Baggrund
Læsetid: 4 min.

Han mener, terror er en pligt

Dansk-marokkaneren Sam Mansour blev torsdag dømt for at opildne til terrorisme. For anden gang. Boghandleren fra Brønshøj fik fire års fængsel. Men han blev ikke sendt tilbage til det Marokko, han forlod som kun 19-årig
Den 54-årige dansk-marokkaner Sam Mansour fik fire års fængsel efter terrorloven, men kan til gengæld forblive i Danmark.

Den 54-årige dansk-marokkaner Sam Mansour fik fire års fængsel efter terrorloven, men kan til gengæld forblive i Danmark.

Rune Feldt

Indland
5. december 2014

For syv år siden var han den første nogensinde herhjemme, der fik en fængselsdom for at opfordre til terrorhandlinger efter den såkaldte terrorparagraf 114. Torsdag skete det igen. Selv om 54-årig Said Mansour har skiftet fornavn til Sam, er det stadig den samme mand, der de seneste godt ti år har været hovedperson i en række sager herhjemme omkring tilskyndelse til terrorisme.

I byretten på Frederiksberg fik Sam Mansour fire års fængsel for at udsprede terrorpropaganda via Facebook og andre sociale medier. Her har han blandt andet hyldet Osama bin Laden og opfordret til at slå navngivne personer ihjel, herunder tegneren Kurt Westergaard og PET-agenten Morten Storm.

Og retssagen viste tydeligt, at Sam Mansour trods det nye fornavn hverken i gerninger eller udseende synes at have ændret sig væsentligt siden den første dom i november 2007.

Den seneste måned er han ankommet til retsmøderne klædt i sin karakteristiske lange kjortel. Med langt sort skæg og en strikket bedehat på hovedet. Retssagen er ligesom sidst blev fulgt af flere af hans støtter – primært unge mænd med langt skæg, men også flere kvinder i niqab.

Under retssagen blev Sam Mansour afhørt via en arabisk tolk. Han har ellers boet i Danmark i 30 år. Fødelandet Marokko forlod han allerede som 19-årig i 1979. Han tilbragte nogle år i Holland, før han flyttede til Danmark i 1983, hvor han blev familiesammenført med sin søster. I Danmark mødte den mørkhårede marokkaner pæredanske Betina, der konverterede til islam. De blev viet af imamen Abu Laban, men efter at have fået fire børn sammen, blev parret skilt.

I 1986 åbnede han Al Nur boghandel på Istedgade i København – primært med islamisk litteratur, men også med arabisk film, tøj og parfumer. Ved siden af havde Sam Mansour en række forskellige ufaglærte job som blandt andet maskinarbejder og køkkenhjælper.

Selv om han kun drev boghandlen i seks år, før den gik konkurs, har tilnavnet Boghandleren fra Brønshøj klæbet til ham. I virkeligheden er forlagsdirektør måske en mere passende titel, da det er forlaget Al Nur Islamic Information, som siden det blev grundlagt i 1992 har været omdrejningspunktet i hans udbredelse af materiale om jihad. Og flere af forlagets udgivelser – herunder både bøger, CD’er og DVD’er med taler og prædikener af terrordømte – er blevet brugt som dokumentation under både den tidligere og nuværende retssag.

Tætte terrorforbindelser

Sam Mansour er også dømt for en række andre forhold end terror blandt andet blufærdighedskrænkelse overfor en 12-årig pige i 2002, samt vold og trusler. Han har også flere domme for tyveri. Men mest kendt er han for sine tætte forbindelser til et bredt netværk af terrormistænkte og -dømte over hele verden. Materiale fra hans forlag er gennem årene fundet hos flere personer med forbindelse til terrorangreb – blandt andet hos Mohammed Atta en af hovedmændene bag terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Og det var et tip fra Scotland Yard, der førte til den seneste ransagning af Sam Mansours hjem. Efterretningstjenesten stødte på Sam Mansours navn, da de efterforskede en sag om Abu Qatada – kendt som Osama Bin Ladens højre hånd i Europa. Derudover har Sam Mansour op gennem 1990’erne haft flere besøg i Brønshøj af sheik Omar Abdel-Rahman, kaldet Den blinde Sheikh, der afsoner 240 års fængsel for terrorangrebet på World Trade Center i 1993. Om deres forhold har han en gang udtalt til Politiken:

