Læsetid: 2 min.

Håbets julekalender

Hver dag i december beder Information en række samfundskritiske personer om at tænde et håb for læserne
12. december 2014

– Hvad er det mest positive, der er sket i Danmark i 2014?

»Den nye skolereform. Det vil give en længere og mere varietet skoledag, hvor man får mulighed for at blande teori og praksis på en måde, man ikke har set før. Det vil gøre mange elever dygtige og gladere for at gå i skole.«

– Hvad er så det mest positive, der er sket i verden i 2014?

»At kineserne er begyndt at tage CO2-udledning alvorligt. Når man tænker på, hvor mange mennesker de er, og hvor meget de udleder, så er det et fantastisk skridt. De har selvfølgelig også opdaget, at de er ved at blive kvalt.«

– Hvad giver dig håb?

»Den fremvækst i diagnoser for børn og voksne og den øgede forekomst af dyr med misdannelse, kan gøre én skide bange. Det er godt, at der er kommet fokus på det, for det er nok kun toppen af isbjerget. Noget af det man kan frygte er, at den forurening, der sker af vores omgivelser med hormonforstyrrende stoffer i møbler, legetøj osv., giver børn medfødte misdannelser eller problemer i skolen.«

– Hvad er dit største håb for 2015?

»På kort sigt er det, at vi får stoppet Islamisk Stat. Det er jo forfærdeligt.«

– Hvilken person repræsenterer håb?

»Uden tvivl den 17-årige Malala Yousafzai, der var den ene af årets modtagere af Nobels fredspris. Hun er – for mig – et symbol på kampen for frihed, ligestilling og retten til uddannelse.«

– Hvad gør dig rigtig glad?

»De små ting i hverdagen. At få feedback fra en lærer om, at det går godt med min søn – for at nævne det seneste, der er sket. Man er altid lidt bekymret for, hvordan det går ens børn, og så får man at vide, at han faktisk er en af de bedste. Wow. Det kunne også være, når nogen kan lide det, man har sagt, skrevet eller gjort. En uopfordret mail med ros. Så bliver jeg glad. Hvis det så oven i købet er godt vejr, så hjælper det gevaldigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu