Læsetid: 14 min.

Østarbejdere holder hånden under Skagen

Udkantsdanmark oplever størst vækst i antallet af østarbejdere. I Skagen giver en stor gruppe rumænere skatteindtægter og liv i lokalmiljøet. Når de kommer med deres familier, vil de have ordnede forhold, siger kommunaldirektør. 31-årige Alin Mares drømmer om eget hus i Danmarks nordligste by
Rumænske Alin Mares var ikke meget for fagforeninger, da han begyndte at arbejde i Skagen. Nu er han supplerende 
 tillidsmand.
3. december 2014

Alin Mares skulle ikke nyde noget af at være medlem af en fagforening, der i hans hjemland Rumænien stort set er det samme som mafiaen. Desuden var det fyringsgrund, sagde den rumænske arbejdsformand på fiskefabrikken Prime Ocean i Skagen, hvor Alin Mares og de omkring 50 andre rumænere arbejder. Løn og arbejdstidsregler gik den unge rumæner heller ikke så meget op i. Han ville bare gerne arbejde.

I Rumænien var Alin Mares sidste job i en kulmine i bjergområdet, hvor han kommer fra, til 400 euro om måneden. Så da han i 2011 rejste til Danmark på ferie, var det en nem beslutning. Et par måneder efter kom hans jævnaldrene kone Maria til Skagen, og inden jul det år kom også deres datter, Delia.

Men noget har ændret sig. I dag synes Alin Mares, at hans landsmænd accepterer for dårlige forhold.

»Før accepterede vi også alt for meget for at få lov til at arbejde. Men vi vil gerne blive her i Skagen, købe vores eget hus og lære sproget. Men så kræver det også, at vi får en ordentlig løn,« siger Alin Mares.

Mares-familiens historie sætter perspektiv på den ophedede debat om det danske arbejdsmarked, hvor indvandring af østeuropæisk arbejdskraft på det nærmeste er blevet synonym med en dansk systemfejl. Er østarbejderne løntrykkere og fortroppen i et nyt parallelt underbetalt arbejdsmarked, en gevinst for samfundsøkonomien eller sløret, der hives fra øjnene på naive danskere, der betaler milliarder i overførsler til folk, der burde arbejde?

Mange af svarene findes her på Danmarks nordligste punkt, hvor spørgsmålene i bogstaveligste forstand er sat på spidsen. Her hvor byen de sidste fire årtier har mistet en tredjedel af sine indbyggere, hvor butikkerne lukker om vinteren, og hvor en gruppe på omkring 200 rumænere fylder godt op på byens arbejdspladser og i al ubemærkethed afprøver, om den danske model stadig virker.

Billig arbejdskraft

Det var ikke, fordi der ikke var problemer på fiskefabrikken, hvor Alin Mares er ansat. For det meste var der rigeligt med arbejde, men den rumænske arbejdsformand tog sig godt betalt. Først for at skaffe Alin Mares og hans landsmænd arbejde på fabrikken – kommissionen kunne være mellem 3.000 og 7.000 kroner. Og bagefter for hjælp til at få et sygesikringsbevis, eller hvad man nu ellers kan få brug for i et nyt land, hvor man ikke kender reglerne eller taler sproget.

Flere vagter på fabrikken kostede også. Arbejdsdagene i den kolde fiskehal i de hvide lave bygninger på havnen var ofte langt over syv en halv time, og der var også overarbejde i weekenderne. Men timelønnen var den samme. Cirka 106 kroner hvilket er 20 til 30 kroner under den normale løn for tilsvarende arbejde i Skagen. Danske kolleger i produktionen var der ikke mange af.

»Vi er vant til at arbejde meget for at tjene penge. Måske synes danskerne, det er for hårdt,« som Alin Mares siger.

I 2012 modtager Prime Ocean så Frederikshavns Erhvervsråds Iværksætterpris for at være en virksomhed med bemærkelsesværdige vækstrater i et meget presset marked. Fabrikken forsøger at fastholde arbejdspladser i en lavtlønssektor, der har tradition for udenlandsk arbejdskraft. Men derefter begyndte de dårlige historier om udnyttelse af billig arbejdskraft at dukke op i Nordjyske Stiftstidende. Nogle af de rumænske ansatte talte som Alin Mares en smule engelsk. Det hjalp dem til efterhånden at forstå, at der er regler i Danmark. Regler, som kunne hjælpe dem med f.eks. at få deres børn i skole, selvom arbejdsformanden forsøgte at få dem til at vente.

