Læsetid: 4 min.

Gymnasierne tilpasser sig samfundet

Udspillet til den nye gymnasiereform kan ses som uddannelsesinstitutionens tilpasning til et moderne og dialogorienteret samfund, siger eksperter. Og et samfund, hvor matematikken spiller en stadig større rolle
Regeringen er klar med et udspil til en ny gymnasiereform. Udspillet kan ses som uddannelsesinstitutionens tilpasning til et moderne og dialogorienteret samfund, vurderer eksperter.

Regeringen er klar med et udspil til en ny gymnasiereform. Udspillet kan ses som uddannelsesinstitutionens tilpasning til et moderne og dialogorienteret samfund, vurderer eksperter.

Keld Navntoft Scanpix

2. december 2014

Mere innovation, mere coaching og mere matematik. Sådan kan man opsummere regeringens udspil til en ny gymnasiereform, som blev præsenteret i går. Og disse elementer peger alle i retning af en tilpasning til det moderne samfund, vurderer professor og uddannelsesforsker på Københavns Universitet Jens Dolin:

»De reguleringer, som regeringen har lagt op til, er justeringer i forhold til samtiden. Der er mere fokus på innovation og anvendelsesorientering,« siger Jens Dolin. Det afspejler sig blandt andet i, at regeringen vil arbejde på at indføre nye eksamensformer, hvor eleverne ikke kun skal testes i deres faglige viden, men også i deres evne til at samarbejde og løse problemer – evner som i årevis har været efterspurgt af erhvervslivet. Ifølge lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Steen Beck kan det nye tiltag ses som en oplagt opfølgning på den nuværende gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005:

»Det er en helt logisk konsekvens af, at man er blevet mere projektorienteret i undervisningen – det skal naturligvis afspejle sig i eksamenerne også.«

Mere coaching

Gymnasielærerne skal ifølge regeringens udspil også til at have faste samtaler med eleverne om deres forbedringsmuligheder:

»Gymnasiet appellerer til mange i dag, og der er kommet elever med meget forskellige forudsætninger ind,« siger Steen Beck.

»Her har man et håb om, at lærerne ved at få et mere personligt forhold til den enkelte elev kan fastholde dem på uddannelsen. Det er en mere socialpædagogisk opgave.«

Og det er et udtryk for en afgørende anderledes tænkning, mener han: »Da jeg gik i gymnasiet i 1970’erne, var der altså ikke noget med relationskompetencer. Man gik på gymnasiet og tålte, at man havde lærere, der ikke gik meget op i elevernes velbefindende. I dag er der mere coach og mentor over jobbet.«

Og det hænger sammen med, at mange unge i dag i højere grad er »mere ydrestyrede end indrestyrede«, siger Steen Beck: »Man går meget op i respons og anerkendelse udefra, og skolerne går meget op i fastholdelse. Vi har bevæget os over i et mere dialogorienteret og konverserende samfund, hvor man diskuterer alt på Facebook og i den grad holder øje med, hvor mange ’likes’ man har fået og fra hvem.«

Steen Beck er imidlertid bekymret for, hvordan gymnasielærerne vil håndtere de nye opgaver:

»Det er jo i et vist omfang folkeskolegørelse af gymnasielæreren, og det skal blive spændende at se, hvem der gider, og hvem der ikke gider.« Jens Dolin er enig og formulerer det således: »Der vil jo nok være nogle, der siger: ’Jeg er ansat til at undervise i fysik! Ikke i innovation eller noget som helst andet’.«

Matematik

Regeringens udspil til en reform lægger også op til øget undervisning i især matematik og kemi. Alle i det almene gymnasium skal som udgangspunkt have ét naturvidenskabeligt fag på B-niveau, og alle skal have kemi på mindst C-niveau. Også dette er en tilpasning til samfundet, mener Steen Beck:

»Matematik kommer til at fylde meget. Også mere end den gjorde i Bertel Haarders gamle reform fra 1988. Dengang kunne man være sproglig student uden at have ret megen berøring med naturvidenskaben,« siger han og tilføjer, at denne ændring »nok også har noget med pres fra erhvervslivet og Dansk Industri at gøre«.

Det er et opgør med billedet af gymnasiet som en højborg for almen dannelse og en bevægelse imod en mere erhvervsorienteret kompetencetænkning, siger Steen Beck, som mener, at der er en generel tendens til, at politikere fokuserer meget på de naturvidenskabelige fag: »Det hænger jo fint sammen med videnskabsministerens neddimensioneringen af humaniora på universiteterne,« siger han.

