Læsetid: 3 min.

Flygtninge kan udvises til borgerkrig

Regeringes asyludspil åbner for, at flygtninge fremover kan tilbagesendes til lande i krig eller borgerkrig. Enhedslisten frygter, at flygtninge risikerer at blive sendt tilbage til krigszoner og miste livet eller blive sendt på flugt igen
Asylansøgere fra Syrien er blandt dem, der med regeringens asyludspil, risikerer at blive sendt hjem efter den et-årige beskyttelsesstatus udløber, selv om hjemlandet stadig er i krig.

Zein al-Rifa

8. december 2014

Flygtninge kan fremover sendes hjem, selv om hjemlandet er hærget af krig eller borgerkrig. Det slår Justitsministeriet fast i et svar på et spørgsmål fra Enhedslisten om rækkevidden af regeringens seneste asyludspil, der åbner for at sende flygtninge uden konventionsstatus hjem, uanset at forholdene i hjemlandet fortsat er ’alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige’. Det vil bero på en konkret vurdering om en opholdstilladelse kan inddrages.

»Det gælder også i tilfælde, hvor den pågældende udlændings hjemland er i krig med andre lande, er i borgerkrig eller er en etpartistat,« skriver Justitsministeriet i svaret, der specifikt handler om de asylansøgere fra blandt andet Syrien, der får ophold i Danmark i kraft af den nye midlertidige beskyttelsesstatus, der i første omgang kun gælder i et år. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen reagerer skarpt på Justitsministeriets svar.

»Det betyder jo, at vi kommer til at sende anerkendte flygtninge tilbage til krigszoner med det resultat, at de risikerer at miste livet eller risikerer at blive tvunget på flugt igen. Der er simpelthen sket det, vi frygtede. Ved at oprette en ny slags flygtningestatus i loven omgår man FN’s krav til sikkerhed i hjemlandet,« siger hun med henvisning til kravene om ’fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet’, hvis konventionsflygtninge skal hjemsendes.

De krav har Flygtningenævnet hidtil også ladet gælde for flygtninge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen. Bemærkningerne til lovforslaget lægger op til en ændring af den praksis.

Men kan der ikke være områder af et land i krig eller borgerkrig, hvor det vil være sikkert at sende folk tilbage til?

»Jeg mener, at de krav, FN stiller til, hvilken sikkerhed eller stabilitet, der skal være i hjemlandet i dag, er fornuftige. Og det, man gør med det her lovforslag, er at slække betydeligt på det. Det er dybt bekymrende,« mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Ikke politisk beslutning

Det Radikale Venstre har omvendt ikke noget principielt problem med at sende flygtninge tilbage til lande i krig eller borgerkrig, fortæller partiets udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen: »Det er vigtigt at skelne mellem geografiske områder og lande. Derfor kan der godt være områder, man kan sende tilbage til, selv om der i andre dele af landet er ustabilt og farligt. Så vi har ikke problemer med, at folk bliver sendt tilbage, hvis det område, de kommer fra, ikke berettiger til, at man kan få asyl. Også selv om situationen kan være en anden i andre dele af landet. Som vi så det omkring Somalia, så har der været områder, som på et tidspunkt har berettiget til, at man kunne få asyl, men nu er der så fredeligt i de områder, at det berettiger til, at man nu sender tilbage.«

Hvor lidt krig skal der være, for at man kan sende folk tilbage?

»Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på. Det er en konkret vurdering, som ikke er politisk. Det er hverken Martin Henriksen (udlændingeordfører for DF, red.), Johanne Schmidt-Nielsen eller mig, der bestemmer, hvorvidt tilstanden i et område er af en sådan karakter, at vi kan sende flygtninge retur. Det er Flygtningenævnet, der skal afgøre, hvornår et område er så fredeligt, at man kan sende folk tilbage.«

På kant med konventioner

Statsminister Helle Thorning-Schmidt lancerede planen om stramninger af asylreglerne i sin tale til Folketingets åbning, hvor hun gav udtryk for, at det danske asylsystem er under så stort pres, at det er nødvendigt at stramme reglerne for asyl og familiesammenføring.

»Danmark skal selvfølgelig stadig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel. Men regeringen vil stramme reglerne. Det vil også tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre. De har svært ved at finde plads til de mange flygtninge, som vi har lige nu,« sagde hun.