Men da de begyndte at stille spørgsmål, fik de færre timer af arbejdsformanden. Efter en del skriverier og forhandlinger med fagforeningen 3F indgik Prime Ocean overenskomst, timelønnen steg til omkring 124 kroner, og der blev indført varslingsregler for de arbejds- og overarbejdstimer, Alin Mares og de andre ansatte kunne blive bedt om at tage fra dag til dag.

Alin Mares arbejder stadig på fabrikken. Men han bor ikke længere i lejligheden, som virksomheden stillede til rådighed for ham og tre andre rumænere i starten, og som han mener, han har betalt overpris for. Nu bor familien i et lille skagensgult rækkehus med hvidt stakit og baghave. Der er stue, et lille køkken med spiseplads og to værelser ovenpå.

Alin Mares er i træningstøj og sølvkæde, og han har fri. For tiden er der ikke så meget arbejde på fiskefabrikken. Derfor er Alin Mares på supplerende dagpenge. Så i dag har han tid til at følge datteren Delia til dans i hallen.

Han er stolt af hende, fortæller han. Hun taler godt dansk, hjælper faren med et dansk ord, når det engelske ikke slår til og har fået mange danske venner. Flere af de andre rumænske børn har sværere ved dansk. Derfor holdt familien to fødselsdage for Delia, da hun blev ti. En for de rumænske børn og en for de danske venner.

»Jeg er ikke interesseret i at tjene mange penge. Jeg har haft gode jobs i Rumænien, men nu handler det om, at Delia får en meget bedre skolegang her end i Rumænien. I Danmark er børnene glade for at gå i skole, og de lærer noget,« siger Alin Mares og forklarer, at han er uddannet inden for forarbejdning af forskellige slags materialer, metal eller træ, på maskiner.

Da han kom for tre år siden, var han ligeglad med de tunge løft og overarbejdet. Nu synes han, det kan være hårdt at løfte fiskekasser på 40 kg i mange timer. Overarbejde kan være fint nok, siger han og kalder en lønseddel op på fladskærmen i stuen, der viser en udbetaling på godt 10.000 kroner efter skat for to ugers arbejde.

»Det er også i orden med overarbejde i weekenden, men det ville også være rart at kunne sige nej,« supplerer Maria Mares, der også arbejder på fiskefabrikken.

Tiårige Delia Mares går til dans i hallen. ’Vi betaler også for, at hun går i SFO, for at hun skal få danske venner og lære sproget,’ siger hendes mor. En gang imellem står Delia op selv om morgenen og går i skolen, når hendes forældre er på arbejde.

Tor Birk Trads

Historien gentager sig

Lidt længere sydpå, i Hjørring, bor Thomas Klimek. Hjørring Kommune er lige som Skagen i Frederikshavn Kommune et af de udkantsområder der, ifølge beregninger foretaget af Ugebrevet A4, siden 2008 har oplevet den største vækst i antallet af tilflyttende østeuropæere.

Thomas Klimek, der er handelsuddannet, er et levende bevis på, at den sociale opstigning og integration, som Alin Mares i dag stræber efter, tidligere har kunnet lade sig gøre til gavn for både samfundsøkonomien og indvandrerne fra øst.

Thomas Klimeks oldefar Jan kom til Danmark i 1892 som 14-årig fra et område syd for Krakow i Polen. På et billede i en lokalhistorisk bog kan man se Jan og hans kone sammen med fire børn, heriblandt Thomas Klimeks farfar, foran det hus, familien endelig selv fik råd til at bygge i starten af 1930’erne på en grund i Ellested på Fyn. Smedeskuret, som Jan havde rejst rundt med på daglejervilkår, blev efterhånden erstattet af den smedje, der står den dag i dag.

