Det danske skolesystem er ved at udvikle sig til et polariseret system, hvor ikke bare overklassen, men også den kreative klasse og de øvrige ressourcestærke familier sender deres børn i privatskole. Det mener professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Ning de Conick-Smith, der som beskrevet i Information i går er ved at færdiggøre femte og sidste bind om dansk skolehistorie sammen med forskerne Iben Vyff og Lisa Rósen Rasmussen.
Ning de Conick-Smith mener, at undervisningspligten er en del af problemet. Den betyder, at staten er forpligtet til at sørge for børns skolegang i ni år, og det er uafhængigt af, hvor de vælger at gennemføre den. Dermed er undervisningspligten også med til at skabe et polariseret system, hvor antallet af frie grundskoler er fordoblet de seneste 45 år. Men hverken regering eller opposition mener, at der skal røres ved de økonomiske midler til privat- og friskolerne.
Undervisningsordfører Annette Lind (S) kalder det et »stort problem«, at skolesystemet er blevet mere polariseret. Hun mener, at folkeskolen bør være forældrenes førstevalg, men ser ikke nogen grund til, at politikerne rører ved støtteordningen til privat- og friskolerne.
»Med den nye skolereform har vi styrket folkeskolen på flere forskellige niveauer. Derfor mener jeg også, at vi med reformen tager hånd om, at mange forældre fravælger folkeskolen. Jeg tror, vi vil se, at folkeskolen i fremtiden bliver et naturligt valg for forældrene,« siger hun og tilføjer:
»Der kan være mange grunde til, at man vælger en privatskole til sine børn, og den mulighed skal vi ikke fratage de børn, der måtte have behov for det.«
Heller ikke Liberal Alliance mener, at staten skal droppe sin økonomiske støtte til fri- og privatskoler.
»Det ville være den totale falliterklæring at fjerne støtten til privatskolerne. Man skal ikke straffe noget, der fungerer. For når vi ser, at mange forældre vælger et privat skoletilbud, er det jo netop, fordi privatskolerne kan noget, som folkeskolerne ikke kan,« siger undervisningsordfører Merete Riisager (LA).
Hun mener, at folkeskolen bliver valgt fra af ressourcestærke forældre, fordi folkeskolerne ikke har samme grad af selvbestemmelse som de private skoler.
Afgørende tid for folkeskolen
Ning de Conick-Smith konkluderer på baggrund af sin undersøgelse af 500 års dansk skolehistorie, at folkeskolen står midt i en afgørende tid, og at aktørerne ikke tager nok ansvar for situationen. Den konklusion er undervisningsordfører Annette Vilhelmsen (SF) enig i.
Hun mener, at vi er nødt til at begynde at tale om folkeskolens formål. Ifølge hende har folkeskoledebatten handlet for meget om PISA-resultater og for lidt om folkeskolen »som rammen om et fællesskab«.
»Hvis vi ikke revitaliserer, hvad folkeskolens formål er, så glemmer vi, hvorfor vi har folkeskolen, og hvorfor vi skal bruge den,« siger Annette Vilhelmsen.
Hun mener, at folkeskolen kan lære af friskolernes måde at skabe visioner på og dermed også skabe fællesskaber for børn og forældre.
»De frie skoler er lykkedes rigtig godt med at skabe fællesskaber, som forældre har lyst til, at deres børn skal være en del af. Det fællesskab savner jeg i folkeskolen, og det skal vi have genskabt, hvis folkeskolen skal lykkes med at tiltrække alle slags forældre,« siger Annette Vilhelmsen.
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at folkeskolen har de samme muligheder som privatskoler. Derfor skal de eventuelle barrierer, der er i folkeskolen, nedbrydes, så folkeskolen får samme mulighed som privatskolerne for at skabe visioner.
Selvom Anette Vilhelmsen kalder det »beklageligt,« at ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra, vil hun ikke være med til at fjerne støtten til fri-og privatskoler.
»Det er helt essentielt, at man som forældre selv kan træffe valget om, hvor ens barn skal gå i skole,« siger hun.
Er der nogen hjemme - Hallooooooooooooooooooooooooooooooooooooo?
