Læsetid: 5 min.

Ombudsmanden sætter spørgsmålstegn ved tålt ophold

Forholdene for personer på tålt ophold er ifølge Folketingets Ombudsmand så barske, at myndighederne bør overveje, om de er nødvendige. Regeringen bør lytte til den forsigtige kritik fra Ombudsmanden, siger juraprofessor
I en ny redegørelse fra Folketingets Ombudsmand beskrives værelserne i Center Sandholm som ’lettere nedslidte, og møblementet var spartansk’, mens udlændingenes beklædning ’varierede fra lidt slidt og billig til ganske pæn’. I alt lever 67 personer i dag på tålt ophold – det højeste antal nogensinde. En del af dem bor på Center Sandholm, hvor de har opholds- og meldepligt.

Tine Sletting

17. december 2014

Det er »meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse« at leve på tålt ophold i Center Sandholm. Det skriver Folketingets Ombudsmand i en ny redegørelse om forholdene for personer på tålt ophold, efter at Ombudsmanden ad to omgange har været på tilsynsbesøg i Center Sandholm og talt med en gruppe udlændinge, der lever på tålt ophold.

I alt er 67 udlændinge på tålt ophold i Danmark. De er på den ene side uønskede i Danmark, men på den anden side er det ikke muligt at udsende dem til deres hjemland, og derfor er de typisk pålagt opholds- og meldepligt på et asylcenter.

Selv om det som udgangspunkt ikke strider mod menneskerettighederne at placere udlændinge på tålt ophold, er Ombudsmanden alligevel bekymret.

Hvad angår »almenmenneskelige og humanitære synspunkter«, er der ifølge Ombudsmandens opfattelse tale om så væsentlige begrænsninger i livsvilkårene, at myndighederne bør overveje, om de er unødvendigt skrappe:

»[D]er er grund til mere samlet at gennemtænke, i hvilket omfang det – bl.a. ud fra de hensyn, som den relevante lovgivning bygger på – på alle punkter er nødvendigt at opretholde så samlet set belastende og begrænsende livsvilkår, som der på nuværende tidspunkt er tale om,« skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i redegørelsen, der er sendt til Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet samt Folketinget og Røde Kors.

En forsigtig kritik

Juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at Ombudsmanden med redegørelsen rejser en »forsigtig kritik«:

»Ombudsmanden sender et forsigtigt kritisk signal, hvor han siger, at der er behov for at se individuelt på de her sager for at vurdere, om det virkeligt er nødvendigt, at de skal underlægges de her meget belastende og begrænsende forhold,« siger Jens Elo Rytter.

Godt nok konkluderer Ombudsmanden, at de vilkår, personer på tålt ophold lever under, ikke i udgangspunktet er i strid med menneskerettighederne. Men han vil samtidig ikke afvise, at de samlede begrænsninger, som det at leve på tålt ophold indebærer, »med tiden i konkrete tilfælde kan føre til, at forholdene må anses for en krænkelse af konventionerne«. Her henviser Ombudsmanden særligt til FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der begge forbyder »nedværdigende behandling«.

Jens Elo Rytter påpeger, at Ombudsmanden altså ikke kun er bekymret for forholdene på området ud fra rent humanitære hensyn, men også er det ud fra rent retlige forpligtelser:

»Jeg synes egentlig, Ombudsmanden lægger op til, at man bør overveje seriøst, om man ikke skal være lidt mere forsigtig med bare at lade alle de her folk sidde på ubestemt tid. Både ud fra de humanitære hensyn, men også for at undgå at Danmark kommer til at krænke Menneskerettighedskonventionens artikel 3,« siger Jens Elo Rytter.

Psykisk belastende

I alt lever 67 personer i dag på tålt ophold – det højeste antal nogensinde. En del af dem bor på Center Sandholm, hvor de har opholds- og meldepligt, og det er udelukkende forholdene for disse, Ombudsmandens redegørelser drejer sig om.

Opholds- og meldepligten betyder, at en person på tålt ophold har pligt til at overnatte på f.eks. Center Sandholm og skal melde sig hos politiet i centret, enten dagligt eller flere gange ugentligt.

Udlændingene på tålt ophold må ikke arbejde, men får i stedet 435 kr. hver 14. dag i lommepenge. En del af dem bor på værelser med op til tre andre personer og er afskåret fra selv at lave mad, men får i stedet udleveret mad tre gange dagligt fra et cafeteria på centret.

Det er disse forhold, Ombudsmanden har taget stilling til under sit besøg i Center Sandholm, som også Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur har deltaget i.

I redegørelsen beskrives cafeteriaet som »spartansk og til en vis grad uryddeligt med æsker fra den udleverede mad og madrester flydende rundt omkring«. Værelserne beskrives som »lettere nedslidte, og møblementet var spartansk«, mens udlændingenes beklædning »varierede fra lidt slidt og billig til ganske pæn«.

Over for besøgsholdet klagede personerne på tålt ophold over meldepligten, over at de ikke selv kan lave mad, og »at tidsubestemtheden gav en følelse af håbløshed«.

Røde Kors, der driver Center Sandholm, har over for Ombudsmanden påpeget, at de udlændinge, der er på tålt ophold, har »fællestræk i form af ændret livssituation, aftagende ressourcer, forhutlethed, misbrug, en udvikling, der går i stå, og isolation«.

Røde Kors bemærker dog, at der er stor forskel på udviklingen fra person til person, men at der er »en klar sammenhæng mellem den tidsmæssige udstrækning og den psykiske habitus hos målgruppen«.