»Jeg er en person, som ønsker at have kontakt med enhver aktivitet, som tjener islams fælles mål.«

Allerede i 1995 blev han for første gang anholdt for mistanke om at planlægge terror mod FN-topmødet i København. Men sigtelserne blev droppet. Det følgende år blev det til flere ransagninger i rækkehuset, og i 2004 blev Sam Mansour idømt tre måneders ubetinget fængsel for våbenbesiddelse, dokumentfalsk og hæleri. I de følgende år konfiskerede PET i flere omgange bøger og CD’er med yderligtgående budskaber i hjemmet. Og i 2007 blev Sam Mansour så sigtet og dømt efter terrorlovens paragraf 114, samt for at have tilskyndet til forbrydelser. I dommen lagde retsformanden vægt på, at han havde forsøgt at påvirke flere unge til ekstremisme. Blandt andet havde han haft tæt kontakt med flere af de sigtede fra terrorsagen fra Glostrup, ikke mindst den kun 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa, der i 2007 fik syv års fængsel for at opbygge en terrorcelle i Danmark.

Sam Mansour fik en dom på tre år og seks måneders fængsel, som han modtog med en knyttet næve og ordene: »Allah Akbar« – Gud er stor, inden han smilende blev ført ud af retten.

Under sin afsoning forsøgte han fortsat at udbrede radikal islamisme over for medindsatte i Nyborg Statsfængsel, hvilket var hovedårsagen til, at Kriminalforsorgen gav afslag på prøveløsladelse. Sam Mansour blev først løsladt efter af have afsonet den fulde straf i marts 2009. Han har siden igen boet i Brønshøj, hvorfra han fortsat har drevet sin forlagsvirksomhed, samtidig med at han er blevet stadigt mere aktiv på de sociale medier. Han har blandt andet på Facebook skrevet:

»Vi er terrorister og terror er en pligt. Både Øst og Vest må vide, at vi er terrorister, og vi er frygtindgydende.«

Selv har Sam Mansour under hele sagen fastholdt sin uskyld. Han har kaldt sig en »missionerende muslim,« der aldrig har gjort nogen fortræd, men som blot har indsamlet materiale, der er frit tilgængeligt på internettet.

Både ved dommen i 2007 og torsdag forsøgte anklagemyndigheden at fratage Sam Mansour det danske statsborgerskab, han fik tildelt i 1988, og få ham udvist af landet. Det blev dog alene til fængsel. I fire år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Der er et yndigt land..."

- Ubegribelig, at en dømt terrorist for lov til at blive i Danmark.

Mona Blenstrup, Kjeld Jensen, Lilli Wendt, Troels Ingvartsen, Michael Reves, Gert Selmer Jensen, Else Damsgaard, Arne Hornborg, Finn Andersen, Preben Haagensen, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Morten Pedersen, Vasili Frang og Jens Cini anbefalede denne kommentar

Fjolser som ham er guf for DF. Personligt synes jeg, manden forlængst burde have pakket sin rygsæk og søgt hen mod de slagsmarker, hvor hans teoretiske støtte kunne omsættes i praksis med vejsidebomber, undertrykkelse af kvinder, terror mod anderledes tænkende etc. Men så havde han jo risikeret selv at måtte lade livet for sagen - og så stærk er drømmen om paradiset åbenbart ikke for hans eget vedkommende. Næ, så hellere opfordre andre til at gå linen ud. Føj for helvede-

David Zennaro, Mona Blenstrup, Kjeld Jensen, Michael Reves, Gert Selmer Jensen, Else Damsgaard, Arne Hornborg, Fraus Dolus, Jan Mogensen, Preben Haagensen, Henrik Nielsen, Morten Pedersen, Carsten Hansen, Vasili Frang og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Fortsat...