»Det er tankevækkende, at de forhold, min oldefar arbejdede under, stadig eksisterer mange steder derude. Grov underbetaling af mennesker, som ikke har andre muligheder, og trusler om vold er udbredt f.eks. inden for landbruget, hvor østarbejdere bor under usle, nærmest slavelignende forhold. Sådan blev min oldefar også behandlet i starten. Han sov i stalden og blev underbetalt,« siger Thomas Klimek og peger ud på markerne, der suser forbi bilvinduet på vejen mellem Aalborg og Hjørring.

Thomas Klimek er opstillet som folketingskandidat i Himmerlands-kredsen for SF og har siddet i SF’s landsledelse. I forbindelse med sit politiske arbejde har han fulgt den lokale 3F-afdeling på aktion, når de bekæmper løndumping i Hjørring og omegn.

»Jeg er med på, at vi skal være konkurrencedygtige, men vi er ved at udvikle et proletariat, som man har på det amerikanske arbejdsmarked, hvor millioner af latinoer har dobbeltjobs for at kunne overleve, mens indkomsten går uden om statskassen, og som man også kender på det tyske arbejdsmarked, hvor folk arbejder til en meget lav løn. Der er et Danmark, som de fleste danskere ikke kender til, mens politikerne bruger ord som ’græshopper’, og Dansk Folkeparti laver en kampagne, der hedder ’Meld en østeuropæer’. Men de samme politikere taler aldrig om bagmændene, der tit er danskere, og som tjener mange penge på det her. Vi mangler en politisk samtale om, hvad konsekvenserne for velfærdssamfundet er, hvis vi får et omfattende parallelt arbejdsmarked, og lønnen presses i bund,« siger Thomas Klimek.

Han mener, at borgerlige partier som Liberal Alliance går direkte ind for at skabe et mere uorganiseret arbejdsmarked til gavn for konkurrencen:

»Min familie fik chancen, blev en del af velfærdssamfundet og har nydt godt af det på alle måder. Men historien viser jo også, at det skal ske under ordnede forhold, og der skal være langt større kontrol, end der er i dag. Det er Arbejdstilsynet, Skat og fagforeningerne, der står for kontrollen, og de to sidste instanser er svækkede for øjeblikket på grund af medlemstilbagegang og manglende ressourcer.«

Han tror ikke på historien om, at der er danskere, der ikke gider tage det arbejde, som østeuropæerne har.

»Sagen er, at der er sektorer, der spekulerer i at oprette et alternativt arbejdsmarked, og som aldrig henvender sig til et jobcenter for at få anvist arbejdskraft. Der burde være langt højere straffe til arbejdsgiverne. For mange er bøderne en måde at slippe billigt på,« siger Thomas Klimek.

Delia og hendes mor Maria Mares sidder i køkkenet med en veninde, der er god til at lave kunstige negle. Mens neglelakken tørrer, diskuterer de hvilket design der skal på neglene.

Tor Birk Trads

Kan bare rejse hjem

Ifølge en stor undersøgelse blandt arbejdsgivere, der har ansat østeuropæisk arbejdskraft, foretaget af arbejdsmarkedsforskere ved FAOS, Københavns Universitet, fremhæves den nye arbejdskraft som fleksibel. Østarbejderne er villige til at arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet og har minimalt sygefravær. Desuden får de ofte en lavere løn end deres danske kolleger. Spørger man Erik Trolle fra jobcentret i Skagen, om den danske arbejdskraft er for magelig, er svaret, at man flere gange har sendt arbejdsløs, ufaglært arbejdskraft ud til f.eks. Prime Ocean. Men de færreste er blevet tilbudt job. I stedet har de fundet noget ad andre veje.

»Det fungerer jo på markedsvilkår, og det kan vi som jobcenter ikke blande os i. Hvis man kan få nogen, der ikke kigger så meget på klokken, kan det jo være, man hellere vil have det,« siger Erik Trolle. Også fagforeningen melder hus forbi.

