Læsetid: 6 min.

Da overlægens kritik forstummede

Allerede for 30 år siden advarede overlæge Jørgen Ortmann om ’umenneskelig’ behandling af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Til hans store fortrydelse førte kritikken ingen forandringer med sig. Til gengæld blev han fyret, og synet på de indsatte har ikke ændret sig siden da, mener han
Overlæge Jørgen Ortmann klagede op gennem 1980’erne over lægebehandlingen af de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Ledelsen kvitterede ved at fyre ham på grund af ’samarbejdsvanskeligheder’. Men 24 år senere er forholdene stadig umenneskelige, mener han.

Tor Birk Trads

23. december 2014

Da Europarådets torturkomite kom til Danmark for første gang i 1990 og var på besøg i Anstalten ved Herstedvester, stod overlæge Jørgen Ortmann klar med en stak papirer til dem. Han havde været ansat i Anstalten ved Herstedvester siden 1977, og bølgerne var gået højt mellem ham og ledelsen i fængslet mere eller mindre uafbrudt siden hans ansættelse. Nu så han frem til at overbringe en endnu ikke udgivet artikel, han havde skrevet til fagbladet Sygeplejersken, til komiteens udsendte. I artiklen beskrev overlægen, hvordan fængslets behandling af de indsatte ifølge ham var »umenneskelig og torturlignende«. Internt i fængslet havde han desuden vedholdende kritiseret fængslets juridiske ledelse for at ignorere lægernes anbefalinger i behandlingen af de ofte mange psykisk syge blandt de indsatte. Information har i de seneste uger beskrevet, hvordan sundhedsplejen i danske fængsler halter efter resten af sundhedsvæsnet. Så vidt Jørgen Ortmanns kan se, har forholdene ikke forandret sig nævneværdigt siden hans tid: »Som læge blev ens behandlingsanvisning ikke efterfulgt. De principielle ting, jeg klagede over dengang, er åbenbart stadig de samme 24 år efter,« siger den i dag 74-årige Jørgen Ortmann efter at have læst Informations artikler om fængslernes sundhedsvæsen anno 2014. Men det skulle ikke blive let for Jørgen Ortmann at overbringe sin kritik til Europarådskomiteen, og hans kamp for de indsattes rettigheder fik i sidste ende omfattende konsekvenser for den kritiske overlæge, mener han selv.

Isolering og tvang

I dag fortæller Jørgen Ortmann til Information, hvordan fængslet ifølge ham krænkede menneskerettighederne og tvang lægerne til at tilsidesætte deres lægeetiske principper for behandling.

»Hvis man som læge skal have et ansvar, skal man også have afgørende indflydelse. Men det havde vi ikke. Det resulterede i, at psykisk syge folk blev isoleret i måneder og tvangsfikseret helt urimeligt,« siger han.

Allerede i begyndelsen af 1980’erne havde han og en række kollegaer klaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen over begrænsningerne i den lægelige behandling. Ledelsesstrukturen i fængslet var blevet ændret, så anstalten, der blandt andet huser psykisk syge indsatte, ikke længere var ledet af en læge, men af en jurist, hvilket kun gjorde det sværere for Jørgen Ortmann og kollegerne at gennemføre en behandling af de indsatte.

I 1984 stod Jørgen Ortmann åbent frem i en tv-dokumentar og kritiserede de indsattes forhold. Bortset fra intern virak i Kriminalforsorgen førte dokumentaren dog ikke de store forandringer med sig.

»Hvis jeg havde sat en annonce i avisen om, at der var offentlig henrettelse i Herstedvester på søndag klokken 16, så var der såmænd heller ingen, der havde taget notits af det,« siger Jørgen Ortmann halvt i spøg.