- Samtidig med der drives politisk hetz og forfølgelse af uskyldige danske ledige.

Mona Blenstrup, Preben Haagensen, Troels Ingvartsen, Gert Selmer Jensen, Arne Hornborg og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Men en byretsdom kan vel ankes af anklagemyndigheden?

Michael Lomborg

Utroligt at nogen kan tage sådan en klaphat alvorligt. Men på den anden side er det jo logik, at det danske samfund ikke kan for alvor dømme ham for at opfordre folk til at gøre noget, som den danske stat's raske Jens'er nu på 13. år udfører i praksis, og det endda for en god løn med pension.

Rune Petersen, Eva eldrup, Helge Rasmussen, Henrik Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Skulle man fratage ham statsborgerskabet og ønske at udvise ham til Marokko, så ville Danmark såmænd nok være nødt til at beholde ham her.
Sandsynligheden for at han vil blive udsat for tortur eller værre, er nok rimelig stor.

Men trist at en forkæmper for fascistoid islamisme ikke bare kan skibes af.

Kjeld Jensen, Jan Hansen, Troels Ingvartsen, Robert Ørsted-Jensen, Jan Mogensen, Henrik Nielsen og Erik Kall anbefalede denne kommentar

Det stærkeste våben mod terror vil være at frigive denne stakkels mand og omgive ham med al den respekt og kærlighed et hvert menneske fortjener. Uanset herkomst.

At føre krig mod fortabte sjæle er omtrent ligeså effektivt som at jage spøgelser på Nyborg Slot.

Bettina Jensen, David Zennaro, Carsten Mortensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Claus Madsen
05. december, 2014 - 00:26

- Du har vist spist for mange søde bolcher.

Nu har "boghandleren fra Marokko jo tidligere kunnet tale dansk, men måske han har glemt det, da han mistede sit statsborgerskab. Og i øvrigt er han en type, som det er svært at have sympati for.

Men. - Man kan jo spørge sig, om han ville blive dømt for noget som helst, hvis det skulle foregå i et land, hvor det ville gå korrekt til, for så skal man jo kunne fremlægge beviser på, at han har gjort noget alvorligt og strafbart. Og her rækker det ikke, at han har, - eller har haft, kontakt med nogle mennesker, som andre ikke bryder sig om, eller som ligefrem har foretaget sig noget strafbart.
- F.eks. kan man vist ikke forestille sig, at jeg skal straffes for at dele en spændende øl fra Balkan med min nabo, hvis det viser sig, at han har begået tyveri.

Der skal faktisk lidt mere til. Og det gælder også dette, som ofte bruges i Danmark, at anklagemyndigheden i retten sandsynliggør noget med "at have til hensigt at gøre noget ulovligt". Netop denne holder i hvert fald ikke i ret mange Europæiske lande.
- Og man kan vel heller ikke forestille sig, at jeg skal straffes, blot fordi jeg vil nikke en ubegavet muhammedtegner en skalle, hvis jeg engang skulle møde ham. Når det er mig vil man jo skelne mellem, om jeg har lyst til det, eller om jeg rent faktisk har gjort det.

Desuden bør man også skelne mellem terrorisme og frihedskamp. Hvis i tyskerne øjne var de få danske frihedskæmpere jo terrorister og ikke frihedskæmpere. Og dette må også gælde andre mennesker, - også dem man ikke finder sympatiske.

Karsten Aaen, uffe hellum, Carsten Mortensen, Rune Petersen og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Sam Mansour fik en dom på tre år og seks måneders fængsel, som han modtog med en knyttet næve og ordene: »Allah Akbar« – Gud er stor, inden han smilende blev ført ud af retten.