»I bund og grund passer det jo ikke, at den danske arbejdskraft ikke vil. For lige så snart vi beder arbejdsgiverne om at fortælle os, hvor de mangler arbejdskraft, så er der pludselig ingen arbejdspladser. Vi har intet imod østeuropæisk arbejdskraft, hvis de arbejder på samme vilkår som andre, så vi kan konkurrere. Men de kommer fra andre kår, tjener meget mere end de kunne derhjemme, og hvis de ikke makker ret, kan de bare rejse hjem. Det lukrerer arbejdsgiverne på,« lyder det fra Morten Dahlberg, formand for 3F i Frederikshavn, der for nylig samlede over 120 rumænere til informationsmøde i byen, hvor man også har planer om at oprette sprogkurser.

Flakkende fugle

Der har da også været lidt murren i krogene over de østeuropæere, som nogle mener tager arbejdet fra de lokale. 3F Frederikshavn anslår, at der er omkring 300 østeuropæere, herunder cirka 200 rumænere i Skagen ud af cirka 8.000 indbyggere. Men til citat er det svært at opdrive kritiske røster, der mener, at rumænerne er et problem, trods deres relativt store antal.

»Dem har vi ingen ballade med«, lyder det fra tilfældigt udvalgte skagboere. Hanne Aavang, der er næstformand i Bytinget og desuden har undervist flere udenlandske tilflyttere i dansk på en lokal virksomhed, mener, det er »vidunderligt«, at byen får flere beboere.

»Vi er et udkantsområde, der trues af affolkning og lukkede forretninger. Og det er jo ikke flakkende fugle, som ofte er blevet betragtet som lidt tyvagtige skader. De slår sig ned og får børn her, som går i skole og deltager i foreningslivet. Det er godt for byen,« siger Hanne Aavang, der ofte møder rumænerne i byens genbrugsbutikker, hvor de slæber af sted med de meget lidt brugte møbler fra sortimentet.

Det lokale byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Karsten Drastrup, synes til gengæld, det er »forfærdeligt«, som han udtrykker det på sit lille kontor, der støder op til en lagerbygning, som mest af alt minder om et genbrugsmarked. Drastrups autoophug ligger i udkanten af byen, hvor blæsten kommer susende, men på kontoret er der varmeblæser, kaffe på kanden og tre hyggelige hunde og en kat i sofaen.

Det, Karsten Drastrup synes er forfærdeligt, er imidlertid ikke østeuropæerne. Dem har han selv ansat indtil flere af. F.eks. Branko, der er kristen serber fra Kroatien og nærmest virker som en slags kompagnon. Han ville også stemme på Dansk Folkeparti, hvis han havde statsborgerskab, fortæller han, mens Drastrup finder et billede på computeren, hvor Branko står med armen omkring Pia Kjærsgaard.

»Jeg har da intet imod udenlandsk arbejdskraft. Men vi burde da sørge for vores egne først. Problemet er, at danskerne ikke gider lave det legemlige arbejde længere. Hvis jeg skal have arbejdskraft her, så kommer det fra Polen,« siger Karsten Drastrup på drevent nordjysk.

Han vil ikke ud med, hvor meget han betaler i løn, men siger, at en af de polakker, han har ansat, bor i en 150 kvadratmeter stor villa.

»Vi har ingen problemer med østeuropæerne. Det skyldes måske, at vi er et yderområde. Her kan de ikke bare lave en ghetto,« siger han.

En gevinst

Og sådan skulle det gerne forsætte, siger Mikael Jentsch, kommunal- direktøren i Frederikshavn Kommune. Han sukker lidt over spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at importere ufaglært arbejdskraft, når der går danskere ledige i Frederikshavn Kommune, sådan som byens borgmester har opfordret til i pressen.

»Når det gælder ufaglært arbejde, hvorfor skal en dansker så ligge to år på sofaen, mens han modtager en eller anden bistandsydelse. Det giver jo ikke mening. Men man skal huske på, at det måske handler om en arbejdskraft, der accepterer at blive kaldt på arbejde på en søndag uden varselsbetaling,« siger han. »Det handler om at give den udenlandske arbejdskraft en bevidsthed om danske forhold, så de kan sige nej. Og så dur det ikke, at så snart de bliver det, bliver de fyret, og man tager nogle nye herop.«

Derfor forsøger kommunen både at opkvalificere de ledige og hjælpe østarbejderne, som der for øjeblikket er cirka 860 af i kommunen, med boliganvisning og lignende. For at undgå snak om dovne danskere og østeuropæere, der stjæler danske arbejdspladser. Dernæst sætter Mikael Jentsch sin lid til den danske model, som han mener har vist sig at virke i Skagen.

