Grønlands nye regering afgiver løfter for milliarder

Listen over dyre løfter fra den nye grønlandske regering er væsentlig længere end listen over mulige nye indtægter. Selv om regeringen varsler reformer og økonomisk ansvarlighed, peger den ikke på, hvor den vil finde de milliarder, som løfterne vil koste
Kim Kielsen fra Siumut er ny selvstyreformand.  Hverken han eller finansminister Anda Uldum har ønsket at tale om koalitionsaftalen.

Kim Kielsen fra Siumut er ny selvstyreformand. Hverken han eller finansminister Anda Uldum har ønsket at tale om koalitionsaftalen.

ulrik bang
18. december 2014

Lavere selskabsskat, gratis terapi til alle studerende og tre nye lufthavne. Partierne bag Grønlands nye regering har i deres koalitionsaftale mindst 25 konkrete løfter, der i større eller mindre grad vil forstørre hullet i den slukne landskasse, hvis de skulle indfries i dag. Omvendt står det mindre klart i koalitionsaftalen, hvor de mange nye penge skal komme fra.

Det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA) anslår, at der er udgifter for op mod halvanden milliard kroner i flotte løfter. Selv om der er flere gode forslag iblandt, er Grønland nødt til at prioritere for at rette op på økonomien, siger formand Sara Olsvig.

»Mange passager i koalitionsaftalen er nærmest direkte IA-politik. Det er jo positivt. Men når man lægger tingene sammen, bliver det til utroligt mange løfter, som også koster penge,« siger Sara Olsvig.

Også Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) er bekymret over de dyre løfter.

»Der er så mange tunge ting, at jeg har svært ved at se, hvordan de skal blive finansieret. I enhver regeringsaftale skal man virkeligt være vagtsom, når man ser ordet gratis‚« siger GA-direktør Brian Buus Pedersen.

Koalitionsaftalen skal nok snarere læses som en ønskeliste end egent-lige løfter, mener Lise Lyck, som er lektor ved CBS med blandt andet Grønland som fagområde.

»Det er helt usandsynligt med udgifter i den størrelse,« siger Lise Lyck.

Information har siden sidste mandag forgæves forsøgt at spørge selvstyreformand Kim Kielsen (Siumut) til koalitionsaftalen. Heller ikke finansminister Anda Uldum (Demokraterne) er vendt tilbage på Informations henvendelser siden sidste onsdag, hvor den nye regering blev præsenteret, og koalitionsaftalen lå oversat til dansk.

Den brændende platform

Op til valget var økonomi et afgørende tema. Grønland står over for et stigende gab mellem indtægter og udgifter på de offentlige finanser. Alene med det nuværende udgiftsniveau, kommer landskassen om få år til at mangle op mod en milliard kroner om året. Som en understregning af den pointe, måtte den afgående finansminister midt i valgkampen præsentere et overraskende underskud på knap 300 millioner kroner på finansbudgettet. GA talte om økonomien som en »brændende platform«, og flere partier lovede større økonomisk ansvarlighed og reformer, der »gør ondt«.

Krisestemningen er til at spore i den nye koalitionsaftale.

Regeringspartierne har aftalt, at finanslovene »så vidt muligt« skal være i balance, og fra først til sidst i det 19 sider lange aftalepapir understreges vigtigheden af at udvikle økonomien og gennemføre nødvendige reformer af blandt andet skatte-, bolig- og socialområdet. Men i modsætning til de mange udgiftstunge løfter er reformerne ikke nærmere konkretiseret.

Sara Olsvig undrer sig særligt over, at det fremstår som om koalitionen vil skabe bedre levevilkår for alle samtidig med, at man ved omfordeling vil sikre en mere solidarisk og retfærdig økonomisk politik.

»Nogen må jo af med noget. Det ville klæde koalitionen at tage bladet fra munden og pege klart og tydeligt på, hvor der skal spares og omrokeres midler,« siger hun.

Tavs regering

Et af de dyreste løfter i koalitionsaftalen er et punkt om tre nye lufthavne i Qaqortoq, Tasiilaq og Nuuk, udvidelse af lufthavnen i Ilulissat og nye gruslandingsbaner i Qeqertarsuaq, Kangaatsiq og Nanortalik. Alene atlantlufthavnen i Nuuk vil koste i omegnen af en milliard kroner.

Lufthavnene skal ligesom andre infrastrukturprojekter baseres på »investeringer udefra«, men de vil alligevel koste dyrt, hvis de ikke er samfundsøkonomisk rentable, vurderer Brian Buus Pedersen.