Det er jo urkomisk. Kunne have været en sketch af Monty Python.

Mona Blenstrup, Kjeld Jensen, Troels Ingvartsen, Gert Selmer Jensen, Arne Hornborg, Slettet Bruger og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Lad os forgylde vores fjender og straffe vores egne...

- Det synes, at være Danmarks nye mantra.

Preben Haagensen, Troels Ingvartsen, ellen nielsen og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
Thomas. E. Jensen

Den europæiske modstandsbevægelse under 2 verdenskrig, havde mottoet "Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt" Og de var jo datidens terrorister, der begik terror imod datidens magthavere. Og kampen imod USA vil for mig altid være en kamp imod verdensomspændende kapitalistisk og militært tyranni. Og selvom at jeg ikke billiger metoderne, bør det være ethvert folks ret, at blive helt fri for USA's afstumpede tilgang til verdensfællesskabet.

Karsten Aaen, Mads Kjærgård, Toke Andersen, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Ib Heinisch og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Der er jo desværre nogle klaphatte, som ikke forstår at man enten har rettigheder for alle, uanset om man bryder sig deres holdninger eller udtagelser, eller også har alle ingen rettigheder. Aktuelle kriminelle handlinger kan og skal straffes, holdninger og meninger ikke så.

Claus Madsen, Dana Hansen, Carsten Mortensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Ib, det er i dit indlæg lidt svært at tyde om du mener paragraf 114 - der gør det ulovligt at opildne til terror - skal fjernes? Det er måske klaphatten der trykker?

Jørn Boye, Vibeke Rasmussen og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Der er jo desværre nogle klaphatte, som ikke forstår at man i et demokratisk samfund ikke kan være tolerant overfor kræfter der ønsker at fjerne demokratiet.
En demokratisk beslutning om at indføre fascisme er ikke gyldig.
Ytringsfrihed er ikke carte blanche til at kræve demokratiet omstødt. Du må for eksempel ikke opfordre til væbnet revolution.
Med venlig hilsen
Lennart

Britt Kristensen, Jørn Boye, Lilli Wendt, Troels Ingvartsen, Gert Selmer Jensen, Britta Hansen, ellen nielsen, Arne Hornborg, Morten Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Manden virker syg i roen. En tidsubestemt straf i Herstedvester, må være det optimale. Så slipper vi for fremover at høre på denne gale mand!

Jørn Boye, Kjeld Jensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

@Ib Heinisch

"Aktuelle kriminelle handlinger kan og skal straffes, holdninger og meninger ikke så."

Du tager i den grad fejl . Opfordringer til kriminelle handlinger straffes på lige fod med handlingerne.

At har ikke er blevet smidt ud af landet er absolut fuldstændig og aldeles uforståeligt og en hån mod min retsfølelse.

Jørn Boye, Vasili Frang, Kjeld Jensen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Troels Ingvartsen, Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Torben Lindegaard, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Thomas. E. Jensen: Såsom et angreb på et FN topmøde i Danmark? - at du overhovedet kan mene at et fascistoidt sharia styre skulle give et plus i bogen så længe det er imod USA er ganske sigende...

Jørn Boye, Kjeld Jensen, Jan Hansen, Morten Pedersen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar

Det mest uforståelige i denne bizarre sag er, at denne gale mand i 1988 åbenbart fik tildelt det danske statsborgerskab - som nu klæber til terroristen som en hundelort under skosålerne - hvilken gevinst for samfundet, men især for PET, der nu ikke bliver arbejdsløs foreløbig og stadig får tilført farlige overvågningsobjekter, og det med voksende tendens - snart det eneste, som vokser i dette åbne demokrati, ligesom affaldsbjergene, den politiske åndselites tiltagende dumhed og parallel-import/eksport af ind imellem selvafslørende HR-åndsamøber ...

