv som økonom hvor mange små og mellemstore danske virksomheder, som kan opfylde de betingelser...
Som faglært har jeg rent praktisk set det i meget få situationer - men her var det til gengæld godt. Men ofte kommer der en ny medarbejder ind i en gruppe og vedkommende er "fremmed" og må så "underlægge sig" socialiseringsprocessen via assimilation, ikke integration (netop pga. pkt. b).

Maja Spang-Hanssen

Det er sjovt som mange stadig i det moderne Danmark mener, at kvinder og børn har ret til at flygte, mens mændene bare har at blive hjemme og blive skudt. Der er, som tidligere påpeget, en god grund til at det ofte er unge mænd der flygter. Det er nemlig oftest dem der er forfulgt, og for det andet er de fysisk stærke og kan rent faktisk klare mosten. Og ja, selvfølgelig håber deres efterladte koner og børn da, at faren kan skaffe dem ophold et sted hvor der er fred og ingen fare. Det er da meget menneskeligt.

Karsten Aaen har ganske ret i at 'flygtninge' som nutiden kender dem - altså en 'neo'-liberalt defineret pærevælling af asylanter, ansøgere, folk på flugt fra meget andet end krig - ringe økonomi og mindre overbærende retssystemer - er et design, som - kære indlægsskriver - blev imlikeret i 'den vestlige verden' generelt for at holde venstreorienterede kræfter beskæftiget med noget andet end klassekamp i det mulighedernes ocean der åbnede sig efter Sovjetunionen, for at øge muligheden for løndumpninger etc. og herhjemme sandt at sige omfavnet af socialdemokratiet som den nye underklasse, der skulle sikre vælgerflertallet til de 'røde' fløj.
Alle slags interesser andet end humanistiske, - eller vestreorienterede når alt kommer til alt, for hvad er det venstreorienterede egentlig i at spekulere i og målrettet opbygge underklassesegmenter. Men det fortalte man naturligvis ikke sagens fodfolk, som i sagens natur var 'de venstreorienterede'. Ikke at andre mere diskrete interesser ikke skovlede - og skovler - fløden af denne fantastiske 'CIA'-manipulation. Foragt.

jens peter hansen

I den svenske film Force Majeure er det manden der stikker af. I Østpreussen skulle koner og børn blive tilbage mens soldaterne kunne redde sig selv. Fra Syrien er det ....