Læsetid: 3 min.

Sass demonterer boligbombe

Kun mellem 5.200 og 17.500 husholdninger står til at komme i klemme på grund af de afdragsfrie lån. ’Det er jo stadig en katastrofe for den familie, som bliver ramt,’ lyder det fra Enhedslisten
8. december 2014

For blot få år siden frygtede eksperter, at der var en tikkende bombe under boligmarkedet: Nemlig de afdragsfrie lån, som boligejerne snart skulle til at afdrage på eller refinansiere.

Men nu afmonterer erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) denne boligbombe. I et notat til Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalg slår Henrik Sass Larsen fast, at der kun er 47.000 husholdninger, som i årene fra 2015-17 ikke umiddelbart kan refinansiere hele lånet med et nyt afdragsfrit lån. Når de ikke kan dette skyldes det, at de skylder mere end de tilladte 80 procent af boligens værdi. Stiger boligpriserne frem mod 2017, vil der dog være færre, og falder boligpriserne omvendt, vil der være flere.

»Udløbet af den 10-årige afdragsfri periode vurderes på den baggrund ikke at udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet. Det skal også ses i lyset af, at den reale stigning i ydelsen på realkreditlånet ved udløb af den 10-årige afdragsfrihed trods alt er begrænset. Husholdningernes disponible indkomster set under et stiger således normalt betydeligt over en 10-årig periode,« skriver erhvervs- og vækstministerens med henvisning til, at disse steg med 35 procent i tiåret fra 2003 til 2013.

Afdragsfrie lån bidrog til boble

Henrik Sass Larsens optimisme skyldes samtidig, at langt de fleste af de 47.000 husholdninger tjener så meget, at de kan starte med at afdrage på lånet.

Ifølge den såkaldte gældsserviceringsbrøk vil der i mellem 2015-17 kun være 5.200 husholdninger der vil skulle bruge halvdelen eller mere af deres indkomst på at servicere, eller afdrage på gælden. Gældserviceringsbrøken siger noget om, hvor sårbar en økonomisk situa­tion husholdningerne befinder sig i. Hvis man i denne vurdering sætter grænsen for en sårbar økonomisk situation lavere ved for eksempel en gældsserviceringsbrøk på 30 procent – i stedet for de 50 – stiger tallet af pressede husholdninger til 17.500.

De afdragsfrie realkretditlån, eller lån uden løbende afdrag, blev tilbudt i Danmark den 1. oktober 2003. Tusindvis af danskere takkede ja, og da lånet kunne fejre sit ti års jubilæum var det næsten fire ud af syv boligejere, som havde valgt ikke at betale afdragene. Ofte i troen på at de bare kunne nøjes med at betale renterne og trygt glemme alt om afdragene, fordi de stigende huspriser ville klare disse.

Hvilket ikke skete. Tværtimod. Lånene er blevet kritiseret for at have medvirket til den boligboble, som bristede i 2007.

Det er ikke nogen trøst

Siden er bankerne begyndt at begrænse adgangen til de afdragsfrie lån, hvorimod et flertal på Christiansborg hidtil har afvist at røre ved disse af frygt for at det yderligere skal slå bunden ud af boligmarkedet.

En af kritikerne er Enhedslistens erhvervsordfører, Frank Aaen, som mener, at lånene bør »udfases« langsomt. Frank Aaen mener ikke, at Henrik Sass Larsens tal er nogen trøst.

»Det er jo stadig en katastrofe for den familie, som bliver ramt, og der er stadig adskilllige tusinde husejere, som i løbet af få år kommer i klemme, når lånene løber ud. Under alle omstændigheder illustrerer tallene stadig, at det var en galej, folk blev sat på. Og uanset om det er 47.000, 17.500 eller 5.200, så var det stadig en dårlig lovgivning, fordi konsekvensen var, at huspriserne steg, fordi de blev solgt på nettoydelsen. Folk håbede på, at det ville huspriserne blive ved med, men det gjorde de ikke. Og nu kommer de i problemer,« siger Enhedslistens erhvervsordfører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu