Læsetid: 5 min.

Lægefejl registreres ikke i fængsler

Læger og sygeplejersker i landets fængsler registrerer ikke fejl eller utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling af de indsatte. Det undrer flere patientorganisationer, som mener, at Kriminalforsorgen burde have pligt til at rapportere fejl ligesom det øvrige sundhedsvæsen
Information fortalte mandag om den indsatte Mikael Pedersen, som i februar 2013 blev opereret for en diskusprolaps. I næsten to år har han sovet på gulvet og tisset i søvne, men han har endnu ikke modtaget den genoptræning, han har brug for. Nu skal han måske igennem en ny operation, der risikerer at gøre ham lam.

Astrid Dalum

10. december 2014

Hvis noget går galt i behandlingen af en indsat på et sygeafsnit i et af landets fængsler, bliver det ikke registreret af fængslets læger eller sygeplejersker.

Alle andre ansatte i sundhedsvæsnet er ellers forpligtet til at indrapportere, hvis de er vidne til en såkaldt utilsigtet hændelse i forbindelse med deres arbejde. Det står i Sundhedsloven, hvor det fremgår, at rapporteringspligten gælder alle, der har med patienter at gøre, hvad enten man arbejder på en praktiserende lægeklinik, et sygehus, apotek eller som eksempelvis ambulancebehandler, fysioterapeut eller tandlæge.

Hændelserne kan være en forkert dosis medicin, en blodprøve, der er blevet væk, eller en behandling, der blev forsinket eller ikke forløb som planlagt. Formålet med indrapporteringerne er at forebygge, at andre patienter kommer ud for det samme.

Men enkelte områder er undtaget. I en vejledning til loven står der, at utilsigtede hændelser, der opstår i blandt andet Kriminalforsorgen, ikke er rapporteringspligtige. Det vil sige, at der ikke føres opgørelser over fejl og utilsigtede hændelser, som måtte ske, når landets indsatte bliver behandlet – hverken igennem det nationale rapporteringssystem eller via et internt system i Kriminalforsorgen, der ikke har nogen regler på området.

Formanden for paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer 79 patientforeninger, er overrasket.

»Det er nyt for mig. Og at den undtagelse ligefrem er skrevet ind i reglerne, mener vi klart er forkert,« siger formand Lars Engberg.

Han forstår ikke, hvorfor sundhedspersonalet i Kriminalforsorgen ikke er omfattet af rapporteringspligten.

»Hvis der er nogle fejl, som kunne tænkes at være særligt typiske for fængselsvæsnet, så vil det i givet fald ikke blive opdaget. Man vil altså ikke kunne lære af fejl, og så vil de bare gentage sig. Det er ikke godt nok.«

»En ting er, at indsatte er frihedsberøvet, fordi de har begået noget strafbart – sådan skal det selvfølgelig være. Men de har stadigvæk krav på at få en ordentlig betjening af sundhedsvæsenet, hvis de er syge og fejler noget.«

Skyldes ’tekniske forhold’

Hos Patientombuddet, der administrerer sundhedsvæsnets rapporteringssystem på nationalt plan, forklarer man, at undtagelsen »blandt andet skyldes tekniske forhold«.

»Kriminalforsorgens sundhedstilbud hører ikke på samme måde ind under en region eller kommune som eksempelvis sygehuse og lægeklinikker, og så er flere af fængslernes sundhedsklinikker ikke en del af Sundhedsvæsnets Organisationsregister, som ligger til grund for rapporteringssystemet,« siger overlæge Lena Graversen, der er chef for Læringsenheden i Patientombuddet.

Systemet er flere gange blevet udvidet. Senest i 2011, hvor også patienter og deres pårørende fik mulighed for selv at indrapportere hændelser, men stadig er det ikke muligt at melde hændelser, som er sket i Kriminalforsorgen.

De indsatte i fængsler og arresthuse er derfor fortsat en undtagelse i ordningen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed stiller sig uforstående over for praksissen.

»Om man er indsat, fri, kørestolsbundet eller alt muligt andet, så er sundhedsvæsnet lige forpligtet til at lære af de fejl og utilsigtede hændelser, der sker,« siger Beth Lilja, der er direktør i organisationen, som arbejder på at fremme patientsikkerhed i Danmark.

»Derfor burde patienter i Kriminalforsorgens sundhedsvæsen da også have mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, sådan at man også kan lære af dem og dermed gøre systemet mere sikkert,« fortsætter hun.

En pudsig undtagelse

Kontorchefen i Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelseskontor, Tina Engelbrecht Ising, bekræfter, at Kriminalforsorgen heller ikke selv fører opgørelser over utilsigtede hændelser, som potentielt måtte opstå, når læger og sygeplejersker behandler de omkring 4.000 indsatte i landets fængsler og arresthuse.