Touhami Bennour, Per Torbensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"I dommen lagde retsformanden vægt på, at han havde forsøgt at påvirke flere unge til ekstremisme."
....det bliver vist ikke svært at fylde fængslerne.

Et verdsligt retsamfund kan tilsyneladende ikke standse en religiøs, islamisk terrorprædikant og hans støtter,
og kun muslimer tillader sig at råbe reliøse slagord i verdslige retssale i DK.
Fire år mere i fængsel vil ikke stoppe mandens lovovertrædelser - læs synderegistret ovenfor.
God morgen, Danmark!

Torben Lindegaard

Sam Mansour kom til landet ved familiesammenføring - det er jo mageløst.

Jørn Boye, Vasili Frang og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Nogen vælger at se islamisme som en kamp mod USA og Vestlig kapitalisme. Dette medfører så udfald mod samme, når en person som Mansour bliver dømt.

Men islamisme er ikke en kamp mod ovenstående. Islamisme er en kamp for Sharia, religiøst diktatur og en kamp imod alle der ikke deler tro med Islam eller tro overhovedet. islamisme er en kamp mod demokrati, lighed, frihed og tolerance. Og så absolut ikke en kamp for socialisme.

Jørn Boye, Vasili Frang, Kjeld Jensen, Preben Haagensen, Jan Mogensen, Herdis Weins, Morten Pedersen, Britt Kristensen, Lennart Kampmann, Britta Hansen, Joen Elmbak og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Til de der ikke forstår dommen: Signalværdien af en landsforvisning kan hurtig blive for letkøbt og så længe sådan en type ikke er udvist har man dog lidt mere kontrol med hvad han foretager sig/opildner til. Mon ikke det er rationalet bag beslutningen om at beholde ham indenlands?

"Mon ikke det er rationalet bag beslutningen om at beholde ham indenlands?"

Nej. Det er fordi Marokko ikke vil informere om hvorvidt der er udstedt et kongeligt dekret i Marokke der løser Mansour fra hans statsborgerskab samt at den danske domstol ikke har tvunget Mansour til at bevise at han ikke har marokkansk statsborgerskab. Men de vil nok heller ikke have ham.

Alle andre steder er du i følge dansk lov forpligtiget til at bevise hvem du er. Af en eller anden absurd grund er dette ikke tilfældet her.

Konsekvensen burde være at han spærres inde i Danmark på tålt ophold indtil han vil bevise at han er blevet løst fra sit Marokkanske statsborgerskab.

Mona Blenstrup, Jørn Boye, Kim Houmøller og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

4 more years!!

Mogens Kristensen

@Carsten Hansen

"Skulle man fratage ham statsborgerskabet og ønske at udvise ham til Marokko, så ville Danmark såmænd nok være nødt til at beholde ham her".....

Vi er enig, måske denne erkendelse vil få de sorte præster fra DF til at indgå, et forlig om dobbelt statsborgerskab, da dette vil løse alle problemer med udenlandske kriminelle.

@Mogens Kristensen

"i er enig, måske denne erkendelse vil få de sorte præster fra DF til at indgå, et forlig om dobbelt statsborgerskab, da dette vil løse alle problemer med udenlandske kriminelle."

Udenlandske kriminelle er ikke noget problem. Dem kan man hælde ud af landet hvis man vil.

Mogens Kristensen.

Jeg tror ikke dobbelt statsborgerskab vil løse noget.
Danmark sender ikke kriminelle til hjemlandet, hvis disse risikerer tortur eller værre, når de ankommer.

Robert Ørsted-Jensen

og lad ham så få fire år mere hvis han bliver ved andet er der vel ikke at sige om den sag

Dette koncept, med at terrorisme er en "pligt", lugter lidt af The White Man's Burden.
Dog omvendt og alligevel ikke. (Hvis det giver mening?)