»Det er positivt, at de rumænske familier vil flytte hertil med deres familier og bosætte sig. For tager østarbejderne familien med, vil de også have mere ordnede vilkår og dermed bidrage til lokalsamfundet. Det kan ikke nytte, at vi får en underklasse, som er villige til at gøre noget, som andre ikke er. Så vælter hele vores velfærdssystem og den danske model. Men den balance er det svært for en kommune at gøre noget ved. Arbejdsgivere og fagforeninger, der regulerer arbejdsmarkedet, skal derimod være meget opmærksomme på udviklingen,« siger Mikael Jentsch.

Han mener, det er fornuftigt, at kommunen yder hjælp til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ellers ville østarbejderne i højere grad være lette ofre for udnyttelse.

Men egentlig er diskussionen om dansk versus østeuropæisk arbejdskraft på det nærmeste omsonst, hvis man kigger i de tal og prognoser, Jentsch har liggende på sit skrivebord. Frederikshavn får brug for al den arbejdskraft, der kan skrabes sammen i de kommende år. Og kommunen er dermed i samme situation som mange andre yderdistrikter i Danmark.

I Frederikshavn alene forsvinder der godt 2.500 mand ud af arbejdsstyrken de kommende år, som ikke kan erstattes af nye på grund af demografien. Selv hvis det lykkes kommunen at opkvalificere alle de ledige, som der for tiden er 2.000 af, er der en manko. Derudover estimerer kommunen, at der kommer til at mangle yderligere 2.000 hænder til de industriarbejdspladser inden for offshore og energi, der er på vej, fordi kommunen for øjeblikket er i fuld gang med at udbygge havnene i Frederikshavn og Skagen.

»Når vi vælger at gå ind i det meget mere offensivt, så er det, fordi vi godt kan tiltrække den arbejdskraft, der vil bosætte sig med hele sin familie,« konstaterer kommunaldirektøren.

En positiv historie

Tilbage i rækkehuset serverer Maria Mares velsmagende rumænsk cognac og små udskårne kager med æble og kokos. Lidt efter kommer hendes veninde på besøg. Hun skal lave Marias negle. En lille luksus, selvom Maria står dagen lang med stålhandsker på og ophovnede hænder, der fileterer laks i kulden. Alin Mares har ringet efter sin ven Alexandru Enarche.

»Han er mit forbillede. Hans familie er meget integreret,« griner Alin. Lidt efter kommer Alexandru Enarche kørende i en hvid BMW. På vej hjem til parcelhuset henter han faren Viorel, der træner et børnehold i bordtennis to dage om ugen, foran hallen. Viorel Enarche har siden 2007 arbejdet som elektriker på Elektromarine i Skagen, en virksomhed der sælger elinstallationer til offshore-industrien.

»Vi er ikke specielle,« siger Alexandru Enarche afværgende, mens han viser rundt i det hus, som han bor i sammen med faren, sin kone Ana-Maria, der er på barsel, og deres to små børn, hvoraf den mindste er to uger. Huset købte faren i sommer, og de har selv sat det i stand.

Viorel føler sig godt integreret, siger han. Han har meget at takke sin chef på Elektromarine for. Han har gode kolleger, og på arbejdspladsen har han fået hjælp til at lære det danske samfund at kende og fået danskundervisning.

Og det er nødvendigt, siger direktør i Elektromarine, Jan Pedersen. Virksomheden har overenskomst og 13 faglærte østarbejdere ansat, fordi de ikke kan få kvalificerede medarbejdere. Nu har de selv taget syv lærlinge ind til oplæring. Den ufaglærte arbejdskraft har de ingen problemer med at finde blandt danskere i Skagen.