»De indsatte har virkelig ikke befolkningens interesse. Og slet ikke politikernes.«

Jørgen Ortmann klagede blandet andet over, at fængslet kunne tvangsbehandle indsatte medicinsk, uden at de blev indlagt på en psykiatrisk klinik. I fængslet var der kun læger på arbejde i dagtimerne, og bivirkningerne af tvangsmedicinering kan være meget voldsomme. Anstalten ved Herstedvester har i dag stadig lov til at tvangsbehandle indsatte.

I 1985 tog Jørgen Ortmann orlov for at arbejde i Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT). Tre år senere vendte han tilbage til sit job som overlæge i Anstalten ved Herstedvester.

»Det var hæsligt,« husker han.

Jørgen Ortmann havde med sin vedholdende kritik gjort sig uvenner med både den juridiske og lægelige ledelse i fængslet. Forud for besøget fra Europarådets torturkomite i 1990 bad han fængslets ledelse om at komme til at tale med de udsendte. Men komiteen bestemte selv, hvem den ville tale med, fik han at vide.

På dagen for besøget fandt Jørgen Ortmann derfor selv frem til komiteens udsendte op og hægtede sig på dem. Under armen havde han sin artikel til fagbladet Sygeplejersken.

»Der stod, hvordan menneskerettighederne og den lægelige etik tilsidesattes. Hvordan man som læge ikke kunne gennemføre behandling, hvordan behandlingsanvisningerne ikke blev fulgt, og at behandlingen af de indsatte havde karakter af at være umenneskelig og torturlignende,« fortæller han.

Ifølge Jørgen Ortmann blev hans behandlingsanvisninger ofte afvist af fængslets ledelse med henvisning til »sikkerheden i fængslet«. Han fik afleveret sin artikel og viste desuden komiteens udsendte, hvordan vagtmesteren nægtede at lukke en af Jørgen Ortmanns patienter ud af isolation, selvom han ifølge lægen var »fuldstændig rolig«.

I den efterfølgende rapport kritiserede torturkomiteen netop brugen af forlænget isolation af indsatte i danske fængsler, ligesom komiteen fandt det kritisabelt, at »lægerne kun kunne rådgive om afslutning af isolationsfængsling«, og at rådgivningen som regel ikke blev fulgt »af hensyn til sikkerheden«.

Fritaget for tjeneste

Alt dette betød ifølge Jørgen Ortmann, at risikoen for, at de indsatte faldt tilbage til kriminalitet efter afsoningen, steg.

»Det vil sige, at et ophold, som alligevel kostede kassen, ikke blev udnyttet fornuftigt. Det blev udnyttet til straf og til at genere folk. Men det er nu alligevel ikke meningen med vores straffesystem. Meningen med straffen er en frihedsberøvelse, og inden for den skulle man så gerne rehabilitere de indsatte. Det ville være en fornuftig anvendelse af pengene, og det ville give en mindre risiko for tilbagefald, når de kommer ud.«

I december 1990 udgav Sygeplejersken Jørgen Ortmanns artikel »Konflikt mellem behandling og straf«. Flere af de landsdækkende dagblade rapporterede fra slaget mellem overlægen og ledelsen i Herstedvester. Et slag, Jørgen Ortmann tabte endegyldigt i januar i 1991.

Overlægen blev efter længere tids samarbejdsvanskeligheder bortvist fra fængslet med besked om, at han var fritaget for tjeneste. Det var sidste gang, han satte fod i et dansk fængsel. Efter et års tovtrækkerier blev Jørgen Ortmann endeligt fyret ved udgangen af 1991. Foreningen af Speciallæger kaldte fyringen for »urimelig« og mente, at den egent-lige årsag til afskedigelsen var Ortmanns kritiske udtalelser i pressen.

Kriminalforsorgen affejede enhver påstand om »torturlignende forhold«. Men Jørgen Ortmann fik opbakning i sin kritik fra Europarådets torturkomite, ligesom Lægeforeningen senere gav ham ret i, at hans kritik af de indsattes forhold var relevant. Selv om tonen i hans kritik af de andre læger indimellem blev temmelig spids. Som da han antydede, at de andre læger enten måtte være bange for at miste deres job eller direkte gik ind for tortur, hvis de ikke bakkede ham op.