PS: Jeg håber ikke min engelsklærer ser det her, au revoir.

Klaus Brusgaard

Hvis man skal miste sit danske-statsborgerskab for samfunds- eller statsskadeligvirksomhed så er listen lang. Såvel de sorte præster fra DF, muhammed tegnere samt AFR må vel her stå ligefor. Det bliver mere kompliceret med Jenserne, der i den grad generere had til DK rundt omkring. Skal de stå inde for egne handlinger eller er de under andres befaling? Personligt hælder jeg mest til det første. Hvor man så skulle sende alle disse mennesker hen er så uvidst det er dog ganske sikkert at de vil blive vel imodtaget i en række centralasiatiske og mellemøstlige lande.
Mansour kan ikke sendes til et hjemland han er der allerede - om vi finder ham sympatisk eller ej!

" Såvel de sorte præster fra DF, muhammed tegnere samt AFR må vel her stå ligefor. "

Hvis du nu lige kan stikke dit had til Danmark skråt op et øjeblik, så forklar mig hvad de nævnte er blevet dømt for samt hvilket andet land de er statsborgere i.

"Mansour kan ikke sendes til et hjemland han er der allerede - om vi finder ham sympatisk eller ej!"

Forkert. Sidst han blev dømt var han endvidere Marrokansk statsborger. Og det er han formodentlig stadigvæk. Men af en eller anden grund er han ikke blevet pålagt at bevise hvem han er, hvad der ellers er sædvane i Dnamark.

Kjeld Jensen, Jan Hansen, Preben Haagensen, Jan Mogensen, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

@Niels Bøjden
"..dit had til DK"?? Elsker man kun DK hvis man finder sympati for "Såvel de sorte præster fra DF, muhammed tegnere samt AFR "? I så fald har du måske ret. Det jeg bla. har kunnet lide ved DK er åbenheden og rummeligheden - men den er selvfølgeligt også på voldsom retræte. Mht. dom så er flere af de sorte præster da dømt for diverse mishagsytringer - a la Mansour! Og af AFR ikke dømmes for at inddrage DK i ulovlige krige forekommer mig fuldstændigt uforståeligt.

Ikke "forkert" han er også Dansk!

uffe hellum, Peter Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Klaus, umiddelbart vil Danmark nok ikke blive mindre rummelig af, at en person, der opfordrer til terror, ønsker dødsstraf til homoseksuelle og frafaldne muslimer etc udvises til et land, der flugter bedre med hans tro. Det er jo ikke det, at han mener som han gør, men at han opfordrer og påskynder andre til at udføre diverse ikke-rummelige handlinger. Jeg finder også flere af AFRs handlinger som statsminister afskyelige og muligvis kriminelle, men det undskylder ikke Mansour.

Klaus Brusgaard

@Morten Pedersen
Jeg mener ikke Mansour, hans slags eller værdier er værd at samle på. Jeg mener blot ikke at man skal eksportere sine problembørn, og er der ud over ikke sikker på at han vil være en gevinst for Marokko.
Endelig bør vi vel alle være lige for loven?

Peter Hansen, Rune Petersen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Dette at være dansk statsborger er en formel, administrativ ting. Verdenssamfundet har bestemt, at det er mest praktisk at samtlige mennesker på jordkloden har et statsborgerskab. Man behøver ikke være et sympatisk, demokratisk, godt udseende og begavet individ for at være dansk statsborger. Man kan sagtens være dum, ubegavet, usympatisk, pædofil, et dumt svin og ikke vide en skid om noget som helst. Det er ganske vist, hvad eksemplet Sam Mansour illustrerer ganske glimrende. Hvorfor skal Marokko trækkes med ham? Lad ham dog sidde i fængsel her, vi har brug for klemmerne.