»Vi vil helst ikke have folk, der bare lejer sig ind og ikke integrerer sig. For så lægger de pengene her i stedet for at sende dem tilbage til Rumænien, og Skagen kan vokse i stedet for at uddø. Som virksomhed er vi jo også interesserede i at ligge her i byen om ti-tyve år. Og så handler det om en virksomheds moral og det signal, man gerne vil sende. Vores norske kunder går meget op i, at de sociale forhold er i orden,« siger Jan Pedersen, der selv er skagbo.

Alin Mares og mange af de andre rumænere har efterhånden lært den danske model. Den rumænske arbejdsformand på Prime Ocean er fyret. Og Alin Mares er blevet supplerende tillidsmand.

»Jeg vil gerne have, der bliver fortalt nogle positive historier om rumænere. Mange rumænere forstår ikke endnu, at det kan betale sig at være i fagforening. Men jeg vil ikke være med til løndumping,« siger han.

Tor Birk Trads

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anker Nielsen
  • Carsten Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Robert Ørsted-Jensen, Anker Nielsen, Carsten Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh, der er bare så mange underliggende problemer i dette, som vel mest af alt kan koges ned til, at Fogh Rasmussen ødelagde den danske økonomi, men at han muligvis bare kom Nyrup i forkøbet.

Carsten Mortensen

Jeg synes egentlig kun der mangler et strygeorkester i baggrunden - måske man kunne finde et sådant, billigt -evt. fra Rumænien- til den lokale genbrugsbutik.

Lene Christensen, Michal Bagger, Levi Jahnsen, Mads Kjærgård og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Sørgeligt, at et land ikke kan udfylde sine samfundsfunktioner selv.
Så er det jo fint, at der er en erstatning med lavere løn og større entusiasme.
Overskrift : Østarbejdere tjener penge til danskernes lediggang.
Eller : Udlændinge forbedrer erhvervslivets konkurrencedygtighed.
Eller : Indvandrende ansat i dansk flygtningeindustri.
Er det visionen for det stolte velfærdssamfund.

Imens siger statsministeren - Overskrift : Ledige skal stå til rådighed.
Det gør vi åbenbart ikke !

Per Torbensen, Lene Christensen, Michael Madsen, Torben Poulsgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg håber Thomas Klimek bliver valgt ind i Folketinget, men jeg kan desværre ikke selv stemme på ham, da han stiller op i Nordjylland.

Samfundsdebatten trænger desperat til det perspektiv og de synspunkter han fremfører.
Lykke til i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

Lise Lotte Rahbek

I Danmark har man valgt at satse på arbejdsløshedsindustri istedet for jobformidling.
En jobcenterchef får gerne min. 1 mill kr om året.
En jobcenterchef formidler ikke job.
Han administrere regler.

Gid nogen vil undersøge, hvem der i gunden scorer pengene som bliver postet i dansk ledighed.

Anne Eriksen, David Zennaro, Rasmus Kongshøj, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, Michael Bundgaard Pedersen, Peter Hansen, Benjamin Bach, lone bording, lars abildgaard, Anker Nielsen, Rune Petersen, Carsten Pedersen, Steffen Gliese, Bo Carlsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Overlad ansættelser til kontakt mellem parterne direkte og indfør basisindkomst.
Fribane til nedlæggelse af jobcentre og talrige andre socialindustrikontorer.
Så bliver der nok arbejdskraft i stedet for østeuropæisk nødhjælp.

Michael Bundgaard Pedersen og lone bording anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg synes det er underligt at folk der kommer til landet, arbejder , vil lære sproget og sætter deres børn skole og betaler skat skal mistænkeliggøres, mens folk der har været i landet i 20 år, hvis børn klarer sig ad h. til skolen og som på 20. år indgår i det ene integrationsprojekt efter det andet og alligevel ikke taler sproget og ikke er på arbejdsmarkedet, bliver omtalt som ofre for den danske debat. Er det fordi de ikke piber de skal kanøfles ?

Jens Thaarup Nyberg

Kan det ikke bekymre, at forholdene er så slette i Østeuropa.

Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Torben Poulsgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jo, Jens Thaarup Nyberg, det er f.eks. meget forunderligt, at lande, der har mange naturlige rigdomme som de to fattigste medlemsstater i EU, ikke for længst har været i stand til at hæve velfærdsniveauet og sikre en større lighed i velfærdsdelingen.