Et belastende samarbejde

Den daværende fængselsinspektør i Anstalten ved Herstedvester, Erik Taylor, husker samarbejdet mellem Jørgen Ortmann og resten af fængslet som meget »ubehageligt« og »belastende«.

»Jørgen Ortmann var jo af den helt specielle opfattelse, at vi andre var sat i verden for at genere de indsatte og ham selv i øvrigt,« fortæller den tidligere inspektør.

»Han havde nogle frelste tanker om, hvordan indsatte skulle behandles, uden sans for at det var et fængselsmiljø, han bevægede sig i, ligesom han heller ikke havde sans for at samarbejde med sine kollegaer, som hver især var respekterede i psykiatriske kredse.«

Erik Taylor husker, at Jørgen Ortmann ville løse alting på de indsattes præmisser og ikke evnede at samarbejde med de andre ansatte, heller ikke lægerne. Det var derfor, han blev fyret, og ikke på grund af hans udtalelser i pressen, forklarer den tidligere inspektør.

Den nuværende inspektør, Hanne Høegh Rasmussen, kan ikke genkende det miljø, som Jørgen Ortmann beskriver. Ifølge hende har der i de seneste år været et fald i brugen af isolation i Herstedvester. Antallet af anbringelser i sikringscelle er desuden relativt lavt, mener hun. I år har der været fem anbringelser i sikringscelle.

»Vi arbejder ud fra det princip, at vi skal gribe så lidt ind som overhovedet muligt,« fortæller Hanne Høegh Rasmussen.

Selvom fængslet stadig har lov til at tvangsbehandle de indsatte medicinsk, er det, så vidt inspektøren ved, ikke sket en eneste gang, siden hun blev ansat i 2007.

»Hvis folk har brug for tvangsbehandling, skal de være i psykiatrien og ikke hos os. Vi har jo ikke læge- og psykiaterbemanding døgnet rundt. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at tvangsbehandling foregår på et psykiatrisk hospital,« siger inspektøren.

Serie

Seneste artikler

  • ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’

    22. december 2014
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor
  • Ministerium undersøger forskelsbehandling af indsatte

    19. december 2014
    Sundhedsminister Nick Hækkerup vil have undersøgt, om indsatte i danske fængsler fremover skal have mulighed for at søge om erstatning for fejlbehandling gennem Patienterstatningen ligesom andre borgere
  • ’Et system på niveau med pergament og gåsefjer’

    15. december 2014
    Sundhedspersonalet i danske fængsler er henvist til papirjournaler og brevvekslinger, når de skal kommunikere med læger og sygeplejersker uden for murene. Det går ud over de indsatte, advarer fagfolk, der i flere år har efterlyst et moderne journalsystem, som man kender det fra det almene sundhedsvæsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ser ud til at det er kulturen i fængselsvæsenet generelt, det er galt med - god og rystende artikel serie.

...desværre for de indsattes rehabilitering er der ikke mange stemmer for politikerne at hente i det spørgsmål. Det burde jo være åbenlyst for alle at samfundet er bedst tjent med en succesfuld rehabilitering til nogle gode samfundsborgere.

lars abildgaard, jeppe vinter nelson , Tommy Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Gert Romme, Lene Christensen, Peter Poulsen, Helge Rasmussen, Michal Bagger, Rune Petersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at det er kulturen i fængselsvæsenet generelt, det er galt med - god og rystende artikel serie.

...desværre for de indsattes rehabilitering er der ikke mange stemmer for politikerne at hente i det spørgsmål. Det burde jo være åbenlyst for alle at samfundet er bedst tjent med en succesfuld rehabilitering til nogle gode samfundsborgere.