Lars Hansen, uffe hellum, Peter Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Som en af Mansours fremmødte støtter, som ikke ville have sit navn frem, svarede, da han af TV2s reporter blev spurgt om, hvad han kunne have imod dommen, når nu Mansour havde forbrudt sig mod loven:

"I mener, man ikke må det! I mener, man ikke må det! Det er JER, der mener, det er DANMARK, der mener, man ikke må det …"

Han talte roligt, på flydende dansk – så jeg går ud fra, at han også var dansk – med betoning af "I", "Jer" og "Danmark". Alligevel er det til stadighed lyshudede, mange- generations- danskere, der bliver beskyldt for med deres(/vores!) retorik at ville opdele befolkningen i et dem og et os? Et dem som er mørkere i huden, og et os der er lyse?

Mon ikke repræsentanter for begge – alle! – parter, uanset hudtone, må tage dét ansvar på sig?

Jonathan Smith, Christian Harder, ellen nielsen, Morten Pedersen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen - jo!
Men aner jeg, du ikke per se anerkender folk trang til offerstatus via hudfarve/religion/køn etc, etc. ? Mener du helt alvorligt at man rent faktisk skal overholde loven, selv om man anser sig som undertrykt og ude i et politisk ærinde? Fyyy, her fratager du fremtidige mænd, der voldtager kvinder, fordi de føles sig truede af kvinder generelt, mænd der chikanerer bøsser, fordi de føler sig truede på deres seksualitet m. v.m. v.
Fordi hvis Sam Mansour føler trang til at opfordre til terror på p.g.a. sin religion - og gudhælpemig fi der sympatisører her - så må man vel også støtte enhver homofobs overfald på bøsser?

Jørn Boye, Joen Elmbak og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Mon ikke det er tide at vi begynder at skelne.

Uanset hvor mange andre vi mener fejler, så kan islamisme aldrig forsvares.

Islamisme kan ikke forsvares som modpol til kapitalisme.
islamisme kan ikke forsvares som modpol til USA
Islamiske kan ikke forsvares som modpol til demokratiske brister i vesten.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Kjeld Jensen, Preben Haagensen, ellen nielsen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

Islamisme er og bliver en fascistoid ideologi der baseres på religiøst diktatur.

En ideologi samtlige partier i Danmark tager dyb afstand fra.

Og mit kvalificerede gæt er, at Enhedslisten top-folk er dødtrætte af venstreorienterede der ideligt forsøger at tørre islamismen af på vesten.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Kjeld Jensen, ellen nielsen, Preben Haagensen, Robert Ørsted-Jensen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

Du kan ofte ikke hverve ungdommen blot på Islam og Islams åndelige budskaber. På det punkt er den muslimske ungdom ligeså åndeligt afstumpet som den etnisk danske - desværre for mange af de fredelige islamiske missionerer.

Islamister har dog held med at hverve de unge rodløse, idet de gør Islam autentisk ved at hænge hele budkabet op på, at der foregår en kamp mellem Vesten og Islam, en kamp til døden, hvor deres 'brødre' lider under Vestens herredømme. Billedet er godt nok malet op sort og hvid, men man kan ikke negligere hvilken rolle Vestens dobbeltmoralske udenrigspolitik har spillet for militant islamismes opblomstring.

Det er let blot at hænge Islam ud, og derfor forstår jeg godt hvorfor højrefløjen gør det.

Men Khuran.

Det er jo netop en løgn, når nogen maler et billede op om krig mellem islam og Vesten. En løgn islamisterne gør til deres egen fordel.
Islamisterne er jo også i krig med andre muslimer /regimer om hvordan islam skal efterleves : Og det har de været længe inden der overhovedet var noget der hed USA og kapitalisme.

Uanset hvor meget vi tager afstand fra kapitalismen, så er islamismen dog 100 gange værre. Et samfund INGEN ikke-muslimer vil bryde sig om at leve i.

PS; Og så er der selvfølgelig forskel på at hænge "Islamisme ud" og at hænge "muslimer ud".

Venstrefløjen tager naturligt afstand fra islamisme.