Den kreative klasse - er der nogen hjemme - halli hallo halleluja?
Og folkeskolen har det med det kreative? - Tone og farve, dem hænger vi i deres krave - vi i alt skærer, så de intet kan lære -
Det vil gå tværtimod, kære politikere - den udvikling, I presser ned over folkeskolen, er den, som folk i forvejen fravælger, hvis de kan: store skoler, for mange udenværker, lærere, der ikke kan overkomme at huske navnene på alle deres elever, hvad ingen kan fortænke dem i.
Da der ikke er skolepligt i Danmark,
men undervisningspligt,
må det naturligvis være forældrene, som bestemmer hvordan og hvor deres børn skal undervises...
Jeg troede da, at meningen med den nye skolereform var at presse eleverne ud af Folkeskolen og over i privatskoler!
..... og undervises af veluddannede lærere, som har tid og frihed til at forberede en veltilrettelagt, gennemtænkt, metodisk bevidst, sjov og interessant undervisning...med tanke på alle elever i klassen.
Annette Vilhelmsen: "det er vigtigt, at folkeskolen har de samme muligheder som privatskoler. Derfor skal de eventuelle barrierer, der er i folkeskolen, nedbrydes, så folkeskolen får samme mulighed som privatskolerne for at skabe visioner."
De danske politikker er simpelt hen onde, den totale levende ondskabsfuldhed. De kan kun øde lægge. Alt hvad der er lavet af reformer af folkeskolen går alt sammen ud på at flytte magt fra skolelæreren til politikernes kontrol. Til politikere som ikke har en disse forstand på undervisning, og som ikke har noget ansvar eller bare forståelse af hvad de laver.
Det, som er en af skaberne af barrierer i folkeskolen hedder Annette Vilhelmsen. Hvis hun mener det som hun siger om barrierer i folkeskolen, så burde hun forlade politik.
Som udgangspunkt bør en privatskole modtage et tilskud pr elev, som i størrelse svarer til, hvad det ville koste at have haft eleven i folkeskolen.
Det politiske flertal håndterer iøvrigt sagen på fornuftig vis.
Alene det at vi i skolesammenhæng taler om "overklassen, men også den kreative klasse og
de øvrige ressourcestærke familier" kan give mig myrekryb. Hvem i Himlens navn er "den
kreative klasse"? En selvbestaltet quasielite?
Det er simpelthen for dumt at underprioritere den grundlæggende uddannelse og læring, helt fra børnehaven af.
Vi skal internationalt slet ikke konkurrere på timepriser, ønsker et ordentligt miljø også arbejdsmæssigt, og må derfor udnytte andre strategiske muligheder, og har hidtil gjort nogle ting ganske godt.
Her er slave-uddannelse ikke en af dem, det tæver de ind andre steder mere effektivt.
Vores muligheder er kreativitet, kvalitet, opfindsomhed, soliditet, pålidelighed, design, overblik, ansvarlighed, selvstændighed, autonomi og mange andre gode sager. Ikke mindst komplementerende teamwork, respektfyldt. Så kan ting lykkes på et helt andet niveau.
Fundamentet er vores måde at anskue samfund, læring og livsværdier på, vores organisering og råderum, baseret på basal tryghed så der er plads til andet end simpel overlevelse. Og det starter fra barnsben, i børnehaver mv, og skal udbygges i skoler og excelleres på videregående uddannelser.
Vi er så godt i gang med at ødelægge den forskel, ud fra snævertsynet økonomisk betragtning og inkompetent ledelse politisk. Bliver vi som de andre, har vi mistet vores fordele... Hvordan man slår virksomhed/samfund/kultur ihjel... aktivt... vi behøver ikke fjender, vi klarer det selv... og det er slet ikke indvandringens skyld heller, det er vores helt egen.
Annette Wilhelmsen er nævnt ovenfor. Det her er desværre mere end en enkelt persons værk. Det er det i sandhed også at få tingene på ret køl og videreudviklet. Men nuværende UVM, SCN, gør en gruopvækkende skade på ingen tid. Hun er, sammen med mange andre politiske ledere, et frygteligt eksempel på respektløs bedreviden på ubevidst inkompetence af helt utroligt format.