De problemer, som Jørgen Ortmann oplevede med ledelsen, er absolut almindelige i dag - også udenfor fængslet. Og det er muligt, at Ortmann kan være vedholdende grænsende til det irriterende, hvilket ofte er et tegn på ærekærhed og et højt bundniveau i det faglige niveau. Men Erik Taylor lever åbenbart også i sin egen boble om hvor fortræffelige og ufejlbarlige ham og hans lige er. Og det viser de seneste artikler om fængselsvæsenet jo så glimrende.
Jeg har fået lagt et par fyringer bag mig, selv om det har været hårdt mens det stod på. Men min viden om, at jeg har været en gigantisk pik i røven på mine ledere fryder mig - specielt fordi de ikke har kunnet sætte spørgsmålstegn ved min faglige viden og engagement. Det er dejligt. Jeg håber, Ortmann har det på samme måde, når det nu ikke kan være anderledes.

lars abildgaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Gert Romme og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
jeppe vinter nelson

Den seneste artikel serie beviser netop at kriminalforsorgen på ingen måde er deres opgave voksen, privatiser den sektor så kan det være at den slyngelstats tilgang til det sundhedsfaglige der florere i kriminalforsorgen pt. endelig kunne ændres, det er så! forrykt at vi som samfund skal betale for at kriminalforsorgen ikke magter deres opgave mens de har den indsatte i deres varetægt, de foregående artikler taler jo sit klare sprog ... Fakta er at samfundet kommer til at betale for indsatte når de lukkes ud, da de er blevet så misvedsligeholdt at de intet kan bidrage med i det danske samfund andet en end de bliver en udgift frem for et aktiv ... nu må der komme en reaktion fra ministergangen.... indsatte er mennesker som kommer ud igen, få dem nu ud i hel tilstand så de penge der bruges på at oprette fejl fra kriminalforsorgen kan bruges hvor der brug for dem....

Carsten Mortensen

Utrolig konservatisme der høres om -stadig- hærger fængselsvæsnet.
Hvad er det de er bange for?
Rehabilitering var vel meningen? Nå ikke...

Hvis det er sandt, at kriminalforsorgen ikke magter deres opgave?
Magter regeringerne deres opgave - Folketinget?
Magter psykiatrien deres opgave? Hvordan har det set ud i de sidste 30 år?...

Eller magter vi ikke at skelne skidt fra kanel, når noget udæskes i medierne?

jeppe vinter nelson

Peter Taitto ... jeg er bestemt ikke sikker på en privatisering ville være en god løsning men igen hvad er snart alternativet ?? kriminalforsorgen kan jo ikke magte opgaven, de er jo mildest talt TOTALT ligeglade med de regler og love som gælder for sundhedssektoren ude i samfundet men laver deres eget interne anarki og fortolker regler i på deres helt egen måde, vi i det skrevne år 2014 snart 15 skal afspejle et system og samfund indadtil bag murene for at imødekomme en normaliserings proces men på det sundhedsfaglige er det jo lige før de er på 1864 stadiet ...derfor kaster jeg bolden op om evt. privatisering så der kan komme noget topstyring, da det er meget tydeligt at kriminalforsorgen ingen strømligning har på det sundhedsfaglige , de har derimod forskellige interne regler afsoningstederne imellem hvor alt i sidste ende handle om økonomi og overlevelse for det enkelte afsoningsted fremfor, at varetage det ansvar der medfølger når vi frihedberøver borgere i et demokratisk samfund, når nogen er syge i deres varetægt skal de sgu behandles og ikke være et tal i et regnskab.

Jeppe Vinter Nelson

Måske skal der blot en anden ledelseskultur til? Og lidt flere skejser? Fængselsvæsenet er jo blevet forarmet og forarmet og forarmet de sidste mange år samtidig med, at vi har et trekløver på højrefløjen, der taler til vælgerens indre neanderthalerhjerne og kræver flere i fængsel og længere straffe.
Men nogle i et ministerium har åbenbart haft den store kugleramme fremme og regnet sig frem til, at der stadig er penge, at spare ved, at skære nogle mio af i forhold til udgiften på stress m.v. til fængselspersonalet.