Der foregår en kamp f.eks. i Palæstina eller i Syd-Mellemamerika, hvor oprørsgrupper kæmper for egen stat/andet system og har terror som middel.
Venstrefløjen støtter naturligt op om undertrykte folk (ikke nødvendigvis terror) i dets kamp mod diktatorer og oligarker.

Og så forgår der en kamp, i f-eks. Nigeria og Irak, hvor religiøse fantaster vil skabe nye undertrykkende diktaturer i Allah´s navn.

Dette kan venstrefløjen ikke støtte op om , uanset hvor meget venstrefløjen er imod USA/Vesten.

Carsten Hansen, det er ikke mit indtryk at den seriøse del af venstrefløjen støtter op om regimer og bevægelser alene af den grund at disse er imod USA. Derimod er det min opfattelse at folk som fantasten Sam Mansour, og i sin tid Raed Hlayhel, Ahmed Akkari, Abu Laban og Abu Bachar får alt alt for stor medieopmærksomhed.

Jeg tillader mig at gribe Bill Atkins slutbemærkning. Disse eksistenser, vi ikke forstår, får for megen opmærksomhed, hvad enten det er religiøse fanatikere eller bandeledere. Jeg glædes over den nuancerede debat på tråden, for det er grundlæggende ikke Mansour, det drejer sig om. Ingen tvivl om, at hans handlinger ikke kan accepteres, men strafmæssigt må det alene være domstolenes afgørelser. Det nytter ikke noget, at DF bliver ved med at bruge enkeltsager som løftestang for deres politik, det passer ikke ind i en retsstat. Jeg faldt til morgen over et avisindlæg, hvor en af dommerne i sagen advarede politikerne mod at piske stemningen op med deres retorik, for det er i bund og grund ulovligt, at lægge pres på dommerne i en sag, eller offentligt at anfægte den dømmende magts virke. Jeg er enig med dommeren i, at den lovgivende magt er ude i et skred på området. Retorikken blandt nogle af vores folkevalgte er fordømmende i en grad der underkender det grundlag dommerstanden har at dømme efter. Nævnte dommer lod vide, at fristelsen for at tage en prøvesag mod politikerne, var stor. (Sagt med mine egne ord). Jeg synes, det ville være interessant. DF har med deres personfikserede enkeltsagspolitik efterhånden skabt så store huller i retssamfundet, at nogen burde sige fra. Skal Mansoud dømmes på samme måde som Jensen, eller skal vi piske en utilfredshed op, hvor andre vælger at tage sagen i egen hånd? Tryk avler modtryk. Det er vel ikke politikernes ærinde at opfordre til "stening". Når det så er sagt, tror jeg i grunden, jeg foretrækker at have manden indenfor rækkevidde, fremfor at udvise en potentiel terrorist med godt kendskab til Danmark, til et mellemøstligt land. En på tråden foreslog at "kramme" ham til dansk fornuft. På sin vis er jeg enig, for bare her i Europa kan vi jo konstatere, at når folk føler sig rige, er de temmelig uvillige til at sætte deres tilværelse på spil på fanatismens alter. Her tænker jeg på østeuropa, der på forholdsvis kort tid har normaliseret sig efter murens fald og borgerkrigene, og nu er på vej til vestlig levestandard. Modsat Afrika og Mellemøstens fattige befolkninger, der endnu ikke kender til begæret for de forbrugsgoder, vi europæere frygter så meget at miste, at vi bliver i sofaen. Og gudskelov for det.

Bill Atkins.

Nej forhåbentlig ikke.

Vibeke Hansen.

Mon det kun er DF der ønsker udvisning af folk som Mansour ?.

Jeg tror at der er en bred enighed om at folk som Mansour ikke har meget at gøre i et verdsligt demokrati.
Her på tråden er denne brede enighed til stede .

Men måske er det kun DF der ryger i pressen med det ?

Sider