Bertel Haarders reform fra 1988 blev kaldt ’fagenes fest’. »Dengang stod humaniora stadig stærkt,« siger Steen Beck:

»Det var svært at se, hvad der ville ske efter 2005, men nu synes jeg, at bevægelsesretningen er tydelig: De unge skal udvikle kompetencer med tydelig retning imod arbejdslivet, og her kommer fag som historie, litteratur og oldtidskundskab i klemme.« Jens Dolin er positiv over for den øgede mængde af naturvidenskab:

»Det er rigtigt, at det historisk har været de humanistiske fag, der har båret den almene dannelse i gymnasiet. Men en af ideerne med reformen i 2005 var netop, at de naturvidenskabelige fag også skulle bidrage, og det synes jeg er lykkedes. Netop fordi man med reformen er blevet mere tværfaglige og eksempelvis bruger tal fra debatten om klimaforandringerne til at undervise i matematik,« siger Jens Dolin og tilføjer: »Hvis man skal forholde sig til handelsaftaler med udlandet eller til salget af DONG, så kræver det kendskab til matematik. Det er nødvendigt for at kunne være en del af de mange diskussioner, der er i samfundet, og derfor bør det også ses som almen dannelse.«

Han ser i det hele taget gymnasieskolens tilpasning som noget positivt:

»Uddannelsen er blevet mere transparent. Når der er en debat i samfundet, så afspejler den sig hurtigt i skolen. Det gjorde den bestemt ikke i gamle dage, hvor der var høje mure rundt om institutionen. Gymnasiet er blevet en mere integreret del af samfundet, og det kan man selvfølgelig diskutere om er godt eller dårligt – og hvis man tænker rent fag-fagligt og på den klassisk humanistisk dannelse, så er det måske nok noget skidt. Men man kan også mene, at det er underligt, hvis skolerne skulle være et særligt reservat i samfundet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det virker som om man vil trække nogle af tingene fra den sidste reform tilbage, og det er kun godt. Jeg hilser specielt ønsket om mere matematik og naturvidenskab velkommen. Jeg kan ikke helt forstå asymmetrien, som hidtil har hersket i gymnasiet, hvor man skal have dansk, historie, fremmedsprog, religionsvidenskab, osv. (hvilket jeg i øvrigt synes er vigtige fag som en del af almen dannelse i gymnasiet) uden nødvendigvis at stifte bekendtskab med noget naturvidenskabeligt fag eller matematik. Så hellere skrotte et af de mange, nye tværfaglige fag og få noget matematik i stedet.

Desuden kræver mange videregående uddannelser, at man har haft matematik i gymnasiet. De nuværende linjer i gymnasiet er ikke indrettet efter dette. Det klassiske eksempel er, at biologilinjen på mange gymnasier ikke er adgangsgivende til biologi på universitet fordi man ikke har matematik på A-niveau.

Philip B. Johnsen

En erhvervsrettet "vækst vision" fra teenageårene, mere focus på erhvervslivets ønsker eller krav og ud med dannelse.

Folketinget kunne også prøve, at forholder sig til realiteterne.
Vækst på olie, gas og kul, ødelægger vores børns liv og fremtid, få nu prioriteringerne på plads i Folketinget.

Ejvind Larsen, Lars Lundberg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Man skulle aldrig have forladt grengymnasiet, der altid giver alle de relevante færdigheder til de uddannelser, de måtte vælge.
Det store mysterium er stadigvæk, hvorfor man mener, at folk uden gymnasiale interesser skal tvinges til at gå der til skade for alle.
Personligt var det fantastisk at komme til at gå i gymnasiet med lærere, der i den grad kerede sig om deres elever i 70erne og viste denne interesse igennem deres fag. Her var naturvidenskabslærerne som helhed dog ikke særligt gode til det relationelle, hvilket jeg på kollegial vis har konstateret stadig som hovedregel er tilfældet.
Selvfølgelig skal man have matematik, også som sproglig, men fysik og kemi, nej, hvis man ikke efterfølgende skal bruge det fagligt. Gymnasiet er jo ikke en uddannelse, men en kompetencegivende forberedelse til studier på højest mulige niveau, altså udviklingen af en masse redskabsfærdigheder indenfor sprog, kultur, kritik, analyse.

Jens Illum, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

"Og det er et udtryk for en afgørende anderledes tænkning, mener han: »Da jeg gik i gymnasiet i 1970’erne, var der altså ikke noget med relationskompetencer. Man gik på gymnasiet og tålte, at man havde lærere, der ikke gik meget op i elevernes velbefindende. I dag er der mere coach og mentor over jobbet.«"

Jamen, lærere som ikke går op i elevers velbefindende findes skam stadig; pointen er velsagtens at også de skal blive i stand til at foregive en deltagelse i elevernes hverdagsliv, de ikke føler eller oplever. Men coaching og mentoring er gode, moderne ledelses- og styringsredskaber, som kan få de allerfleste til at opleve sig hørte og sete ... endda så meget, at de aldrig opdager at det var (selv)bedrag og alene udført for at lave dollars på dem.

Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Der maa vaere lige saa meget uddannelse I filosofi og historie, som der er Matermatik og Fysik.
-
Vi maa laere at taenke selv...
-
Enhver fysiker idag staar med ting de finder ud af om universet, der tvinger dem til at filosofere.
-
Saadan har det faktisk vaeret siden Max Planck, Einstein og Niels Bohr.
-
Saa det er MEGET MEGET vigtigt at vi soerger for at vores unge faar en humanitaer udvikling der kan foelge med den saakaldte naturvidenskabelige ...
-
Det ville ogsaa vaere godt hvis nogen af vores unge kan studere paa Tysk of Russisk.
-

Jens Illum, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Lars Lundberg, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det (neo)liberala projektet tenderar att gå emot antikens begrepp ”skola” (av grekiska σχολή, scholē, på latin otium = fri tid, dvs den tid som *inte* går åt för arbete och bjudande plikter). Detta begrepp medgav varje individ att före inträdet i förvärvslivet (latin ”neg-otium” = ”icke-fri tid”) ägna sig åt att skapa ett bemästrande av sig själv så att man inte påverkas av vare sig egna eller andras okontrollerade känslor.

Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Lennart Kampmann, Anne Eriksen, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Skolen er til fordybelse i viden ikke til fordybelse i profitoptimering.

De 3 er til stor skade for danmark og det må antages at de er købt og betalt for summer der langt overstiger hvad de ellers kan tjene.

Torben Nielsen, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Gymnasiet burde afsluttes med et filosofikum. Lidt lige som når man afslutter en gymnasik- eller yogatime med fem minutters afspænding.

Morten Kjeldgaard

Peter Hansen, grengymnasiet som du og jeg gik i, eksisterede på et tidspunkt da blot 1/10 af ungdommen gik i gymnasiet. Institutionen er nu reelt en del af 12-års skolen, og er indrettet på den brede midtergruppe. Men nu svigtes i særlig grad de ikke-boglige, som hverken kan få uddannelse eller jobs.

Bo Klindt Poulsen

Hvad lærer vi unge mennesker?

Vi lærer dem at ting kun har en værdi, når de kan bruge til noget. Vi lærer dem, at det at have en værdi i sig selv ikke er værdifuldt.

Og det værdifulde er det, der bidrager til vækst, økonomisk eller personligt.

Det er derfor, vi skal have eksamensformer i gymnasiet, der handler om at få nye ideer (at være innovative) og gøre fagene relevante for praksis (erhvervslivet). Det er derfor, fag som musik, sløjd og billedkunst først og fremmest italesættes som støttefag til matematik og dansk.

Det er derfor, vi skal betragte vores venner og familie som netværk, som relationer som kan hjælpe os med og som kan understøtte et formål.

Det er derfor begreber som fagfaglighed, viden, dannelse og kritisk tænkning træder i baggrunden til fordel for tværfaglighed, kompetence, læring og anvendelsesorientering. Konkurrencestat og kræmmersjæl.

Hvordan yder vi modstand? Ved at læse romaner og digte bare fordi det er fedt og skønt. Ved at gå ud i naturen bare fordi den er der, og det er godt. Ved at give tid og fordybe os i viden af ingen anden grund end at det er spændende og vi er nysgerrige. Ved at være undervisningsfællesskaber i stedet for lærende individer.

Ved at have venner fordi vi elsker dem og ikke fordi de er en del af vores mål. Ved at give plads til tvivl og tøven og til at være. Og hvordan ellers?

Tobias Agensø, Jens Illum, Henrik Christensen, Philip B. Johnsen, Peter Jensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Marianne Christensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Men, Morten Kjeldgaard, det er netop det fantastiske bedrageri: at man ikke giver den øgede andel af ungdommen, der kommer i gymnasiet i dag, det samme, som man tidligere fik. Det er 'stene for brød'.

Bo Klindt Poulsen, du fik mig til at mindes en kendt dansk lyrikers ord:

Vi blev ikke født med vor gode vilje,
og at dø giver ingen mening.
Det er helt overflødigt
men strengt nødvendigt
at holde en våge åben i isen,
at krybe i skjul og kysse hinanden -
lade rumskibets lygte kredse om kloden
og håndskriften løbe over papiret
i en gestus på højde med livet.

Bo Klindt Poulsen , Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Gymnasier, der tilpasser sig samfundet, er nok det farligste, man kan få - der bliver absolut ingen plads til fornyelse på den måde.

Niels Toft, Henrik Christensen, Bo Klindt Poulsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er jo heller ikke samfundet gymnasierne tilpasses, men industri- og finansimperierne.

Steffen Gliese, Niels Toft, Henrik Christensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Skal gymnasiet nu erstatte (dele af) erhvervsuddannelserne? Hvad er galt med studieforberedelse og almendannelse? En ungdoms uddannelse, der kun fokuserer på erhverv, under graver demokratiet. Vi bliver hold spillere, vælgere og kunder... - men ikke til mennesker.