Tak for en oplysende artikel fra Skagen, indblik i et samfund, snak med mennesker, der tackler tilværelsen. Meget, man ikke ved og vidste. Man får indtryk af en rask lille gang rumænsk kolonisering, frugtbart, som det før er gået i bølger her i landet, kræfter, der kommer udefra, chancer for de hjemmefødte til at agere. Interessant at få synet på forskellige værdier, nye vinkler.

Og ja, jobcenteret. Måske nogen vil noget med det, men det ligner godt nok en problematisk størrelse, også hvis det går som her beskrevet på Skagen, at alting alligevel triller udenom. Hvad jeg har set til det system, var det værste spild af kræfter og penge, helt uforståelige skrivelser, rig mulighed for faktuelle fejl, megen tom eller falsk snak, i grunden nedværdigende for alle parter.

Men ideen om et orkester er god!

David Zennaro, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja, det ser ud til deres tilstedeværelse er nødvendig, østarbejdere.

Uden dem og EU kunne det danske velfærdssamfund bare fortsætte og fortsætte i en uendelighed...

- Til den forhærdede blå bloks store fortrydelse.

Men nu er der lys forude til, at etablere et vildt knoklende lavtlønsområde i Danmark inspireret af det helt fantastiske vest, ups undskyld, der skal bare stå Tyskland.

- Jubiiiiii...

Carsten Mortensen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Benjamin Bach, Levi Jahnsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

DR har i deres helt fantastiske udsendelse "Den dag de fremmede forsvandt" været en helt fantastisk inspirationskilde til fremtidens Danmark.

- Så inspirerende, at jeg vil opfordre alle til, at afmelde licensen på www.dr.dk i protest og foragt.

Lene Christensen, Michael Bundgaard Pedersen, Peter Hansen, Hans Larsen og lone bording anbefalede denne kommentar
Flemming Hardy Olsen

Jeg bor og lever selv i Skagen.
Tak for en opbyggelig og oplysende artikel om et vigtigt emne.
Jeg er imponeret over din/jeres grundige forarbejde!

PS: mere af det igen

Steffen Gliese, Helle Degnbol, Benjamin Bach og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Fogh åbnede døren for de fattige Østlande i EU og Claus Hjort skar i muligheden for suplerende dagpenge som i stor stil holdt liv i både dansk fiskeindustri og filetskærere. Mange danske sæsonvirksomheder har scoret kassen på den billige arbejdskraft og det var vel meningen??? At de blå mænd der skabte boblen råber højest i koret om de dovne danskere er vel bare for at skabe et røgslør der forplumrer fakta. Dagpenge der belønnede vikar deltids og sæsonarbejde ville fastholde danskere på arbejdsmarkedet i en bæredygtig og stabil økonom - Men rigtigt gættet ikke skabe den samme store profit for dem der udnytter billig arbejdskraft i dag.

Tinne Stubbe Østergaard, Peter Jensen, Anne Eriksen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Vivi Rindom, Peter Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Maria Skov Pedersen

Lige en kommentar til en detalje i artiklen: jeg har aldrig hørt om at østeuropæere skulle danne ghettoer.

Danmark er oversvømmet med underbetalt arbejdskraft og ikke kun fra østlande i EU, kendere Indere på greencard ordning der arbejder 12 timer om dagen, 6 - 7 dage om ugen uden frokostpause til 45 kroner sort i timen.
Når de efter 3 år rejser hjem med 150.000 kr, så er de rige i Indien, men til gengæld har de kostet det danske samfund rigtigt mange penge i form af overførselsindkomster til de danskere der er blevet holdt uden for arbejdsmarked.
Om 50 år er Danmark lige så fattigt et land som Bugarien og Rumænien.....hurra hvor det går!!

Tinne Stubbe Østergaard, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Michael Bundgaard Pedersen anbefalede denne kommentar

På den ene eller anden måde ender et demokratisk samfund altid med en model, der kræver billig, udenlandsk arbejdskraft til det mindst lukrative arbejde. Det bør man tage konsekvensen af med en borgerløn.