Meldingen kom i kølvandet på sommerens mange mediehistorier om kommunernes problemer med at integrere og finde boliger til det store antal flygtninge fra det borgerkrigshærgede Syrien. Ændringen af udlændingeloven skal gøre det lettere at sende krigsflygtninge som de syriske tilbage ved at indføre en ny midlertidig beskyttelsesstatus, der skal genovervejes efter et års ophold i Danmark.

Samtidig begrænses mulighederne for at søge om familiesammenføring. I dag har har samtlige flygtninge, som får asyl i Danmark, ret til at søge familiesammenføring, men flygtninge med den nye midlertidige beskyttelsesstatus vil fremover først kunne søge om familiesammenføring efter et års ophold i Danmark. Forslaget er blevet mødt med kritik fra flere sider, og blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder har advaret om, at stramningen af reglerne for familiesammenføring kan bringe Danmark på kant med internationale konventioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan i hvert fald konstatere, at justitsministeriet en ualmindelig klar og entydig i sin udtalelse i denne sag, og tak for det.

Men det viser desværre også, et Danmark og en dansk regering, der er helt klar til at overtræde FN´s konventioner, og i øvrigt er totalt ligeglade med menneskeliv og menneskeskæbner.

Og inden nogle svagt fungerende danskere begynder at juble over dette perverse menneskesyn, bør de måske lige overveje, om landet og landets regeringen ikke også er totalt ligeglade med deres liv og deres skæbne, hvis de kommer i et eller andet problem, hvor de har brug for samfundets hjælp.

Rasmus Kongshøj, uffe hellum, Peter Hansen, Jakob Lilliendahl, Leif Høybye, lars abildgaard, Rune Petersen, Henriette Bøhne, San Don, Janus Agerbo, Martin Madsen, Carsten Mortensen, Wilhelm May og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det virker som om regeringen er landet på en inkonsekvent mellemvej.
De forhold i hjemlandet, der begrunder asylgodkendelse, er måske de samme som et år senere.
Derfor må der afvise fra begyndelsen eller godkendes senere, når forholdene er de samme.

Torsten Jacobsen

Hvordan var det nu Steffen Brandt sang, dengang i fattigfirserne?

Nåh jo,

S-tog, tæv i luften
kigger væk, kigger ned
næsten lidt for meget
virkelighed

"De der sorte svin
sku sendes hjem!" - "Hvafornoget"
sir jeg høfligt
som om jeg ikke har forstået

Fyren fuld af sprut
og dansk logik
"De tar alt det
vi andre aldrig fik"

"Tilbage med dem, smid dem ud
vi gider ikke mere
de kan gøre hvad de vil
bare de ikke gør det her"

En hel kupé af dobbelt
dansk moral, dukker sig
og vender hovederne
den anden vej

Indtil pige rejser sig
og sir: " Åh hva, åh hva
dig - du kommer vist
fra landet af"

"I jyder i sku
godt nok sendes hjem
og lære at tale
dansk igen"

"Tilbage med dem, smid dem ud
vi gider ikke mere
de kan gøre hvad de vil
bare de ikke gør det her"

Karsten Aaen, Leif Høybye, Dan Johannesson og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Den fremmede der er opsat på at smile
varmt nok til at brænde hul i de samhøriges panser.
Jeg passerer i live de mekaniske papegøjer
der skræpper “dem og os”, “dem og os”, “dem og os”.

fra ikonoklastlover.wordpress.com

Jeg synes det er forkasteligt at regeringen flytter ansvaret på sådan en måde. Nu er det op til flytningestyrelsen at tage skylden for at sende mennesker i ukummerlige forhold.
Helle og Co. Kan nu frit læne sig tilbage og sige at det ikke var dem der foretog vurderingen, da man sendte 6000 flytninge tilbage hvor de kom fra, nej, det var jo hos flytningestyrelsen.

Hvad endnu værre er at Helle jo åbenlyst gør det for at kunne hagle de resterende DF'ere ind hos Socialdemokraterne.. Altså, kynisk sagt, sender Helle civile og uskyldige mennesker tilbage i krig, så HUN kan sidde længere som statsminister.
Socialdemokrat? Næppe. Nationaltyran, nok langt mere.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Billedet viser forførisk en dokumentation af, hvad man flygter fra. Meget velvalgt foto.
For troværdighedens skyld bedes valgt et flot billede af en fredelig hverdag et andet sted i nærområdet.

