Læsetid: 4 min.

Justitsministeriet rubber neglene i sager om aktindsigt

Efter den ny offentlighedslov har Justitsministeriet strammet gevaldigt op i forhold til at få svaret på aktindsigter. Det viser en opgørelse, Information har lavet. Ifølge opgørelsen har ministeriet brugt offentlighedslovens omstridte bestemmelse om ministerbetjening i hver ottende sag
31. december 2014

Over halvdelen af alle de anmodninger om aktindsigt, som Justitsministeriet modtog fra januar til november 2014, blev besvaret inden for offentlighedslovens frist på syv arbejdsdage. I knap hver femte sag trak besvarelsen ud i mere end en måned og kun i fire pct. af sagerne i mere end to måneder.
Det viser en undersøgelse, som Information har lavet på baggrund af aktindsigt i Justitsministeriets egen oversigt over modtagne anmodninger om aktindsigt fra 1. januar til 11. november 2014.

I forhold til tiden før den ny offentlighedslov er det en markant forbedring, Justitsministeriet her har præsteret: I andet halvår af 2012 blev kun hver femte sag besvaret inden for fristen. I 44 pct. af sagerne trak svaret ud i mere end en måned og i 28 pct. af sagerne i mere end to måneder. Det har en undersøgelse, Information tidligere har foretaget, vist.

»Sammenlignet med de helt håbløse tal for 2012 viser tallene en klar forbedring,« siger presse­juristen Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, hvor han lagde arm med myndighedernes repræsentanter.

En præcisering af hurtigere svartider var en af de gevinster, det lykkedes at få hjem. For som Information kunne afdække i foråret 2013, var ministerierne under den gamle lov generelt så længe om at svare på anmodninger om aktindsigt, at det gav næring til mistanken om, at visse sager bevidst blev forhalet af embedsmændene.
»Justitsministeriet har fået hanket op i sagsbehandlingen, og derfor ser vi ikke den samme groteske langsommelighed som i 2012. Der er ikke nær så mange overskridelser nu,« anerkender Oluf Jørgensen.

Hovedreglen for myndig­hedernes behandling er dog, som det fremgår af lovbemærkningerne til offentlighedsloven, helt nede på én til to dage, hvis der er tale om en enkel og klart identificeret sag, understreger han.

Men også på dette felt peger Informations opgørelse på pæne tal for Justitsministeriet: 23 pct. af sagerne er således afgjort inden for tre dage efter modtagelsen af anmodningen. »Der er stadig plads til forbedringer, men det er en klar forbedring og godt, at Justitsministeriet har fået en hurtigere behandling af aktindsigter,« lyder det fra Oluf Jørgensen.

§ 24 kun brugt i 37 sager

Oversigten fra Justitsministeriet viser også, hvor ofte ministeriet har brugt den omstridte § 24 om ministerrådgivning i et svar på en anmodning om aktindsigt. § 24 var den paragraf i den ny offentlighedslov, som blev udsat for mest kritik forud for lovens vedtagelse. Ifølge kritikerne ville § 24 begrænse nytten af aktindsigt som et journalistisk værktøj. Ud af 317 svar på anmodning om aktindsigt og klager over afgørelser har Justitsministeriet brugt § 24 i knap 12 pct. af tilfældene, nemlig i 37 sager.
Kun i to af disse 37 sager – svarende til fem pct. – har ministeriet fundet anledning til at give mer­offentlighed. Det vil sige, at ministeriet efter en konkret vurdering alligevel har udleveret dokumenter, som man ifølge offentlighedsloven kunne have undladt at udlevere.

Informations opgørelse viser, at knap halvdelen, 48 pct., af de 409 anmodninger om aktindsigt i Justitsministeriets oversigt kommer fra medier. Ser man derimod på mediernes andel af de afgjorte sager, falder den til 43 pct. Af de 37 sager, hvor Justitsminsteriet har anvendt den omstridte § 24, har de 26 aktindsigter været fra medier.