Kriminalforsorgen har ingen regler på området, og Tina Engelbrecht Ising vurderer, at en eventuel fejlbehandling eller utilsigtet hændelse heller ikke vil blive registreret internt af det enkelte fængsel eller arresthus.

»I fængslerne er der jo typisk ikke nogen overordnede, eksempelvis en ledende overlæge, som læger ville skulle rapportere det til,« forklarer hun og nævner, at der for eksempel ikke foretages operationer inden for fængslernes mure, og »behovet for at registrere utilsigtede hændelser derfor må antages ikke at være så stort«.

Dog undrer det også Tina Engelbrecht Ising, at Kriminalforsorgen ikke kom med i den nationale rapporteringsordning, da den blev rullet ud for nogle år siden. Kontorchefen kalder det en »pudsig undtagelse«.

– Hvorfor har I aldrig forsøgt at få det ændret? Eller måske lavet jeres eget system til at registrere eventuelle lægefejl?

»Der har ikke været en anledning. Det har ikke været sådan, at vi har hørt om store skader, som vores sundhedsbetjening skulle udsætte de indsatte for.«

– Men I registrerer jo heller ikke utilsigtede hændelser, og jeres læger er ikke forpligtet til det.

»Nej.«

– Så er det vel ikke så underligt, at I ikke hører om dem?

»Det kan du have ret i. Derfor har vi forsøgt at undersøge, hvad der ligger til grund for undtagelsen, og i de sidste par måneder har vi været i dialog med Sundhedsstyrelsen for at finde ud af det. Men selv om vi også har kigget lovforarbejdet igennem, er vi endnu ikke blevet klogere,« siger Tina Engelbrecht Ising og forklarer, at Kriminalforsorgen faktisk i øjeblikket overvejer, om fængslernes læger, trods undtagelsen, skal pålægges at indberette utilsigtede hændelser.

»Men det har vi dog ikke besluttet eller vedtaget endnu, for der er både ting, der vejer for og imod. Generel patientsikkerhed vejer for, og der er en god og udmærket grund til at finde ud af, hvor der er nogle risici, vi skal være særligt opmærksomme på,« siger Tina Engelbrecht Ising.

»En ulempe kunne være, at det koster penge at være med i det register.«

Politikere er overraskede

En rundspørge blandt samtlige partier i Folketinget, som Information har foretaget, viser, at ingen af partiernes ordførere har været klar over, at Kriminalforsorgens læger og sygeplejersker ikke har rapporteringspligt.

»Jeg står meget undrende over for det,« siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der mener, at politikerne bør drøfte, om undtagelsen ikke skal laves om.

Han bakkes op af de radikale og Enhedslisten, der begge vil gå til justitsministeren for at diskutere emnet. Sammen med SF ser de også gerne, at Kriminalforsorgen inddrages i rapporteringsordningen.

På den borgelige fløj er partierne ikke afvisende. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, kalder undtagelsen »lidt mærkelig«.

»Det er ikke en prioritet for Venstre at tage det op, men gør andre det, så vil vi ikke modsætte os,« siger han.

Ordførere fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil have sagen undersøgt nærmere, inden partierne tager stilling.

Kun Det Konservative Folkeparti afviser kategorisk at ændre ordningen. Retsordfører Tom Behnke mener, det er tilstrækkeligt, at Kriminalforsorgens sygeklinikker lærer af resten af sundhedssektoren, og at klinikkerne derfor ikke behøver registrere egne fejl.

»Vi bør ikke bruge milliarder af kroner på at indhente informationer, som vi i øvrigt får fra alle mulige andre dele af samfundet,« siger Tom Behnke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Tom Behnke hitter med en rigtig 'politimands-kommentar': "Det skal vi ikke bruge milliarder på"
Og Tina Engelbrecht er heller ikke uden evner: Det vil vi nu undersøge.....
Tjae, og det kan nok tage rigtig lang tid....

Jette M. Abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

»Vi bør ikke bruge milliarder af kroner på at indhente informationer, som vi i øvrigt får fra alle mulige andre dele af samfundet,« siger Tom Behnke.

Det er godt nok en dyr ordning...

Rune Petersen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

En hvilken som helst strukturel forskel i standard for behandlinger er vel både urimelig og umedholdelig, og kan under omstændigheder vel få karakter af tortur: Påføring af ekstra eller unødvendig lidelse, som følge af manglende eller ukorrekt behandling, imod bedre vidende eller i medfør af bevidst beslutning.

Det spiller ingen rolle for problemets eksistens men kun for graden af alvoren, om bevidst beslutning er et tilvalg eller et fravalg, tilsvarende hvorvidt behandlingen er forkert eller undladt.