Det kan kun gå for langsomt med at få nogle helt andre kompetencer og værdinormer ind på Borgen!
Robert Kroll: "Som udgangspunkt bør en privatskole modtage et tilskud pr elev, som i størrelse svarer til, hvad det ville koste at have haft eleven i folkeskolen."
Det er vel kun rimeligt, under forudsætning af, at forældre der selv underviser deres børn får nøjagtig det samme tilskud udbetalt skattefrit?
Hvis borgerne fravælger et tilbud, skal de bare tvinges til at tage det alligevel. Sådan er det jo. Reglen gælder IKKE de forkælede folkevalgte, der har deres på det tørre.
Hvorfor fravælger borgerne folkeskolen. Vores alle sammen skole er blevet en politisk kampplads, hvor mange børn føler sig utrygge. Med 30 børn i en klasse og hvor bare 2 børn kræver ro i stedet for den massive larm, er det ikke noget at sige til forældrene siger fra. At vores skole er blevet et spareprojekt forklarer det vist meget godt.
Hvis man vil have en indgang til den tankegang, der åbenbart plager vores politikeres prioriteringer, skal man måske se Deadline fra i går, hvor tre herboende udenrigskorrespondenter - den ene dog i betydeligt mindre grad - udviste en udpræget mangel på forståelse for samfundsøkonomi. Det er egentlig ret dumt at høre på. Men lærerigt.
"»Der kan være mange grunde til, at man vælger en privatskole til sine børn, og den mulighed skal vi ikke fratage de børn, der måtte have behov for det.«"
Der kan ikke findes børn, som har behov for privatskole, der kan være forældre som enten af trang eller misforstået forelskelse i det private initiativ/ejerskab ønsker deres poder i privaten - men dét er en helt anden sa(n)g. De politiske lejesvende har det med at forveksle trang og lyst med behov - og disciplinering med tryghed - specielt når ideologiske ramper skal fyres af.
Vi har ikke brug for politikere; det er magteliten som de gavner. Indse det gerne.
Marianne Bjerg:
Enig - hvis man med modermælken kan bringes i en konkurrerende position overfor omverdenen, måske endda overfor moderen selv (modermælk som bliver i moderens krop er et problem, profit- og væksthæmmende), så kan vi nå langt. Bare langt, lad være med at spørge i hvilken retning og hvordan vores tilstand til dén tid vil være. Bare drøm med; blå øjnes ødeland venter.
VI har en fornem tradition for - ikke privatskoler - men frie grundskoler. Den skal vi fan'me ikke ofre for det politiserede makværk, folkeskolen har udviklet sig til.
"»De frie skoler er lykkedes rigtig godt med at skabe fællesskaber, som forældre har lyst til, at deres børn skal være en del af. Det fællesskab savner jeg i folkeskolen, og det skal vi have genskabt, hvis folkeskolen skal lykkes med at tiltrække alle slags forældre,« siger Annette Vilhelmsen."
Det er jo et kæmpe paradoks! Folkeskolen skulle jo netop være det sted, hvor vi bygger fællesskabet, - altså det nationale fællesskab, på tværs af sociale og andre skel. Problemet er bare, at national er for stor en mundfuld. Det er derfor, det lykkes BEDRE i privatskolerne at bygge fællesskaber. Fællesskaber har brug for tid, ro og rytme. I al deres iver for at gøre folkeskolen til fællesskabets arnested, opnår politikerne det stik modsatte.
Læs mere her: http://cultural-sustainability.eu/2014/11/19/what-makes-us-a-collective/
De frie skoler er en berigelse for det danske, og europæiske skolesystem, ikke en belastning.
Hvis man er bekymret for at skabe en polarisering, behøver man jo bare genindføre den omfang af statsstøtte som har været tidligere, og hvilket har skabt et enesteående system hvor alle, og ikke kun de priviligerede, forældre kunne vælge blandt de skoler der passede bedst til deres børn.
Det ser ud til at folkeskolereformen (-erne) er lykkedes.
Mange elever i klasserne, inklusion af elever med særlige udfrdringer, skolelærere med stempelure og stress, store uddannelsesanstalter med heldagsskole.
