Henrik Jensen
Historiker og forfatter
– Hvad er det mest positive, der er sket i 2014?
»Puh ha, jeg synes kun, jeg kan komme i tanke om ting, der ikke burde være sket. Men jeg tror, mange er begyndt at længes efter en større, fælles mening. Man siger, at det mørkeste tidspunkt er lige før solopgang. Og jeg tænker for tiden meget over, at når der – også historisk – har været en fornemmelse af, at alt var ved at køre fast, så er der ofte kommet en med et budskab, der måske ikke var sandheden, men som i hvert fald kunne skabe en ny situation. I det 20. århundrede har vi desværre haft mange eksempler på, at disse former for sandheder, viste sig at være djævelske løgne. Det gør os mistænksomme med god grund. Måske går det ud over de positive profeter som f.eks. Obama. Men folk længes efter noget meningsfuldt.«
– Hvad er dit største håb for 2015?
»Jeg læste forleden, at hver sjette bruger af Facebook overvejer at melde sig ud. Kommunikere lidt mindre, betragte og opleve verden lidt mere. Det kunne jeg godt tænkte mig bredte sig voldsomt. Det håbefulde ville være, at man gav sig selv og andre chancen for at samle tankerne, og for finde ud af noget dybere om sig selv.«
– Hvad giver dig håb i hverdagen?
»Naturen. Ikke fordi jeg hiker eller går til spejder. Men det er gået op for mig det seneste år, at jeg bliver mere og mere glad over det, som vi mennesker ikke har skabt, men som vi er sat i. Det, som altid har været her. Dyr, blomster eller steder, der næsten ikke formår at være grimme. Det kan måske hænge sammen med, at vi har fået hund. Og med den hund kommer man meget ud at stå. Den kan være svær at slæbe af sted. Så står man der og falder lidt ned.«
– Hvordan gør du andre mennesker glade?
»Det er svært for mig at tale i de der stemningslejer. Jeg er dybest set kyniker og skeptiker. Men altså vi ved, at opmærksomhed gør andre mennesker glade. Hvis jeg f.eks. gider at høre min søns kompositioner og ikke lader mig irritere af, at jeg har hørt det 50 gange før.«
