Læsetid: 4 min.

Gymnasieudspil misforstår matematikopgaven

Det øgede fokus på matematik i regeringens gymnasieudspil er gammeldags og risikerer at føre til et lavere niveau eller fravalg af naturvidenskab, vurderer gymnasiefolk og Ingeniørforeningen
Formanden for gymnasieeleverne, Mathilde Lynggaard Vinther, mener, at reformen vil skubbe flere væk fra de naturvidenskabelige linjer.

Jakob Dall

15. december 2014

Alt for mange studenter må tage supplerende matematikkurser efter gymnasiet for at kunne komme ind på en videregående uddannelse. Det vil regeringens gymnasieudspil gøre noget ved – ligesom det skal få flere unge til at søge mod naturvidenskab og teknik.

Men resultatet af mere matematik på et højere niveau risikerer at blive det stik modsatte, mener både gymnasiefolk og Ingeniørforeningen.

Rektor på Rungsted Gymnasium Mogens Hansen mener, at Undervisningsministeriet er gået matematikamok, når syv ud af de 12 grundstudieretninger på gymnasiet fremover skal have matematik på a-niveau.

»Det er, som om svaret på alle problemer er, at flere elever får et højere niveau i matematik, men det risikerer at skade mere, end det gavner. Hvis så mange elever skal have matematik på de højeste niveauer, så går det ud over niveauet for de elever, som er særligt motiverede for matematik,« siger Mogens Hansen.

Ingeniørforeningen mener, at reformen kan få den utilsigtede konsekvens, at endnu færre unge vælger de naturvidenskabelige fag til i gymnasiet.

»Der er skridt i den rigtige retning, men jeg kan godt frygte, at færre gymnasieelever vil vælge matematik på a-niveau, fordi de så også skal have et så forholdsvist højt niveau i kemi og fysik,« siger Frida Frost, der er formand for Ingeniørforeningen (IDA).

Formand for gymnasielærerne Annette Nordstrøm Hansen mener, at reformen med det øgede fokus på matematik på højeste niveau helt overser, at langt de fleste studenter ikke læser videre på universitetet, men vælger professionsuddannelser til eksempelvis lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

»Vi synes, man indretter gymnasiet stort set kun til en bestemt vifte af lange videregående uddannelser, når man har så voldsomt et fokus på matematik. Men det giver ikke mening, at alle skal have mere naturvidenskab, når langt de fleste af vores studenter faktisk fortsætter på korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor der ikke er krav om matematik på a-niveau,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Rektor Ulla Koch, der er formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitisk udvalg, hilser det øgede fokus på matematik velkommen, selv om det på de fleste professionsuddannelser er nok med et b-niveau.

»Men udspillet bør målrettes i forhold til, at 60 procent af studenterne vælger professionsuddannelserne,« siger Ulla Koch.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) skriver i et mailsvar til Information, at det øgede fokus på matematik skyldes, at rigtig mange uddannelser har det som adgangskrav: »I dag er det netop et af de fag, som allerflest bliver nødt til at supplere med efter gymnasiet. Derudover er matematiske kompetencer som logisk ræsonnement og forståelse af tal og modeller vigtige kompetencer i forhold til at klare sig godt i andre fag og ikke mindst for at opnå en stærk studiekompetence, uanset om man vil tage en professionsuddannelse eller på universitetet.«

Mere pres på populære retninger

Sidste år dumpede hver femte gymnasieelev ifølge Undervisningsministeriet i skriftlig matematik på b-niveau. Derfor mener Mogens Hansen, at resultatet af en reform med så tungt et fokus på matematik vil få endnu flere unge presset over på de i forvejen meget store studieretninger på de samfundsvidenskabelige, sproglige og musiske linjer, end der er i dag.

»Det er et meget snævert syn på, hvad vi skal arbejde med i gymnasiet. Hvad med sundheds- og klimaspørgsmål? Der er ikke behov for matematik på a-niveau, men når alle naturvidenskabelige retninger skal have det, så giver det ikke meget plads til nytænkning,« siger Mogens Hansen.

Frida Frost mener, at politikerne kun for alvor kan rykke rundt på antallet af unge, der vælger natur-videnskabelige retninger i gymnasiet, hvis man ændrer på, hvor mange elever der er plads til på de forskellige studieretninger, eller helt gør op med de høje karakterkrav på en lang række videregående uddannelser.

»Man bliver nødt til at se på hele værdikæden. Er karakteroptaget nu også rigtigt tænkt, når det bliver så styrende for valg af fag i gymnasiet? Mange unge i gymnasiet er usikre på, hvilken uddannelse de skal vælge efterfølgende, men de ved, at det skaber flere valgmuligheder, hvis de har et højt gennemsnit. Og jeg kan godt være bekymret for, om det her udspil rykker, for det kan lige så vel være, at der er en gruppe af unge, som er interesseret i naturvidenskab og teknik, som vælger det helt fra,« siger Frida Frost.