Flot klaret.
Arbejderpartier har en kedelig vane med at proletarisere - det kan aldrig være i arbejderklassens interesse. Arbejderklassens interesse er demokratisering, hvor det, der var forbeholdt de små. udbredes til de mange.
Når det ikke kan være indflydelse og bestemmende fællesskaber, bliver det materialisme og forbrug.
Tilskuddet på 85 procent til lærerlønninger på en privatskole kan ikke sammenlignes med almindelig statsstøtte, fx støtten til et skibsværft. Forældrene betaler alle til deres børns uddannelse over skatten og kan vælge om dette bidrag skal kanaliseres gennem en privatskole eller folkeskolen. Dertil kommer at alle øvrige udgifter til bygninger og administration af en privatskole afholdes af forældrene alene.
Det er typisk, at når noget ikke fungerer i det offentlige, så begynder mange politikere at tale om at forbyde private løsninger.
Frank Hansen: "Det er typisk, at når noget ikke fungerer i det offentlige, så begynder mange politikere at tale om at forbyde private løsninger."
Hvem gør?
Der bør frigøres helt via et frit kvalitetsmarkedet i hele børneskoleverdenen.
Alle skoler skal arbejde under samme økonomi. Væk med ekstra forældre betaling.
Suppleres med økonomisk selvforvaltning og tilrettelægning af dagligdagens undervisning.
Statens overstyring skal fjernes og den skadelige opbevaringsskolereform skrottes.
Forudsætter selvfølgelig en liberal tankegangs sejrsgang og en erkendelse af at Antyranni tankegang er en blindgyde.
Husk : Vi opfandt friskolen for længe siden - Fri skole for frie børn !
@Leo: Du har et par gode pointer, men kan ikke med min forståelse af en liberal tankegang fjerne forældrebetaling eller anden differentiering.
Men enig i, at også undervisning skal være ramme-styret, idealismen skal drive det - ikke kommercialiteter, og der må gerne være forskellighed inden for en vid ramme, hvis der også er en tilsvarende valgfrihed. Vi er jo forskellige mennesker ;)
Vi har set andre steder i verden, hvad en industrialiseret skole gør, og det er ikke det vi skal bruge her i landet, tværtimod.
Henrik - Liberal betyder frihed - Her som valgfrihed på "skolemarkedet"- uden ideologisk styring af skiftende karakter. Derfor ingen forskelsbehandling via tilskud og forældre betaling.
Skulle private herudover ønske at støtte bestemte skoler økonomisk, kan dette ikke forhindres, men der vil være mindre motivation til at gøre det.
Jeg har i øvrigt ikke en færdig opskrift på "friskolereformen" :-)
Når S-undervisningsordfører Annette Lind og konsorter engang er færdige med at 'tage hånd om' de 'visioner', der skal få folkeskolen til at 'lykkes med' at nedbryde de 'eventuelle barrierer', der får 'resursestærke forældre' til at 'fravælge' osv deruda' med kvalmende bullshitlngo, så er der ikke meget folkeskole tilbage.
Midt i en statistiktid. Findes der en statistik for skolevalg hos folketingsmedlemmer, ministre, og i embedsværket? Eller er det irrelevant?
Det er nok alligevel en af de statistikker, der mangler - men vær sikker på, at den tiltagende ulighed også er en del af den opdelte skole - men fuld støtte.
Friheden og mulighederne skal ikke kun være for de frie skoler - men skal gælde for alle skoler.
@Leo: Mindre motiv til forældrebetaling afhænger, i det 'frie' scenarie, af om niveauet for tilskud dækker behovet godt nok.
Opskriften skal nok også kvalificeres, men det skal ikke forhindre lidt inspark til debatten herfra :)
Ideen virker udmærket for børnehaver, hvor tilskuddet vist nok også er på samme niveau. For friskoler har det været problematisk, blandt andet på grund af lavere tilskud (har der været, i hvert fald).
Ligesom den vanvittige sundheds-produktivitetsberegning ikke var meningsfuld (+80% per ekstra behandling med ref til samme omkostninger for bygninger etc, -100% per mindrebehandling, hvilket så gav underdækning som følge af de faste omkostninger, alt ud fra et budget) så vil et delvist tilskud og fuld modregning naturligvis heller ikke virke her.