Ministeriets interne skridt

Ombudsmanden har ved flere lejligheder understreget, at hans kontor holder særligt vågent øje med den tid, som myndighederne er om at behandle anmodninger om aktindsigt. Modsat forventningen har ombudsmandens kontor dog ikke modtaget mange klager over langsommelig sagsbehandling efter den ny offentlighedslov trådte i kraft for et år siden.
»Og det stemmer med vores generelle indtryk af, at myndighederne har lagt store ressourcer i at være hurtige,« sagde ombudsmanden ved en høring i Folketingets Retsudvalg den 10. december. På høringen understregede ombudsmanden igen, at svartiderne er et område, som hans kontor »var meget opmærksom på, og som vi følger tæt«.

Justitsministeriets interne retningslinjer for »sagsbehandlingsskridtene i aktindsigtssager efter offentlighedsloven«, som MetroXpress for nylig fik aktindsigt i, tyder på, at ombudsmandens skærpede opmærksomhed allerede har båret frugt. Alle indkomne aktindsigter skal således registreres i ministeriets Forvaltningsretkontor, hvis souschef »hurtigst muligt« fordeler dem rundt til fagkontorerne.

Her skal embedsmændene »så vidt muligt samme dag« udfylde et standardskema, som sammen med »de relevante akter« sendes til Forvaltningsretskontoret. Et udkast til afgørelse »inklusive de dokumenter, der skal udleveres hhv. undtages fra aktindsigt, forelægges fagkontoret med en frist på højst 2 arbejdsdage«, hedder det i retningslinjerne, der også oplyser, at »der føres en liste over anmodninger om aktindsigt, der opdateres løbende, og hver mandag udskrives til afdelingschefen i Lovafdelingen samt til de særlige rådgivere og pressechefen«.

I »meget store aktindsigtssager«, f.eks. »følsomme sager«, kan ministeriet nedsætte »en ’taskforce’« af særligt udvalgte embedsmænd. Hver gang der søges aktindsigt i ministerens forhold, »sker der hurtigst muligt orientering af departementschefen, ministersekretariatet, de særlige rådgivere og pressechefen«.

Inden ministeriet svarer på en anmodning om aktindsigt, skal det først »overvejes, om der er behov for forudgående orientering af særlige rådgivere/pressechef, inden en afgørelse træffes og akter udleveres«.
Justitsministeriets presseafdeling oplyser i en mail til Information, at »sager om aktindsigt er et prioriteret område, og fokus på hurtig behandling er blevet skærpet med den nye offentlighedslov. Ministeriet anvender i dag flere ressourcer på de ofte omfangsrige og ressourcekrævende sager, der søges om indsigt i.

Samtidig er der indført nye retningslinjer for fremfindelse af akter mv., der har til formål at kunne behandle sagerne hurtigere«. »Selv om sagsbehandlingstiden forbedres, er aktindsigt et område, som vil blive ved med at have ministeriets fokus, og hvor der altid vil være plads til forbedringer,« slutter presseafdelingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Taitto
Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skal man være imponeret?

Iflg. § 36 er det faktisk kun, om retten til aktindsigt er berettiget, som en myndighed skal tage stilling til inden for 7 arbejdsdage. Og hvis det drejer som om f.eks. folketing samt tilknyttede myndigheder, gælder retten til aktindsigt slet ikke.

Danmark mangler fortsat en uafhængig forfatningsdomstol, som den Tyskland har i Karlsruhe.

Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Preben Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Borgernes adgang til aktindsigt og dermed mulighed for at kontrollere politikernes beslutninger er amputeret.

Om en forfatningsdomstol er vejen frem er en undersøgelse værd.

I øjeblikket skal spørgsmål om f. x. afgivelse af suverænitet forelægges domstolene.

Hvis de gider befatte sig med den slags petitesser. Det er ikke i orden og vi mangler en uafhængig Forfatningsdomstol,der kan kontrollere f. eks Justitsministeriet.

En særlig dansk forfatningsdomstol på samme niveau som Højesteret, kunne såmænd være fornuftigt nok at få oprettet. Jeg er dog af den umiddelbare opfattelse, at en sådan domstol ikke bør involveres i sager om aktindsigter, så længe vi har en ombudsmand, til at tage sig af det, med mindre ombudsmanden selv sender sagen videre til forfatningsdomstolen.