Læsetid: 2 min.

Ingen udsigt til erstatning for civile irakiske ofre

Danmark og koalitionen, der nu i fire måneder har bombet i Irak, har modsat tidligere krige ingen planer om at betale erstatning for civile tab. Kompensation er ifølge organisationer vigtig for at anerkende uskyldige civiles tab
12. december 2014

Hvis irakiske civile mister familiemedlemmer som følge af et luftbombardement fra danske kampfly, har de pårørende ingen udsigt til at kunne få erstatning for deres tab.

Det står klart, efter at det danske forsvar ligesom USA står fast på, at international lov ikke forpligter dem til det.

»Hverken Danmark eller de øvrige koalitionspartnere er ansvars- og erstatningspligtige for skader, der er opstået som følge af lovlige kamphandlinger,« skriver forsvarschef Peter Bartram i en e-mail. Dermed lægger forsvarschefen sig på linje med den amerikanske centralkommando, CENTCOM, der i det amerikanske tidsskrift Foreign Policy bekræfter over for journalisten Chris Woods, at man har vendt sig mod den tidligere praksis i Afghanistan og Irak. Her betalte koalitionen, herunder det danske forsvar, såkaldte blodpenge, eller kulancebetalinger, til civile, der havde mistet familiemedlemmer, dyr eller materielle ting som følge af fejl begået af danske eller andre vestlige styrker.

Ifølge Human Rights Watch var erstatningerne med til at lægge en dæmper på den vrede, der fik lokale til at gribe til våben mod den internationale koalition.

I sin e-mail til Information svarer forsvarschef Peter Bartram imidlertid ikke direkte nej til spørgsmålet om, hvorvidt Forsvaret har planer om at betale kompensation i tilfælde af civile tab. Det har dog ikke været muligt at få citatet uddybet. Information har siden tirsdag forsøgt at aftale et mundtligt interview med forsvarschef Peter Bartram. Bartram har ifølge Forsvarets pressekontor, der ellers i første omgang havde nævnt muligheden for et interview onsdag eftermiddag, ikke haft tid til at lave interviewet over telefonen i løbet af de to døgn, der er gået siden Informations første forespørgsel.

Anerkendelse vigtig

Hos Amnesty International bider vicegeneralsekretær Trine Christensen mærke i, at Bartram omtaler »skader, der er opstået som følge af lovlige kamphandlinger«. Der kan altså være et bevidst forbehold, således at Forsvaret ikke nødvendigvis udelukker erstatning for ulovlige kamphandlinger, hvis det skulle ske. Trine Christensen understreger, at det er svært at undgå civile tab, men at det netop derfor er vigtigt være åben om sine fejl.

»Ifølge krigens love skal man tage alle de hensyn, man overhovedet kan for at sikre proportionalitet mellem det formål, man har, og risikoen for civile tab. Vi ved fra Afghanistan, hvor meget det betyder for folks desperation og vrede, at det bliver anerkendt, hvad der er sket med ens kære,« siger Trine Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan man virkelig bare fraskrive sig et vedtaget og indarbejdet lovgrundlag? Og er det noget man har fået accept på af de potentielle ramte?
- Hvis ikke har jeg da svært ved at se, at dette på nogen måde er lovmedholdeligt.

I så fald vil jeg da gerne fraskrive mig al ansvar for, hvad jeg foretager mig, når jeg en sjælden gang kommer til Danmark.

Hvorfor overlader vi ikke bare til parterne selv at løse deres egne problemer.
Det kommer måske nok til at koste et par hundrede tusinde civile livet, men så skal de efterladte i det mindste ikke bekymre sig om at de ikke får erstatning fra den danske stat.
Som gamle Samuel P. Huntington forudsagde vil en fremtidig verdenskrig opstå som konsekvens af at lande fra én civilisation blander sig i en anden civilisations indre anliggender.

Problemet er naturligvis at vi ikke slipper for at høre på at det er vores skyld at IS er ved at henrette spandevis af vantro, men det kan jo så åbenbart ikke være vores problem.