Uanset hvordan vi vender og drejer os, vil vi, ifald væksten stiger, komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det lave antal ledige, vi trods alt har , kan ikke dække behovet. Vi finder forhåbentlig ikke det rimeligt, at et forældrepar skal have job i hver sin ende af landet. I min lille klat af udkantsdanmark, arbejder alle farver og former sammen, uden de store problemer. Vi har oven i købet overskud til flygtninge, også selvom de er forbeholden overfor dansk madkultur.
Til gengæld forarger det mig at høre om rumænske arbejdsledere, der udnytter medarbejdernes manglende sprogkundskaber og viden om danske forhold. Hvordan kan det gå arbejdsgiverens næse forbi. Der er ingen lov om at interesserer sig for de mennesker, der sørger for, at han får løn. Det er mig ubegribeligt, at arbejdsgiverne ikke kan se, at begge parter er dybt afhængige af hinanden. For mig at se vil denne arbejdskraft gavne mange landsdele. Specielt de, der også lever af turisme. Hvem gider holde ferie i en spøgelsesby?
Når det er sagt, er det nu fagforeningen der skuffer mest. Hvor er de. Det er potentielle medlemmer, de overser. Er det fordi fagbevægelsen er ved at blive DF støtter. Det må da være muligt for fagforeningen, at finde en håndfuld mennesker, der kan tolke for disse grupper, så de i det mindste kender det danske løn- og arbejdssystem. Det kunne også sætte en stopper for det udbytteri, der finder sted. Jeg savner lidt den gamle socialistiske fagbevægelse, der ville have råbt højt og arrangeret strejker. I dag sidder de mageligt på den dertil indrettede og synes det er i orden, at danskerne går til stemmeurnerne ud fra ensidige skrækhistorier fra politikere og medierne - nogle mere ihærdige end andre. En stemme, der bliver afgivet, uden ret mange personligt oplever problemer i hverdagen, men alene på en manipuleret opfattelse af, at de går glip af velfærdsydelser på grund af indvandrere. Der er vel ingen, der bilder sig ind, at hvis Danmark er for Danskerne - sådan helt bogstaveligt-, ville dagpengeperioden blive hævet, fuld fradrag på ejendomsskatter indført og gratis offentlig transport til ældre, eller er der? Jeg synes, det er på tide, vi begynder at løse problemerne i fællesskab, istedet for at lade os begrænse af frygtskabende retorik. Som bekendt er sandheden for det meste ikke så frygtelig som fantasien.
På den måde kunne østarbejdere og andre holde hånden under den del af Danmark politikerne har glemt. D.v.s syd for Valby Bakker og vest for Hillerød.

Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Til alle de nævnte forhold skal lægges det store og stigende behov for kvalificeret mandskab dansk erhvervsliv efterspørger. (kilde : Jyske Vestkysten i undersøgelse om 652 syddanske virksomheder).

Tillægges de pågående revisioner i uddannelsessektoren - lige fra folkeskolen, gennem det gymnasiale niveau og til de højere uddannelser, med karaktergivning, sortering og antal studerende og studieretninger - og tillægges ledigheden blandt akademikere - må drages den konklusion, at der er noget råddent i Danmark.

Peter Hansen

Det mindst lukrative arbejde, kan gøres lukrativt igen, ved at tilbyde ordenlige løn og arbejdsforhold!

Da jeg så programmet Den dag de fremmede forsvandt, med hotelrengøring sendte jeg en mail til arbejdstilsynet og meldte firmaet, der var så mange brud på arbejdsmiljøloven, så jeg vil mene at ejerne af firmaet skulle havde frataget retten til at drive rengøringsfirma!
Om det skyldes at ejerne var kyniske arbejdsgiver eller bare dumme og uvidende ved jeg ikke, men rengøringsfirma skulle de ikke havde lov til at drive.

Tinne Stubbe Østergaard, Vibeke Hansen, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Ansatte i Jobcentre, deres ledere - deres anden aktører - er ansatte og tjener på den måde deres daglige bacon. Folk, der tager sig af "staklerne" uden arbejde m.m. og med flere og flere problemer - lægehuse, sygehuse, psykologer og psykiatere osv. osv. tjener...