Kaj Spangenberg

Pede Bruun: Asylansøgere, hedder det. Man kan da ikke vide, om folk er flygtninge eller bare nogen, der ønsker et lettere liv, når de står i Kastrup og siger "asyl" - og for det meste uden pas og andre papirer, skal man tro politiet.
Måske skal vi bare lukke alle sammen ind, så vi også i Danmark får svenske Fredrik Reinfeldts proklamerede "öppna hjärtans"-politik. Den mand tror jo, at Sverige og Norden er en smeltedigle for alverdens folk og kulturer, for her er jo plads nok til den halve verden.
Sikke en stor familie, vi bliver!

Jens Cini, Morten Pedersen, Troels Ingvartsen og Ole Andersen anbefalede denne kommentar

Til Kaj Spangenberg. Uden flygtninge og indvandrere intet Christiansfeld og ingen honningkager, ingen hollandske bønder på Amager, ingen kartoffeltyskere på heden, ingen polske arbejdere til sukkerroemarkerne på Lolland i sin tid og måske slet ikke nogen der hed danskere, da Danerne en gang i jernalderen meget sandsynligvis indvandrede fra Sverige. Der har hele tiden været omrøring i den gryderet, der hedder Europa og Danmark. Det har aldrig været stationært og bliver det aldrig - heldigvis.

Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Keld Sandkvist og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det er primært demografisk relateret krige. Hvor var og er alle de "progressive" når lande fordobler deres befolkning hvert 15.år? Hvordan kan unge marginaliseret være rolige i samfund hvor de ikke har en fremtid. Sagen er jo, at rigtigt mange lande har befolkninger så ikke burde være født. Men folk, der dyrker ofre kunne aldrig finde på, at gøre dem ansvarlige og forebygge. Det humanitære er "big business" og det handler om, ar fremtidssikrer forretningen -så uansvarlig adfærd er godt. Der skal også være morgendagens ofre som man kan dyrke.

Morten Pedersen

Nordafrika og Mellemøsten har den vildeste demografi og de ringest fungerenede stater. Af frygt for at lukke hjertet kan man meget nemt fortrænge det faktum, at vi aldrig vil kunne asyl-modtage os til en reel løsning på det problem. Gode løsninger søges. Man får mest for pengene ved hjælp i nærområderne, er det umenneskeligt? At tage imod dem der har behov for asyl, er at lukke velfærdssamfundet i DK indenfor 10-20 år. At sige nej til mennesker, der oplever situationer, som det på fotoet kan føles hjerteløst. Men hvem af alle de godhjertede siger stop, til den asylant, der vælter læsset? Det har vi politikere til, og så kan vi senere svovle over deres umenneskelighed. At rumme virkeligheden er nærmest umuligt.

Morten Pedersen
Jeg tror vi er forbi løsninger -de kunne være forebygget men dem som er engageret i udviklingslande lider af den fejl, at de ikke kan stille krav til deres "ofre".Jeg mener den ideologiske humanisme skal stilles til ansvar for det demografiske sammenbrud i 3.verden. Jeg ikke bekymret for Europa. Der kommer meget store politiske forandringer i dette årti som ikke har været set siden 30erne. Dette kunne også været forhindret hvis man så med foragt på utopier i samfundet med samme foragt som f.eks nazismen -som på mange måder var en modreaktion på en utopi. Euroen, menneskerettigheder (normativ jura) og multikultur vil være det som vil af-legitimere den politiske klasse i Europa. Lad os se om Grækenland kan redder sig på de 2.måneder de har fået af EU eller om de står med en statsbankerot omkring sommeren. Se det kommende svenske valg hvor SD vil have vokset på 6.måneder og det Engelske i Maj. Der er et systemskifte på vej i Europa.