»Fremmedfinansiering betyder jo ikke, at landskassen eller borgerne slipper for udgifter,« siger Brian Buus Pedersen.

»De her store tunge infrastrukturinvesteringer skal jo med deres renter og afdrag betales over skatterne eller takster og priser,« siger Brian Buus Pedersen.

GA har ellers anbefalet, at man investerer i byggeriet for at holde hjulene i gang. Men Brian Buus Pedersen savner en prioritering af, hvad der rent faktisk er råd til i stedet for at forøge underskuddet i landskassen yderligere.

»Det nytter ikke, at man hakker håndbremsen så hårdt i, at alt går i stå. Men vi havde gerne set mere konkret, hvad man vil sætte i gang,« siger han.

Også lektor Lise Lyck mener, regeringens næste opgave bliver at prioritere, hvilke projekter man først vil sætte i gang. Samtidig gælder det om at konkretisere de bebudede reformer for at skabe tryghed for kommende investorer.

»Regeringen må formulere de besparelser, der skal til. Det giver også en troværdighed over for investorerne,« siger hun.

Læs koalitionsaftalen her: Grønlands koalitionsaftale 2014-2018

Andrea Gjestvang

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Nye udgiftskrævende løfter

· Selskabsskat sænkes

· Tre nye lufthavne, en udvidet lufthavn og tre nye gruslandingsbaner

· Olieprisen sænkes

· Ny børneafdeling på Dronning Ingrids Hospital

· Gratis hjemmehjælp

· Nyt arbejdsmarkedsfradrag

· Gratis internet udvides på uddannelsesinstitutioner

· Flere kollegier

. Gratis terapi til alle studerende

· Naturinstituttet får flere midler til fiskerirådgivning

· Passagerafgift til krydstogtsgæster sænkes

· Omfangsrig renovering af lufthavne og havne

· Nyt grønlandsk eksportråd

· Nyt filminstitut

· Støtte til bøger på grønlandsk

· Flere kunstgræsbaner

· Favorable transportpriser for sportsfolk, pensionister og førtidspensionister

· Kræftplan implementeres

· Styrkede sundhedscentre

· Nyt rejsehold af sundhedsspecialister

· Ekstra hospital eller lægeklinik i Nuuk

· Gratis behandling af misbrugere

· Midler til selvbyggerhuse i bygder

· Midler til ny familiestrategi

· Bedre kørestolsramper til alle offentlige bygninger

Nye indtægter i aftalen

· Større afkast fra fiskeri

· Flere turister

· Reformer af landbruget, sociale ydelser, pension, førtidspension, skat, bolig, erhvervsområdet

· Fælles udviklingsfond med Danmark til infrastrukturprojekter

· Besparelser i det offentliges rejser og eksterne konsulentydelser

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Jeg var yderst tilfreds, da Kim Kielsen under valgkampen strejfede fiskeri politikken og fiske priser. Grønlands økonomi styres primært af karteller eller rettere danske Oligarker, som sidder med næsten al grossist virksomhed og videre salg af fisk.
Der er forsvundet flere tusinde arbejdspladser fra Grønland, siden Kongelige Grønlandske Handel blev delt op i Aktieselskaber, og der efterfølgende kom store private aktører til inden for fiskerisektoren. Hvor fisk og rejer tidligere blev landet og forarbejdet i Grønland, så hentes hovedparten nu i vores farvande af store trawlere, som sejler fangsterne direkte til Danmark.
Grønland betales meget lidt for den kostbare fisk i forhold til naboerne i Island og Færøerne, og arbejdspladserne blev rykket fra Grønland til Danmark og i høj grad det tidligere Østtyskland og til Polen. Specielle fiskeprodukter såsom røget fisk, bliver produceret i Danmark. Alt skal over Ålborg, som har en stor omsætning og mange arbejdspladser takket være Grønland.

Grønlands hovederhverv og vigtigste indtægtskilde er stille og roligt næsten fjernet fra landet, hvor man tidligere i bygderne modtog og forarbejdede fisk og rejer. Da var der liv og trivsel i bygderne, som nu udsultes og nedlægges med voldsomme menneskelige omkostninger til følge.