Det vil nok være afgørende, om det handler om kvalitet eller besparelser eller ideologisk privatisering. En 100% tilskudsordning med fuld frivillighed vil få elever til at søge hen hvor de finder størst værdi ifht deres prioriteter, og så må de mindre succesfulde så se om de kan få nogle til at betale ekstra for mindre klassekvotienter osv, eller må lukke... Men der skal være nogle rammer, herunder grænser for opsparinger, kvotienter, tilbud, tildeling af plads kriterier/ventelisteprincipper og nogle sanktioner ved overskridelser.
Tænk hvis lærerne faktisk kunne få selvstyrende grupper til at fungere - stor arbejdstilfredshed og høj 'produktivitet/kvalitet' kan resultere, med mindre ledelsesmæssigt overhead... Der kan være plads til den slags både i et offentligt og et 'frit' scenarie... Der hvor eleverne ikke er og søger hen, der frigøres resourcerne...
Henrik - Bare en enkelt kommentar her sent :
I modellen er alle skoler offentlige. De får jo penge fra skatteyderne.
Alle skoler er også private. De bestemmer jo selv.
Det udelukker ikke helt private skoler. De både bestemmer selv og betaler selv hele gildet.
Og forældrene vælger, som de vælger indkøbssted - kvalitet, varetyper, personale, afstand og dermed lidt økonomi. Og så det mere udefinerbare - det medmenneskelige.
Friskolernes berettigelse stiger i takt med politikernes reformer af folkets skoler.
De fleste forældre ønsker det bedste for deres børn og ikke det billigste og mest effektive.
Et sundhedstegn, som politikerne burde lytte efter i stedet for at forsøge at forhindre adgangen til.
Men det er et problem, at statstilskuddet er lige i den størrelse, hvor de fattige ikke kan være med, men det ikke er noget problem for den bedre stillede del af befolkningen.
Enten bør det fuldt op, så alle kan være med, eller også længere ned, så det kun er de færreste, der vil vælge friskole. Alternativt kan man også stille større krav til friskolerne for tilskuddet, f.eks. at slå åbne pladser forbehold børn af forældre med lille indkomst...
Henrik Klausen
Det skal retfærdigvis nævnes, at friskolerne giver mulighed for fripladser:
http://www.fordelingssekretariatet.dk/tilskud/friplads/om-fripladstilsku...
Det er tankevækkende efter reformens indførelse, hvis der viser sig en forstærket søgning til friskolerne.(Friskoler er alle andre end folkeskoler).
Det er jo en markedsfunktion, hvor brugernes dom udtrykkes over folkeskolen, når de vælger fra og til noget andet.
Det skulle folketinget tage konsekvensen af og ligestille alle økonomisk og decentralisere samtidigt. Alle skoler er dermed gratis og alle er både "folkeskoler" og friskoler.
Det betyder at en skole/kommune selv afgør hvorvidt de vil følge reformen eller lade være. (Tendenserne er der allerede, til at "justere" vedr arbejdstidsreglerne.)
Det betyder at pengene kan prioriteres efter egen beslutning om væsentlighed.
Det betyder at forældrene og store børn vælger skole.
Det betyder at særlige tilskud er væk (ikke som i børnehaven, Henrik, hvor der er brugerbetaling og derfor fripladsmulighed for fattige).
Grundloven siger : Ret til undervisning i folkeskolen, ikke pligt.
Man er "ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen".
Derfor er det en ret at oprette skoler for egen regning, men ikke ret til at få statstilskud til sådanne helt private skoler.
Ret interessant, at Antorinis reform fremkalder ønsker om mindre statsstyring og større frihed.
Politisk ikke overraskende at LA Riisager er med på den. Straks mere overraskende at socialisten Vilhelmsen mener, "at folkeskolen har de samme muligheder som privatskoler. Derfor skal de eventuelle barrierer, der er i folkeskolen, nedbrydes, så folkeskolen får samme mulighed som privatskolerne for at skabe visioner."
Findes der undersøgelser over forekomsten af mobning i fri-og privatskoler?