Læsetid: 2 min.

Ny naturfond kritiseres for at være lukket

Det er problematisk, at Den Danske Naturfond undtages fra de normale klagemuligheder for afslag på aktindsigt, mener offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Folketinget vedtog i fredags oprettelsen af fonden, der med en startkapital på 875 millioner, skal etablere nye danske naturområder
Den Danske Naturfond bliver undtaget fra de normale klagemuligheder, som miljøoplysningsloven og offentlighedsloven giver, fremgår det af af lovteksten.

Jakob Dall

20. december 2014

Den Danske Naturfond, der blev vedtaget af Folketinget fredag, skal selv stå for at behandle afslag på aktindsigter, og det er stærkt kritisabelt, mener jurist og offentlighedrådgiver Oluf Jørgensen.

»Naturfonden bliver en vigtig aktør på naturområdet i Danmark, og der vil givetvis komme stor offentlig interesse for fondens dispositioner. Det er en meget dårlig idé at overlade til Naturfonden selv at afgøre, om dispositioner skal hemmeligholdes,« siger han.

Naturfonden, der finansieres af både statslige og private midler, skal være politisk uafhængig, selvom bestyrelsen kan udpeges af miljøministeren.

Fonden etableres derfor som en privat erhvervsdrivende fond. Naturfonden er dog omfattet af miljøoplysningsloven, der giver mulighed for aktindsigt, og fonden omfattes tillige af offentlighedsloven.

Naturfonden bliver dog undtaget fra de normale klagemuligheder, som miljøoplysningsloven og offentlighedsloven giver, fremgår det af af lovteksten.

Oluf Jørgensen mener, det er en overtrædelse af Aarhus-konventionen at fjerne den adgang til prøvelse, der ellers ville være ved Natur- og Miljøklagenævnet.

Det afviser specialkonsulent Søren Stig Andersen fra Miljøstyrelsen og henviser til, at det vil være muligt at indbringe fondens afgørelser for domstolene som et civilt søgsmål.

Men et civilt søgsmål udgør ikke en hurtig, gratis eller billig adgang til prøvelse, som Aarhus-konventionen kræver, mener Oluf Jørgensen.

Folketinget gør desuden Naturfonden en bjørnetjeneste ved at fjerne klageadgangen, mener han:

»Den manglende klageadgang vil med stor sandsynlighed give grobund for mistillid til fondens dispositioner.«

Aktindsigt kan ødelægge arbejdet

Miljøjournalist og debattør Kjeld Hansen, der de seneste 40 år har dækket miljøspørgsmål og skrevet en række bøger om Danmarks natur, har omvendt fuld forståelse for, at mulighederne for aktindsigt er begrænsede:

»Med de småpenge, staten skyder i, kan man ikke kræve, at de samme regler for aktindsigt skal gælde for fonden,« siger Kjeld Hansen.

Han frygter desuden, at fondens arbejde vil blive obstrueret, hvis den ikke selv kan styre, hvem der får aktindsigt:

»Det vil ødelægge fondens arbejde fuldstændig, hvis det er sådan, at alle og enhver kan komme og søge aktindsigt. For så vil der være syv millioner bønder, der hele tiden vil begære aktindsigt i hvad som helst,« siger han og peger på, at forhandlinger om opkøb af jord, som er fondens primære virke, nødvendigvis må foregå i fortrolighed.

Bjarne Nigaard, der som adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug, som repræsenterer en del af de danske bønder, finder det principielt betænkeligt, at der ikke er nogen uafhængig klagemulighed.

Han er dog ikke videre bekymret for fondens virke, så længe den ikke har mulighed for ekspropriation. Selve fonden er en underlig hybrid, der giver en falsk illusion om åbenhed, mener han:

»Man må tone rent flag. Enten er der tale om en privatarbejdende fond. Punktum. Eller også er der tale om en offentlig fond, hvor reglerne må følge de offentligretslige spilleregler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig underligt, at demokratiske beslutningsprocesser Danmark bliver mere og mere lukkede, medens de bliver tilsvarende stort set transparent i resten af Europa.

Men det behøver ikke at være sådan, for i et selskab, som der her er tale om, kan ejerne, altså staten = borgerne, jo blot beslutte reglerne.

Urimelig fondskonstruktion

Problemet synes velkendt fra aktieselskaber og lignende firmakonstruktioner, hvor borgerne også i stor udstrækning forholdes deres åbenlyse ret til kunne få indseende og mulighed for at føre kontrol med myndighedernes skalten og valten.

Uden at kende detaljerne i reglerne om aktindsigt i denne sammenhæng, så vil jeg tillade mig at vurdere idéen om en fond bestående af private og offentlige midler som uheldig, hvis den som også i dette tilfælde får konsekvenser for borgernes ret til indseende i myndighedernes brug i vores fælles penge.

Desværre går det konstant tilbage for offentlighedsbegrebet, som også skal sikre borgenes ret til at blive værdige medspillere i vores demokrati samtidig med at borgernes ret til et privatliv i stadig stigende grad undergraves af flertallet af vores politikere.

Michael Kongstad Nielsen

Det er nok hensynet til VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond der gør, at offentligheds- og klageregler ikke bliver som ved offentlige forvaltning. Så kunne man spørge, hvad man skal have dem med for?

I øvrigt er det helt "små" penge, staten bidrager med. Faktisk mere end de private fonde:
I pressemeddelelse fra Miljøministeriet står der bl. a.
"Danske Naturfond blive(r) stiftet som en privat, erhvervsdrivende fond. Fonden opbygger over en periode på fire år (2015-2018) en startkapital på 875 mio. kroner. Staten bidrager med 500 mio. kroner, VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kroner og Aage V. Jensen Naturfond med 125 mio. kroner. Herudover vil staten finansiere opstarten af fonden med ekstra 49 mio. kroner over de næste fire år. Fonden skal etablere et rådgivende udvalg, hvis medlemmer udpeges af interesseorganisationerne og universiteter. Bestyrelsen fastsætter, hvilke organisationer, der skal repræsenteres i udvalget."

er det mon fordi penge kommer fra skatte ly at det skal holes hemmeligt har Aage V. Jensen Naturfond ikke sine penge i skatte ly et eller andet sted?

Jeg synes jo umiddelbart at det virker ganske harmløst, men så igen; det blev der også sagt om "brunskjorterne"...... ;( Der er jo altid en agenda og muligheden foreligger jo altid for embeds-/magtmisbrug; det kunne jo være at Aage W's navn kan åbne for opkøb af specifikke nordjyske arealer og efterfølgende spekulation i at sælge til højest bydende spekulanter fra "Over there" og bidrage til et par studiekammeraters ve og vel, ved at bruge dem som konsulenter eller what ever, i forbindelse dermed.... Ja ja, det er det rene søndags morgen jule spekulanteri... Jeg håber ikke på efterfølgende injurie anklager, da januar er hård nok at komme igennem i forvejen... Glædelig søndag!

Fonden skal hovedsageligt opkøbe arealer, så de kan blive omdannet til natur. En nobel tanke... Men skal den egentlig ikke også 1 mia. til private lommer? Hvordan skal man holde øje med, at landbrugsejendomme vurderes korrekt?

Og de to private fonde, hvordan holdes de udenfor, hvad nu hvis de har en interesse i opkøbene? Hvad nu hvis de bare opkøber deres venners jord med statsstøtte? Hvad nu hvis de har ret til at sælge jorden igen?

som jeg ser det har de sat de 26 mil over i udskudt skat, ( ikke betalt en kr il skatte far) ikke noget som kommer det offelige til gode.