Samtidigt får vi hele tiden at vide, at Grønland koster for meget for Danmark, og at vi skal tjene penge selv. Det sker på trods af, at grønlænderne er danske statsborgere. Det er noget af en klemme, der er sat på en gruppe danske statsborgere i det nok mest ressourcerige område af det danske rigsfællesskab.
Det er tankevækkende at direktøren for GA Søren Duus og Inuit Ataqatigiit formanden Sara Olsvig sender samklingende kritik af Grønlands Regerings økonomiske mål.
Især er kritikken fra Grønlands Arbejdsgiverforeningens direktør er markant. GA direktøren har været meget aktiv under valgkampen. Og kritikken fortsætter ufortrødent efter valget.
Jeg savner positivitet fra GA direktøren.
Jeg savner en aktiv indsat for at rette op på arbejdsløsheden og dermed skabe de nødvendige arbejdspladser inden for fiskerisektoren fra GA direktøren.
Jeg savner GA direktørens forslag til, hvordan folkeskolen kan blive bedre, så børn og unge får en anstændigt tilværelse. Det er ikke OK med verdens højeste selvmordsrate, og det er vigtigt, hvis han anerkender dem som fremtidige medarbejdere i Grønlandske virksomheder.
Jeg savner GA direktørens syn på grønlændernes kulturelle arv, og hvorledes den bedst muligt kan integreres i folkeskolen og på uddannelsesinstitutionerne - hvilket i teorien bør være vigtigt for socialt ansvarlige virksomheder.
Jeg savner GA direktørens forslag til, hvordan kartel- og Oligark styret af Grønlands økonomi kan blødgøres og helst afskaffes - det er jo reelt ulovligt - til gavn for den enkelte grønlænder og for landet.Jeg ser frem til at høre hans forslag.

GA direktøren ønsker at Grønland skal føre den nedskærings politik, som EU - og andre lande - har anvendt siden 2008, og som i dag er ved at knække den europæiske økonomi fuldstændigt - nu på 7. år. GA direktøren ved jo selvfølgeligt, at når verdensøkonomien baseret på gæld, som det er tilfældet, og hvor privatejede banker låner alle penge til samfundet, og de skaber dem ud af ingenting og lægger renter på, så betyder en tilbagebetaling blot, at der bliver færre penge i omløb, og at vi derfor altid skylder mere, end vi har lånt. Det er komplet idiotisk.

Direktøren ved nok også, at hele grundlaget for nedskæringsteorien som løsning, som blev skabt af to universitetsprofessorer, blev skudt i sænk af en studerende ved et af de store amerikanske universiteter, som påviste en regnefejl i deres dokumentation. Resultatet er modsat det, man antog: Nedskæringerne er katastrofale. De har ikke hjulpet. Verdensøkonomien forbedres ikke, tvært imod. Man lyttede ikke til den studerende, men fortsatte blot på katastrofekursen.

I dag er mønter og sedler fra Nationalbanken blot ca. 6% af økonomien - resten er digitale penge skabt ved at taste tal ind i de privatejede bankers computere - se www.godepenge.dk . Jeg forstår derfor ikke, hvorfor GA direktøren anbefaler denne kurs for Grønland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens wolff

En atlantlufthavn på Hundeøen syd for Nuuk vil være en god investering, der kan tjene sig selv hjem over en begrænset årrække. Intern lufttrafik i Grønland er kostbar. Det blir interessant at se vodden Kim Kielsen klarer det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Kære Anders Nilsson,
De spørgsmål, jeg rejser omkring vores samfund og kultur er for mig ret vigtige at tage stilling til. Dit svar er, at jeg i virkeligheden hedder Arne Ib Nielsen. Synes du ikke, at vi skal tage situationen lidt mere alvorligt og forholde os til, hvordan vi kan udvikle Grønland på en god måde.
Jeg holder meget af mit gamle navn. Det har tjent mig godt. Og jeg elsker mit eskimo navn, som uanset din mening, som du jo gentager igen og igen, i dag står på min dåbsattest. Jeg er ret sikker på, at folk godt kender historien og ved, hvem jeg er.
Jeg vil i øvrigt da også meget gerne høre dine konstruktive forslag til, hvordan vi kan skabe et godt samfund, der respekterer vores kulturelle værdier i en moderne verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Nilsson

@Arne Ib Nielsen: I dine utallige indlæg under dit nye navn er der efter min opfattelse lidt for meget "Ugh, sagde indianeren, og så bøjede de alle sammen hovederne i frygtsom tavshed".
Du skriver stort set det samme i alle dine mange indlæg om Grønland. Du forholder dig sjældent til indholdet af den artikel, du kommenterer. Og det du skriver, er efter min opfattelse dybt
uinteressant.
Du er ikke alene - desværre. Hvilket vil fremgå på dette link, der også handler om en kommentar til Emil Rottbølls artikel:
http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne...

anbefalede denne kommentar