Tålt ophold på livstid

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen lægger også selv vægt på spørgsmålet om tiden på tålt ophold og de manglende udsigter til, at situationen ændrer sig:

»I modsætning til langt de fleste indsatte i fængsler kan disse mennesker ikke indstille sig på en bestemt tidshorisont og på den måde se frem imod en grundlæggende normalisering af deres tilværelse. De kan principielt være henvist til tålt ophold resten af deres liv. Det siger sig selv, at det er voldsomt belastende,« siger Jørgen Steen Sørensen i en nyhed på Ombudsmandens hjemmesiden.

Myndighederne er ikke forpligtet til at følge Ombudsmandens anbefalinger, men juraprofessor Jens Elo Rytter mener, at myndighederne bør tage Ombudsmandens signaler seriøst.

»Det er noget, som myndighederne skal lytte til. Rent retsligt risikerer de at blive dømt igen for at have udstrakt et tålt ophold ud over, hvad der kan retfærdiggøres, ligesom det skete i Karkavandi-sagen. Så det er noget, man skal tage alvorligt,« siger Jens Elo Rytter med henvisning til sagen om den iranske mand Elias Karkavandi. Han fik i Højesteret medhold i, at det var i strid med menneskerettighederne, at han igennem flere år – som følge af en dom for at have været hashvagt på Christiania – havde pligt til at bo på Center Sandholm, fordi det begrænsede hans bevægelsesfrihed.

Minister i samråd

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kaldte i går justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd, hvor hun vil bede ministeren tage stilling til redegørelsen, og til, om regeringen vil følge Ombudsmandens opfordring.

I en skriftlig kommentar til Information udtaler justitsministeren:

»Jeg har noteret mig Ombudsmandens redegørelse og hans syn på forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm.«

Justitsministeren har for nylig nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at skærpe forholdene for personer på tålt ophold, bl.a. ved at bruge fodlænker, skærpe deres meldepligt eller skære i deres ydelser. I sin kommentar til redegørelsen lægger ministeren da også op til, at man fortsat holde nøje øje med personer på tålt ophold.

»Jeg vil gerne slå fast, at personer på tålt ophold er uønskede her i landet, for det er jo mennesker, der har begået alvorlige forbrydelser eller krigsforbrydelser. De kan ikke sendes ud, fordi de risikerer dødsstraf eller tortur i hjemlandet. Det ændrer dog ikke på, at vi kan – og skal – holde dem under skarpt opsyn, og det skal have konsekvenser, når de begår kriminalitet eller forsømmer meldepligten,« udtaler Mette Frederiksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Gert Romme
Pia Qu og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

En person mener jeg dog fortjener TÅLT OPHOLD som beskrevet her over. Det er Anders fogh Rasmussen.
Han kan melde sig i Sandholm indtil han dømmes eller frikendes for de krigsforbrydelser han er medansvarlig for! FØGH FØGH FØGH

"Tålt ophold" er et symptom på den syge politik med mangel på konsekvens.
Enten ind eller ud. Mellemvejen bør afskaffes. Modige politikere efterlyses.

Jens Cini, Helle Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Leo,

problemet ligger i det 'ud'. For deres hjemlande vil enten ikke have dem eller vil torturere og henrette dem.

Mht. ombudsmanden, mon ikke vi hører store rama-skrig fra den blå blok om ham snark nu hvor han udtalt sig så ikke-PK ved at forsigtigt bede om en revurdering.

Det er igen helt tydeligt, at Danmark fortsat mangler en fuldstændig uafhængig forfatningsdomstol, som omkring 30 andre europæiske lande har. Og udviklingen i Danmark efter år 2000 viser, at dette bliver fortsat mere nødvendigt.

Med begrænsninger under Weimarrepubliken, har f.eks. den Tyskland domstol eksisteret siden 1495 under betegnelsen "tysk-romersk Rikskammarretten" Nutidigt kaldes den "Bundesverfassungsgericht" eller kort; "BVerfG".

En forfatningsdomstol følger selv alle love fra begyndelsen til udøvelsen, og står over lovgiverne. Og den har magten til at erklære - en lov, - en politiker, en kontraktlig aftale eller f.eks. - et politisk parti, for ulovlig.

Henrik Christensen, Preben Haagensen, Helle Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg forstår at ovenstående tyske lov eksisterede fra 1495. Nåh gjorde den det. Tyskland eksisterede som kejserdømme fra 1871. Som republik fra 1918 til 1933 og forstår jeg på Gert Romme, så var denne lov altså også eksisterende NS-tiden. Man håbe at socialdemokrater, kommunister, jøder, homoseksuelle og andet godtfolk fik deres forbandelser prøvet ved denne domstol.
I Tyskland har man ingen dødsstraf, havde man det haft det ville tusindvis af bødler være blevet henrettet og de ville ikke et par år efter krigen kunne indtræde som dommere, anklagere og militærfolk.
De rare mennesker nede i Karlsruhe forbød jo så kommunistiske partier efter krigen. Jo vi har meget at lære af Tyskland, men især har tyskerne måske noget at lære af Tyskland. Mahlzeit.

Nu undrer mig jeg mig lige over at de alle 67 skulle være alvorligt kriminelle som justitsministeren siger..
Er det ikke muligt at få lidt nærmere viden om de 67 menneskers forbrydelser og måske en opdeling i kategorier over hvad der betragtes som alvorligt?
Nu var Elias Karkavandi ret længe i kategorien "alvorlig kriminel", heldigvis for ham havde en dygtig advokat og mange støtter.
Men kan det tænkes der er andre af samme type kriminel der ikke direkte er en fare for Danmark?