Morten Pedersen
Du skriver, at "nordafrika og mellemøsten har den vildeste demografi og ringest fungerende stater" .Det samme kan man sige om Afrika syd for sahara. Jeg mener Danmark og Europa skal opsige alt de konvention se ikke er i vores egen interesse og se på FN med andre øjne. FN er formelt set en organisation af stater med aftaler mellem stater som skal overholdes indenfor stater. Det forhold, at de fleste ikke kan få deres stater til, at virke stiller spørgsmålstegn ved hele grundet for FN og konventionerne. I dag er FN reelt en neokolonial organisation hvor vi fordi vi er medlemmer skal forsøge, at få de andre medlemmer til, at virke så FN og konventioner (så er rent normative ønsker) en dag kan virker.
En anden ting er, at det er ikke bare demografi som ligger bag disse fejl-slagne stater men en fejlslagen kultur. En klan baseret familestruktur bygget på ære og skam, ofte med blodbåndsbaseret giftemål hvor man bliver bortgift indenfor klanen til en fætter -dybest set fordi der ikke er et større samfund man kan have tillid til udenfor klanen. Selvom de er kommet til vesten forsætter dette mønster i flere genenationer. Men det giver et civilsamfund som ikke kan skabe større fungere institutioner som en vestlig stat fordi tilliden, samfundsfølelsen er ikke til stede. Så der er reelt set før-moderne kulturer bagved fejlslagne stater. Dette kan vi ikke løse og det er og reelt set det problem man stod med i Afganistan, Irak, Syrien og Libyen. Det er uløseligt og jeg ved, at europæere vil ikke tolerere en "humanitær invasion" i holdningsundersøgelser er det meget markant -det er ikke slået igennem politisk men det kommer det til.

Kaj Spangenberg

Til Lars Høybye: Den historie om indvandringen i Danmark gennem tiderne kender jeg til hudløshed. Den har bare ikke ret meget at gøre med den nuværende situation. De omtalte hueguenotter, nederlænderne på Amager (de var faktisk ikke "hollændere"), kartoffeltyskerne og roepolakkerne kom i små portioner. De var kristne som danskerne (selv om polakkerne var katolikker), og de var sprognemme og havde en kultur, der ikke lå langt fra den danske.
Det ligger milevidt fra den nuværende folkevandring af mennesker (sikkert udmærkede individer hver for sig), som ankommer med en ret fremmed kultur og religion i bagagen til forskel fra de danske værdier.
Og de kommer i titusindetal.
Bortset fra kulturforskelle er antallet vigtigt. Antallet. Bemærk venligst det.
Kun hvis man tror på et fredeligt multikulturelt samfund - som mange steder, også her, har spillet fallit - kan man sove roligt om natten og tro, at "Gamle Danmark skal bestå".
Og hvis man tror, at folkevandringen af asylsøgende (som langt fra alle kan benævnes som flygtninge i konventionernes forstand) er en foreløbig sag, så tager man grusomt fejl.
Det er på tide at opdage og erkende, at vor traditionelle "godhed" og humanisme (båret uden på tøjet, så alle kan se den) er farlig på længere sigt og fører katastrofen med sig.
Man skal hedde Fredrik Reinfeldt (fhv. svensk statsminister) for naivt at tro på "öppna hjärtans politik".

"Humanisterne" vil åbne døren på vid gab (som i Sverige). De vil ikke sætte tal på. De ejer ikke fantasi til at forstille sig "Danmark i tusind år" de næste 100 år.
De vil ikke hjælpe 10 gange så mange i nærområderne som i luxusdanmark.
For hver en her, kan vi hjælpe 10 andre. Men det er åbenbart ikke humant.
Jeg undrer mig over deres logik. Det kan ikke tolkes som andet end selvgodhed.

Derudover tilrettelægger det officielle Danmark integration for flygtningene, med alt hvad det indebærer. Derved skaber man indvandrere. Er det det, der er meningen.
Fint, så får vi villig og billig arbejdskraft, som bidragsydere til sociale ydelser til danske ledige.

Jeg har det indtryk fra England og Frankrig, at de historiske indvandrer som er lykkes har alle været europæere. Der er dog nogle forskelle med Frankrig som har kristne og jødiske mindretal fra mellemøsten hvor det er gået godt. Det er bare ikke gået godt for de 2.lande med folk fra de muslimske og afrikanske lande. De er både økonomisk og kulturelt marginaliseret. Der er nok undtagelser med en lille overklasse som har været meget britisk i deres mentalitet fra England og Pakistan hvor der ikke er problemer. En dansk famile fra socialgruppe 5. ville sikkert heller ikke klare sig godt i noget fremmed land. Problemet er, at socialgruppe 5 er hele nationen i mange 3.verdens lande og den er immobil.