For svært og utilgængeligt

Formanden for gymnasieeleverne Mathilde Lynggaard Vinther mener også, at forslaget vil skubbe flere væk fra de naturvidenskabelige linjer.

»Det kommer til at være nogle meget hardcore naturvidenskabelige retninger, derfor tror jeg, der vil være en risiko for, at de, der er interesserede i de mere bløde fag som idræt, biologi og lignende, helt vil vælge det fra og i stedet søge mod de musiske eller sproglige retninger, selv om de måske ikke er særligt motiverede for de fag,« siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Hun påpeger, at der i forvejen er kæmpestore problemer med matematik i gymnasiet allerede nu, fordi det er for svært og for utilgængeligt for mange elever.

Undervisningsminister Christine Antorini mener, at udspillet forsøger at styrke naturvidenskab over en bred kam for at sikre, at flere søger ind på naturvidenskabelige videregående uddannelser, men understreger, at der også er behov for at udvikle undervisningen i de fag, så den bliver anvendelsesorienteret.

For Mogens Hansen lugter ud-spillet dog stadig af et meget traditionelt syn på, hvad naturvidenskab er:

»Medmindre det er en indirekte måde at sige, at der ikke skal gå så mange i gymnasiet.«

Også Mathilde Lynggaard Vinther mener, at det er et forsøg på at frasortere nogle elever i gymnasiet og presse dem i en bestemt retning.

»Det er en meget mærkelig tilgang at have til, hvordan man kan administrere mennesker i vores samfund, og det burde føre til mere refleksion, når politikerne på denne måde vil styre vores valg af, hvad vi gerne vil bruge vores liv til,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"...det burde føre til mere refleksion, når politikerne på denne måde vil styre vores valg af, hvad vi gerne vil bruge vores liv til,« siger hun."

Amen, Mathilde, gør oprør!

Mads Kjærgård

Er jeg den eneste der tænker, at det er jo ikke et frit valg om man vil "kunne" matematik eller ej, det afhænger jo af ens evner! Så man kan jo ikke styre folk på den måde, en mærkelig tankegang!

I gamle dage (jeg er omkring 50) havde sproglige studenter som mig altså det der i dag hedder matematik B.
Vi havde altså matematik i 1.g. og i 2.g. Hvorfor man dog ikke må have det i 2.g. også i dag forstår jeg altså ikke? Især fordi de personer som gerne vil være ingeniører ikke længere går på STX; de går på HTX! Hvor de netop har fysik, kemi og matematik på A-niveau. Mange studier i dag, f.eks. samfundsfag, kræver matematik på B niveau for at komme ind på netop dette studie.

Og jeg har altså i dag meget fornøjelse af den gode matematikundervisning vi sproglige fik i både 1.g. og 2.g. Det har gjort at jeg er i dag er i stand til at gennemskue visse politikernes talmagi, at jeg er i stand til at læse en tabel eller en graf og kigge på hvor kurven knækker så at sige - både konkret og symbolsk. Og det er altså noget, jeg mener, alle bør kunne.

Er enig i at grengymnasiet skal tilbage: det var altså det bedste gymnasium, der nogensinde har været i DK. Samfundssproglig, musiksproglig, matematisk-fysisk, bio-mat osv. mm. og mv.

Mogens Fosgerau

Christine Antorini "... understreger, at der også er behov for at udvikle undervisningen i de fag, så den bliver anvendelsesorienteret."

Det er en stensikker metode til at sænke niveauet. Matematikundervisningen bør i stedet være mindre "anvendelsesorierenteret", men meget mere matematisk.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) skriver i et mailsvar til Information, at det øgede fokus på matematik skyldes, at rigtig mange uddannelser har det som adgangskrav
Netop - mange uddannelser har matematik som adgangskrav selv om det er svært at se hvad det skal bruges til. Men det er så dejlig nemt at teste. Hvad er det lige en jordmoder skal bruge matematik til ? Og der findes mange andre eksempler hvor kompetencerne er nogen helt andre end matematik. Tag f. eks. lægerne hvor kravene til matematik, fysik og kemi har medført at de efterfølgende skal på kursus i at tale med patienterne.

Problemet er faktisk, at det, der ligner samfundsfaglig gren, er blevet hovedindgangen til samfundsfaglige uddannelser, og det giver allerede i udgangspunktet tunnelsyn.
I gamle dage var det klassisk-sproglig gren, der var det hemmelige broderskab - fordi det rummer den optræning i at se samfundet som den relative og opbyggelige konstruktion, det er. Denne vilje til at forandre for at forbedre er i dag udraderet, ligesom klassisk-sproglig gren, og vi lever dagligt med kulturtabet.

Og hvad betyder så lige "anvendelsesorienteret"? Man "anvender" vel også på en videregående uddannelse, som man anvender i sit arbejds- eller privatliv.